› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Jupiter uskarp
- Dette emne har 3 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 2 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 130 times
-
ForfatterIndlæg
-
4. januar 2016 kl. 21:08 #140964
stjernekiggerDeltager- Asteroid
Hej.
Jeg har fulgt med på Jeres forum i nogle måneder siden vi købte vores første teleskop, men er først i dag blevet tilmeldt. Så vi er helt nybegyndere….
Det er en SkyWatcher Star-Discovery som vi har købt Star Discovery og er egentlig meget tilfredse med den.
Jeg har dog undret mig over at når vi ser på Jupiter så kan vi fint se månerne ganske skarpt, mens selve Jupiter er noget “ulden” i kanten. Det er som om at man ikke rigtig kan stille skarpt på planeten?
Mærkeligt når nu de små måner lige ved siden af er helt skarpe.
Skal jeg bruge et filter af en eller anden slags, eller er det bare sådan det er med et teleskop af denne type.
MVH
Steen
4. januar 2016 kl. 21:36 #140969
astrojensenDeltager- Neutron star
Hej Steen
Velkommen til vores interessante hobby!
Det lyder mere som om lufturoen har gjort billedet uskarpt. Det sker også for os andre. Det er sjældent, her i Danmark, at billedet er helt skarpt ved høje forstørrelser (mere end cirka 150x). Ofte må man nøjes med 50x – 80x, for at få et tåleligt skarpt billede.
Det kan dog også skyldes, at teleskopet er utilstrækkeligt afkølet. For at et teleskop skal kunne give skarpe billeder, må det have samme temperatur som den omgivende luft. Det gælder alle teleskoper, men især spejlteleskoper, der er særlig følsomme. En 150mm som din, vil kræve mellem et kvarter og en time til at køle ned, alt efter temperaturforskellen mellem opbevaringsstedet og udendørstemperaturen.
Endelig kan det også skyldes, at teleskopet ikke er helt nøjagtigt justeret i optikken. Prøv at rette teleskopet mod en klar stjerne. Den skal stå lige midt i synsfeltet af et okular med middel forstørrelse. Så drejer du på fokus, indtil stjernen er en rund plet, med en sort plet i midten. Den sorte plet i midten er skyggen fra det lille spejl oppe foran, der drejer lyset 90°. Skyggepletten skal sidde lige midt i, når stjernen er midt i synsfeltet.
Hvis pletten ikke er lige i midten, skal teleskopet justeres (kollimeres, i fagsproget). Det er ganske enkelt og ikke noget at være bange for, men jeg vil vente med at give en instruktion, til du har undersøgt, om det overhovedet er nødvendigt.
Thomas, Bornholm
4. januar 2016 kl. 22:02 #140972
stjernekiggerDeltager- Asteroid
Astrojensen wrote: Hej Steen

m
Mange tak for et godt svar, og jeg ser frem til at lære meget omkring dette i fremtiden.
Jeg hælder nok mest til temperatur forskel, da teleskopet står i stuen, og vi så oftest tager det ud tidlig morgen og ser på planeter inden arbejdet kalder, så det har kun stået nogle få minutter inden vi bruger det.
Er det bedre at have det stående i et uopvarmede skur? Eller tager det skade af det?
Ang justering, så danner en uskarp stjerne en fin symmetrisk ring, så det er vel OK.
Mvh
Steen
4. januar 2016 kl. 22:22 #140976
astrojensenDeltager- Neutron star
Det lyder fint nok med justeringen, hvis ringen er symmetrisk.
Jeg ved ikke, om elektronikken kan tage skade af, at teleskopet står ude i skuret i længere tid. Kan man tage teleskopet af monteringen? Selve teleskopet kan nemlig sagtens tåle at stå ude i skuret. Det gør mit store spejlteleskop, når jeg ikke bruger det og det sker der ikke noget ved, men det er en dobsonian, der ikke er forsynet med motordrev og elektronik. Der skulle dog ikke ske noget ved, at jeres teleskop stod ude i skuret nogle få nætter. Så kunne i f.eks. sætte det derud om aftenen, hvis i kan se på DMI, at der er en chance for klart vejr om morgenen. Så er det nedkølet og klar til brug. Seeingen kan dog stadig være dårlig, så der er ingen garanti for skarpe billeder.
Thomas, Bornholm
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Jupiter uskarp' er lukket for nye svar.