- Dette emne har 213 svar og 23 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 2 måneder siden af outlook. This post has been viewed 14556 times
-
Indlæg
-
outlook- Super Nova
Jamen du har fuldstændig ret. Jeg ser det imidlertid som en læreproces og fordi det faktisk er lærerigt, og så skal tiden jo også gå med noget “fornuftigt” i mellem regnbygerne.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
astrojensen- Neutron star
Jeg er helt enig i, at det er meget lærerigt. Hvis du vil prøve noget sjovt, så tag en blank stålkugle fra et kugleleje, sæt den op på en væg eller lignende, et godt stykke fra teleskopet. Du skal selvfølgelig kunne fokusere på den. Tag så to lamper, og belys kuglen med dem. Voilá! Instant dobbeltstjerne! Du kan variere separationen ved at øge eller mindske afstanden mellem lamperne. Lamperne skal stå så langt fra kuglen, at de set i kuglen med teleskop, danner diffraktionsringe. Er de for tæt på, så vil de have synlig udstrækning. Der er en formel for separationen, der tager hensyn til lampernes afstand fra kuglen, afstanden mellem lamperne, samt afstanden mellem kuglen og teleskopet, men jeg kan ikke huske den.
Thomas, Bornholm
edbbob- Super Nova
Måske skulle man ændre navnet på tråden til “Solgt: Astroph… osv”. Jeg tænker i hvert fald hver gang der updateres, at der var sgu en mere
edbbob- Super Nova
Idéen med den kunstige stjerne vha. en blank kugle, kan jeg kun anbefale. Brug “små” lamper, f.eks. en lille pære i en fatning. Jeg bruger selv en kraftig LED lommelygte på et fotostativ og et poleret mæssinghåndtag fra en køkkenlåge.
Man kan også bruge en computerskærm eller en tablet (iPad f.eks.) med et astro billede på skærmen. Det kræver dog en god afstand til teleskopet.
Vh
Morten
Torben Taustrup- Neutron star
Du har ret Morten
Jeg har tilladt mig at ændre til “Købt” i overskriften
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
morten- Super Nova
tak, jeg får tics hvergang jeg ser den aktiv
outlook- Super Nova
Torben Taustrup wrote: Du har ret Morten
Jeg har tilladt mig at ændre til “Købt” i overskriften
Torben
hehe, ja, det var nok en god ide.Jeg kommer lige ind fra altanen og en nogenlunde klar himmel. Månen er oppe og den er svær at slippe gennem en bino og A-P’en skal jeg hilse at sige.Som amatørastronom er der et par ting man bør unde sig: Det første er en total solformørkelse, den anden ting må være et kig på solsystemets objekter gennem et stort klassisk og måske professionelt teleskop.outlook 2013-12-13 07:58:27
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
mogens- Super Nova
Hej Leif
Et endeligt tillykke herfra
outlook- Super Nova
morten wrote: tak, jeg får tics hvergang jeg ser den aktiv
Ja, der er ingen grund til at få Tourettes her.@MogensJo tak, men det er dog et stykke tid siden. Titlen er blot ændret pga ovenstående “bivirkning.”
Jeg var oppe tidligt for at få et kig på Jupiter i morges. Heldigvis var der noget klar himmel og Jupiter var overvældende i bino’en, men forstørrelsen også stor da bino’en har en 2x barlow i enden. Månerne var som diske omgivet af en svag diffraktionsring.Bino’en var udrustet med 15mm vidvinkel okularer, men er der nogen der så ved hvad den reelle forstørrelse er i bino’en med 2x barlow foran? A-P’en har godt 1000mm brændvidde. Jeg selv tipper den til at være i nærheden af de 300x. Kan det passe?outlook 2013-12-13 07:59:07
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
Anonym- Super Nova
Ca 175x 🙂
(1040/15) x2 = ca. 140x
Binovieweren gir ca 1.25x i sig selv, 140×1.25=ca 175x
Der er et review/test af binoviewer påCN under reviews.
De fleste ligger omkring en faktor 1.2x forstørrelse i sig selv.
Ved brug af binoviewer får man indtrykket af noget højere forstørrelse 😀
outlook- Super Nova
Tak for det, men der er noget der ikke passer her alligevel for som du siger, så får man indtrykket af noget højere forstørrelse. Hvorfor?
Fx brugte jeg et enkelt 9mm okular i en Baader turret barlow 2.25x og det regnestykke giver jo 4mm. Dividerer vi det tal op i 1040mm som er A-P’ens brændvidde bliver det til 260x og det gav den forstørrelse som bedst kunne sammenlignes med indtrykket i bino’en.
