- Dette emne har 27 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 3 måneder siden af jakob. This post has been viewed 1607 timeshalskov. This post has been viewed 1607 times
-
Indlæg
-
jakob.halskov- Planet
Hej AF,
Jeg har haft meget fornøjelse af astrofotografi med et 9,25″ og 16″ SCT’er lånt gennem min uddannelse. (Billede eksempler)
Disse har jeg ikke længere mulighed for at låne og jeg er derfor interesseret i at købe mit eget udstyr med henblik på astrofotografi. Jeg har et par års erfaringer med det og læst en masse om hvilke købs-fejltagelser man skal undgå. Men jeg vil rigtig gerne høre lidt tanker fra jer!
Mit mål vil primært være stjernetåger/galakser, med lavere prioritet på måne- / planetfoto.
Montering
Som udgangspunkt vil jeg gerne investere i et solidt mount, hvor jeg hælder til et NEQ6 PRO SynScan da jeg kan læse mig til at mange siger gode ord omkring det.
Hos Lyra.dk sælges det til 9.800 DKK. Findes der andre danske/europæiske webshops som jeg bør overveje?
OTA – Teleskop
Her er jeg mere i tvivl; først om fremmest om et Newtonian eller et Schmidt Casse-grain er vejen frem. Jeg har kun erfaring med SCT’er.
Da jeg primært vil bruge det til astrofoto er jeg meget opmærksom på hvor stor en brændvidde / vægt som et NEQ6 vil kunne tracke og bære.
Jeg har set på Celestrons C8XLT og C9,25XLT tubuser der henholdsvis vejer 6,7 og 9kg. Dertil vil vægten af kamera og et potentielt guide scope komme på.
Kamera
Her vil jeg som udgangspunkt benytte mit Canon 6D og i fremtiden investere i et monokrom CCD.
Andet?
Andre overvejelser som jeg bør gøre mig?
Jeg har undersøgt brugt-markedet på diverse fora, DBA og de gule sider uden at finde noget aktuelt.
På forhånd Mange tak!
Vh Jakob
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jakob
Taler vi om et fast eller et transportabelt teleskop? Erfaringen viser, at det hurtigt kan blive
en træls affære at slæbe et stort udstyr ud og efterfølgende polopstille det.Jeg tror, at det er en god ide først at beslutte, hvilken OTA du vil have. Når du har bestemt
dig, så kan du gå videre og vælge et opstilling, som er egnet til OTA – som du også er inde på.Om det skal være en Newtonian eller et SCT – eller måske noget helt tredje, det er
spørgsmålet. De forskellige instrumenter har deres fordele og ulemper.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
edbbob- Super Nova
Hej Jakob
Jeg har selv været igennem meget af det samme.
EQ6’en kan jeg klart anbefale. Ligemeget hvilket teleskop du vælger. Du får dermed en montering som er stabil til selv mellemstore teleskoper (og klippestabilt til mindre teleskoper), med en nogenlunde præcis tracking. Med en ordentlig polaligment (eller driftalignment) og guiding, kan den snildt følge med selv meget dyrere monteringer.
Én grad på himlen er ca hvad man kan dække med en lillefinger i strakt arm. Deler man lillefingeren op i 3600 små dele, får man det som kaldes et gradsekund, normalt forkortet med et “. Samtidig bevæger stjernerne sig, så det giver en meget god indikation af, hvor nøjagtigt man skal kunne tracke. Vildt at det overhovedet kan lade sig gøre.
Med de danske forhold, bør man sigte efter at ens teleskop/kamera har en stabil opløsning på ca. 1”/pixel. Det kan man opnå på flere måder, men f.eks. et Canon 6D og en 9,25 SCT kommer langt under 1”/pixel, og den høje opløsning kan man ikke bruge i praksis. Derudover har en SCT ikke noget særligt stort korrigeret felt. Selv med Celestrons corrector. Dit kamera har en full size 24×36 chip, og du vil derfor helt sikkert få problemer med stjernerne i kanterne af billedfeltet.
Derudover er der guiding. Min personlige erfaring er at en SCT skal guides med en såkaldt Off Axis Guider, pga den store brændvide. Jeg har også prøvet med guideteleskop, men det er svært helt at undgå flex. Som sagt 1/3600 lillefinger svarer til 0,003mm i strakt arm! Et hår er 0,06mm. Tænk på at nyse og skidtet hopper.
