- Dette emne har 31 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 1020 times
-
Indlæg
-
Lars Malmgren- Super Nova
Nej, en Schmidt-Newton har stadig coma, ca. en faktor 0,55 af en normal Newton.
Og feltkrumning med ca en faktor 0,4 af en normal Newton.Disse faktorer afhænger af afstanden mellem korrektorpladen og primærspejlet.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Lars.
Det er selvfølgeligt korrekt, præcist det samme gælder en SCT. Da korrektoren er “trukket tættere på” end værende i krumningsradius = 2x Brændvidden, så vil der være residual coma. Men stadigvæk vil feltkrumningen være en stor forhindring til punktformede stjerner i kanten.
Iøvrigt, hvis man kigger på den klare stjerne nederst i det store M42 billede, forekommer det mig at stjernen har spikes??
mvh
Jens
astrojensen- Neutron star
En newton har en feltkrumning med en radius på 0,95x brændvidden. Det er langt mindre end noget andet almindeligt forekommende amatørteleskop, undtaget refraktorer med to linsegrupper. En traditionel refraktor, med to- eller trelinset objektiv har en feltkrumning med en radius på cirka 0,35x brændvidden og en cassegrain har cirka 0,25x brændvidden.
Feltkrumning er derfor i reglen ikke noget problem på en newton, schmidt-newton eller maksutov-newton, men koma kan være det. Jeg vil derfor foreslå Bjørk, at prøve en komakorrektor til en normal newton og så eksperimentere med arbejdsafstanden, da denne er temmelig kritisk.
Baaders MPCC er i øvrigt notorisk kendt for at tilføre sfærisk underkorrektion (det gør ALLE tolinsede komakorrektorer, da man ikke kan korrigere for både koma og sfærisk aberration med en tolinset korrektor, det kræver mindst tre linser), så den bør man holde sig fra. Televues Paracorr er aldeles fremragende, og fuldstændig korrigeret for alle fejl, da den har fire linser, men fotoudgaven er rasende dyr.
Thomas, Bornholm
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Thomas.
Det er nemlig rigtigt, en Newton og især en stor Newton har en relativt lille feltkrumning, især i forhold til de små, hurtige ED refraktorer (2-linser) og diverse tilpassede Schmidt-lignende systemer. Jeg siger Schmidt-lignende, fordi både (mine yndlinge for tiden) SCT’erne og SN’erne jo ikke er rigtige Schmidt systemer. I et “ægte” Schmidt system skulle korrektoren være rykket ud i krumningsradius af primærspejlet, og korrektoren kunne ikke være ca 20 cm til et 20 cm primærspejl, men kun ca 12-15 cm, afhængigt af f-forholdet. Korrektoren fungerer også som en feltblænde, noget mindre end primæren. Disse to vigtige faktorer har man udeladt på kommercielle systemer. Det betyder iøvrigt også at vignetteringen i de kommercielle systemer er betragtelig i kanten af feltet.
For eksempel har 48″ schmidt-kameraet på Mount Palomar et primærspejl på 72″…For Newton systemer betyder koblingen af coma til f-forholdet og feltkrumningen til brændvidden at Newton teleskoper, når de bliver større og større, bliver mere og mere “rene” coma-plagede systemer for den samme størrelse detektor.
Så Comaen på f.eks 200″ reflektoren (som er en alm parabolsk reflektor på f/3.3) vil være præcist den samme på en 8″ f/3.3. Feltet på begge vil være ca 10 mm uden korrektionslinse, men feltkrumningen vil være meget meget større på 8″eren.
mvh
Jens
astrojensen- Neutron star
Ja, og så vil defokus i en 203mm f/3.3 newton endda kun være maksimalt 0,5mm ved et billedplan med en diameter på 50mm.
I en almindelig refraktor med samme brændvidde er defokus 1,33mm!
Og så kan folk ikke forstå, at deres små ED’ere ikke tegner randskarpt med et 31mm Nagler… “Jamen en refraktor er jo skarp til kanten, det står der i bøgerne!” Ja, hvis den er 1:15 og har en meter brændvidde, eller mere.
