- Dette emne har 92 svar og 26 stemmer, og blev senest opdateret for 14 Är, 11 mÄneder siden af BjÞrn SandÄker. This post has been viewed 2882 times
-
IndlĂŠg
-
outlook- Super Nova
Tak for responsen. Men svarene var ogsĂ„ her forventet. Kan man vente andet fra positivistisk indstillede mennesker andet end at de er sĂ„ forankrede i det materielle at de ikke kan se ud over deres egen horisont? Den dag I stiller trĂŠskoene er i virkeligheden “Gud’s (kalder vi bare det udefinerbare her) stĂžrste overraskelse til sĂžnnen”, som det poetisk kan udtrykkes. Men jeg er skam da darwinist et langt stykke hen ad vejen, da den gĂŠlder i den stoflige verden som vi kalder naturens verden. Dog kan den bare ikke forklare alt. Der mangler sĂ„ at sige, det Ă„ndelige aspekt, det Ă„ndelige element uden hvilken der rent faktisk ikke var noget stof i verden! Men jeg forventer i Ăžvrigt ikke her at blive forstĂ„et. Faktisk mĂ„ man tage det man kan kapere og lade det andet ligge som man ikke kan sluge. SĂ„dan er det jo med alting og det gĂŠlder jo i lige sĂ„ hĂžj grad mig selv.
Henrik wrote: Hej Oiutlook
Nej en rendyrket evololutionist vil svare pÄ spm:
“..hvordan kan blomsten “se” hvordan den der brumbasse ser ud “
Det kan den heller ikke, men dem der liugner brumbasser er mere succesfulde og bliver demed dominerende.Og jeg har rent faktisk aldrig kunne forstĂ„ hvordan en blomst kan sammenstykke ud fra en vilkĂ„rlig eksperimenteren ad Ă„re uden at uddĂž, en vellignende “brumbasse” blomst uden dog pĂ„ en eller anden mĂ„de at “ane” at sĂ„dan mĂ„ den egentlig “se” ud. En blomst er liv og liv er levende og videnskaben kan pĂ„ ingen mĂ„de og aldrig vil jeg tro udvirke hvordan liv opstĂ„r eller rettere bliver “levende”. For sĂ„ kendte de jo opskriften pĂ„ liv og den ligger ikke i kromosomerne som jo bare er “byggesten” der fĂžrst skal “pĂ„trykkes” det udefinerbare som vi kalder liv. Og den gĂ„r altsĂ„ ikke uden det Ă„ndelige udefinerbare element. Det stoflige er blot byggestenene som videnskaben kan veje og mĂ„le og som vi beskuer i det kolossale univers. Intet andet, men det er jo ogsĂ„ spĂŠndende nok!
Hilsen Leif,
âWhen you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you donât seem to be in any hurry to do anything elseâŠâ Ed Ting
john.st- Giant
Outlook skriver: ” Men hvordan fx kan et blomst der som bekendt ingen Ăžjne har efterligne en brumbasse som bestĂžver den, idet den narre den ihĂŠrdige han til at tro at her er en frugtbar hun? … hvordan kan blomsten “se” hvordan den der brumbasse ser ud alligevel – evolutionen til trods?”
Henrik har givet det korte svar (07 Feb 2009 kl. 22:27):
“Det kan den heller ikke, men dem der ligner brumbasser er mere succesfulde og bliver dermed dominerende.”
Forestil dig en helt ensfarvet blomst.
Som alle andre blomster producerer den sukkerholdig saft.
Hvordan kan en blomst vide, at den skal producere en sukkerholdig saft for at tiltrĂŠkke bier?
Den har den ingen anelse om.
Jamen, hvorfor sÄ?
GĂ„ i et velassorteret supermarked og find ahornsirup, som er en inddampet sukkersaft fra ahorntrĂŠer. AhorntrĂŠer bestĂžves ikke af bier, men ved at vinden fĂžrer pollen fra hanblomster til hunblomster.