En anden løsning kunne være en god refraktor. Dem kan man idag få med et ret stort korrigeret felt, og de passer bedre til de relativt små pixels dit kamera har. Her er nogle eksempler:
En SCT på en EQ6, evt med et guide teleskop er tungt at slæbe rundt på. Som Torben skriver, betyder det meget for hvad man gider. Jeg har selv en 8” SCT og en 80mm refraktor, og jeg får brugt refraktoren meget mere end SCT’en.
En 80mm refraktor samler meget mindre lys end en 8” SCT, men den er let, nem at fokusere, er meget lidt følsom overfor vind og den skal ikke justeres (kollimeres). En SCT er en temmelig hysterisk dame, hvis du spørger mig.
Skal det være et teleskop med stor åbning, er Newtons oftest dem som giver mest for pengene, men på det seneste er RC teleskoper blevet til at købe for menneskepenge. De har en kortere brændvide end SCT og er bedre til deepsky. SCT benyttes oftest til planeter, fordi de har den store brændvide, men til deepsky kræver de store pixels. Skulle jeg starte forfra, blev det en RC og ikke en SCT, f.eks.:
Hvis du vil regne lidt på de forskellige muligheder, med at kombinere kamera og teleskop, en den her side ret god:
Et eksempel. Tidligere brugte jeg et Orion SSP kamera på min 8″ SCT med en 0,66x reducer. Idag bruger jeg et Atik 428M kamera. Det har en meget mindre chip, og dermed “ser det” en mindre del af feltet. I praksis betyder det at jeg har ca. samme Field Of View med Atik kameraet på en 80mm refraktor. Samtidig “ser” Atik kameraet kun midten af teleskopets felt, og det er det som er bedst korrigeret, og med mindst vignettering. Trade off er at refraktoren fanger mindre lys, men til gengæld er Atik kameraet mere lysfølsomt. Som sagt: der er mange veje over åen.
Vh
Morten
EDBBOB 2014-11-29 18:22:17
jakob.halskov- Planet
Hej Torben og Morten,
Tusinde tak for grundige svar!
På nuværende tidspunkt har jeg ikke mulighed for at have en fast opstilling/observatorie. Det vil være en kombination af at stille det op i min have og nætter hvor jeg har mulighed for at køre ud til mørkere steder.
Jeg er ikke i tvivl om at det bedste teleskop er det som jeg vil få brugt mest. En kortere brændvidde virker fornuftigt, så jeg er mindre begrænset af dårlig tracking og vind.
En refraktor har jeg også haft i tankerne, men jeg har meget lidt erfaring med disse. Jeg vil bestemt læse mere op på disse og undersøge Ritchey-Chrétien muligheden.
På sigt vil jeg udskifte mit Canon 6D med et dedikeret monokromt CCD kamera. Er der noget OTA der vil give mere mening hvis jeg har denne plan om at skifte til CCD på sigt?
Jeg vil læse lidt op på dine forslag og vende tilbage når jeg har mere styr på det.
Mvh
Jakob
jakob.halskov- Planet
Efter at have læst Mortens indlæg, tænkt mig om og læst en håndfuld andre artikler/forumindlæg er jeg blevet overbevist om at en refraktor er vejen frem.
Jeg vil nu fokusere på:
– Vælge en refraktor
– Finde et tilvarende mount eller vælge et mere fremtidssikret EQ6
– Fortsætte med mit DSLR og undersøge mulighederne for et CCD kamera.
Hvad skal jeg være opmærksom på ifht refractors.
Brændvidden er der ikke så mange muligheder så vidt jeg kan se?
Hurtigt f-nummer er at foretrække. 6-7?
Der er stor forskel i kvalitet/pris på apo og akromatiske?
Vh Jakob!
Jakob Halskov 2014-11-29 21:52:32
edbbob- Super Nova
Nogen elsker den spritnye Mercedes S-klasse, mens andre sværger til en gammel 2CV. Begge to kan som regel transportere dig fra a til b.