Thomas, Bornholm
jens.jacobsen- Neutron star
Netop.
Grundlæggende optisk know-how.
Jeg har faktisk på fornemmelsen at mange amatørastronomer har lidt den samme tilgang til deres teleskoper som f.eks lægmand har til biler og computere. Man kan bruge dem (bruge internet explorer for en computer og med en bil. starte den og køre fra A til B), men hvordan mekanikken og elektronikken fungerer inde i mavsen på krabaten, det kniber det lidt med
Men alle behøver jo heller ikke være “nørder” for at kunne glæde sig over synet af Månen, Jupter etc i et teleskop. Der er vi nok kun nogle få “tosser” som gerne vil vide hvilken type glas der er i linsen, hvorfor den er uskarp i kanten af billedet og så videre..
Og det er jo helt OK.
mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Jens.Jacobsen wrote: Hej Lars.Det er selvfølgeligt korrekt, præcist det samme gælder en SCT. Da korrektoren er “trukket tættere på” end værende i krumningsradius = 2x Brændvidden, så vil der være residual coma. Men stadigvæk vil feltkrumningen være en stor forhindring til punktformede stjerner i kanten. Iøvrigt, hvis man kigger på den klare stjerne nederst i det store M42 billede, forekommer det mig at stjernen har spikes??mvhJens
Hej Jens
Ja, der er nogle udviskede spikes orienteret parallelt med chippens
sider på den kraftige stjerne.
Jeg husker, at dette fænomen også var at se på en anden optagelse
lavet med en refraktor. Jeg gætter på, at de er udløst af selve
Atik-chippen, for der er ikke noget i strålevejen, der kan udløse
spikes.
I øvrigt har der været flere ret interessante indlæg, som jeg har læst
med stor interesse.
Nu er Apolaren en farisær blandt refraktorer, da den har flere linse-
grupper. Man kan derfor med rette stille spørgsmålet, om den optisk
opfører sig på samme måde som sine to- eller trelinsede familiemedlemmer?
Jeg har hele tiden betragtet den som en stor telelinse, hvor man vha.
de to linsegrupper bag objektiver har bestræbt sig på at gøre billedet
farverent og fladt. Det sidste er vist ikke lykkedes helt, så derfor
tror jeg på, at en field flattener kan give kvaliteten et sidste nøk.
mvh
Torben
Torben Taustrup 2017-03-04 18:12:24 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
astrojensen- Neutron star
Jens.Jacobsen wrote: Netop.Grundlæggende optisk know-how. Jeg har faktisk på fornemmelsen at mange amatørastronomer har lidt den samme tilgang til deres teleskoper som f.eks lægmand har til biler og computere. Man kan bruge dem (bruge internet explorer for en computer og med en bil. starte den og køre fra A til B), men hvordan mekanikken og elektronikken fungerer inde i mavsen på krabaten, det kniber det lidt med
Men alle behøver jo heller ikke være “nørder” for at kunne glæde sig over synet af Månen, Jupter etc i et teleskop. Der er vi nok kun nogle få “tosser” som gerne vil vide hvilken type glas der er i linsen, hvorfor den er uskarp i kanten af billedet og så videre..Og det er jo helt OK.mvhJensJa, man behøver ikke at være optisk ekspert, for at kunne nyde astronomien med et teleskop, men hvis man er det mindste interesseret i at optimere sit teleskops ydelse, for at kunne se så meget som muligt, eller få de bedste resultater med kamera eller anden sensor, så kommer man simpelthen ikke uden om, at man må forstå optikken, lysets opførsel og de love, der ligger bag. Dertil skal man lægge øjets funktion ved forskellige belysninger.
En af grundene til, at der ikke er flere, der gider sætte sig ind i det, er nok, at folk i dag er nærmest panisk angste for alt, hvad der har med matematik at gøre, men de fleste optiske udregninger er uhyre simple og kan klares på folkeskolens 5-6 klasses niveau eller lavere.
Thomas, Bornholm
astrojensen- Neutron star
Nu er Apolaren en farisær blandt refraktorer, da den har flere linse-
grupper. Man kan derfor med rette stille spørgsmålet, om den optisk
opfører sig på samme måde som sin to- eller trelinsede familiemedlemmer?