Hvorfor producerer ahorntrÊer sÄ overhovedet sukkerholdig saft?
Fordi sukkeret i saften er en effektiv mÄde at forsyne trÊet med energi til at vokse.
Blomstrende planter producerer ligeledes sukkerholdig saft for at forsyne planten med energi til vĂŠksten.
Biarter samler sukkerholdig saft, som de omdanner til et komprimeret nĂŠringsmiddel, honning.
Hvis en plante tilfĂŠldigvis har noget af sukkersaften tilgĂŠngelig i sin blomst, bliver bierne naturligvis tiltrukket af den, hvorfor planten har en stĂžrre sandsynlighed for at blive bestĂžvet og dermed sĂŠtte mere afkom til verden end en plante uden sukkersaft i blomsten.
Helt specifikt om at humlebien bliver forledt til at tro, at her er en frugtbar hun:
Humlebien har kraftige kindbakker og “snyder” ofte ved at bide hul ind til sukkersaften, som findes i blomsternes fod – den tager saften, men bestĂžver ikke planten.
Hvis mutationer af de pÄvirkede arter fx medfÞrer, at
1. én blomstrende plante fÄr mÞrke pletter pÄ stÊnglen
2. en anden blomstrende plante fÄr mÞrke pletter pÄ bladene
3. en tredie blomstrende plante fÄr mÞrke pletter pÄ blomsten
(4. – x millioner eller flere: Andre mutationer, som er irrelevante i denne forbindelse)
vil hverken 1. eller 2. pÄvirke biernes tendens til at bestÞve dem, men 3. kan.
Hvis egenskaberne 1. og 2. ikke Ăžger plantens overlevelses- eller reproduktionsmuligheder, kan disse egenskaber enten forsvinde (“udtyndes” i gen-pool’en), eller de kan forblive der, hvis de ikke mindsker reproduktionsfrekvensen.
Hvis humlebien selv bliver “snydt” til at tro, at type 3. er en parringsklar hun, bliver type 3. oftere bestĂžvet og fĂ„r derfor mere afkom end de andre to, og hvis egenskaben er arvelig, vil dens efterkommere til sidst kunne blive de eneste overlevende fra den tidligere art.
Det er imidlertid ikke sikkert, at hverken blomstens grundtype eller type 1. eller 2. forsvinder, hvis de iĂžvrigt er tilpassede deres miljĂž.
Den perfekte dyre- eller planteart findes ikke, de reprĂŠsenterer alle, hvad der er muligt under de forhĂ„ndenvĂŠrende betingelser, og fx et klimaskift, nye prĂŠdatorer, sygdom, osv., ĂŠndrer “spillets regler”.
Outlook: “Og jeg har rent faktisk aldrig kunne forstĂ„ hvordan en blomst kan sammenstykke ud fra en vilkĂ„rlig eksperimenteren ad Ă„re uden at uddĂž, en vellignende “brumbasse” blomst uden dog pĂ„ en eller anden mĂ„de at “ane” at sĂ„dan mĂ„ den egentlig “se” ud.”
En yderst fornuftig overvejelse.
Problemet med den er, at du ikke har medtaget specielt tre forhold (der er en del flere):
1. Mange blomsterplanter bestĂžves af forskellige biarter og af sommerfugle.
2. Hundredetusinder, formentlig millioner, af arter af blomsterplanter er uddĂžde.
3. Perfektion er ikke nĂždvendig, “godt nok” er tilstrĂŠkkeligt til at overleve
De blomsterplanter som bestĂžves af flere biarter og af sommerfugle overlevede formentlig.
