› Fora › ASTRO-FORUM › OFF TOPIC › laserpointere
- Dette emne har 12 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år siden af Rudi. This post has been viewed 44 times
-
ForfatterIndlæg
-
12. februar 2015 kl. 22:57 #128672
mortenDeltager- Super Nova
Jeg har tidligere øjenlæge-GSM’et over laserpointere her på forum.
Det flyder i øjeblikket ind i landet med grønne laserpointere fra diverse hjemmesider. Nogle af disse har nominelle effekter på 5000 mW eller mere, og de markedsføres ved, at de kan tænde cigaretter etc. De billige har endvidere leaks i det infrarøde område, så den reelle effekt er endnu større.
For de af jer der gerne vil have disse kraftige pointere til astrobrug vil jeg bare gøre opmærksom på, at vi nu på landets øjenafdelinger ser et stigende antal alvorlige øjenskader, herunder blivende synstab hos børn, forårsaget af uheld med disse laserpointere.
Med så kraftig effekt skal der ikke mere til end, at laserlyset et kort øjeblik f.eks. reflekteres fra en blank flade for at finde vej ind i en tilskuers øje. Efter min opfattelse er der ingen begrundelse for grønne laserpointere over 5mW (også fra disse har vi set skader, men mig bekendt kun ved at der er set direkte ind i dem i adskillige sekunder). Jeg fatter ikke, at de kraftige ikke er blevet forbudt endnu i Danmark. I Norge er de omsider blevet forbudt, så vidt jeg er oplyst.
Bruger info: GSM = gammel sur mand
morten 2015-02-12 22:00:20 13. februar 2015 kl. 08:54 #128697
RudiDeltager- Neutron star
Fuldstændig enig. Jeg fatter heller ikke at det kan være lovligt at rende rundt med en 5W (!!!) laser…
Og at markedsføre med at der kan tændes cigaretter er helt hen i hegnet, tænk hvis Kalasknikov gjorde det samme! Jeg havde selv købt en 50 mW grøn laser pointer som jeg havde tænkt mig at bruge på teleskopet, men efter at have læst her på forum om at de billige har IR leaks, så røg den direkte i skraldespanden.
/Rudi B. Rasmussen
13. februar 2015 kl. 12:43 #128710
Frank LarsenModerator- Super Nova
kan kun tilslutte mig – GSM syndromet findes også her ;).
De kraftige lasere er IKKE legetøj og jeg fatter heller ikke at folk lader deres børn lege med de “almindelige” lasere – hvad er det første et barn gør når en voksen har sagt at det ikke må se ind i strålen ???ena anden ting
Hvad mange ikke er klar over er at det ikke kræver at øjet rammes direkte af selve strålen. LAser lys der reflekteres fra en ru væg eller andre flader danner et speckle mønster af positiv og negativ interferens. toppene kan være overordentligt kraftige og skade øjnene hvis man bliver udsat herfor i længere tid. Så bare det at se på laser pletten på en væg kan være skadeligt – der er en grund til at man bærer specielle briller i optiske laboratorier hvor der anvendes laserlys.Selv de svagere på omkring de 5mW giver voldsomt trætte øjne hvis man arbejder med sådan en på nær hold i længere tid (5-10minutter) – jeg taler af erfaring da jeg ofte bruger en grøn laser til oplinering af mine spektrografer.
Jeg holder det nu til et absolut minimum efter en oplevelse med “ømme” øjne.Så pas nu på derude
13. februar 2015 kl. 14:25 #128717
RudiDeltager- Neutron star
Da jeg læste ingeniør og vi rodede med lasere i optik, brugte vi beskyttelses briller. Jeg kan ikke huske hvilke bølgelængder de blokerede for, men det var måske en god ide at du overvejede det Frank. En hurtig googlen førte frem til disse, men der findes vel billigere alternativer?
/Rudi B. Rasmussen
13. februar 2015 kl. 14:25 #128718
mortenDeltager- Super Nova
Tak for støtte Frank og RUdi.
Jeg har været bekymret i flere år, men gennem det sidste halve år har vi set en stribe skader, hvor børn er kommet til skade, i nogen tilfælde alvorligt. Vi har sågar været nødt til at operere for at samle centrale nethindehuller forårsaget af de kraftige lasere. Da (5W) grønne lasere har gode anvendelser i vores hobby ville jeg bare gøre opmærksom på at kraftigere ikke er bedre i denne sammenhæng, og at man uforvarende kan forårsage en tragedie i familien.(I kliikken bruger vi også laser til nethidnebehandling. 100-200mW kan i den sammenhæng være fuldt tilstrækkeligt til at lave et tydeligt, funktionsløst, permanent ar i nethinden, dermed være ikke sagt at effekter under dette er uskadelige, bare at 5W er helt ekstremt)MKommentar, Rudi, problemet med kina laserne er, at man ikke kan regne med hvilke bølgelængder de afgiver bl.a. pga IR leaks. Man kan derfor forestille sig en beskyttelsesbrille der svarer til den nominelle bølgelængde, og ser ud til at blokere det grønne lys godt, mens usynligt IR pumper ud i høj effekt, og går lige gennem brillen. På den måde kan brillen næsten gøre mere skade end gavn, problemet er den høje effekt OG den elendige kvalitet disse lasere ofte har.morten 2015-02-13 13:29:01 13. februar 2015 kl. 14:33 #128719
alanDeltager- Super Giant
Som lærer har jeg også set dem i skolen, hver gang jeg har set det, har jeg påpeget risikoen, og bedt eleverne om at gemme laseren væk, og efterfølgende lade den blive hjemme. – Men Morten, er du ikke den rette person til at udsende en advarsel til skolelederne i Danmark?
