› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › kraftig ildkugle
- Dette emne har 15 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af norup. This post has been viewed 75 times
-
ForfatterIndlæg
-
6. december 2014 kl. 21:19 #125511
frankDeltager- Main Sequence
Jeg så en kraftig ildkugle fra strøby
Kl 19:13 der kom fra vest syd vest mod øst
Ca mag -12
Frank
Frank 2014-12-06 22:17:48 6. december 2014 kl. 22:04 #125513
norupDeltager- Super Giant
Den var også fin fra København:
6. december 2014 kl. 22:55 #125515
jakob.halskovDeltager- Planet
Ren nysgerrighed ifht jeres ildkuglekameraer. Filmer de 24/7 eller detekterer de ‘når der sker noget’?
Mvh Jakob
6. december 2014 kl. 23:08 #125518
norupDeltager- Super Giant
Jakob Halskov wrote: Ren nysgerrighed ifht jeres ildkuglekameraer. Filmer de 24/7 eller detekterer de ‘når der sker noget’?
Både – og: De laver typisk en film med et sum-billede for hvert minut, og gemmer 25 billeder/sek når der detekteres en meteor.
6. december 2014 kl. 23:34 #125521
edbbobDeltager- Super Nova
Det var da noget af en whopper! Er der nogen som ud fra Anton’s fortrinlige film, sådan meget cirka, kan sætte størrelse på dimsen her? Den var større end et sandkorn, men mindre end Rundetårn er umiddelbart mit bud, men det må kunne gøres bedre.
Vh
Morten
7. december 2014 kl. 13:28 #125531
norupDeltager- Super Giant
Den kunne også skimtes i et billede fra Silkeborg, så det var muligt at lave en triangulering.
Her er analysen
Den er usædvanlig langsom med indgangsfart på 13km/s, og er bremset op til ca 3km/s i 28km højde over Østersøen, så der kan godt ligge en meteorit på havbunden nu.@Morten: For at bestemme størrelsen, skal man have kendskab til afstand, fart og lysstyrke. Der skulle være styr på de to første – men du kan selv vurdere hvor svært det er at lave fotometri på billederne. Jeg har aldrig udført beregningen i praksis, til dels fordi jeg ikke regnede med at opnå en brugbar præcision.
7. december 2014 kl. 14:28 #125532
edbbobDeltager- Super Nova
Hej Anton
Fine data
Jeg er med på at det er svært at sige noget præcist, og tænkte mere på at den her var synlig i relativt lang tid. Når jeg kigger på dine data bliver jeg endnu mere nysgerrig.
Gad vide om den brændte helt op? Er en hastighed på 3 km/s lav nok til at den holder op med at “koge”? Hvis den brændte i 4 sek, kan man så heller ikke sige noget overordnet om størrelsen, alt efter hvad den bestod af?
Meget spændende
Jeg tænkte engang, at en meteor i teorien måtte kunne have præcist en størrelse, så den sidste rest af den var fordampet ti cm over en visuel observatør her på jorden. Med en tilsvarende usandsynlig (men teorietisk mulig) bane direkte mod observatøren, ville observatøren få noget af et chok, men bagefter ikke vide helt, om det var noget vedkommende havde drømt.
Vh
Morten
7. december 2014 kl. 16:29 #125537
jespergDeltager- Super Nova
Den langsomme fart øger sandsynligheden for at en meteorit har overlevet “skærebrænderfasen”, hvis man kan sige det på den måde.
Objektet har ikke “kogt”, den er forblevet is-kold indeni, kun smelteskorpen er opvarmet.
I takt med at overfladen smeltes og rives løs, kommer nyt koldt materiale frem og afbrændes, det underliggende materiale når ikke at blive opvarmet.
Hvis farten er lav, er der mindre energi til afbrændingen. Hvis meteoriden er stor nok til at den ikke brænder op i mesosfæren og stratosfæren, falder der en meteorit ned. Når objektet når ned i troposfæren (bunden af stratosfæren) er farten bremset ned til almindelig fald-hastighed, det er “den mørke fase” hvor der ikke fordampes materiale eller frigives lys. Så det med de 10 cm holder ikke i praksis
Jesper G.
7. december 2014 kl. 16:32 #125538
norupDeltager- Super Giant
EDBBOB wrote:
Gad vide om den brændte helt op? Er en hastighed på 3 km/s lav nok til at den holder op med at “koge”? Hvis den brændte i 4 sek, kan man så heller ikke sige noget overordnet om størrelsen, alt efter hvad den bestod af?Det er det, der er så drilsk ved de 3km/s – det er ca. den fart hvor den bør stoppe med at gløde.