En ukendt andel af de, som kun bestÞves af de slyngelagtige humlebier kan meget vel vÊre blandt de uddÞde, fordi de ikke fik afkom. De som overlevede, er mutation type 3., som fik pletter pÄ blomsterne.
outlook- Super Nova
Okay, det er en meget grundig redegĂžrelse, John. Men der hvor jeg kan se en anden argumentation er den absolutte tilfĂŠldige mutation som I hĂŠvder sker. Den ser tilfĂŠldig ud, men er faktisk alt andet end tilfĂŠldig, men et nĂždtvunget forsĂžg for det levende princip at imĂždegĂ„ den nye fare for at undgĂ„ en truende mulig tilintetgĂžrelse. Da den jo ikke kan “se” kan den i stedet “ane”, som den levende organisme den jo er. Men det kommer sĂ„ledes til for iagttageren at se ud som tilfĂŠldige forsĂžg i form at tilfĂŠldigt opstĂ„ede ĂŠndringer pĂ„ generne for at omgĂ„ faren. Var disse tilfĂŠldige, var de ogsĂ„ kaotiske, men her sker det overlagt med henblik pĂ„ artens bestĂ„en som et ordnende princip. Men man kan vĂŠlge at se det med forskellige Ăžjne, temperamenter om man vil eller livssyn. Du har valgt den rent naturvidenskabelige retning uden det Ă„ndsvidenskabelige islĂŠt. Og jeg har valgt den Ă„ndsvidenskabelige retning med et naturvidenskabeligt islĂŠt. Og med hensyn til evolutionen kontra en forestilling om et skaber-princip, sĂ„ kommer der i aften 2. del af en dokumentarserie om menneskets opstĂ„en pĂ„ DR2 kl. 18 30. Efter tabet af en datter mistede Charles Darwin troen pĂ„ Gud. Nutidens videnskabsfolk, viser det sig, har forskellige holdninger til religion og er ikke bare gudlĂžse. Nogle er jo ateister, andre agnostikere (kan enten mene, at det ikke er muligt at opnĂ„ absolut spirituel viden, eller blot, at han/hun ikke selv har opnĂ„et denne viden (endnu)), andre igen hĂŠlder til en universel skaber kraft (der er jeg), men og det er overraskende, for mange er troen pĂ„ Gud nemlig fuldt foreneligt med evolutionsteorien. SĂ„ videnskabsfolk er tilsyneladende bedre end deres rygte som “gudelĂžse intet fĂžlende programmĂžrer”.
outlook 2009-02-10 08:49:52
Hilsen Leif,
âWhen you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you donât seem to be in any hurry to do anything elseâŠâ Ed Ting
rigo- Super Nova
Du er helt rundt pÄ gulvet Outlook
thomas- Giant
Outlook, hvis dine (Ă„ndede) argumenter skulle holde, sĂ„ mĂ„ det betyde at de planter, der “vĂŠlger” at udvikle en negativ mutation, mĂ„ gĂ„ rundt med selvmordstanker.
Hudceller vÊlger jo heller ikke pludseligt at de vil vÊre krÊftceller og kuppe resten af organismen. Det skyldes blot at f.eks. UV-strÄling har lavet rod i cellernes DNA.
jens- Giant
Til orientering:
Der kĂžrer i Ăžjeblikket en dokumentarserie om Darwin og hans teorier pĂ„ DR2.Der har de sidste to dage ogsĂ„ vĂŠret andre udesendelser om dette emne – bl.a. i programmet ‘Viden om’ i forgĂ„rs.Kunne mĂ„ske have interesse . . .
jens- Giant
John.St wrote: Outlook skriver: “der mangler “the missing link” som ogsĂ„ er den vi sĂžger hos mennesket da vi skilte os ud fra aberne.”
Idet jeg antager, at du er af hankÞn, er du sÄ en nÞjagtig kopi af din far?
Den er vist lige lovligt langt ude John.Nu blander du fora og fauna sammen i een pÊrevÊlling, den gÄr ikke.Den kan jeg ikke se tilhÞre fornuften som argument.
outlook- Super Nova
Hov hov Thomas, nu ikke sÄ negativ!