Nu vil jeg prøve selv at besvare spørgsmålet, der måske er ligetil. Fordi barlow’en er så langt fra okularet, omkring de 100-110mm glasvej, så må forstørrelsen jo være et antal gange barlow’ens normale værdi. Med de 15mm på okularet havner vi på den måde mellem 240-280x forstørrelse. Anden forklaring har jeg virkelig ikke.Men jeg har da bestemt ikke noget imod, at det forholder sig sådan med en bino. Det tilsyneladende felt giver også indtryk af at stirre ind i et 82 gr okular.outlook 2013-12-13 08:01:39
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
outlook- Super Nova
Hej igen
Så fik jeg taget billeder i primærfokus og det giver jo en lidt anden kvalitet. Det er ikke den selvsamme antenne, der måtte stå for skud igen, men det er jo lige meget. Billederne er taget med og uden den originale 0.67x reducer der fulgte med teleskopet.Billederne er taget uden diagonal og derfor med en medfølgende extension (forlænger). Selv med forlængeren er detaljen i hovedsædet. Den er nemlig bafflet ligesom fokuseren er det. Med reduceren skal extensionen ikke bruges, fordi så kan man ikke nå fokus. Så mellem kameraet og objektivet er der kun reduceren eller intet.Jeg måtte finde mit goe gamle Pentax digitale spejlrefleks kamera frem med “latterlige” 6 milioner pixels. Det er så lang tid siden, jeg har brugt det så jeg måtte finde vejledningen frem igen. Bær over med, at billederne er lidt underbelyst. Men først uden reduceren:
Og med 0.67x reducer fra f8 til f5.36:
Og et udsnit:
Og det ses, at den kromatiske aberration stort set er fraværende. Og sådan skal jo det være og som jeg også ser det i okularet.Så har jeg lige et billede mere af et hustag med reduceren og det ses, at den sagtens kan “udlyse” APS-C sonsor formatet som både Pentax og Canon, men også enkelte Nikon og Sony kameraer har. Og sikkert også Canon med APS-H, der er større. Om reduceren også kan klare full frame, altså 35mm formatet uden vignettering og flattening af feltet kan jeg ikke svare på, men jeg tror det.
Men tak for kigget endnu en gang.outlook 2013-12-13 08:07:20
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
outlook- Super Nova
Hej
Et par klare dage med støt faldende temperaturer i løbet af natten borger ikke for gode obs. forhold og da slet ikke med en jagende jetstrøm over hovedet. Aftenerne kunne jeg ikke afse til observation og jeg måtte da også op i de tidlige morgentimer før F… overhovedet havde tænkt på at stå op.Faren ved at gå i seng med hønsene er, at det er alt for let at vende sig om på den anden side og sove videre. Men op det kom jeg da og der var til gengæld både Månen, jupiter og Mars og selveste vinterstjernebillederne at se. Første morgen var jetstrømmen særligt generende, hvorfor især Jupiter måtte vente til næste dag, hvor jetstrømmen i prognosen vil være svagere. Og det kom til at holde stik.Nu er det sådan med Jupiter, at man siger den tåler en forstørrelse der er 40x aperturen i tommer. Derudover vil man nok kunne få den tættere på, men det vil ikke afsløre flere detaljer. Så jeg kunne i teorien tage den op på 200x, men med okularerne i bino’en kom jeg nok op på omkring de 260x. Det kunne endda gå.For seeingen kunne tage det, ikke konstant, men i perioder og hold da op, man kunne se detaljer i selve hovedbælterne når det skete og flere smallere bælter. Jeg havde til lejligheden også C8’eren i gang og forskellen var tydelig. Ikke med hensyn til kontrast som nogle sikkert havde håbet, men mht til kontrol af seeing og selve afbildningen.Nu skal det lynhurtig pointeres, at denne seance ikke er en shootout, men at den alene skal vise den forskel, der er seeingrelateret. C8’eren var langt mere seeing-følsom og de punktformige måner kunne ikke afbildes som kugler i den forhåndenværende seeing. Det var ikke tube currents pga afkøling, da et ufokuseret billede viste alene seeingen. Og det til trods for, at forstørrelsen her i bino’en uden barlow kun var oppe på omkring 170x.Derimod kunne månerne afbildes som kugler i A-P’en ved hele 260x og detaljerne på Jupiters overflade kunne langt hen ad vejen bedre tydes og ses i refraktoren. Men i de få øjeblikke, hvor seeningen var stabil nok i C8’eren så jeg ikke flere ting i A-P’en som jeg ikke også kunne se i C8’eren. Men jeg forbavsedes over den kontrol af seeingen, der kunne ses i refraktoren og som gjorde det lettere at se detaljer selv ved den forstørrelse.