På samme måde er det lidt med teleskoper. Det er lidt religion, tilsat en god sjat personlige præferencer. En refraktor er dyr, hvis man kigger på diameter/krone, men den er nem at bruge. Det skal man ikke kimse af. Der er mange ting som kan gå “galt” i løbet af en nat, og hvis det kun er resultatet der tæller, er så få fejlmuligheder som muligt at foretrække. En Newton giver meget for pengene, men den skal man arbejde mere med. Her er det måske også nohget med processen og håndværket, og ikke bare resultatet der tæller. RC var indtil fornyligt en konstruktion man næsten kun brugte på professionelle teleskoper, og har dermed et lidt mytisk rygte. Hvis NASA vælger den til Hubble teleskopet, osv.
Jeg laver noget jeg kalder Crowd Images. De laves ved at kombinere hundredevis af forskellige billeder af samme astro objekt, og derfor har jeg efterhånden kigget på ufatteligt mange billeder, taget med et hav af forskellige teleskoper. Jeg har set billeder, skudt med meget dyrt udstyr, som var ret middelmådige, og billeder skudt med grimme kinesiske plastikteleskoper, som var helt sublime. Men igen, en 2CV er sikkert bedre hen over en pløjemark end en S-klasse, og sikkert også hurtigere rundt om hjørnerne i snevejr, lidt afhængigt af hvem man putter bag rattet.
Hvis man snakker skarphed og opløsning, er det atmosfæren som til sidst ender med at være begrænsningen, og her kan man snildt se forskel på en god og en dårlig nat , selv med en 80mm refraktor.
Derfor vil jeg råde dig til evt. at komme ud og prøve en refraktor i levende live. Det er refraktor eller spejlteleskop, der mest skiller vandene.
Havde jeg penge som Onkel Joakim, købte jeg en god mellemstor (110-130mm) APO refraktor. De fås op til meget store diametre (som er ekstremt dyre), men igen skal man også gide bakse den på monteringen i årevis, når man er træt og det er koldt udenfor.
Var jeg derimod lidt af en Georg Gearløs, ville jeg gå efter at bygge min egen Newton.
En sidste ting du måske skal tage med i overvejelserne, er hvilke deepsky objekter du helst vil sigte efter på længere sigt. En refraktor er god til nebulaer, men hvis man vil helt ned og finde de små og meget svage galakser meget langt væk, er et spejlteleskop nok at fortrække.
Som sagt der er mange løsninger, og meget at holde styr på i den fase du er i, men det er ikke tosset at gå efter et solidt fundament (monteringen), derpå vælge “religion” (teleskoptype) og til sidst købe et CCD kamera med en chip størrelse og en pixelstørrelse som passer til teleskopet. Derefter vil du alligevel opleve at brændviden ikke lige passer helt præcist til det objekt du vil skyde, og så er det tilbage på nettet og kigge længselsfuldt på et andet teleskop. Eller finde et andet objekt
edbbob- Super Nova
Forskellen på APO’er og Akromater er at en APO er skarp i “hele” farvespektret. En akromat kan kun fokuseres ved én bølgelængde (med lidt +/-), så normalt får stjerner store blå halos med en akromat. En APO har næsten ikke det problem.
Mange skyder mono med smalbåndsfiltre, som kun lader ganske få bølgelængder passere, og her er fordelen ved en APO mindre.
Mellemtingen hedder en doublet eller nogen gange også lidt misvisende en ED. De er billigere end en triplet APO. Der er simpelthen brugt mindst glas i en Akromat, mest i en triplet og nogenlunde passende i en doublet (hvis du spørger mig). Forskellen fra Akromat til doublet er en del større, end det man får fra en doublet til en triplet. Og med refraktorer betaler men først og fremmest for glasset! Igen skal du vide at der også her er forskellig holdninger, religion, følelser oge erfaringer.
Brændviden på mange APOer er tilpasset pixel størrelsen på DSLR. Gør dig selv en tjeneste, og forstå det med opløsningen, som afhænger både af teleskopet og chippen. Det er lidt snørklet, men tænk sådan her:
Billedet som teleskopet danner er større end den chip som man bruger. Dvs at chippen ser et udsnit af billedet. Man kan “zoome” ind, ved at øge brændviden, men man kan få samme effekt ved at lave et mindre udsnit (med en mindre chip). Opløsningen på det færdige billede, afhænger så af, hvor tæt de enkelte pixels ligger på chippen.
EDBBOB 2014-11-29 22:24:25
jakob.halskov- Planet
EDIT: har først lige set del 2 på det svar. Læser det nu.
