Kamera til nyt teleskop

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Kamera til nyt teleskop

  • Dette emne har 43 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 1 måned siden af tommyf. This post has been viewed 854 times
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 44 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #30570

    wieben
    Deltager
      • Nova

      Hej Nekkos.

      Jeg kan se at du har fået lyst til astrofoto og har bestilt et teleskop.

      Vi er alle startet fra bunden, og jeg kan se af dine spørgsmål at du også er helt “grøn” i astrofoto vi andre var da vi begyndte.

      Har du købt teleskopet fra nyt? Jeg kan se at du skriver at du gælder dig til at det bliver leveret.

      Jeg ønsker ikke at tage modet fra dig, men ud fra dine spørgsmål kan jeg se, at du har bestilt et teleskop, før du har tilegnet den basale viden om astrofoto. Hvis du vil se visuelt på planeter og månen, og ønsker et meget transportabelt teleskop, så er ETX’eren udemærket.

      Hvis du derimod ønsker at lave noget deep-sky foto af galakser og tåger, så vil du meget hurtigt ønske dig et andet teleskop.

      Et EXT-125 er ikke noget billigt begynderteleskop, det koster tæt på 10.000 komplet.

      Hvis du har muligheden og ikke har krav til et “grab and go” teleskop, vil jeg anbefale at du ombytter det til en EQ6Pro montering (koster godt 9.000 kr) og en billig 80mm Skywatcher til 1000 kr.

      Denne opsætning vil give dig en stabil montering der er meget egnet til astrofoto. Den lille 80mm, vil ikke være imponerende til visuel brug, men kunne fungere udemærket til at prøve lidt astrofoto – aller helst med et spejlrefleks kamera monteret. Når du har lært at lave astfofo med den lille 80mm, kan du senere bruge den som guide kikkert med et guidekamera (webcam), sammenkoblet med en større kikkert…..evt en newton på 8-10 tommer eller en større linsekikkert.

      Når du laver astrofotos er det vigtigste en stabil montering. Jo længere brændvidde du har på teleskopet, jo mere stabil skal monteringen være. Et EXT125 har en brændvidde på 1900 mm. Til sammenligning har den omtalte 80 mm kun 400 mm brændvidde, og vil derfor være meget lettere at få flotte billeder med punktformige stjerner. Min 10″ newton har til sammenligning en brændvidde på 1200 mm, alså meget mindre end din ETX.

      Hvis man laver planet fotos er det en helt anden sag, da man ikke bruger lang eksponeringstid som ved galakse billeder. Ved planet fotos laver man en avi-film med et webcam, og bruger software til at lave et skarpt billede ud fra enkelt billeder i avi-filen.

      Det betyder at små rystelser ikke ses på planetbilleder.

      Ved galaksebilleder vil selv de mindste rystelser bevirke at billedet bliver dårligt eller ubrugeligt.

      Monteringen til EXT egner sig ikke til lange eksponeringer – ikke så meget pga. manglende stabilitet, men fordi opbygningen af monteringen gør at begge akser skal bevæges for at følge himmelrotationen. Det betyder at det kun er stjerner i midten af synfeltet der bliver runde. Stjerner der ikke ligger midt i sysfeltet vil rotere i en cirkel omkring centeret.

      Ved monteringer af typen ækvatorialmonteringer, er det kun en akse, der skal bevæges for at følge himmelrotationen (Eq6Pro f.eks). Det er den type monteringer der bruges til foto.

      Som sagt er ovenstående ikke ment som noget negativt mod ETX125 teleskopet. Det er bare vigtigt at forstå teleskopets anvendelsesområde.

      Hvis du vil lave fotos med lange eksponeringer (alt andet end planeter og månen), og du har muligheden for at ombytte din investering, så vil jeg absolut anbefale dig at overveje det, for at få den bedst mulige start med astrofotos.

