Ja det er vanedannende :O)
Men jeg blev på et tidspunkt konfronteret med en TV-producer som mente at “Astronomer er lykkelige mennesker!“, fordi de er så engagerede;
Astroomer (og amatørastronomer) slår altid ud med armene og fortæller vidt og bredt om universet og de fantastiske ting der er derude, mens folk med alle andre interesser, står og mumler i skægget og vejer for og imod.
Derudover er det min oplevelse at, har man først fået interessen, så slipper man den aldrig igen; Man vil ALTID kigge op og undres eller betages.
… Jeg vil ikke kalde det abstinenser når det er skyfrit, men går der længere perioder vil selv en mediciner nok stille den diagnose.