Jupiter og Saturn ved Den lille havfrue

Fora ASTRO-FORUM ASTROTRÆF OG KLUBSNAK Jupiter og Saturn ved Den lille havfrue

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 4 år, 8 måneder siden af Erland. This post has been viewed 608 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #321299

    Erland
    Deltager
      • Planet

      På fredag laver jeg endnu et fortovsastronomi-arrangement.
      Selvom nætterne er lyse, så skal det udnyttes at Jupiter og Saturn er tydelige på himlen.

      Så vi prøver at lave et arrangement inde ‘midt’ i København.. ok, ikke helt midt i, men det skal jo også være et sted hvor der er åbent mød syd og sydøst.
      Så i går aftes var Hjalte og jeg et smut ude og kigge mulige spots, og valget faldt på Langelinie.
      Så på fredag stiller vi vores teleskoper op så nysgerrige(både dem der måske ser det på facebook eller andre steder og turister der bare er der i forvejen) kan få et kig i teleskoperne.
      Indtil videre er vi 3 der kommer med teleskoper, men der er jo plads til flere.. så hvis nogen af jer vil være med, så bare sig til!

      ———————————————-

      SE JUPITER OG SATURN I ET TELESKOP!

      Observationsaften for alle interesserede fredag den 28/6, fra kl. 22.30-01 i København ved ‘Den lille havfrue’

      Så er det på tide at komme ud og kigge på stjernehimlen!
      Nærmere bestemt er det de to planeter, Jupiter og Saturn vi skal kigge på.

      Vi stiller vores teleskoper op tæt ved den lille Havfrue ved Langelinie.
      Indtil videre er vi 3 amatørastronomer som stiller vores teleskoper op. Men der kan sagtens komme flere til.

      Alle er velkomne til at komme forbi og kigge i teleskoperne.
      Hvis du selv har et teleskop eller en håndkikkert, så tag den endelig med!

      Og tag gerne familien med, så de også kan få et kig i et teleskop!

      Der er parkeringsmuligheder enten ved Langeliniepavillionen, eller foran Toldboden.

      Vi vil være der fra kl. 22.30. Dér er Jupiter synlig og Saturn er lige ved at stå op i horisonten.
      Lidt over 23 vil Saturn nok begynde at være synlig, og den tiltager i styrke jo mørkere det bliver og jo højere den kommer op på himlen.

      Del gerne med nysgerrige venner og bekendte!

      Bemærk: AFLYSES I TILFÆLDE AF OVERSKYET ELLER DÅRLIGT VEJR!
      Så kig ind på begivenheden inden du tager afsted, for hvis det skulle blive aflyst, skriver jeg det her!

      https://www.facebook.com/events/566410300429865/

      Hilsen Erland


      Erland Kruse Hansen
      Meade Telescope ACF-SC 203/2000 LightSwitch 8 GoTo

      ASTRONOMI FOR ALLE - En facebookgruppe for alle astronomiinteresserede!

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.