Kan man se en visuel forskel ?

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Kan man se en visuel forskel ?

  • Dette emne har 10 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 6 måneder siden af Anonym. This post has been viewed 215 times
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #150552

    Anonym
      • Super Nova

      Hejsa

      Ville man kunne se en visuel forskel i en newton,( igennem et okular og hvis kollimeringen er ok), hvis spejl er slebet til en 1/10 pv imod f.eks det spejl man finder i skywatcher ? Eksempelvis i model Explorer 200 PDS f/5 ?

      Jeg spørger fordi jeg har overvejret at starte med en Newton, max 8 inch til visuel brug. Har og er for så vidt stadig meget i tvivl om valg af mit første teleskop.

      Lige fra dag et har jeg været forelsket i en refraktor fra APM. En doblet 152 ed. Men jeg har læst så mange forskellige bedømmelser af dette telekop godt og skidt fra ” cloudy nights forum ” så jeg blevet ekstrem usikker om jeg kommer til at købe katten i sækken.

      Jeg ved godt det ikke er en triplet, og skal dermed forvente nogen farvefejl. Men mange siger at når objektet er i fokus ses der ingen farvefejl, selv ikke på vega. Men så er der også mange andre der siger at den ikke holder sin kollimering særligt godt. Plus alt muligt mere.

      Det jeg havde i tankerne var et teleskop, der krævede så lidt kollimering som muligt. Nedkølede hurtigt. Mindre tendens til luft uro i tuben. Og med god kontrast. Med andre ord, et teleskop der kunne give mig en visuel god rundtur på nattehimlen i en times tid eller to, så problemfrit som det nu er muligt.

      Det jeg tænker nu, hvor jeg er så meget i tvivl, er at købe en newton der godt nok kræver kollimering, men så til gengæld købe nogen gode okularer, gemme mine penge lidt, og køre en sæson igennem for at se hvordan del hele spænder af.

      Hvad synes i ?

      Bedste hilsner

      Jan.H =))

      #150556

      outlook
      Deltager
        • Super Nova

        Tja, det er et godt spørgsmål og vil i et forum som “Cloudynights” afføde en masse respons, fordi med Skywatcher ved man ikke om man køber en 1/4 pv eller en 1/8 pv, men en 1/10 pv tror jeg ikke selv på. Du kan godt se forskel på om du ser i en 1/4 og en 1/8 pv når seeingen er der, men mellem en 1/8 pv og en 1/10 pv, der giver jeg selv op.

        Refraktoren fra APM, et design af Gert Düring som faktisk er ret vellykket, fordi den om natten er en apo! De første modeller havde en forkert designet linsecelle, men det er ændret ifølge omtalte forum så man kan faktisk godt med god samvittighed købe den pågældende refraktor. Dog vil jeg under alle omstændigheder kontakte Markus Ludes fra APM og høre nærmere.

        “Det jeg havde i tankerne var et teleskop, der krævede så lidt kollimering som muligt. Nedkølede hurtigt. Mindre tendens til luft uro i tuben. Og med god kontrast. Med andre ord, et teleskop der kunne give mig en visuel god rundtur på nattehimlen i en times tid eller to, så problemfrit som det nu er muligt.”

        Hehe, så skal du jo have fat i en Takahashi FS128, men den kan du kun købe brugt og en jeg kender her på forum har solgt sådan en fætter til en tysker, forræderi! Men han annoncerede faktisk teleskopet her på forum for et halvt år siden, men nu kan det jo være lige meget.

        En Newton er et godt valg og hvis du vil have en rigtig god visuel oplevelse, så har der været en “research grade” 6″ Park Newton til salg her på forum, men jeg ved ikke om den er solgt. Det er en sjælden fætter også her i Danmark og havde jeg ikke haft en fin kikkert i forvejen så havde jeg købt den på stedet!

        outlook2016-09-06 19:00:45


        Hilsen Leif,
        “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

        #150558

        astrojensen
        Deltager
          • Neutron star

          Ærligt og lige på og hårdt: Som nybegynder kan du ikke se forskel på et hæderligt 1/4 pv spejl og et 1/10 pv.