Alan
13. februar 2015 kl. 14:39 #128720
RudiDeltager- Neutron star
Ok Morten, så den bedste beskyttelse mod “kina” lasere er nok i virklighedet et klap for begge øjne
Og imponerende at du kan brænde med så lav effekt, strålen må være fokuseret på et meget lille areal, for det er jo W/m^2 det handler om når man vil brænde i noget.
/Rudi B. Rasmussen
13. februar 2015 kl. 15:20 #128722
mortenDeltager- Super Nova
Alan vi arbejder på det, der kommer et indslag i TV om kort tid, og vi har henvendt sig til myndighederne, men sagen falder åbenbart mellem forskellige myndigheder.
Rudi, vores spotstørrelser i klinikken er typisk mellem 50 og 500 my. Intraoperativt er størrelsen større, her arbejder vi i regelen med et divergerende bundt. Husk at der i bunden af (externt for) nethinden ligger et helt sort cellelag, det retinale pigmentepithel, som absorberer lyset og derved giver varmeudvikling. Det er derfor øjet er så sart.
13. februar 2015 kl. 15:52 #128725
RudiDeltager- Neutron star
my er det milli-micro meter, altså nano meter ?
/Rudi B. Rasmussen
13. februar 2015 kl. 16:08 #128726
Frank LarsenModerator- Super Nova
1my = 1 micrometer = 1/1000 milimeter
ang. briller – jeg skal desværre kunne se laseren i dette tilfælde. Kunne selvfølgelig bruge et videokamera – men det bliver blændet af lyset fra laseren så jeg kun kan se den og ikke resten af opstillingen.
Men jeg kunne overveje i hvertfald at få blokeret for den mulige infrarøde og dæmpet den grønne noget.
Iøvrigt hvis nogen undrer sig over hvor det Ir læk kommer fra, så er det fordi at en grøn laser fungerer ved at pumpe et krystal med en infrarød laser. Krystalleret reagerer ved at udsende lys ved den dobbelte frekvens (halve bølgelængde)
Noget af IR lyset kommer med igennem og skal bortfiltreres.13. februar 2015 kl. 17:41 #128730
nightskyDeltager- Neutron star
Bakker 100% op omkring det Morten skriver.
Astronomi lasere:
Desuden vil jeg tro at langt de fleste laserpointer der importeres har IR lækage. Folk vil jo
ikke betale noget som helst og går gerne på kompromis med sikkerheden for at spare nogle
skillinger og fjernøstenproducenterne, forældre, forhandlere m.v. og er fuldstændig ligeglade
med folks sikkerhed. En 5000 mW med IR lækage er fuldstændig vanvittigt.Siden jeg sidst kommenterede dette, har jeg testet er par laserpointere mere fra danske
astro forhandlere mere, og desværre har jeg IKKE fundet en hvor der ikke er IR lækage og
det tyder på kraftig og skadelig IR lækage. En kommer fra det tyske.Har netop gentaget forsøgene i eftermiddags for at være sikker. Selv med 3 stakkede filtre
(IR ~1000nm + IR ~742nm + Baader IR 685nm~) brænder CCD’en fuldstændig ud fra en
reflekterende overflade som børstet aluminium. D.v.s. det ikke bare er en smule IR-lækage,
uden jeg dog kan måle fluxen.Desværre kan jeg også konstatere samme fænomen på to laserkollimatorer fra hver sin
danske forhandler, heldigvis er de dog knap så kraftige som en laserpointer, så der skal nok
mere til. Omvendt så står mange jo netop og stirrer på disse “røde” stråler.Set i lyset af det Morten skriver kan jeg kun på det kraftigste anbefale at man undersøger
om der er lækage og hvis der er returner laseren til forhandleren og får pengene tilbage.Jeg mener at vide at man faktisk IKKE må sælge den slags udstyr med lækage. Hvis det er
tilfældet, er de lasere forhandlerne sælger nok ikke lovlige, og der burde indgives en anmeldelse.Desværre er der noget der tyder på at astroforhandlerne ikke har noget som helst styr på det.
Nightsky 2015-02-13 17:46:41 13. februar 2015 kl. 17:54 #128731
mortenDeltager- Super Nova
Uden at ville kloge mig på laserens fysik, så mener jeg at kunne huske, at de grønne lasere er baseret på en Nd:YVO4 krystal (måske andre neodymium holdige krystaller, f.eks. de Nd:YAG krystaller, som vi bruger i mange lasere i øjenbranchen) , som pumpes til at afgive 1064nm lys, som så frekvensdobles til 532, som er det grønne lys laseren udsender. Der udsendes dog også 1064nm, som skal fjernes af et IR filter af rimelig kvalitet. Det er dette filter der enten er dårligt, eller helt mangler – kunderne kan jo alligevel ikke se lys ved 1064, så det er “bare” et sikkerhedsspørgsmål.
Her er et eksempel på en skade fra en nominelt 5mW laser
Her en “sneblindhedsproblematik” pga IR leak
http://www.ncbi.nlm.nih.gov.ep.fjernadgang.kb.dk/pubmed/24618868
PUBMED har mange andre, men de er så nye at der ikke er offentlig adgang.
morten 2015-02-13 17:00:40 13. februar 2015 kl. 18:26 #128732
RudiDeltager- Neutron star
Gad vide om nogen ville købe jagtpatroner til 1/5 pris, de fyrer en dosis hagl afsted, med smider samtidig en 8-10 håndgranater ud i forskellige retninger.
rudibr 2015-02-13 17:26:53 /Rudi B. Rasmussen
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'laserpointere' er lukket for nye svar.