- Dette emne har 213 svar og 23 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 2 måneder siden af outlook. This post has been viewed 14559 times
-
Indlæg
-
spatzek- Super Giant
Herligt og måske tillykke til Leif. Rart, at vi kan få en kvalitetskikkert solgt og samtidig få en snak og lidt hygge omkring de forskellige gode refraktorer.
Det kunne være sjovt at lave “samme nummer” en anden gang.
spatzek- Super Giant
Hej Jesper
Det samme er gældende rent visuelt. Kan seeingen følge med op, så vil ens planetobservationer, samt Sol og Månen også følge med op med åbningen. Ingen hokus-pokus i den sag.
Mit køb af en C14 har også noget med den sag at gøre. Ligemeget hvor god en refraktor er, så vil min C14 på en god aften (dog sjældent) vise super fine ting på f.eks. planeterne – men det kender du jo også lidt til selv via din C11. Men fristet af en fin AP refraktor – det vil man altid være.
Anonym- Super Nova
Jesper wrote:
Visuelt er planeten Jupiter det bedste objekt at teste kvalliteten af optikken på, “IKKE lyssamlende evne” men kontrast gengivelsen. Aftagende eller dårlig Kontrast er typisk tegn der viser sig ved dårligere optik, især overfladens glathed på optikken. Her er planeten Jupiter det bedste testobjekt efer min mening og erfaring
Men hvad med opløsningen? Den er vel altafgørende, eller er der et visuelt mysterium jeg ikke forstår. Fotografisk er det sådan at hvis seeingen tillader det er det åbningen der betyder noget for teleskoper af samme optiske kvalitet. Fotografisk vil en sammenligning mellem 85 og 300mm i god seeing være helt vildt unfair.Alt andet lige vil større åbning ha bedre opløsning og bedre kontrast, ingen HOKUS-POKUS, enig, men er alt andet IKKE lige, feks. kvalliteten eller typen af teleskop/designet, vil opløsningen oftest være lige “samme åbning” men ikke nødvendigvis kontrasten og her ses forskellen bedst på planeten Jupiter!!
natteravn 2013-09-15 15:41:08
jesper- Neutron star
Tak Lars. Der er jo nogle som siger at fotografisk og visuel planetobservation er to forskellige ting som kræver forskellige typer teleskoper, men jeg har aldrig set en god forklaring på hvorfor det skulle være sådan.
Sikkert er det dog at en C14 kræver mere af seeingen for at yde sit bedste end en 100mm apo kræver for at yde sit bedste på Jupiter. En C14 kræver også mere af brugerens evne til at eliminere spejlseeing, tubustermik etc. end en mindre refraktor gør. Der er mange sekundære faktorer der kan trække en C14 ned i forhold til en refraktor, men har du styr på dem så vinder den også.
Jeg elsker som bekendt selv apoerne, men i min verden er det ikke på planeterne de har deres styrke.
outlook- Super Nova
Hej med jer
Hvis vi stadig går ud fra min C8 mht effektiv apertur som er sammenlignelig med en 7″ linsekikkert pga af sekundæren. Noget andet er så kontrasten, der så igen bringer C8’eren ned på en 6″. Alt andet lige er det en dokumenteret sammenligning og det hele sat op i et skema, jeg en gang så et eller andet sted. Så Jupiter skal være sammenlignelig med en 6″ apo og en god 8″ SCT. Det giver umiddelbart god mening.Mht. AP’en så tror jeg slet ikke mit bud rækker. Der plejer gerne at komme en “lyssky” person ind fra kulisserne i sidste øjeblik og byde over. Jeg tror faktisk, at vi havner på omkring de 25k som “natteravnen” skød fra hoften.
Men alt over mit bud er faktisk overpris for denne ældre sag vi faktisk ikke ved så meget om. Og her er det så navnet og det gode rygte, der tager over.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
jesper- Neutron star
Hej Natteravn,
Ja kvaliteten skal selvfølgelig være ens for at sammenligne. Seeingen – defineret som al turbulens mellem øje/sensor og verdensrummet – skal også være god nok til at yde det større teleskop retfærdighed.Hvordan definerer du kontrast? Hvis man definerer det som toneomfanget mellem himmelbaggrunden og den lyseste del af Jupiter, giver en større åbning i sig selv bedre kontrast(omfang).