Men du har delvis ret. Der er selvfÞlgelig grÊnser for hvor meget en organisme kan forsvare sig. Og en intens UV strÄling kan den som sÄdan jo ikke stille noget op imod, sÄ her gÄr den den visse dÞd i mÞde. At du ikke er Ändeligt orienteret behÞver du vel ikke med din sarkasme at lade gÄ ud over andre der er. Det er en kausal verden vi lever i hvor alle bÞlgelÊngder mÞdes og det gÄr naturligvis ikke altid fredeligt for sig heller ikke i diskussionen! Men derfor behÞver man ikke hÊnge anderledes tÊnkende ud. Vi har alle lov til at lufte vores synspunkter, men i en ordentlig tone. 
Rigorigo:
outlook 2009-02-10 13:32:13
Hilsen Leif,
âWhen you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you donât seem to be in any hurry to do anything elseâŠâ Ed Ting
nightsky- Neutron star
Hejsa
Fair nok hvis man tror at der findes en “gud” som har haft en finger med i spillet. Som Jens Martin Knudsen ofte sagde til foredrag, videnskaben forsĂžger at forklare hvordan og tro forsĂžger at forklare hvorfor. Jeg syntes bare ikke det er en sĂŠrlig intelligent mĂ„de at anskue verden pĂ„.
Jeg fatter ikke hvorfor sÄ mange mennesker har brug for at tro pÄ noget guddommeligt. Det er mig ubegribeligt at hver eneste gang man ikke kan forklare noget med videnskaben, sÄ griber man til det guddommelige. Det er ikke kun i de store trosretninger at vi ser dette, se blot hvor mange der tror pÄ Änder, spÞgelser osv.
Hvad er det der gĂžr, at mennesker vĂŠlger at sĂžge efter det overnaturlige eller guddommelige. Hvis man kigger tilbage i historien vil straks se at det overnaturlige eller guddommelige er blevet forklaret med sund fornuft.
Egypterne troede at det var guderne der gav vand i Nilen. Kirken mente det var guds straf da tusinder af mennesker i Europa dĂžde under vulkanens Laki’s udbrud i 1784. Jorden var universets centrum. Der er sĂ„ ufattelig mange eksempler pĂ„ at tro og en hĂžjere mening har taget fejl.
Hvorfor har sÄ mennesker brug for at der findes en hÞjere mening med alting. Er det komplet umuligt at fÄ mennesker til at acceptere at man er en del af universets gang og vi mennesker kun er en lille birk i dette puslespil.
Hvad der undre mig endnu mere er disse “troende” mennesker har denne trang til at underkaste sig en gud. En gud som vil bestemme hvad mennesker skal gĂžre og lade, uanset om det strider mod menneskets natur. Om det er en gud, paven, Ă„nd, UFO, eller en diktator er i mine Ăžjne det samme, Ăžnsket om at underkaste sig findes Ă„benbart.
Intelligent design er blot endnu en mÄde at klamre sig til sit Þnske om at underkaste sig sin gud/tro. Fordi man ikke kan forklare evolutionen i alle dets faser, sÄ mener man straks at der er noget guddommeligt pÄ spil.
Der findes sÄ mange beviser pÄ evolution har fundet sted og sker her og nu, at man ikke kan vÊre i tvivl om at dette sker. Det er ufattelig at man vil prÞve at fylde hullerne ud med tekster fra nogle gamle papir ruller eller mundtlige overleveringer, som man med sikkerhed ved ikke er komplette eller fortÊller hele sandheden.
NĂ„r man bare kan gĂ„ ud i naturen og se at Jorden er langt ĂŠldre og har haft liv i lĂŠngere tid, end hvad det “guddommelige” mener. Hvordan kan man sĂ„ overhovedet komme til den konklusion at der nok er noget om snakken i det guddommelige. Der er simpelthen ikke et eneste bevis pĂ„ det guddommelige, tvĂŠrtimod.