Fornemt med din logik og analogier
Ja jeg kan se at RC-typen ikke er det som der er mest information og praktisk erfaring omkring når man kigger diverse fora igennem. Det kan virke mere skræmmende når det er ubetrådt land.
Jeg går meget op i processen af at planlægge, tage eksponeringer og bruge tid på behandlingen af billedet i Pixinsight/Photoshop. Det er ikke blot at kunne fremvise et flot billede, selvom det selvfølgelig er en del af oplevelsen.
Da seeing er en modstander og ‘perfekt’ guide/tracking ikke er det første jeg opnår er jeg hooked på at investere i en god refraktor med mulighed for at skyde mere wide-field end hvad jeg før har haft mulighed for. Rent visuelt er jeg mere tiltrukket af større objekter end deep sky / planet foto.
> 80mm refraktorer bliver hurtigt dyre hvis de stadig skal være lysstærke?
Jeg kan se at Østjyske Amatør Astronomer mødes i December hvor jeg vil overvejer at deltage.
Hjemmeteleskopbyggeprojekter vil ligge ude i fremtiden efter jeg har mere erfaring med astrofoto. Udover glæden ved selv at bygge et Newtonian, er der nogle økonomiske/praktiske fordele? Jeg er meget fascineret af jer der selv sliber spejle og bygger eget filterhjul.
Ja, der er bestemt meget at folde sit hoved omkring og holde styr på!
Et par sidste refraktor spørgsmål
– Vil de fleste refraktorer have nok back-focus til både CCD og DSLR? (evt med filterhjul)
– Hvordan fungerer fokus i prakis? Er det eksternt ved hjælp af en ‘crayford focuser’
– Med denne type er det relevant eller nødvendigt med nogen form for corrector, field flattener eller andet i den kategori?
Vh Jakob
P.S. Jeg har set dit seneste crowd sourced foto af M51, hvilket er meget imponerede.
Jakob Halskov 2014-11-29 23:22:20
jakob.halskov- Planet
Svar til del 2:
Jeg er helt med på at det er væsentligt at teleskopets brændvidde skal matche med billedesensorens størrelse og opløsning.
Du skriver både at:
1. “Brændviden på mange APOer er tilpasset pixel størrelsen på DSLR.”
2. I dit første svar at du selv benytter dit CCD på dit ED80.
Er det fordi at der er forskel på brændvidden på et ED og et APO refraktor?
Som tommelfingerregel anbefaler du at jeg går efter 1 buesekund / pixel?
Jakob Halskov 2014-11-29 23:29:25
edbbob- Super Nova
En refraktor er sværere at lave, hvis den skal have et lavere f-tal. I modsætning til DSLR optik, er f-tallet for et teleskop et forhold mellem brændvide/apertur. Man har ingen iris blænde som i en optik. I et teleskop er der altid maks åben blænde. Problemet med refraktorer er at glasset forvrænger lyset (chromatic aberation). Jo lavere f-tal, jo mere udtalt bliver problemet. Det kan kompenseres med ekstra glas, men det koster. Mange akromater har høje f-tal, hvormed problemet bliver mindre, men så bliver de fysisk lange, og er ikke særligt “hurtige”.
“Vil de fleste refraktorer have nok back-focus til både CCD og DSLR? (evt med filterhjul) “
Jep
“Hvordan fungerer fokus i prakis? Er det eksternt ved hjælp af en ‘crayford focuser’ “
Jep, eller en endnu bedre fokuser. Fokuseren skal kunne bære vægten af kamera mm stabilt. På min douplet sidder der en halvbillig 2″ Crafyord, og den bærer kamera, OAG, guidekamera og filterhjul. Det virker, men en god 3″ ville nok være endnu bedre. Husk på at skidtet skal være stabilt indenfor få titusindedele af en grad.
“Med denne type er det relevant eller nødvendigt med nogen form for corrector, field flattener eller andet i den kategori? “
Det afhænger både af teleskop og chip. Nogle APOer har et stort korrigeret felt, men så er det normalt fordi de har en indbygget flattener. De hedder så typisk Quadroplets. De er pebrede. Din 6D chip er en ordentlig whopper, så den vil skulle bruge et stort korrigeret felt. Jeg bruger en lille CCD på en ED for at jage relativt små objekter. Igen er det også et penge spørgsmål. Større CCDer er dyre, og jeg kan godt leve med 2,8 Mpix, specielt når man kører Drizzle i Pixinsight.