Ud fra decellerationen og farten i 28km højde mener jeg at kunne anslå vægten der til i størrelsesordenen 30 – 100 gram. Denne resterende vægt kan meget vel være fordampet de næste brøkdele af et sekund…EDBBOB wrote:
Meget spændendeJeg tænkte engang, at en meteor i teorien måtte kunne have præcist en størrelse, så den sidste rest af den var fordampet ti cm over en visuel observatør her på jorden. Med en tilsvarende usandsynlig (men teorietisk mulig) bane direkte mod observatøren, ville observatøren få noget af et chok, men bagefter ikke vide helt, om det var noget vedkommende havde drømt.
Måske de svedne øjenbryn og sprængte trommehinder ville give et praj om hvad der var sket?
7. december 2014 kl. 19:31 #125540
edbbobDeltager- Super Nova
@Anton
“svedne øjenbryn”
Da jeg i sin tid fik tanken, var det mere en sveden plet i panden på observatøren der afslørede hvad der var sket, måske suppleret med lidt røg fra pletten. Man kunne også forestille sig den sidste mikroskopiske glød, ramme observatøren blidt i panden, med et “plink”
@Jesper
Jeg er med, så langt at den kun koger på overfladen, og at den bliver bremset ned til en terminal velocity. Men hvis man forestiller sig at meteoren f.eks. er kæmpe stor, vil den ramme med større hastighed, fordi den har væsentligt mere kinetisk energi. Jeg er også med på at de fleste meteorer rammer atmosfæren med nogenlunde samme hastigheder, men hvad nu, hvis den var blevet accelereret voldsomt op. Den kunne have haft medvind fra en hypernova, eller noget i den stil.
Summa var det mest et tankeeksperiment, baseret på at nogle meteorer kan komme helt ned og ramme jorden, mens andre er små nok til at brænde op undervejs. Du har ret i at den sikkert bare ville “dale” ned som dem man ind imellem læser om, eller at den ville brænde op meget højere i atmosfæren. Meeen med lidt medvind
Vh
Morten
7. december 2014 kl. 19:47 #125541
JuliusDeltager- Nova
“
Meteoroids enter the earth’s atmosphere at very high speeds, ranging
from 11 km/sec to 72 km/sec (25,000 mph to 160,000 mph). However,
similar to firing a bullet into water, the meteoroid will rapidly
decelerate as it penetrates into increasingly denser portions of the
atmosphere. This is especially true in the lower layers, since 90 % of
the earth’s atmospheric mass lies below 12 km (7 miles / 39,000 ft) of
height.At the same time, the meteoroid will also rapidly lose mass due to
ablation. In this process, the outer layer of the meteoroid is
continuously vaporized and stripped away due to high speed collision
with air molecules. Particles from dust size to a few kilograms mass are
usually completely consumed in the atmosphere.Due to atmospheric drag, most meteorites, ranging from a few
kilograms up to about 8 tons (7,000 kg), will lose all of their cosmic
velocity while still several miles up. At that point, called the
retardation point, the meteorite begins to accelerate again, under the
influence of the Earth’s gravity, at the familiar 9.8 meters per second
squared. The meteorite then quickly reaches its terminal velocity of 200
to 400 miles per hour (90 to 180 meters per second). The terminal
velocity occurs at the point where the acceleration due to gravity is
exactly offset by the deceleration due to atmospheric drag.Meteoroids of more than about 10 tons (9,000 kg) will retain a
portion of their original speed, or cosmic velocity, all the way to the
surface. A 10-ton meteroid entering the Earth’s atmosphere perpendicular
to the surface will retain about 6% of its cosmic velocity on arrival
at the surface. For example, if the meteoroid started at 25 miles per
second (40 km/s) it would (if it survived its atmospheric passage
intact) arrive at the surface still moving at 1.5 miles per second (2.4
km/s), packing (after considerable mass loss due to ablation) some 13
gigajoules of kinetic energy.On the very large end of the scale, a meteoroid of 1000 tons (9 x
10^5 kg) would retain about 70% of its cosmic velocity, and bodies of
over 100,000 tons or so will cut through the atmosphere as if it were
not even there. Luckily, such events are extraordinarily rare.“
http://www.amsmeteors.org/fireballs/faqf/#12MrJulius 2014-12-07 18:47:38 7. december 2014 kl. 21:15 #125543
jespergDeltager- Super Nova
Morten – praktisk talt alle meteoritter stammer fra vores eget solsystem, langt de fleste er asteroider, nogle er afslåede stumper fra Månen eller Mars, og vist nok kun en enkelt er formodet (dog ikke endelig bevist) fra Merkur. Teoretisk kan en meteorit stamme fra det interstellare rum, men det er vist ikke sket endnu – eller ikke konstateret endnu. Meget primitive kulkondritter har vist sig at indeholde diamantstøv, der stammer fra tidligere stjerner, altså meget små klumper (på lidt over 1000 atomer) af krystalliseret kulstof, der er ældre end solsystemet, men stadig består kulkondritten mest af det stof, der kondenserede fra gassen i den protoplanetariske skive, for 4567,2 millioner år siden.
