› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Kikkerttype for person med dårlig ryg
- Dette emne har 15 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år siden af landbo. This post has been viewed 160 times
-
ForfatterIndlæg
-
8. februar 2015 kl. 22:01 #128367
danny- Asteroid
Jeg har et stykke tid nydt stjernekikning med en normal kikkert, men føler efterhånden at det er ved at være tid til at købe et teleskop.
Mit problem i den sammenhæng er at min ryg desværre ikke er alt for god, og kæmper derfor en del med lændesmerter. Især en foroverbøjet position er problematisk, hvilket jeg kan forestille kan være udfordrende med en del teleskoper.
Jeg har kigget en del på teleskoptyper, og selvom newtonian umiddelbart vil være det bedste bud, rent teleskopmæssigt, virker det også til at de ofte pådutter akavede stillinger.
Jeg har kommet frem til at et SCT eller refractor giver den bedste komfort, men vil meget gerne høre jeres mening om dette.
Jeg har endnu ikke helt besluttet endeligt hvad for objekter jeg mest vil kigge på (dso vs. planeter), men hælder mest til dso.
Umiddelbart har jeg kig på et celestron nexstar 6se (som ligger i den absolutte smertegrænse budgetmæssigt). Af refractors har jeg kigget på et skywatcher Startravel 150, selvom jeg kan forstå at disse egner sig dårligt til planeter grundet CA problemer.
Det skal siges at der ikke er nogen planer om astrofotografering
8. februar 2015 kl. 22:07 #128368
spatzekDeltager- Super Giant
Hej Danny
Kan du løfte noget, teleskoper vejer en del. Hvis du kan, så kan du på brugtmarkedet få ret meget fint, hvis en 6se er din økonomiske grænse.
Lars
8. februar 2015 kl. 22:11 #128369
Søren HansenDeltager- Giant
Jeg bruger en SCT med en Baader ClickLock til at holde diagonalen, og sætter min GEM så jeg kigger sidelæns ind i okularet når jeg har SCT’en i vandret position. Det samme er også muligt med refraktoren, men du skal huske at okularet bevæger sig i meget større buer, grundet tubus større længde.
Det aller bedste du kan gøre er melde dig i en astro forening, snakke med medlemmerne, og prøve de forskellige typeer de har inden du bestemmer dig.
8. februar 2015 kl. 22:26 #128370
danny- Asteroid
Spatzek: jeg kan godt løfte noget i kortere tid (min søn på 15kg, kan jeg godt gå med et par minutter uden større problemer), så længe jeg kan løfte korrekt. Det er mest foroverbøjet, eller andre akavede stillinger, der skaber problemer.
Jeg har heldigvis også bil, så vil nemt kunne transportere det.
Sidewind:Tak for tippet. Har også planer om at besøge kaf i den sammenhæng, da det med sikkerhed vil være en stor hjælp.
Jeg har også prøvet at kigge efter en kbh baseret forhandler, for at kunne prøve dem IRL, men det virker til at der nærmest kun er internetforhandlere tilbage.
8. februar 2015 kl. 22:54 #128375
clauskafDeltager- Nova
Hej Danny
Du skal være velkommen, vi har et møde på Kroppedal den 19/2 som vil egne sig til sådanne forespørgelser. Ærgeligt at jeg lige har solgt min 6″SE til en anden…Men han blev glad
Hilsen Claus
8. februar 2015 kl. 23:04 #128377
danny- Asteroid
Hej Claus.
Tak for invitationen, det er ikke utænkeligt at jeg vil tage imod den.
Mht nexstar’en er jeg bestemt heller ikke sikker på at den er det bedste valg, eller om et SCT overhovedet er det rette valg, så godt at en anden fik glæde af den 🙂
8. februar 2015 kl. 23:15 #128380
landboDeltager- Nova
Hej Danny.
Hvis du prøver og søge på nettet efter “observation chair”, finder du et større udvalg af stole med højdeinstilling af sædet, der uden tvivl vil kunne aflaste din ryg i siddende stilling når der observeres.
8. februar 2015 kl. 23:50 #128384
viggo.tDeltager- Super Giant
Hej Danny.
Uanset hvilken kikkerttype du vil vælge, er jeg ret sikker på, at du vil få rygproblemer, da du næsten aldrig vil sidde opret under observation, men altid vil have en mere eller mindre foroverbøjet stilling.Men det er der en meget simpel løsning på – en stang du kan støtte på jorden og støtte dig til – simpelt men enkelt. Så har du også meget bedre ro i kroppen til at holde øjet i ro, og derved se meget mere.Alle amatørastronomer burde gå rundt med en kæp (ikke i øret) til starparties eller derhjemme som støtte– ihvertfald de visuelle.
mvh Viggo9. februar 2015 kl. 05:16 #128391
Søren HansenDeltager- Giant
Hvis du ikke kan vente, kan du også komme her forbi og kigge på et par teleskoper jeg har stående.