      Wieben2010-01-15 14:21:57

      #30574

      jay
        • Main Sequence

        Skal man stadig fokusere med kikkerten, når man har kamera uden linse sat direkte til teleskopet uden okular?

        jay2010-01-15 14:48:09

        #30576

        wieben
        Deltager
          • Nova

          Ja, man fokuserer som ved et okular. Hvis man bruger et spejlreflekskamera man bruger dog ikke søgeren, men “live view”, eller nogle hurtige test billeder indtil fokus er ramt.

          Bruger man et ccd kamera har man “live view” på skærmen, eller tager korte testbilleder til fokus er opnået.
          #30577

          mstauning
          Deltager
            • Black Hole

            Man skal fokusere lige meget hvilket kamera/okular man har på. Tænk på teleskopet som en linse til dit kamera, der skal jo også fokuseres med en “normal” DLSR linse.

            Det er heldigvis til at fokusere forholdsvis nemt med et kamera der er koblet til en PC, så det bliver stort nok til at se – og en maske af en eller anden form ude foran på teleskopet.

            Her kan bruges en såkaldt hartmann maske, eller endnu bedre en baritlov (forkert stavet) maske.

            Hvis man sætter et kamera på efter et okular skal der også fokuseres, samme masker kan bruges som før.

            Alternativt findes der motore til at drive ens fokuser med, som så kan sættes til en PC der derved kan virke som autofokus…. Måske nok lidt voldsomt at starte ud med, da de er ganske dyre.
            #30583

            k_holst
            Deltager
              • Nova

              De PC-okulare jeg har set, er simpelthen for ringe! Dem vil du hurtigt blive træt af.

              Jeg vil istedet anbefale dig at købe et Qcam 5 mono, til ca. 1700 kr http://www.astroqcam.dk/. Det er et super kamera til planeter og måne og du kan også bruge det til at få en fornemmelse af deepsky-fotografering. Hvis du senere køber et andet kamera er Qcam 5 rigtig godt som guidekamera.
              #30616

              nekkos
              Deltager
                • Giant
                Lad mig lige starte med at sige at mit ETX står i standby nu. Og jeg kan nu se, at det er helt rigtigt at jeg ikke har undersøgt sagen til bunds, inden jeg handlede.

                Jeg må indrømme, at jeg havde tænkt på andre teleskoper. Men efter jeg snakkede med en kammerat, der mente det var svært at aligne et teleskob uden LNT besluttede jeg mig for at jeg skulle have et der var nemt at aligne.

                Det eneste jeg fra starten var sikker på, var at jeg gerne ville investere cirka 10000 kr i et teleskop. Det var ment som en opstart, hvor jeg så senere ville spare op til et noget dyere.

                Igen. Vil det så sige, at jeg skal helst have en ækvatorial montering og en forholdsvis lav brændvide, for at lave gode deep sky foto´s. Og hvordan vil det så være til billeder af objecter i vores solsystem eller skal man have et billigere med lang brændvide til planeter og så et med lang brændvide til deep sky foto´s.

                Er det ikke muligt at have 2 tube´s som man bruger på samme montering.

                For hvis jeg rimelig let kan lære at aligne et teleskop med ækvatorial montering ville det jo være rigtigt godt, hvilket har været min største bekymring.
                #30618

                k_holst
                Deltager
                  • Nova

                  At aligne skal du ikke være bekymret for! Det kan drille lidt de første par gange, men slet ikke noget problem. Vi er flere på fyn der kan vise dig det.

                  Når du gerne vil foto skal du helt klart have en EQ-montering. Jeg vil anbefale SkyWatcher EQ6 eller EQ5. De er begge gode nok til mange års udfordringer. Skal du have noget bedre bliver prisen MEGET højere.

                  De fleste kører med 2 tubusser på monteringen. En til at fotografere igennem og en til guide. Man kan så bytte rundt på dem så man kan fotografere med to forskellige setup.

                  Som begynder-foto tubus vil jeg anbefale IN ED70 http://www.lyra.dk/details.asp?prodid=ind_ED70&cat=951 som er rigtig god til prisen, og senere vil være super som guidekikkert. Den er også fin til månen men ikke specielt velegnet til planeter.

