Købt: Astrophysics Starfire 130mm f/7 APO

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Købt: Astrophysics Starfire 130mm f/7 APO

  • Dette emne har 213 svar og 23 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 2 måneder siden af outlook. This post has been viewed 14562 times
Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 214 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #108913

    outlook
    Deltager
      • Super Nova

      Hej

      Ja, den er original. Der står ikke ligefrem AP på den, men det gør der heller ikke på dem i dag. Jeg ved ikke om data passer, der er opgivet på æsken. Men ud fra nuværende model hos AP:

      AP focal reducer

      så ser den jeg har fået sådan ud:

      Og den anden ende:

      Den er lidt længere og lidt smallere omkring fingerkransen end den der sælges i dag. Jeg ved ikke om den kan klare et full frame format, men med APC formaterne er den sikkert fortræffelig.

      I hvert fald har den forrige ejer haft en T2 ring på reduceren til et Olympus 35mm spejlrefleks som det ses på billedet. Bemærk hvor skarp tæppet ser ud i den.

      Reduceren skrues ind i okularudtrækket med M68 gevind og T2 ringen fastgøres med de 3 pinol skruer i ringen omkring en krans på reduceren. Reduceren har også T2 indvendig gevind i kransen og selvom det ligner et konisk gevind, så passer en T2.


      Hilsen Leif,
      “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

      #108923

      morten
      Deltager
        • Super Nova

        Vildt spændende hvad den kan.

        Du har vel tænkt dig at sætte en ordentlig sensor bag den og ikke bare nøjes med stave og tappe?

        #108925

        jesper
        Deltager
          • Neutron star

          Stort tillykke med de fine sager Leif.

          morten wrote:

          Du har vel tænkt dig at sætte en ordentlig sensor bag den og ikke bare nøjes med stave og tappe?

          Av min arm, vent til Thomas læser den bemærkning.

          #108926

          lindhard
          Deltager
            • Super Nova

            Jesper wrote: Stort tillykke med de fine sager Leif.

            Du har vel tænkt dig at sætte en ordentlig sensor bag den og ikke bare nøjes med stave og tappe?

            Av min arm, vent til Thomas læser den bemærkning.

            og så fra en øjenlæge!


            mvh
            Lars

            #108929

            astrojensen
            Deltager
              • Neutron star

              Du har vel tænkt dig at sætte en ordentlig sensor bag den og ikke bare nøjes med stave og tappe?

              Og hvad er det lige, du insinuerer, din lømmel?

              Av min arm, vent til Thomas læser den bemærkning.

              Ja det må du nok sige.

              Thomas, Bornholm

              #108931

              morten
              Deltager
                • Super Nova

                Kære Thomas

                Jeg insinuerer bare at vore højt elskede fotoreceptorer er ccd pixels langt underlegne hvad angår længere integration og reciprocitetsfejl. Nethinden er også håbløst ulineær. Båndbredden ud af nethinden er det også so-so med,ikke meget bedre end en ADSL linie. Kun højopløst video i et ekstremt lille synsfelt kan komme igennem.

                Jeg er klar over at i den cmos lignende konfiguration som er i nethinden, så er der nogle kontrastforhold, og frem for alt et dynamikområde (efter adaptation), der er både ccd’en og cmos’en langt overlegen. desuden er der elementer af mønstergenkendelse, som de andre sensorer mangler.

                Men Thomas du må da erkende at selv omkring selv dit Bornholmske superøje løber ccd pixels i passende cirkler med hensyn til linearitet og integration. At du så med en overlegen cerebral billedbehandling kan kompensere lidt for nethindens mangler, det er en anden sag. Der er også næsten vilkårligt meget RAM, og stor parallel processeringskapacitet til rådighed til den billedbehandling, om end computeren kører med mas 10Khz.

                #108932

                jacobb
                  • Nova

                  super humor

                  Og tillykke med teleskopet

                  #108936

                  astrojensen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Ja, ja, Morten, jeg ved det godt, men som gammel visuel observatør, så volder det mig ofte nogen smerte, at se et teleskop med fremragende, diffraktionsbegrænset optik, “degraderet” til telelinse for en CCD… Der er noget sublimt, næsten magisk, ved et virkelig fremragende visuelt teleskop, noget der rører en visuel observatør ved hjertet. At se sådan et teleskop med et kamera i okularudtrækket, må være som for en violinist at se en Stradivarius konverteret til el-violin… Det er helligbrøde.