Jeg har hele tiden betragtet den som en stor telelinse, hvor man vha.
de to linsegrupper bag objektiver har bestræbt sig på at gøre billedet
farverent og fladt. Det sidste er vist ikke lykkedes helt, så derfor
tror jeg på, at en field flattener kan give kvaliteten et sidste nøk.
Jeg tror nok, vi stiltiende kan gå ud fra, at den IKKE opfører sig som en normal refraktor… Men hvordan feltkrumningen opfører sig i den, kan jeg ikke svare på. Meget tyder dog på, at feltkrumningen ligger nær det, man oplever i en almindelig refraktor, hvis denne rapport fra Wolfgang Rohr står til troende:
Thomas, Bornholm
jens.jacobsen- Neutron star
Thomas, det er så sandt som det er sagt.
Man forbløffes over folks skræk for at kollimere deres SCT. Selv om det burde være en naturlig ting, som at justere sædets position eller bakspejlet i en bil, inden man kører.
mvh
Jens
jesper.husted- Giant
Jeg ville ønske at jeg var lige så klog som jer, bare forstå og være god! Men det er jeg ikke! Tænk sig at bruge ens kloghed på at nedgøre alle almindelig! Goddag!!
Jesper Husted 2017-03-05 11:44:53
astrojensen- Neutron star
Ja, og at kollimere en SCT er endda endnu lettere, end at kollimere en newton… Jeg møder ofte den samme uvidenhed om himlens koordinatsystem og søgekredsene på en ækvatorialmontering. Folk har den totale misopfattelse, at man skal kunne matematik, for at kunne bruge dem, fordi koordinaterne er opgivet i tal. Intet er mere forkert! Man behøver ikke engang kunne lægge tal sammen. Kan man indtaste et nummer på sin telefon, så kan man lære at bruge søgekredsene. Og de kan være virkelig nyttige! Man kan bl.a. poljustere med dem i dagslys. Eller om natten, hvis man ikke har polskop på monteringen.
Folk tror, det er svært, så de gider ikke sætte sig ind i det, så derfor bliver det svært… Det bider sig selv i halen.
Thomas, Bornholm
astrojensen- Neutron star
Jesper Husted wrote: Jeg ville ønske at jeg var lige så klog som jer, bare forstå og være god! Men det er jeg ikke! Tænk sig at bruge ens kloghed på at nedgøre alle almindelig! Farvel!!
Jesper, man behøver ikke at være klogere end gennemsnittet, for at forstå de her ting. Folk prøver ikke engang at forstå dem, de opgiver på forhånd, eller springer det simpelt hen over.
Astronomiens problem er, at den ligger så langt udenfor almindelige menneskers daglige verden, at de TROR tingene er umådeligt komplicerede, hvor de i virkeligheden ofte er meget enkle.
Thomas, Bornholm
bjoerk.jensen.nova- Giant
Jesper Husted wrote: Jeg ville ønske at jeg var lige så klog som jer, bare forstå og være god! Men det er jeg ikke! Tænk sig at bruge ens kloghed på at nedgøre alle almindelig! Farvel!!
Det var vist ikke sådan ment, Jesper.
Der findes mange fora, hvor man forholder sig til, hvad andre kan, vil eller ved om det man interesserer sig for.
Jeg kender et par stykker der går meget op i at tune deres biler. Man kan ikke se det på bilerne eller dem der gør det. Men for mig er det normalt, at de taler på samme måde om mig, bare fordi jeg ikke ved hvordan man gør det.
Så helt roligt med det vi “nørder” med herinde. Du vil sikkert også hurtigt opdage, at du om nogen tid, kan gå tilbage til denne streng og finde den viden du lige står og mangler. Også selv om nogle af indlægene handler om noget andet.
Clear Sky,s
astrojensen- Neutron star
Nemlig. Og husk, man kan ALTID spørge! Det er ingen skam.
Thomas, Bornholm
- Emnet 'Komakorrektor til Apolar' er lukket for nye svar.