                  Hvis du har et DSLR-kamera kan du udemærket bruge det til astro-foto.

                  Skal du ud og købe kamera vil det biligste/bedste nok være et brugt DSLR. Her vil jeg anbefale Canon 350D eller bedre. (Igen er det ikke velegnet til planeter, men du kan ikke få noget der er perfekt til det hele!)

                  Ovenstående setup EQ6 pro-9400 + IN ED70-2400 + Et kamera-? kan du komme igang med at tage deepsky- og månefoto. Du vil have udfordringer nok til det første stykke tid, der er ikke noget af grejet du bliver nødt til at opgradere og hvis du skulle miste interressen kan det sælges igen.

                  Hvis interressen fanger er der mulighed for udvidelse/opgradering, med en større tubus og et guidekamera.
                  #30630

                  x72
                    • Asteroid

                    Det er nu meget godt med lidt forskelligt udstyr til forskellige opgaver – jeg bruger fx. etx’en sammen med en sw400 og et dsi kamera, til at styre systemet med. Jeg bruger mest en lxd mount men etx mounten bruger jeg også selv om den er sværere at arbejde med, til foto. Så du skal ikke være ked af din inverstering, du skal bare købe endnu mere udstyr Big%20smile.

                    torben

                    x722010-01-17 10:18:23

                    #30634

                    tommyf
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Imponerende, en guidet Etx Thumbs%20Up lad se et par billeder snuppet med den opsætning

                      #30643

                      x72
                        • Asteroid

                        Her er m45, guided med dsi, igennem etx’en og billedet taget igennen sw400 og taget med olympus e500. Billedet er taget i lyshavet i københavn, så der har været en del efterbehandling Confused.

                        torben

                        Her er jupitter uguided igennem etx’en

                        Her er et lidt ældre sol billed taget med etx’en og et lpi camera.

                        x722010-01-17 10:57:49

                        #30650

                        nekkos
                        Deltager
                          • Giant

                          Dejlige billeder og så i københavner lys Thumbs%20Up

                          K-holst : Jeg kiggede på denne, EQ6 Skyscan GoTo Equatorial Mount & Tripod

                          Hvis jeg køber en sådan, vil jeg så kune sætte den turbus på som jeg syntes eller er det bare en bestemt serie man kan bruge

                          #30651

                          mstauning
                          Deltager
                            • Black Hole

                            En af de store fordele ved en EQ montering, såsom EQ5 og EQ6 – er netop at du kan kyle næsten hvad som helst på dem 🙂

                            16″ newtons er dog lige til øllet !
                            #30673

                            wieben
                            Deltager
                              • Nova

                              Hej Nekkos,

                              God beslutning at vælge en ækvatorial montering. Mht. deepsky og brændvidde. Du behøver ikke en kortbrændvidde til deepsky. Nogle objekter så som store tåger, kan kræve en kort brændvidde, fordi de simpelthen er så store at du ikke kan have dem i synsfeltet med en stor brændvidde. De fleste galakser, fylder derimod ikke så meget. Som Kim også nævner er en god kombination f.eks en mindre refraktor (omkring 400 mm brændvidde) i kombination med et større teleskop f.eks en newton på 8-10″ med en brændvidde på 1000-1200 mm).

                              Et lille refraktor, er ikke nødvendigvis et begynder instrument. Den har bare andre styrker en større teleskoper. Den kortere brændvidde gør at guiding, og specielt uguide billeder er lettere end med et teleskop med stor brændvidde.

                              Man kan dog godt starte med noget tungere grej uden at drukne i tekniske vanskeligheder. Jeg startede selv med Eq6Pro og en 10″ newton, sammen med en 80 mm refraktor til guiding. Det var stort set plug an play og har givet mig mange fine billeder helt fra starten. Jeg har dog aldrig taget billeder gennem refraktoren der kun har fungeret som guidekikkert.