Anonym- Super Nova
Nu husk lige “ALT ANDET LIGE” Det er jo fuldstændig unfair at sammenligne en 100mm Apo med en C14 på kontrast og opløsningsevne!!
Hvis man er interesseret i det kan man evt. læse hvad nogle af de fyre der både ejer/har ejet en C14 og feks. en 9-10 D&G Akromat hvad de har at sige til til emnet.
Fotografisk kan du billedbehandle dig ud af en del, næppe tilfældet visuelt.
Anonym- Super Nova
Jesper wrote:
Hej Natteravn,
Ja kvaliteten skal selvfølgelig være ens for at sammenligne. Seeingen – defineret som al turbulens mellem øje/sensor og verdensrummet – skal også være god nok til at yde det større teleskop retfærdighed.Hvordan definerer du kontrast? Hvis man definerer det som toneomfanget mellem himmelbaggrunden og den lyseste del af Jupiter, giver en større åbning i sig selv bedre kontrast(omfang).Der hvor jeg vil hen er at hvis man vil vurdere den optiske performance/kvallitet på forskellige teleskoper er det ofte små ting til forskel, som overflade poleringen, figuren, glasset “som Outlook var inde på, og her gir det rigtig god mening at studere kontrast gengivelsen på planeterne, specielt Jupiter.
Tænk feks på at rent opløsningsmæssigt set er det ikke TEORETISK muligt at se Saturns Cassini deling i en 4″
Jeg tror vi alle eller de fleste af os har set delingen i en god 60mm. “Kontrast”
Man ser jo også i Yoshida’s Rankinlist at performance og åbning følges ad. Der hvor jeg personligt sys det er interessant med listen er når åbningerne er ca. lige store men med design til forskel!
Listen er ikke kun hans vurdering men også nogle med-observatører.
natteravn 2013-09-15 16:14:44
Anonym- Super Nova
Lars Malmgren wrote: Jeg bemærker tilfældig vis, at en GSO dobson ligger nr. 2
Nu så jeg en spejl-test af et GSO dobson spejl på MAF i år, så jeg må sige, at jeg er lidt overrasket.Det er åbenbart i stand til ramme både top og bund 
Nå ja, det skal lige siges at jeg lånte Mr. Yoshida min Signeret GSO
jesper- Neutron star
natteravn wrote: Nu husk lige “ALT ANDET LIGE” Det er jo fuldstændig unfair at sammenligne en 100mm Apo med en C14 på kontrast og opløsningsevne!!
Præcis! Og netop derfor synes jeg at listen er unfair.
natteravn wrote: Fotografisk kan du billedbehandle dig ud af en del, næppe tilfældet visuelt.
Den har jeg hørt før, men man kan faktisk ikke billedbehandle sig ud af noget som helst. Diverse fejl fra seeing, kollimering, dårlig optik mm sætter uundgåeligt deres fingeraftryk på det færdige billede. Hvis disse fejl ikke havde været der ville det færdige billede have været tilsvarende bedre, præcis som ved visuel observation. Billedbehandling kan kun fremhæve det der er tilstede i de rå data. Alt hvad der degraderer de rå data degraderer også det færdige billede.
Anonym- Super Nova
Hmm.. jeg er slet ikke inde i fotografering, men kan kun påstå det ud fra hvad jeg har læst på både CN og andre forum, hvor de her diskusioner ofte er fremme.
Hvorfor stakker man? kan du ikke fremhæve kontrasten i et billede du har taget på visse ellementer feks skybælterne på et billede af jupiter?
Dårlig optik eller knap så god, har det også sværer i dårlig seeing i forhold til den bedre, det kan være design forskellen, har set det.
natteravn 2013-09-15 16:29:06
jesper- Neutron star
natteravn wrote:
Tænk feks på at rent opløsningsmæssigt set er det ikke TEORETISK muligt at se Saturns Cassini deling i en 4″ Jeg tror vi alle eller de fleste af os har set delingen i en god 60mm. “Kontrast”
He he, så er der nok noget galt med teorien, ligesom med humlebien der ikke kan flyve.Man ser jo også i Yoshida’s Rankinlist at performance og åbning følges ad. Der hvor jeg personligt sys det er interessant med listen er når åbningerne er ca. lige store men med design til forskel!