                    Der er ingen tvivl om de videnskabelige fordele i en CCD, men os visuelle observatører har aldrig 100% været observatører blot for det videnskabelige, men meget mere for det æstetiske, selv ikke dengang, hvor man kun kunne observere visuelt og altså også gjorde alle målinger visuelt. Der var og er intet, som synet af en let sitrende, kvivskarp første diffraktionsring omkring en airy disk, der kan få en dobbeltstjerneobservatørs hjerte til at springe et slag over af fryd, for så ved han, seeingen er næsten perfekt, teleskopet er helt oppe og ringe, og det er en nat, hvor der kan laves uforglemmelige observationer. Eller Saturn højt på himlen. Man starter med medium forstørrelse og det er bare helt skarpt, så man skifter til næste okular. Og det næste. Og så det allerstærkeste. Og billedet er stadig helt skarpt og stabilt. Cassinidelingen går hele vejen rundt. På globen ser man hårfine skybælter og den lille polkappe. Creperingen når næsten ned til skytoppene. Hjertet banker vildt, Hvor længe kan seeingen holde? Sådanne oplevelser glemmer man aldrig.

                    Det er magi. Visuel magi. Jeg er ofte blevet imponeret af CCD/webcam billeder af planeterne, men grebet af magien som ude ved okularet er jeg aldrig blevet af dem, uanset, hvor gode de end har været.

                    Thomas, BornholmAstrojensen2013-10-19 21:59:52

                    #108937

                    morten
                    Deltager
                      • Super Nova

                      Jeg er helt enig i, at der er noget fascinerende magisk ved nethinden som sanseorgan!

                      Jeg må se og finde magien i Airy discene.

                      #108940

                      astrojensen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Desværre kan jeg ikke give nogen vejledning i, hvordan man finder magien. Jeg tror, enten kan man se den, eller også kan man ikke. Jeg tror, det hjælper, hvis man er den type, der fascineres af detaljerne i både småt og stort og kan bruge timer på at kigge på insekter, skyer, stjerner, planter og sten på stranden.

                        Thomas, Bornholm

                        #108944

                        mogens
                        Deltager
                          • Super Nova

                          Tillykke Leif -med teleskopetSmile-Sandheden er derude, både for visuelle og astrofotograferEmbarrassed

                          #108945

                          outlook
                          Deltager
                            • Super Nova

                            Astrojensen wrote: At se sådan et teleskop med et kamera i okularudtrækket, må være som for en violinist at se en Stradivarius konverteret til el-violin… Det er helligbrøde.
                            Thomas, Bornholm

                            Men flere kommer til at høre den…Tongue

                            Astrojensen wrote:

                            Det er magi. Visuel magi. Jeg er ofte blevet imponeret af CCD/webcam billeder af planeterne, men grebet af magien som ude ved okularet er jeg aldrig blevet af dem, uanset, hvor gode de end har været.
                            Thomas, Bornholm

                            Hørt!

                            outlook2013-10-20 07:46:32


                            Hilsen Leif,
                            “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                            #108946

                            outlook
                            Deltager
                              • Super Nova

                              Takker, og for at gøre det kort. Som Mogens er inde på har begge måder deres berettigelse. Men med kamera især i dag, hvor det aldrig har været lettere at gå i gang som astrofotograf. Bevares, det kan gøre en doven – og man fornemmer ikke magien ved at være under Guds himmel. Men det er vel et spørgsmål om temperament og indstilling.

                              Okay, man kan med god grund spørge hvorfor lige byde på en 18 år gammel AP? Sir Edmund Hillery, der sammen med en sherpa besteg Mount Everest i 1953 blev også stillet spørgsmålet om hvorfor?

                              Han svarede, “fordi det er der”. Og jeg kan kun svare det samme. Fordi den var der. Hvornår er det lige, sådan en kommer til salg herhjemme. Jeg er i 50’erne, så hvornår skulle det ellers være. Og når man har en lille opsparing til “uforudsete udgifter”, så…

                              På Cloudynights siger de også, når et uimodståeligt tilbud viser sig: “Buy it, and never look back!”