                              Som Kim siger, er det ikke svært at aligne en ækvatorial montering….men er svært at tage deep sky billeder hvis man ikke har en.

                              #30680

                              chrjensen
                                • Super Giant

                                Jeg kan tilslutte mig koret der prise EQ5/6 monteringerne. Købte selv en EQ6 + en 8″ f4,5 newton fra Orion Optics i England. Senere er der så tilkommet en 80mm linsekikkert, et ALCCD5 guidekamera, et Canon 450D og en MPCC (en slags korregeringslinse til at fjerne optiske fejl). Med det setup kan jeg begynde at tage nogle gode deepsky billeder af nogle objekter. Men det setup står mig også i små 20.000 kr, og jeg kunne snildt bruge lige så meget på CCD kamera, filterhjul og filtre før det bliver rigtigt godt. Ja, deepsky astrofoto er ikke en billig hobby.

                                Mit første råd vil være at afbestille teleskopet (ja, sorry). Dernæst synes jeg du skal bruge mindst 1-2 måneder på at sætte dig ind i teorien omkring astrofoto, før du køber noget som helst udstyr. Brug evt. foråret og sommeren på at læse om emnet (i bøger og på nettet), og vent med at købe noget til efteråret, så du er klar til næste sæson.

                                Som andre har skrevet, ville jeg nok starte ud med noget basalt udstyr der senere kan udbygges. Hvis du er sikker på at astrofoto er det du vil tror jeg at planen med at købe et lille teleskop, for så senere købe noget helt andet og større bliver for dyrt i længden.

                                Jeg ville planlægge hvordan mit “endelige” udstyr (i gåseøjne, da alle ved at der ikke er noget der hedder “endeligt” i denne sammenhæng) skal se ud, og så købe det mest basale i starten.

                                Et rimeligt godt “endeligt” setup kunne være: EQ5 + 150mm newton + 80mm guidekikkert + guidekamera + hovedkamera. Her vil man for 10.000 kunne købe EQ5’eren og newton’en og måske guidekameraet. Så er du rimeligt godt kørende for planetfoto (med en barlow linse) og kan senere udvide til at kunne tage deepsky billeder.

                                Vil du ende med en større hovedkikkert på 8″-10″ skal du nok op og have fat i en EQ6’er. Her kan man gøre som tidligere foreslået, og starte med EQ6’eren + guidekikkerten.

                                Selvfølgelig er der også andre muligheder end newton kikkerter. F.eks en SCT, men de koster lidt mere for samme åbningsdiameter, og har tit også længere brændvidte – en kombination der gør at mange vælger newton teleskoper til deepsky foto. Til gengæld er de kortere, og det betyder at de ikke er helt så stor en belastning for monteringen. F.eks kunne man godt retfærdiggøre at køre en 8″ SCT på en EQ5 til foto.

                                chrjensen2010-01-18 08:49:53

                                #30681

                                wieben
                                Deltager
                                  • Nova

                                  Jeg kan tilslutte hvad chrjensen siger. Jeg vil dog anbefale at man vælger en Eq6 fremfor en Eq5. Der er en meget lille prisforskel, så med mindre man kun vil anvende mindre teleskoper, eller ikke kan løfte en Eq6 montering, så er det lidt svært at retfærdiggøre en Eq5, da lasteevnen er en del mindre.

                                  Hvis du har mod på det kan du sagtens starte med en Eq6 og en 10″ newton, og tage nogle un-guidede billeder med eksponeringstider omkring 1 min. Når du lægger flere billeder sammen kan man sagtens få nogle flotte billeder på den måde. Senere kan man addere en mindre guidekikkert så man kan køre lange eksponeringer.

                                  Det bedste er at tage ud og se hvordan det virker. Jeg er selv på sydfyn i ny og næ med udstyret, så du er velkommen til at de det i aktion når muligheden kommer.
                                Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 44 i alt)
                                • Emnet 'Kamera til nyt teleskop' er lukket for nye svar.