9. februar 2015 kl. 11:46 #128403
store.bjoernDeltager- Giant
Med et kamera koblet til en bærbar pc burde man kunne sidde tilbagelænet (eller stå ergonomisk hensigtsmæssigt for den sags skyld) og nyde himmellegemerne. Men, hvor god billedkvalitet man kan opnå kan jeg ikke sige, det må jo være op til budgettet. Jeg er selv igang med spæde skridt imod astro-fotografering. Har et Sky-Watcher spejlteleskop med AZ GoTo-SynScan styring, det er ikke ret tungt at slæbe rundt på, skulle være et ok begynder/allround teleskop. Og med en trådløs forbindelse mellem ipad og teleskop (kræver SkySeek-modul) skulle der være mulighed for helt igennem tilbagelænet og rygaflastende stjernekiggeri.
9. februar 2015 kl. 12:05 #128405
spatzekDeltager- Super Giant
Hej Danny
Har pt. opmagasineret flere af mine kikkerter. Men du kan sagtens prøve et par muligheder, da jeg ret nemt kan få fat i dem. De befinder sig her i hovedstadsområdet. Det drejer sig bl.a. om en Nexstar C9.25. Så får du syn for sagen.
Lars
9. februar 2015 kl. 13:38 #128411
danny- Asteroid
Leif: super idé med stolen. Den vil helt klart være en stor hjælp.
Med sådan en stol virker det til at jeg rent faktisk ville kunne bruge en dobsonian, bare ærgerligt at de vejer væsentlig mere end f.eks. nexstar’en.
Jeg vil umiddelbart ikke tro at den vil gå så godt i spænd med et reflector på et eq mount, da benene fra stativet vil være i vejen.
Et sct eller refractor tænker jeg dog godt vil kunne virke fint, da man ikke på samme måde vil skulle ind over stativ/teleskop…..
Viggo: tak for input. Som andre kommer ind på, er mit bedste bud nok at komme ud og prøve nogen, da jeg så kan få syn for sagen. Jeg vil i hvertfald blive noget ærgerlig hvis jeg køber et teleskop og aldrig får det brugt grundet ryggen.
Søren og Lars: tak for tilbuddene. Jeg vil muligvis tage imod dem, hvis det bliver aktuelt.
Bjørn: Idéen er god fra et ergonomisk synspunkt, men tænker at der går en del af glæden ved at observere igennem en skærm 🙂
Jeg er meget positivt overrasket over den imødekommenhed her på foraet. Det er efterhånden sjældent set i disse internettider 🙂
9. februar 2015 kl. 18:08 #128426
tommyfDeltager- Neutron star
Refractorer er ret tunge,,, en 150mm newton vejer intet, og man kan dreje den i holderen og bruge en 90G vinkel så kan de også bruges med mindre ringe stillinger, så den nye Celestron AVX montering er også super let og kan lave bade foto og visuel for små penge.
Har selv kun 1/3 brusk tilbage mellem de 2 nederste ryghvirvler, og skal passe godt på den..
Og den kombi er penut for mig..9. februar 2015 kl. 18:33 #128430
danny- Asteroid
Interessant med newtonian. Som jeg har forstået det, kræver newtonian ofte at man skal stå foroverbøjet indover stativet, også selvom man roterer røret, men det har du måske ikke haft bøvl med?
Vil sådan en stol som Leif henviser til (f.eks. denne), kunne spille sammen med sådan et setup?
Newtonians ser klart ud til at have det bedste pris/ydelses forhold, men ser også ud til at være dem der er mest ergonomisk udfordrende.
9. februar 2015 kl. 19:50 #128436
finnrDeltager- Main Sequence
Tænk på, at en dobsonian kan flyttes i to dele: tubus og basisdel hver for sig. En gaffelmonteret SCT er derimod integreret med gaffel, motorer og drev, så du skal flytte hele ekvipagen i et hug. Hertil kommer stativet.
Ergonomien bør du prøve i praksis med de forskellige typer. Man kommer under alle omstændigheder til at klatre en del rundt på sin astro-stol, men hvis man planlægger det lidt kan man godt undgå at bøje sig forover. Jeg kan i øvrigt anbefale træstolen fra Teleskop-Service.
Go’ fornøjelse, FinnR
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Kikkerttype for person med dårlig ryg' er lukket for nye svar.