          Hvis du køber en newton, så kommer du under alle omstændigheder til at lære at kollimere den. Ellers fungerer den ikke. Men du kan vælge en, der er noget lettere at kollimere, end en 200mm f/5. Jeg ville købe en 150mm f/8 dobsonian, hvis jeg var dig. Den yder næsten så godt som en ED i samme størrelse, hvis spejlet er i orden, og da det er meget lettere at lave et godt 150mm f/8 spejl, end det er at lave et 200mm f/5 spejl af samme kvalitet, så er der meget større sandsynlighed for at få et godt teleskop, hvis man holder sig til en 150mm f/8. Jeg har selv en 150mm f/8 Skywatcher newton og optikken er glimrende. Ikke perfekt, men ganske udmærket og fuldt brugbar. Og prisen er virkelig god, under 2000kr for en tubus med søger og to okularer (der dog ikke er særlig gode). I dobson-udgaven koster den under 2500kr og så er der 2″ fokuser på, så du kan bruge de gode okularer til stort synsfelt. Det er LANGT billigere end noget andet begynderteleskop med tilnærmelsesvis lige så god optik og ydeevne.

          Hvis du vælger en refraktor (og det kan der være mange gode grunde til), så køb ikke noget, der er større end 100mm, som første teleskop. En 100mm f/9 Skywatcher ED kunne være et godt bud. Den er bedre til solobservationer end newtonen og giver måske lidt roligere billeder, men til alt andet vil en 150mm newton give væsentligt bedre opløsning og lysere billeder. En 100mm refraktor, selv en akromat, vil også være dyrere end dobsonianen, fordi der jo også skal en montering og stativ til.

          Angående okularer, så kan jeg anbefale Explore Scientific 82° serien som gode okularer i middelprisklassen. Ydeevnen er fremragende til prisen og de kan bruges på alle typer teleskoper.

          Thomas, Bornholm

          #150569

          Anonym
            • Super Nova

            Hej

            Tusind tak for jeres input Outlook og Astrojensen

            Tro jeg vil prøve at skrive til Markus Ludes, og spørge lidt ind til som du skriver i det svar ” Outlook ” Derfra må jeg så tager stilling til om det er den vej jeg går. Ellers bliver det til en Newton. Det at kollimere den frygter jeg ikke. Hvis det skulle gå helt galt, kan jeg vel tigge om lidt hjælp fra ” KAF “, da jeg nu bor i københavn.

            @Astrojensen, jeg har allerede for et måned siden købt en montering. Jeg har smidt et billed ind af den, i min første tråd. : http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15605 Har lært den bedre at kende ,og kan nu polar aligne den, vha monteringens polar scope. Men en En 100mm f/9 Skywatcher ED som du foreslår lyder godt, eller for den sags skyld også den 150mm newton fra skywatcher, da jeg har læst at den skulle give gode oplevelser især med hensynet til planeter. Det er planeter, dobbelt-stjerner og en smule galaksehobe jeg er især interesseret i. Jeg har ingen planer on astro fotografering. Jeg vil bare have nogen gode oplevelser ved teleskopet visuelt.

            Jeg har erfaring med nattehimlen, og de konstellationer man nu kan se. Da jeg trods alt, i de sidste 3 år, har været ude med min Celestron Skymaster 15 x 70 mange gange. IKKe mindst sammen med min søn =)) . Men nu er han blevet teenager og gider ikke stå derude og fryse sammen med far

            Endnu engang tak for jeres gode råd.

            Venlig hilsen

            Jan.H.

            #150580

            allan_dystrup
            Deltager
              • Nova

              Jan.H wrote: …Det jeg havde i tankerne var et teleskop, der krævede så lidt kollimering som muligt. Nedkølede hurtigt. Mindre tendens til luft uro i tuben. Og med god kontrast. Med andre ord, et teleskop der kunne give mig en visuel god rundtur på nattehimlen i en times tid eller to, så problemfrit som det nu er muligt. Hvad synes i ?

              Hej Jan.

              Jeg kan se, at du bor i KBH. — Hvilken lokation planlægger du fortrinsvis at observere fra? Hvordan er nattehimlen fra denne (grad af lysforurening?). Planlægger du en fast opstilling (observatorium) eller et transportabelt setup (“grab-and-go”)?

              Ud fra citatet ovenfor samt mine antagelser om dine observationsforhold, vil jeg umiddelbart anbefale en god 3-tommer APO doublet refraktor. Man kan let få “apertur-feber” når man læser om teleskoper og observationer på Cloudy Nights. Ofte glemmer man, at tage i betragtning, at et indlæg måske kommer fra en amatørastronom i Arizonas ørken, og derfor ikke er umiddelbart sammenligneligt med Dansk tempereret klima og urbaniseret landskab.