                              Vil man have en ny, en 130EDFGT hedder den i dag må man tålmodigt vente i 10 år. TEC er også på vej derhen, selvom ventetiden i USA “kun” er godt og vel et års tid. At så man for en ny må slippe 50.000 dkr medvirker også til vælge et brugtkøb. Til gengæld passer de fleste ejere imidlertid godt på teleskopet, så det nærmest kan gå i arv.

                              Men der er en anden udbyder af highend refraktorer og det endda i hjertet af Europa, nemlig CFF der før hed GPU og selvom det ikke har ørenlyd som TEC, så drejer det sig om lige så gode refraktorer og ditto oliefugede tripletter. En enkelt 5″ er lige nu til salg for ca. 28k med Moonlight fokuser og så er den jo ny.

                              Nu satte Mogens sin 4″ Tak TSA med reducer til salg samtidig med AP’en og til en favorabel pris. Men jeg vurderede, at åbningen var for lille til udpræget visuel brug. Havde det derimod været en TSA 120 og lad os sige til 18k, tja, så ville jeg nok have købt den. Men det var altså ikke tilfældet og jeg bød ind på AP’en.

                              Nu har jeg ikke i modsætning til hvad nogle gerne vil tro en religiøs holdning til refraktorer, men jeg kan bedre lide dem end spejle. Og mht spejle har de deres eget koryfæ, nemlig Carl Zambuto, hvis renomé og håndværk er lige så eftertragtet som AP’s refraktorer.

                              Min holdning til en AP er faktisk den samme som når en midaldrende mand beslutter sig for at købe en Harley Davidson netop for at udleve sin egen drøm om at køre på Route 66. Analogien er den samme for mig med AP’en, blot skal jeg ud at køre på Mælkevejen i stedet.

                              Han kunne nøjes med at købe en japaner, den kører bedre, er mere velsmurt, larmer mindre – men, og her er sagens kerne – det er ikke en Harley. Og det samme med en Tak – det er heller ikke en AP. Harley’en har historie og således også AP’en. Der er ikke nogle anonyme ingeniører eller optikere bag en Harley eller bag en AP. Det er et historisk vingesus fra en passion til et navnkundigt brand i dag.

                              Og heldigvis koster en AP ikke tilnærmelsesvis så meget som en ny Harley. Faktisk har jeg haft en drøm om en Harley, men aldrig en AP! Og ej heller en Tak, de er simpelthen for dyre i forhold til hvad man får. For flere år siden købte jeg dog noget ærkeamerikansk, nemlig min trofaste TeleVue Oracle. Den laves heller ikke mere som med den AP jeg nu har anskaffet.

                              Men historie har den skam, plus at det er Tom Trusock fra Cloudynights som jeg har købt den af. Men det var jeg på det tidspunkt slet ikke klar over, da jeg bød ind på eBay. Da var det bare en lille apo med et godt ry, jeg ville have fat i og siden fik. Og nu det samme med AP’en.


                              Hilsen Leif,
                              “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                              #108947

                              allan_dystrup
                              Deltager
                                • Nova

                                Nå Leif, hvad så med monteringen ?

                                Din Starfire skal vel have en ordentlig hest at ride på…

                                Hvad med denne her ?

                                Allan Allan_Dystrup2013-10-20 08:17:26

                                #108950

                                jesper
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  mogens wrote: Sandheden er derude, både for visuelle og astrofotograferEmbarrassed

                                  Nemlig Mogens. Om man finder magien i det visuelle, det fotografiske eller det videnskabelige er ligegyldigt, bare man finder den. At vi finder magien forskellige steder forringer ingen af delene.
                                  Hvis man er typen der kan finde magien hos en god kunstmaler, i JesperG’s eller en anden dygtig dagslysfotografs billeder, eller i kunsthåndværk, arkitektur etc. så kan man sikkert også finde magien i et godt astrofoto. Jeg bliver aldrig træt af at kgge på Ferskendrengens bedste planetfotos, eller på de bedste DS fotos, det er ren magi.
                                  Jeg kan også bruge timer foran en Asger Jorn, hvor andre måske bare ser nogle farver der er smurt ud på et lærred.
                                  Og sådan en AP eller TV oser jo af magi. Man behøver ikke engang bruge dem, men bare kigge på dem og røre ved dem for at mærke magien.
                                Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 214 i alt)
                                • Emnet 'Købt: Astrophysics Starfire 130mm f/7 APO' er lukket for nye svar.