Listen er ikke kun hans vurdering men også nogle med-observatører.Enig. Men valget af Jupiter som testobjekt favoriserer jo de store åbninger. FSQ85 er trods alt bedre end Mewlon 300 til visse opgaver, selvom den rankerer lavere på listen.
Anonym- Super Nova
Jesper wrote:
Tænk feks på at rent opløsningsmæssigt set er det ikke TEORETISK muligt at se Saturns Cassini deling i en 4″
Jeg tror vi alle eller de fleste af os har set delingen i en god 60mm. “Kontrast”
He he, så er der nok noget galt med teorien, ligesom med humlebien der ikke kan flyve.Man ser jo også i Yoshida’s Rankinlist at performance og åbning følges ad. Der hvor jeg personligt sys det er interessant med listen er når åbningerne er ca. lige store men med design til forskel!
Listen er ikke kun hans vurdering men også nogle med-observatører.Enig. Men valget af Jupiter som testobjekt favoriserer jo de store åbninger. FSQ85 er trods alt bedre end Mewlon 300 til visse opgaver, selvom den rankerer lavere på listen.Du kan jo prøve regne efter på vinkel diam. så nej teorien fejler ikke noget
Man kan vel ikke fremhæve noget som ikke er på et billede, men man kan vel fremhæve noget der er svagere så det tar sig tydeligere ud??
jesper- Neutron star
natteravn wrote:
Hvorfor stakker man? kan du ikke fremhæve kontrasten i et billede du har taget på visse ellementer feks skybælterne på et billede af jupiter?Jo man stakker for at få større kontrastomfang og mindre støj. Derved kan man fremhæve detaljerne og kontrasten mere bagefter. Når man så samtidig udvælger de skarpeste frames til stakken kan man ende med et billede der er rigere på detaljer og kontrast end hvad der er muligt visuelt. I hvert fald subjektivt, nogle visuelle observatører siger at de kan se lige så meget som der er på de bedste fotos, og jeg tror dem gerne.Men optiske fejl, dårlig kollimering, tubustermik og så videre giver tab af data hvadenten der sidder et kamera eller et øje bag telskopet, og man kan aldrig billedbehandle sig til at genvinde noget der ikke er der til at begynde med. Derfor vil alle former for fejl kunne ses i det færdige billede. Enhver fejl giver med andre ord et ringere billede, visuelt som fotografisk.Egentlig er det jo banaliteter jeg her disker op med, men man hører bare så tit påstanden om at man kan jo bare billedbehandle sig ud af det …
astrojensen- Neutron star
Du kan jo prøve regne efter på vinkel diam. så nej teorien fejler ikke noget
Teorien fejler ikke noget, sålænge man ikke bruger den forkerte teori. Man kan nemlig IKKE bruge teorierne for opløsning af lysende, matematiske punkter på mørk baggrund (dobbeltstjerner) til at beregne opløsningsevnen på planeterne eller andre objekter med detaljer på oplyst baggrund.
I stedet må man bruge en kontrast transfer teori, hvor opløsning bestemmes af objektets eller detaljens kontrast med baggrunden. Det samme gør sig faktisk gældende for opløsning af lysende punkter med synlig udstrækning (planetmåner, for eksempel).
Eksempler: Cassinidelingen, der kan ses i en 50mm, selvom den er omkring 1″ i bredde, på det bredeste sted, langt under hvad en 50mm kan vise af dobbeltstjerner. På grund af den høje kontrast mellem den lyse Saturnring og den kulsorte Cassinideling, ja så kan man se den. Et andet eksempel: Jupitermånerne kan ses som små skiver af varierende størrelse og lysstyrke i en 60mm (af god kvalitet!), hvor overfladelysstyrke ikke modsvares af en tilsvarende større skive, som det er tilfældet ved stjerner. Og månerne er mindre, end hvad man skulle forvente, ud fra opløsningsteorien for stjerner.
Astrojensen 2013-09-15 16:59:18
- Emnet 'Købt: Astrophysics Starfire 130mm f/7 APO' er lukket for nye svar.