Kollision af sorte huller ?

[max Nova]

Kom forleden til at tænke på spørgsmålet “hvad sker der hvis sorte huller mødes?”
Prøved på nettet at finde om der var observationer af dette fænomen.

Fandt bl.a. denne artikel:
http://www.noao.edu/outreach/press/pr09/pr0901.html

Kan dog ikke finde noget direkte om kollision, men det er jo nok en yderst
sjælden begivenhed, hvis det overhovedet har fundet sted.
Måske det kunne fremkalde disse kraftige gamma glimt.
For det meste vil de måske nok gå i kredsløb om hinanden først.

Hvis der er nogen andre der ved noget kunne det være interessant at høre om.

VH. Max

[rigoDeltager Super Nova]

jo det mener jeg har set sket mange gang i tv om. Har set en BBC udsendelse om sorte huller samt hvordan universet bliver til = en stor sort hul en dag…

galakser tuner jo sammen ofte

http://www.rigorigo.dk2009-10-07 11:56:46

[mhansenDeltager Nova]

Man håber på at to sorte huller der kolliderer med hinanden, vil kun frembringe såkaldte gravitationsbølger, som vistnok er en del af Einsteins generelle relativitetsteori. Disse skulle være bølger i rum-tiden.

[max Nova]

Ok, lyder interessant Michael.

Fandt også noget mere her:

http://ing.dk/artikel/98544-forskere-jagter-i-hundredvis-af-sorte-huller-i-maelkevejen

Men hvordan kan to sorte huller smelte sammen og vil massen så bare blive som de

to hullers tilsammen ?

Efter hvad jeg ved, kan et sort hul hive masse ind fra et objekt der befinder sig udenfor

dets begivenhedshorisont.

Men hvis to huller skal smelte sammen skal hullerne jo være i stand til at komme ind

bag hinandens begivenhedshorisonter og få de to singulariteter til at blive til en.

Vil dette være muligt uden videre ?

VH. Max

[lars Planet]

Hvis neutronstjerner kan smelte sammen (“ramle sammen” er nok et bedre udtryk) kan sorte huller vel også.

Den nye masse vil være summen af de to sorte hullers masser minus massetab ved gravitationsstråling mens de nærmer sig hinanden.

De vil forsvinde ind bag hinandens begivenhedshorisonter og få en ny fælles begivenhedshorisont lidt længere væk fra deres massecentrum.

Hvis der er en singularitet inden i vil de formentlig danse rundt om hinanden indtil hullet i en fjern fremtif “fordamper” ved hawking stråling.

Hvis de har en indre udstrækning (objekter af f.eks Quarker) vil de før eller siden smelte fuldstændigt sammen, men godt det samme for vi vil ikke iagttage noget som helst af det fordi det sker bag begivenheds-horisonten.

[max Nova]

Tak for info. Lars.

Mente bare at sorte huller måtte opføre sig væsentlig anderledes end almindelige

tunge objekter som neutronstjerner når de mødes.

Men som du skriver bliver vi desværre nok aldrig helt klar over hvad der vil

foregå bag begivenhedshorisonten ved en sådanne en begivenhed.

Er lige startet på en bog af Hawkings. Håber at den kan medvirke

til at opklare nogle af spørgsmålene for mig.

Eller også vil den måske gøre mig endnu mere forvirret

VH. Max

[rigoDeltager Super Nova]

Jeg må jo indrømme jeg er jo typen der ikke gider det at læse bøger meget, men har set det mest af alt astro / Science / teknik m.m. i TV, har alle den slags kanaler omkring dette, Ser sjælen andet end den slags, noget jeg bare slapper af til/ chiller efter arbejde m.m…. Her er nogen af dem jeg har set omkring sortehuller

http://www.youtube.com/results?search_query=blackhole+BBC&page=2

Jeg husker især en om sortehuller og hvad universet går hen og bliver når det når sin alderdom = ONE BIG BLACK HOLE men kan ikke lige finde den film, men den vare også 1 time hvis…

http://www.rigorigo.dk2009-10-08 20:45:41

[max Nova]

Tak Rigo. Det skal jeg lige checke op på.

VH. Max

[john.stDeltager Giant]

Max wrote: Kom forleden til at tænke på spørgsmålet “hvad sker der hvis sorte huller mødes?”Prøved på nettet at finde om der var observationer af dette fænomen.