Brændviden på en ED og en triplet er den samme. Den eneste forskel er at tripletten har mere glas, og dermed korrigerer fokus ved flere bølgelængder. Selv en triplet er ikke helt fri for problemet, men bedre end EDen. I praksis vil grøn være skarpest, men det er ikke sådan at blå eller rød er pløreuskarpe. En spøjs “sidegevinst” ved en ED er, at de røde og blå stjerner får lidt mere farve. Det er igen en smagssag om man kan lide det, men jeg kan personligt godt.
EDBBOB 2014-11-30 00:02:56
jakob.halskov- Planet
Kæmpe stort tak for svar – det har givet stof til eftertanke!
Dit ED80 er det et specifikt eller findes der kun én enkelt model i denne klasse?
Det må være mit sidste spørgsmål for idag. Jeg vil læse op på detaljerne og undersøge markedet.
Fortsat god aften,
Jakob
edbbob- Super Nova
En sidste af mine egne erfaringer:
Jeg startede med et umoddet Canon 550D på ED80’en. Ret hurtigt blev jeg træt af at jeg ikke havde nok rød, og mit 550D havde da skudt ufatteligt mange billeder, så det var nok ikke værd at modde. Med umoddet DSLR er der masser af spændende objekter, men de fleste widefield nebulaer er så godt som umulige. Og tro mig de er sjove! De bliver på en eller anden måde specielt tiltrækkende når ens kamera ikke er moddet. Det er først når man kan skyde rød, at alt det et umoddet kamera kan, begynder at blive interessant.
I stedet købte jeg så et farve CCD (Orion SSP), med køling. Det gav en markant forbedring, meeen så var der det med at kølingen ikke kunne styres, og at et mono kamera var mere følsomt når man f.eks. skød ren Ha. Derfor er jeg endt op med det Atik kamera jeg har nu.
Er dit kamera moddet? Det er ikke gratis at få gjort, og mange kvier sig ved at modde et dyrt DSLR kamera, hvis det også skal bruges her nede på Jorden.
viggo.t- Super Giant
Hej Jacob.
Nu læser jeg i dit indlæg, at du vil fotografere stjernetåger/galakser. Tager vi det som udgangspunkt, er du i lidt af et dilemma, da hele molevitten også skal være transportabelt.Små linsekikkerter er bedst egnet til store galakser- men dem er der ikke mange af-og emmissionståger.Vil du derimod fotografere galakser så man kan se detaljer i dem, så kommer du ikke udenom en hurtig kikkert ex. en 6-8″ newton til decideret fotobrug, dels fordi den samler mere lys (kortere eksponeringstid) og dels fordi den har længere brændvidde end de små refraktorer(flere detaljer). Men her støder du så ind i problemet med det begrænsede synsfelt og tungere udstyr.Hvis du ikke fra starten skal løbe dig en staver i livet, så køb noget der er rimelig transportabelt og af en rimelig kvalitet.For eksempel en eq5 montering og en lille apo/fotonewton + det løse. Fald for himlens skyld ikke for fristelsen for at købe en middelmådig montering, så hellere en middelmådig kikkert.mvh Viggo.
edbbob- Super Nova
Min ED er sådan en her:
Min er forsynet med ekstra tubus ringe.
Carbon tubus er fedt, fordi den ikke trækker sig sammen når temperaturen falder, men på større refraktorer kan det være et problem at carbon leder varme dårligere end f.eks alu. Derfor skal carbon teleskopet have længere tid til at køle ned når man slæber det udenfor. En 80mm er klar på 10-20 minutter.
edbbob- Super Nova
Ja Viggo har helt ret. En dårlig montering kan “ødelægge” selv det bedste teleskop. En god montering kan man til gengæld “bygge” videre på. Det er lidt som Kolossen På Lerfødder
F.eks. skal det ikke blæse meget før en C8 SCT med dugkappe bliver svær at holde stabilt for en EQ6, men ED80en kan man næsten bruge i stormvejr på samme montering.
EDBBOB 2014-11-30 00:30:35
- Emnet 'Køb af montering og teleskop' er lukket for nye svar.