Jeg er ked at sige det “Outlook” og det er ikke for genere dig eller andre troende. Igen og igen har historien vist os, at denne tro er farlig. Derfor er det vigtigt at man hele tiden prĂžver at fĂ„ stoppet dette, sĂ„ sund fornuft kommer til at rĂ„de. Se blot hvor galt det er gĂ„et i flere lande, hvor natur videnskaben, det man “ser” og den sunde fornuft bliver fjernet fra undervisningen.
Nightsky 2009-02-10 16:49:17
mhansen- Nova
Jeg synes at alt den debat omkring intelligent design er interessant, men desvĂŠrre tit ender ud i noget vĂ„s. Og hvorfor sĂ„ det? Jo, fordi videnskabens natur er at forklare og argumentere, mens troens grundlag ligesom ligger i hengivelse, at turde “tro” pĂ„ noget, uden at fĂ„ en forklaring.
Lad os da sĂ„ starte med begyndelsen.. Det gamle testamente siget, at Gud skabte jorden og himlen pĂ„ 7 dage.. Fair nok. Hvor er universet lige henne?? Jeg mener, hvis jeg havde bygget et hĂžjhus, ville jeg da ikke kun fortĂŠlle om en enkelt vindueskarm!!!Hvordan kan en herlig blanding af forskellige grundstoffer blive til aminosyrer, dernĂŠst til proteiner og tilsidst blive til encellede organismer (prokaryoter og eukaryoter), som tilsidst finder sammen og danner et menneske?. Det mĂ„ da vĂŠre guddommelig indvirken, eller hva?? Tjaa, man skal jo nok starte med at huske pĂ„, at det ikke foregik sĂ„dan at man blandede alle disse grundstoffer sammen, rystede posen lidt og ud hoppede et menneske.. Det er udvikling over flere millioner, ja mĂ„ske endda mia. Ă„r. Men hvordan sĂ„?Man kan jo kigge pĂ„ de processer der foregĂ„r i et almindeligt kemilokale. NĂ„r jeg blander NaOH og HCl sammen, er det sĂ„ guddommelig indvirken at H+ og OH- finder sammen og danner vand? Eller er det simpel elektrokemisk tiltrĂŠkning imellem ladninger. Og samme historie med noget man foretager sig i et kĂžkken, ret tit endda. NĂ„r man smider lidt salt ned i en gryde med vand. Er det da ogsĂ„ guddommelig indvirken, at saltet bliver nedbrudt i Na+ og Cl- og sĂŠtter sig pĂ„ de polĂŠre ender af vandmolekylet? Nej vel.. Jeg tror heldigvis at det er de fĂŠrreste fyskem lĂŠrer, der ville stĂ„ og prĂŠdike guddommelig magi, nĂ„r en pH indikator kan skifte farve i og med han skiftevis hĂŠlder lidt syre og lidt base ned i oplĂžsningen.Er det guddommelig indvirken at en virus sĂŠtter sig pĂ„ nogle modtagepunkter pĂ„ en celle og injicerer sit RNA materiale, eller er det en simpel biokemisk forbindelse? Det er altsĂ„ ikke fordi en virus har en “vilje” til at skade menneskekroppen. En virus vil i lige sĂ„ mange tilfĂŠlde angribe en bakteriecelle og injicere sit materiale der. En virus kan simpelthen bare sĂŠtte sig pĂ„ visse modtagepunkter pĂ„ cellen og dermed angribe af denne vej.Ligeledes med kroppens immunforsvar. Kroppen har ikke en “vilje” i sig selv til at sende lymphocytter ud i blodbanerne og angribe invaderende celler. Hvis dette var tilfĂŠldet, burde kroppen jo kunne kende forskel pĂ„ en god fremmed celle, som kommer fra et nyt organ og en ond fremmed celle i form af en bakterie. Men ak, det kan lymphycytterne slet ikke. De angriber alt som ikke har de kemiske markĂžrer som kroppens “originale” celler er udstyret med. Derfor giver man ogsĂ„ immunodepressiv medicin til donor-modtagere.Hvis det skulle vĂŠre guddommelig