Kan dog ikke finde noget direkte om kollision, men det er jo nok en yderstsjælden begivenhed, hvis det overhovedet har fundet sted.

VH. Max

Det har du helt ret i.

Der er nok sket, og vil ganske givet i fremtiden ske, kollisioner mellem sorte huller, men ikke hver fredag – de er faktisk ret små.

Selv sorte huller i galaxekerner har svært ved at ramme hinanden, uanset deres store gravitationsvirkning.

Den omtrentlige Schwarzschildradius for sorte huller i forskellig størrelse:

Jorden: 8,87mm – en stor ært (umuligt, rent hypotetisk)

Jupiter: 2,82m – en vejrballon (umuligt, rent hypotetisk)

Solen: 2.954m = 2,95km – som en lille kometkerne (umuligt, rent hypotetisk)

Stjerne med 100 M(Sol): 295.427m = 295,43km – som en asteroide

Sort hul i en galaxe-kerne 1.000.000 M(Sol) = 295.426.623km – som en mellemstor rød kæmpestjerne

Radius af største kendte stjerne: 1.400.000.000km – et ikke-roterende sort hul skal være på små 5.000.000 solmasser for at nå den størrelse.

Mælkevejen 400E9 M(Sol): 1,18E+12km (1/8 lysår – slankekur så det batter)

Formlen for Schwarzschildradius (meter) for ikke-roterende sorte huller er: 2 * Gravitationskonstanten * masse(kg) / lyshastighed^2 (meter*meter).John.St2009-10-09 04:44:54

[max Nova]

Tak for info. John.

Er disse tal med eller uden begivenhedshorisontens størrelse ?

Troede faktisk ikke at hullet (singulariteten) fyldte noget når massen

var kollapset til et sort hul. Ligesom et matematisk punkt.

VH. Max

[max Nova]

OK, har lige slået Schwarzschild-radius op.

Ser ud til at være inde for begivenhedshorisonten og

for selve legemet.

VH. Max

Max2009-10-09 17:05:25

[john.stDeltager Giant]

Schwarzschildradius = begivenhedshorizont.

Singulariteten har ingen udstrækning (deraf navnet).

Lad mig tillægge, at Schwarzschildradius = begivenhedshorizont ikke er et materielt fysisk objekt, men derimod den knivskarpe, usynlige grænse mellem den del af rummet (indenfor) hvor lys ikke kan undslippe et sort hul og den del, hvor det kan (resten af universet, bortset fra andre sorte huller).John.St2009-10-09 17:14:21

[max Nova]

Tak John,

Ser ud til at min oprindelige forståelse er rigtig så.

VH. Max

[lars Planet]

John.St wrote: …
Lad mig tillægge, at Schwarzschildradius = begivenhedshorizont ikke er et materielt fysisk objekt, men derimod den knivskarpe, usynlige grænse mellem den del af rummet (indenfor) hvor lys ikke kan undslippe et sort hul og den del, hvor det kan (resten af universet, bortset fra andre sorte huller).

Begivenhedshorisonten er dels der hvor man kommer så tæt på tyngdecentrum at undvigelseshastigheden bliver større end lysets hastighed og intet kan undslippe, dels kan det anskues som at rummet omkring tyngdecentrum krummer med en radius der er mindre end afstanden til tyngdecentrum når man kommer indenfor Schwarzildradius.

Jeg ved ikke lige hvordan det skal beskrives ud over som et område hvor rummet krøller ind i sig selv på grund af tyngdekraften, men det er nok derfor der snakkes om at de kendte naturlove bryder sammen omend der ubetinget hersker et eller andet sæt naturlove indenfor begivenhedshorisonten.

En ganske facinerende tanke.

Derfor kan sorte huller nok smelte sammen men ligefrem tale om en kollision hvor materiale og energi skydes ud til alle sider som når faste legemer støder sammen er det ikke.

Lars2009-10-13 13:03:46

[johnni.gade Giant]

Sådan som jeg har forstået det, kan sorte huller godt smelte sammen, og få en samlet masse. Galakser smelter jo sammen ofte, så det burde jo være realistisk at mene de sorte huller i midten af galakserne også gør 🙂

Just my two cents.

[Forfatter]

Indlæg