Fik fat i en Polarex 128, der næsten ser ud som ny. I værkstedet lavede jeg en form for adapter med en Baader klemme så monteringen kunne acceptere en Vixen skinne. Dermed kan andre teleskoper også bruge monteringen, der vel kan belastes med op til 5 kg. Monteringen kender alle amatører af lidt ældre dato som en af de bedste, hvis ikke den bedste til en 60mm refraktor og noget ganske andet end man ser i dag, hvor en sådan montering sammenlignet med Polarexen nærmest er en vakkelvorn stylte man kan puste omkuld.
Født til Polarex monteringen er en f15 60mm refraktor som nu pynter i min stue. Til gengæld har jeg en anden klassiker, en Tele Vue Oracle3 refraktor som for det første er en cementeret triplet apo før ED glasset indfandt sig på markedet. For det andet har den kun ca. den halve længde af Polarexen og endelig for det tredje er den en 76mm. Altså egentlig et perfekt match og et billede er jo altid godt, men jeg vælger et med en C80ED som monteringen også kan bære:
![](https://billedeupload.dk/images/pLk17.jpg)
Kontravægten er derude på akslen, hvor der er balance i tingene så en større behøves ikke med mindre altså en bino eller tilsvarende stort okular og 2″ diagonal kommer til indsats.
Det betyder nu, at jeg nu har en Unitron model 114 til salg, altså modellen med en alt-az montering i stedet. Der medfølger tilhørende f15 refraktor, 4 originale okularer (det ene sidder i fokuseren), en prisme diagonal og en transport kasse oven i, det hele i god stand:
![](https://billedeupload.dk/images/anMxE.jpg)
Alt sammen for den nette sum af 1000 kr. Send mig en PM, hvis du er interesseret. Så kan du også få en klassiker, der pynter.![](/wp-content/uploads/ppMigration/smileys/smiley1.gif)
outlook2017-03-15 14:07:38
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting