Justering af en C9,25

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hejsa.

Endeligt fik jeg tid til at kigge lidt på en C9,25 som har ligget og råbt på opmærksomhed en måneds tid.

C9,25’eren er et nyt instrument, som ikke helt vil lave symmetriske stjerner indenfor og udenfor focus.

Jeg tilbød derfor at kigge lidt på den, da den jo kunne være et spændende bekendtskab.

Efter aftensmaden blev spisebordet ledigt, og min holder til at tage flatfields med, kom nu i tjeneste som holder til en C9.25.

Jeg startede med at sætte min laser-kollimator i udtrækket. Ikke fordi man egentligt kan kollimere en SCT med en laser, men hvis noget sidder skævt i forhold til den optiske akse, enten udtræk eller sekundær, så vil pletten ikke “komme tilbage” på sig selv. Det skal lige siges at jeg jævnligt tjekker min laser ved at rotere den i min drejebænk, og kigge på om pletten vandrer under rotationen. Ydermere roterer jeg kollimatoren i udtrækket for at dobbelttjekke, det vil også give en rotation af laserpletten hvis kollimatoren er skæv. Hvilket de fleste er, iøvrigt.

Laseren røg i og jeg tjekkede:

Jeg kunne med det samme se at der var noget galt, da pletten hang helt ude i kanten af kollimatoren, i “bunden” ned mod bordpladen.

Et tjek ved at rotere laseren afslørede at pletten blev på stedet nede mod bordpladen.

Næste trin var at undersøge korrektoren og sekundærholderen. Allerede da jeg fjernede klemringen til korrektorpladen, kunne jeg se at der var noget galt. Luftspalten på højre side af korrektoren var meget stort, og på venstre side næsten intet. Hmm..

Her venstre

og højre

Det er svært at se, men der var omkring 2mm i forskel. Meget!

Efter at have demonteret korrektorpladen, målte jeg centreringen af sekundærholderen op på top, bund, højre og venstre. Alle fire målte 68,0 mm, så sekundærholderen er præcist centreret i korrektoren fra fabrikken. Iøvrigt mener jeg at have læst mig til, at korrektorens optiske “styrke” er så lille at en decentrering af dens optiske akse er meget mindre betydende en decentrering af primær eller sekundær.

Næste trin var at finde ud af om den mekaniske akse for kikkerten faldt sammen med den optiske akse for primærspejlet.

Dette målte jeg med hjælp af min gode gamle foucault-tester. I samme omgang kunne jeg jo lige tjekke primærspejlet for ruhed og zoner. Dette kan kun gøres uden sekundær og korrektor monteret.

Testeren blev sat op for bordenden, og justeret således refleksen fra lyskilden faldt tilbage på knivsæggen, som vist på billedet.

Måske lidt mere tydeligt her:

Det øverste grønne billede er afbildningen af den nederste lyskilde ved hjælp af primæren, uden korrektorpladen monteret.

Den optiske akse fra primæren går præcist igennem midten af en linje mellem de to afbildninger.

Næste trin var så simpelthen at tænde for laseren, og se hvor pletten var. (undskyld spindelvævet!)

Den øverste svage afbildning af den grønne lyskilde kunne jeg ikke få frem med laseren tændt. Men den er som på det foregående billede. Så vurderingen er at der ikke er overvældende stor forskel på den mekaniske akse og den optiske akse, måske en mm ned og til højre. Næppe mere.

Det næste trin var så at centrere korrektorpladen i teleskopet, egentligt er det sekundærholderen der centreres, men det er korrektoren der justeres på plads.

Dette sker ved at justere de fire umbrakoskruer ind og ud, indtil sekundærholdren måler ens afstand til kanten op, ned, højre og venstre.

Efter en del arbejde med dette (husk at glas ikke så gerne komprimerer med umbrakoskruerne!), målte sekundærholderen præcist 86,8 mm på alle fire mål.

Efter at have sat klemringen på igen, blev de fire umbrakoskruer bakket 1/8 omgang ud, så de kun positionerer korrektoren, de “presser” den ikke på plads.

Så nu venter C9,25’eren på en rimelig klar aften, så jeg kan få sekundæren kollimeret på plads med de tre skruer.

Iøvrigt viste foucault-testen af primæren at det er en fin, glat sphere. Der er en svag antydning af en zone omkring 30% fra centrum, men næppe noget der vil give problemer, måske blot en smule forskel på indefor og udenfor focus-afbildningen af diffraktionsringene. Der er heller ikke nogen S-form at se på knivsæggens refleks, så der er næppe astigmatisme i primæren.

mvh
Jens

Jens.Jacobsen2015-07-07 23:24:17

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Hej Jens

Interessant projekt.

Hvordan kontrollerer du, at korrektorpladen ikke tilter i forhold til

den optiske akse?

Det ideelle må vel være, at afstanden mellem hovedspejlets yderkant

og korrektorens do er den samme hele vejen rundt?

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[bjoerk.jensen.novaDeltager Giant]

Jeg har også kollimeret en C9.25 for et par år siden.

Billedet ved visuelt brug var mærkeligt og der var altid en uskarp zone i en del af feltet. Zonen skiftede når jeg brugte diagonal. Så jeg antog at noget var “skævt” et sted i systemet.

Det var der også.

Det viste sig, at tubes var monteret skævt ind i boksen hvor spejl og fokuser sidder. Ca 2mm off. Det betød virkelig meget at få den kollimeret hvilket blev færdiggjort på Starparty 2013.

Sidste kollimering med stjernelys gav virkelig pote.

Når optikken i en C9.25 giver selv de små kuglehobe op !!!!!

Clear Sky’s Bjørk Jensen ***nova2015-07-08 17:19:39

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hejsa.

Trin 2 i kollimeringen følger forhåbentligt i aften, hvor jeg rigger kunstig stjerne til.
Jeg regner med at få “grovkollimeringen” på plads på stjernen, hvorefter jeg vel må afvente klart vejr til de sidste justeringer.

Afstanden mellem primær-spejlcelle og sekundær+korrektor spejlcelle er ganske rigtigt vigtig at have styr på. Den skal passe indenfor nogle få tiendedele mm. Den er ganske besværlig at justere, jeg har dog prøvet det på en gammel C8 i efteråret. Det kræver et værktøj som kan trække de to halvdele på plads. På de fleste nyere SCT’er ser det ud til at de to halvdele og selve tubus er limet sammen, så der skal nok en varmepistol til for at løsne limen. Det skal C9,25’eren dog ikke igennem….

Samtidig med C9,25’eren skal en anden lille orange fætter kollimeres, nemlig sådan en fyr:

http://www.photoinfos.com/astronomie/CelestronCometCatcher.htm

Jeg er lige ved at tro at det kan være netop den i teksten.

mvh
Jens

[viggo.tDeltager Super Giant]

Hej Jens.

Interessant læsning og fine illustrationer for diy folket. Detaljen med de fire justerskruer til korrektionspladens centrering kunne man godt ønske på de gamle modeller også. Men det står en jo frit for at lave nogen selv

mvh Viggo

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Viggo.

Jeg kan hilse og sige at en moderne C14 (fra dette årtusinde) også har justerskruerne.

mvh
Jens

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Kan det ikke lade sig gøre at justere korrektorpladen vha. reflektions-

metoden, hvor man justerer efter reflekser fra instrumentets forside?

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Torben.

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dit forslag? Man kan ikke direkte se korrektoren fra okularudtrækket.

Men jeg fik tid til at justere sekundæren på C9,25’eren ind på plads i går aftes, mod en kunstig stjerne. Det gik fint, og kikkerten laver fine, runde billeder.

I aften, hvis vinden lægger sig, vil jeg slutte kollimeringen med et kig på stjernerne.

mvh
Jens

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Hej Jens

Jeg forestiller mig, at man ser ind på reflektoren fra korrektorsiden og bruger en Cheshirelignende
kollimeringsanordning, som er i stand til at få en refleks både fra hovedspejl og fra korrektorplade.
Sandsynligvis en reflekterende ring med en diameter på omkring 100 mm, som man så kikker
gennem centret af.
Anordningen kan endvidere være forsynet med et reflekterende kryds, således at man kan placere
centret i midten af sekundærspejlholderen.

mvh
Torben

Torben Taustrup2015-07-10 17:12:49

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Torben.

Er det ikke ideen med en Hotech kollimator?

http://www.hotechusa.com/category-s/23.htm

Jeg mindes at der var en på starparty for nogle år siden. Dyr og spændende.

Nå, men jeg benyttede det stille og klare vejr til at sætte C9,25’eren ud på en EQ6 opstilling. Efter at have kølet af, fik kollimeringen de sidste par finjusteringer. Kikkerten tegner ganske godt, og giver fine, runde afbildninger. Der er ikke nogen astigmatisme i optikken. Der er ikke noget at udsætte på den.

Hvis jeg skulle vurdere optikken, så giver den lidt mere end en C8, men kan ikke hamle op med min C11. Som forventet.

mvh
Jens

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Hej Jens

Interessant anordning, men kan den også bruges

til at kollimere korrektorpladen?

Mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Torben.

“kollimering” af korrektorpladen, som sådan foretages ikke. Den har en fast montering, og dens afstand fra primæren er iøvrigt variabel med fokusseringen af primæren.

Korrektorpladen i en schmidt har meget ringe optisk styrke, næsten som et optisk vindue, og skal i princippet blot være vinkelret på den optiske akse. I en SCT er der allerede gjort et voldsomt “brud” på Schmidt’s oprindelige design, korrektoren er rykket meget tættere på primæren end den er i Schmidt-kameraet. I Schmidt kameraet er korrektoren i 2x brændviddens afstand af primæren, men på en SCT er den inde på ca brændvidden eller endda lidt mindre.

mvh
Jens

[Forfatter]

Indlæg