Jeg har lært af Anton, at der er en nedre og en øvre grænse for hastigheden på meteoritter, der stammer fra solsystemet, men hastigheden er bestemt ikke nogenlunde den samme. Bliver hastigheden for stor, slynges objektet ud af solsystemet (hvis jeg har forstået det korrekt). Det udelukker vel ikke, at et objekt udefra, teoretisk kan ankomme med en større hastighed. Måske er det sket, men de fleste meteoritter forsvinder i havet, i en regnskov, eller bliver bare ikke fundet.
Jesper G.
7. december 2014 kl. 23:06 #125549
edbbobDeltager- Super Nova
Helt klart, det var nok min galloperende fantasi som løb af med mig. Den hænder at det sker
Nu har jeg læst en del om emnet her til aften. Jeg tror i har ret. Enten brænder meteoren op i de øvre luftlag, eller også falder den med terminal velocity. Hvis den skal helt ned og ramme jorden, skal den enten være alt for stor til at den kan nå at brænde op, eller komme med ekstrem høj hastighed, hvilket formentlig ville få den til at eksplodere under nedbremsningen ved mødet med atmosfæren. Jeg er i hvert fald villig til at acceptere at forholdene skal være ekseptionelt urealistiske. Men det er hole in one i golf jo også…
Apropos hastighed, så synes jeg 11-72 km/s er ret ens hastigheder. Det har altid undret mig lidt. Hvorfor kom nogen af dem ikke med 1000 km/s eller 100 m/s? Det har jeg siden lært (bla. via Chelyabinsk) skyldes at nedslaget ligeså meget forårsages af at Jorden kommer drønende i sin bane om Solen, og derved rammer meteoren. Set fra meteoren er Jordnedslaget ret meget værre.
Da jeg i sin tid fik idéen, nævnte jeg den for kolleger i filmverdenen, fordi jeg syntes det kunne være sjovt at lave som 3D animation. Senere så jeg at nogen sjovt nok havde fået samme idé, men deres udførelse var heldigvis håbløs, og bestod mest af observatøren som skreg.
I min oprindelige version drønede ildkuglen igennem en lammesky som vitteligt lignede et sødt lille lam, smadrede et par satelitter, havde en overflade som under fordampningen lignede et garnnøgle af orme og jeg havde et klip hvor der på overfladen et kort øjeblik opstod noget som lignede Edvard Munch’s maleri “Skriget”. Scary dims! Ikke underligt at den aldrig havnede i en reklameblok på TV2 😉
Vh
Morten
8. december 2014 kl. 00:44 #125557
norupDeltager- Super Giant
EDBBOB wrote: Apropos hastighed, så synes jeg 11-72 km/s er ret ens hastigheder. Det har altid undret mig lidt. Hvorfor kom nogen af dem ikke med 1000 km/s eller 100 m/s?
Mindst 11 km/s, fordi Jordens tyngdefelt accelererer meteoriden.
Sjældent mere end 80 km/s fordi det er den maksimale fart relativt til jordens bane, der kan opnås af et objekt der er gravitationelt bundet til Solen.
Men det sker, at der kommer nogle fartdjævle forbi:
Detection of an intergalactic meteor particle with the 6-m telescope – her observerer de een med en fart på 300km/s, hurtigere end noget der er gravitationelt bundet til vores galakse.
norup 2014-12-07 23:44:39 8. december 2014 kl. 09:14 #125558
jespergDeltager- Super Nova
norup wrote:
Men det sker, at der kommer nogle fartdjævle forbi:
Interessant, den kom ikke bare fra det interstellare rum, men fra det intergalaktiske…
Den indeholdt stoffer, der dannes ved fusionsprocesser i stjerner, så det er ikke “big bang stof”, der ikke kom til at blive en del af en galakse. Tilsyneladende indeholdt den ikke tungere grundstoffer, der dannes i supernovaer, så det er nok ikke en supernova, der skal forklare at den blev slynget ud af sin oprindelige galakse – for der er vel ikke dannet stjerner i det intergalaktiske rum – eller er der ?
Jesper G.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'kraftig ildkugle' er lukket for nye svar.