              Bare min bøjede 25-øre, som de siger, “over there”.

              Allan

              #150581

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Helt korrekt. Som første teleskop bør man ikke vælge noget, der er større end cirka en 100mm refraktor eller 150mm newton. Man kan nemlig hurtigt blive chokeret over, hvor meget arbejde det kan kræve, at sætte teleskopet op og pille det ned igen efter observationerne. Derfor skal man ikke købe for stort, for det kan hurtigt blive en “hvid elefant”, som man aldrig får brugt.

                Når man har fået noget erfaring og entusiasmen holder sig, så kan man se sig om efter større optik.

                Thomas, Bornholm

                #150599

                Anonym
                  • Super Nova

                  Hej Allan Dystrup

                  Jeg planlægger ikke et fast observatorrum. Det kan måske lyder lidt mærkeligt, men jeg elsker stilheden (relativt) om aften/natten når jeg har stået med min håndholdet kikkert. Jeg er nok bare en romantiker, men jeg synes at det bidrager noget til observationerne jeg ikke lige kan sætte ord på.

                  Jeg har købt en Skywatcher az-eq6gt montering for et måned siden, og den er for mig helt okay at slæbe ud i haven og opstille. Men det er ikke just et grab and go mount . Min have ligger næsten uforstyrret af gade-lamper, hvilket vil sige at der er ingen indfald af gade-belysning ind i haven. Jeg ved ikke lige hvordan jeg kan bedømme min lokale natte-himmel. Men når måne ikke er oppe, og det er en frost-klar nat, så kan jeg lige ane mælkevejen.

                  Astrojensen og Allan, jeg har gjort lidt af de samme betragtninger angående åbningen af teleskopet som jer. Men jeg er også bekymret over at hvis jeg køber en for lille åbning, så vil jeg ikke se detaljer nok på planeterne, opløse dobbelt stjerner og de tydeligste kuglehobe tilstrækkeligt.

                  Personligt hælder jeg nok til en åbning på de 150mm.

                  Endnu engang tak for jeres indspark, de er meget værdisat og hjælper mig til at blive mere afklaret.

                  Venlig hilsen

                  Jan.H. =))

                  #150601

                  clauskaf
                  Deltager
                    • Nova

                    Hej Jan

                    Du skal være velkommen i KAF

                    Vi har lidt låne kikkerter, der evt kan give dig et indtryk af hvad du får ved forskellige åbninger/konstruktioner.

                    Du er velkommen til at deltage i nogle møder, og se om vi kan dække det behov du efterspørger.

                    Vi har også et fortovs astronomi arrangement på Sporvejsmuseet 24/9 hvor der er flere der kommer med teleskoper

                    Hilsen Claus

                    #150606

                    spatzek
                    Deltager
                      • Super Giant

                      En anden mulighed, når du nu har opstilling er en SCT, f.eks en 11 Celestron. Det er et teleskop, der yder meget og nok er mest lys-optimal i forhold til det hele. En enorm forskel i forhold til en 150mm.

                      Hilsen Lars

                      #150630

                      Anonym
                        • Super Nova

                        ClausKAF wrote: Hej Jan

                        Du skal være velkommen i KAF

                        Vi har lidt låne kikkerter, der evt kan give dig et indtryk af hvad du får ved forskellige åbninger/konstruktioner.

                        Du er velkommen til at deltage i nogle møder, og se om vi kan dække det behov du efterspørger.

                        Vi har også et fortovs astronomi arrangement på Sporvejsmuseet 24/9 hvor der er flere der kommer med teleskoper

                        Hilsen Claus

                        Tusind tak Claus. Jeg har ofte meget skiftende vagter, så jeg håber at jeg kan få det til at passe sammen med jeres møder. Det med fortorvs astronomi, lyder faktisk rigtigt sjovt. …Holder øje med jeres hjemmeside. =))

                        Bedste hilsner

                        Jan.H

                        #150633

                        Anonym
                          • Super Nova

                          Hvis du allerede har en EQ6-AZ, og du er til planeter og dobbeltstjerner, så kunne du også tænke i en af de gængse 102mm F/11 akromater, f.eks fra TS. Den er lidt billigere end SW 100mm F/9 ED fordi det er en akromat. Men kvaliteten (mekanikken) skulle være lidt bedre.

                          mvh,
                          Anders

                        Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
                        • Emnet 'Kan man se en visuel forskel ?' er lukket for nye svar.