Men et kig på M42 i Orion som på tidspunktet efterhånden var ved at gå ned bag et par træer afslørede, at med hensyn til opløsning kunne A-P’en dog ikke følge med C8’eren, hvis vi lige skal have den som reference. 5″ er 5″ på deep sky objekter og dermed basta. Heller ikke en A-P kan omgå fysikkens love.Jeg kunne med bedste vilje ikke få øje på E og F stjernerne i Trapezet, så de bedste vilkår havde jeg ikke mandag morgen hverken med C8’eren eller A-P’en. Til min overraskelse blev Mars mandag morgens højdepunkt i A-P’en selvom den kun er 5.5″ i udstrækning.Det gode ved en bino er, at den dæmper lyset en anelse og dermed også glaren fra Mars orangelysende albedo. Man kan også sige en slags kunstig kontratforøgelse, hvilket ikke er så ringe endda. Seeingen havde stabiliseret sig og i bino’en synes den som en kugle med sydpolen iklædt en snehvid kalot. Jeg fulgte den et godt stykke tid og et herligt gensyn.Månen var også på denne mandag morgen og transparensen var god i den kolde luft og i A-P’en med bino var det en fornøjelse at studere halvdelen af Appeninerne med den ene side oplyst af morgensolen som dog stadig var et stykke under horisonten.Den sydvestlige og nordvestlige sektor var synlig i denne fase og dermed også Pteolemæuskæden med Alphonsus og Arzachel som de kendte voldsletter dog indbyrdes meget forskellige lighederne til trods. Helt i syd altid Clavius, det 230 km store ringbjerg med randvolde over 3600 meter.I den nordvestlige sektor kunne Plato ses sammen med Regnbuebugten, der dog er knap så interessant fuldt oplyst, bedre når der er kontraster som når bunden er i mørke og Jurabjernene er belyst. Det samme gælder kratere som Eratosthenes og Copernicus. Så morgenens oplevelse var Appeninerne og Pteolemæuskæden.Men hold da op, hvor var Månen en oplevelse ud over det sædvanlige tirsdag morgen, hvor luften var krystalklar og jetstrømmens indflydelse var minimal. Og hvor Ptetolemæuskæden ikke længere var synlig, var Regnbuebugten god og Promontorium Laplace var fuldt belyst på den ene side som et fyrtårn ved indsejlingen i bugten.Og slet ikke at glemme Copernicus, der sås lige på og var fantastisk (Se foto herunder). Men blot det langsomt at scanne overfladen var simpelthen som at kigge ud af et koøje ombord på et rumskib et godt stykke over Månens overflade. Det er længe siden, jeg sidst har oplevet en sådan intensitet og transparens. Jo, jeg var en glad mand.
Billedet er udvalgt af en serie optagelser (en serie single shot) direkte fra Pentax DSLR kameraet i A-P’en med en 2″ ED 2x barlow uden stakning og billedbehandling i øvrigt. Kun en nedskalering er der brugt her. Det ses, at med barlow’en fyldes feltet næsten ud.Derimod kunne jeg mærkelig nok ikke få det samme gode syn af Mars langt fremme tirsdag morgen, hvor morgendæmringen efterhånden var taget over. Jeg havde tirsdag simpelthen brugt al observationstid på hhv Jupiter og Månen som jeg jo også tog en serie billeder af.Med de goe betingelser på Jupiter tirsdag morgen burde jeg have taget nogle avi’er, men det rakte tiden altså ikke til for det var svært at slippe A-P’en med bino. Det værste ved en sådan refraktor, der ikke har “spurious color”, at den så viser den atmosfæriske dispersion med al tydelighed. Men hva, man kan vel ikke få det hele i en pakke.Morgendæmringen havde efterhånden godt fat og min næse begyndte at løbe, ja, koldt var det sgu, så jeg måtte ind og have lidt varm kaffe og en bid brød til. Og sådan begyndte hver dag med ca. 3 timers observation før arbejdet kaldte. Gaab.Og sorry guys, jeg tror den refraktor er en keeper. Den supplerer på udmærket vis visuelt C8’eren, der til gengæld er uforlignelig til foto af solsystemets objekter og slet ikke ueffen, hvis seeingen ellers spiller med.outlook 2013-12-13 08:10:38
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
outlook- Super Nova
Hov, det var ikke meningen, at tråden skulle poppe op igen. Men nok fordi, at jeg redigerede den som “besvar”, i stedet for at forlænge det gamle svar.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
viggo.t- Super Giant
Hej Leif.
En dejlig beretning fra en glad mand. Jeg ved lige præcis hvordan du har haft det. Herligt.Bino er et must til visuelle iagttagelser af solsystemets objekter, men også til deepsky synes jeg, selvom prismerne æder lidt lys. Men bare det at man kan hvile øjnene uden at skulle anstrenge sig er alle pengene værd. Har man en flue eller to i øjnene eller anden fejl i et øje, så kan brugen af to øjne elliminere fejlene. Hvad er din erfaring.Meget flot billede. Du har været dygtig til at ramme fokus må jeg sige. Hvilken teknik bruger du?Og skøn beretning. Tak for det.mvh Viggo
- Emnet 'Købt: Astrophysics Starfire 130mm f/7 APO' er lukket for nye svar.