› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Klart Vejr Klar til Måne
- Dette emne har 41 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 4 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 389 times
-
ForfatterIndlæg
-
15. oktober 2013 kl. 20:57 #108755
outlookDeltager- Super Nova
Hehe, Thomas. Ud over kortene over Månen, er der stadig værdifuld information om meget andet, bl.a. udførlig omtale og billeder af solsystemet og måner. Og selv om de naturligvis er blevet bedre end dem fra sidst i 80’erne, så inspireres jeg stadig. Så meget mere om solsystemet ved vi stadig ikke den dag i dag de teknologiske fremskridt til trods.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting15. oktober 2013 kl. 21:31 #108758
astrojensenDeltager- Neutron star
Kunne det være “Rillesystemerne ved Maanens Midte” af Darnell, bragt i 3. årgang 1945-46?
Jeg kan ikke huske det bestemt, men artiklen indeholdt en lang række spørgsmål, som man kunne få besvaret ved egne observationer ved okularet. Jeg må gå på biblioteket og låne hæfterne igen.
Åh, hvor jeg bli’r nostalgisk nu. På en eller anden måde, er det som om, jeg har været amatørastronom i to tidsaldre. Gennem Darnells artikler føles det som om, jeg har observeret siden 1940’erne. Mit eget udstyr, som var meget gammeldags, forstærkede opfattelsen, som jeg havde allerede dengang.
Anskaffelsen af internet i år 2000 markerer et vandskel i min verdensopfattelse og observationer, men forstærkede samtidig følelsen af at være “en af de gamle”.
Thomas, Bornholm
16. oktober 2013 kl. 13:08 #108779
allan_dystrupDeltager- Nova
Tak til Lars og Leif for forslag til månekort.
Lindhard wrote: Rükl er ret gammeldags og normalt ikke til at få for menneskepenge
Rükl atlas’et kan måske siges at være gammeldags i og med, at det er baseret på tegninger, men med de skiftende belysningsforhold på månen er det jo umuligt at fange alle topografisk interessante detaljer i ét sæt fotografiske kort, så jeg kan klart se fordelen ved et tegnet måneatlas.
Og så er Atlas of the Moon jo også udkommet i en “Revised, Updated Edition” i 2007… Jeg tror jeg vil se, om man kan være heldig at købe en brugt Revised Rükl til en overkommelig pris.
Det fotografiske 21st Century Atlas of the Moon ser da bestemt også interessant ud, selv om det med 28 fotos (mod Rükl’s 76 kort) nødvendigvis ikke kan have samme detaljeringsgrad.
Allan
16. oktober 2013 kl. 13:20 #108781
allan_dystrupDeltager- Nova
outlook wrote: …C8’eren med Telementor oven på. Så kunne jeg observere og optage nogle film på skift
Ja, sådan en Telementor med et lille fikst kamera på maven er da et rigtigt godt setup til en sightseeing tur på Månen
Allan
16. oktober 2013 kl. 19:43 #108798
lindhardDeltager- Super Nova
Allan_Dystrup wrote:
Rükl atlas’et kan måske siges at være gammeldags i og med, at det er baseret på tegninger, men med de skiftende belysningsforhold på månen er det jo umuligt at fange alle topografisk interessante detaljer i ét sæt fotografiske kort, så jeg kan klart se fordelen ved et tegnet måneatlas.
Og så er Atlas of the Moon jo også udkommet i en “Revised, Updated Edition” i 2007… Jeg tror jeg vil se, om man kan være heldig at købe en brugt Revised Rükl til en overkommelig pris.
Det fotografiske 21st Century Atlas of the Moon ser da bestemt også interessant ud, selv om det med 28 fotos (mod Rükl’s 76 kort) nødvendigvis ikke kan have samme detaljeringsgrad.
@Allan
Rükls atlas har opnået en stor kultstaus og det er et udmærket atlas, men så er det heller ikke bedre.
Jeg har ved en hurtig optælling over 20 Måne Atlas og kort – fotografiske eller tegnede- (og så skal jeg nok have overset et par stykker, foruden kortene i de forskellige månebøger, jeg har raget til mig i tidens løb), og de har hver deres styrker og svagheder.
Rükl er fint, men der er andre, jeg hellere bruger, og hvis Rükl er nået op på 100 $ eller mere, kan jeg sagtens finde noget bedre til prisen.
Det er korrekt, at Rükl har en større målestok og er mere detaljeret end 21st century, men målestokken er ikke alt.
Det hele afhænger af, hvad man vil bruge sit atlas til.
Vil man kunne finde enhver detalje, man ser på måneoverfladen, eller ønsker man et større overblik med angivelse af de lidt større formationer.
Er det visuelt eller fotografisk?
Seeingen er sjældent til de helt fine detaljer, og der skal en meget stor forstørrelse til for at komme helt tæt på.
Man skal også finde ud af, hvor grænsen for kikkertens opløsning går. Det kan være sjovt med et foto, der viser landingsstellt fra Apollo 11, men hvis kikkertens grænse går ved objekter af en størrelse på 1 km, skal man ikke bruge tid på at kigge efter selv.
Det skal medgives, at de fotografiske kort ofte har en bestemt solvinkel og derfor ikke viser hele månedøgnet på overfladen, medens de tegnede kort, herunder Rükl, mere generelt viser overfladen “tegnet sammen”, så alle skygger kan fornemmes. Det kan fremhæve detaljerne, men gengiver sjældent lige det, man ser. Mange fotografiske atlas har et oversigtskort og så en serie underfotos fra forskellige tidspunkter.
Et af de kort, jeg har brugt mest i tidens løb, er faktisk en stor plakat, som viser et månekort med en månediameter på 1 meter. Kortet blev solgt på Texacostationerne for 5 kr i juli 1969, da månefeberen rasede, og det er formidabelt på væggen i observatoriet, når jeg lige skal tjekke, hvor jeg er, og hvad jeg ser på.
Og så kan vi derfra gå opad i målestok og detaljeringsgrad til Lunar Orbiters fotos, som med sikkerhed har alt med, vi nogensinde får at se fra Jorden.
Er man detaljefreak og forsøger at fotografere “så tæt på” som muligt, bør man have “Atlas-Guide Photographique de la Lune” af Georges Viscardy (som kostede en bondegård) og ser man efter domes på overfladen, kan man klare sig med et udmærket dome-kort til omkring en tyver.
Der er også forskel på, om man skal bruge sit atlas ved kikkerten eller på skrivebordet. De fleste atlas er ikke håndterbare med en hånd i observatoriet.
Er man mest til elektronik er der “Virtual Moon Atlas”, som er glimrende, når man skal planlæge aftenens observationer. Hvad er fremme, hvordan er librationen osv.
Det hele er naturligvis smag og behag.
Her er lige Sinus Iridum i tre versioner til sammenligning: dit foto fra forleden, 21st century og Rükl. Kortene er udsnit, så det er ikke nødvendigvis samme målestok
og så lige Lunar Orbiter
Lindhard 2013-10-16 20:01:08
mvh
Lars16. oktober 2013 kl. 22:20 #108805
lindhardDeltager- Super Nova
17. oktober 2013 kl. 07:58 #108816
allan_dystrupDeltager- Nova
Lindhard wrote: kortene i de forskellige månebøger … de har hver deres styrker og svagheder.
Ja, helt enig Lars, — og her tror jeg vi er ved sagens kerne.
Til mit visuelle brug (pt. fra 8×30 til 180×63) vil det ideelle nok være dels et oversigtskort (á la S&T Field Map), og dels et tegnet detailkort (som Rükl Moon Atlas) suppleret med et godt fotografisk atlas (som dit 21st Century Atlas of the Moon).
Lur mig, om det ikke er dér omkring, jeg ender …
Allan
PS: Denne online ressource: Rükl-based Index to the-Moon Wiki ser da også ganske anvendelig ud, som supplement til Rükl…
Allan_Dystrup 2013-10-17 09:56:52 17. oktober 2013 kl. 10:10 #108829
astrojensenDeltager- Neutron star
Ang. månekort, så findes der en ældre udgave af Rukl’s, som er meget mindre og lettere at have med ved teleskopet. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men formatet er cirka A5, altså halvt så stort som det nyere Rukl’s. Kortene er røde, i stedet for grøn-blå. Kortudsnittene viser de samme udsnit, som Rukl’s. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en mellemting, hvor der var færre kort, men formatet var som det moderne Rukl’s, men hvor skalaen var lidt mindre, så der var mere måne med på hvert kort, men med samme opløsning som før. Og så kunne jeg godt tænke mig, at randen af Månen var vist ved maksimal libration, sådan som den ses fra jorden. Det ville gøre identifikation af randformationerne meget lettere.
Thomas, Bornholm
17. oktober 2013 kl. 10:12 #108830
astrojensenDeltager- Neutron star
outlook wrote: Hehe, Thomas. Ud over kortene over Månen, er der stadig værdifuld information om meget andet, bl.a. udførlig omtale og billeder af solsystemet og måner. Og selv om de naturligvis er blevet bedre end dem fra sidst i 80’erne, så inspireres jeg stadig. Så meget mere om solsystemet ved vi stadig ikke den dag i dag de teknologiske fremskridt til trods.
Jeg er helt enig, bortset fra, at jeg mener, vi i dag ved MEGET mere om solsystemet, end vi gjorde dengang, for slet ikke at tale om galakser og kosmologi og den slags. Jeg tager selv mit gamle Altas over Verdensrummet frem en gang imellem og kigger lidt i det. Så kommer barndomsminderne frem!
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2013-10-17 10:14:52 17. oktober 2013 kl. 10:25 #108831
outlookDeltager- Super Nova
Vi ved mere, men MEGET mere, det afhænger vel af detaljegraden. Dengang vidste man allerede, at under Enceladus overflade af is kunne der være et hav. At så man siden har konstateret geysere, der sprøjter isdråber langt ud i rummet er vel bare en detalje. Og sådan kan man blive ved, men GRUNDLÆGGENDE synes jeg ikke, jeg har set noget banebrydende. Måske når New Horizon når frem til Pluto midt i 2015.
Og lad så være med bevidst at gå i barndommen. Den tid skal nok komme…
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting17. oktober 2013 kl. 10:48 #108833
Anonym- Super Nova
Astrojensen wrote: Kortet i Marmelademanns Atlas over Verdensrummet er temmelig gammelt.
Thomas, Bornholm
Hmm.. Marmelademanns Atlas..
Fin humor Thomas
Gad vide om chokolademann også har udgivet et!!
Lige et sidespring, sorry folks! ellers nogle pragtfulde billeder her
17. oktober 2013 kl. 10:57 #108834
astrojensenDeltager- Neutron star
Jeg kan nu ikke tage æren for det. Jeg har set det et eller andet sted, vist nok i en tegneserie.
Thomas, Bornholm
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Klart Vejr Klar til Måne' er lukket for nye svar.