indvirken, at den menneskelige celle kan dele sin DNA ved hjĂŠlp af RNA, hvorfor forekommer der sĂ„, sĂ„ forholdsvis mange fejlmutationer? Og hvorfor fĂ„r nogle af dem lov til at udvikle sig til ukontrollerede celledelinger (cancer). Hvorfor har den menneskelige celle en indbygget mekanisme der gĂžr, at den kun kan dele sig et vist antal gange, fĂžr den dĂžr? Hvis vi snakker intelligent design, er det da bestemt ikke sĂŠrlig intelligent. Og kom ikke med den tossehistorie om, at det er Guds prĂžvelser til mennesket. Holder ikke!Eller snakker vi simpelthen bare om, at cellens begrĂŠnsede antal delinger (helt prĂŠcist er det jo DNA der kun kan replikere sig selv et vist antal gange), er en konsekvens af den metode der benyttes, til at dele vores arvemateriale. Lidt ligesom at konsekvensen ved at benytte almindeligt jern til at bygge skibe og biler med, er at der kan forekomme rust. Dette er jo heller ikke guddommelig indvirken, men igen en simpel kemisk proces imellem vand, ilt og metal!Jeg er ogsĂ„ trĂŠt af de mennesker, som kan fĂ„ noget helt magisk ud af mad. Nedbryder man mad, uanset hvad det er lavet af og hvem der har lavet det, ender man ud med proteiner, carbonhydrater og fedt. Der kan forekomme visse vitaminer, men disse forekommer som regel i form af aminosyrer og lign. Der er absolut ingen forskel pĂ„ proteinerne i kĂždet fra en ko, en gris eller en kylling. Dog er der forskel imellem mĂŠttede og umĂŠttede fedtsyrer. Dette kan forklares kemisk. Der er heller ingen forskel pĂ„ det fedt som kommer fra en ko og det fedt der kommer fra en gris. Men mĂŠngden er som regel forskellig. SĂ„ selvom der jo selvfĂžlgelig er en oplevelsesmĂŠssig forskel i, hvordan maden er tilberedt, er der altsĂ„ ikke nogen biokemisk forskel. Faktisk kunne man argumentere for, at rĂ„t kĂžd i mange tilfĂŠlde ville give de bedste nĂŠringstoffer, da opvarmningen godt kan ĂždelĂŠgge visse dele af kĂždet.I mine biologitimer siger jeg til mine elever, at de to vigtigste formler de nogensinde vil stĂžde pĂ„ er: (jeg skriver ikke med hĂŠvede tal, sĂ„ det ser nok lidt spĂžjst ud!!)C6H12O6 + 6 O2 -> 6 CO2 + 6 H2O (nedbrydning af sukkerstoffer i mitokondrien)&6 CO2 + 6 H2O -> C6H12O6 + 6 O2 (plantecellers fotosyntese)Dette er i en hvis forstand, formlen pĂ„ liv!! Og det er ikke Gud der har formuleret den!!!Og her ligger ogsĂ„ den dybere forklaring pĂ„, hvorfor planter tit danner sukkerholdige stoffer. Det er fordi disse kan omdannes til enten stivelse, som er et energirigt komplekts kulhydrat eller til cellulose, som er et stift og kraftigt komplekst kulhydrat. Planten omdanner altsĂ„ simple kulhydrater til komplekse kulhydrater for 1: at have en energireserve og 2: for at give planten en fast og solid struktur!Kigger man overordnet pĂ„ vores krop, er ALT simpelthen et stort biokemisk anlĂŠg. Alle processer der foregĂ„r i kroppen, lige fra den mindste prut til den stĂžrste tanke, kan fĂžres tilbage til en serie af elektrokemiske forbindelser. Og der er absolut intet mere magisk over disse forbindelser, end der er over det faktum at de positivt ladede H og de negativt ladede OH vil gĂ„ sammen og danne H2O. Den eneste forskel er, at de kemiske processer i kroppen tit er langt mere komplicerede.Fordi videnskaben endnu ikke helt har kunne give en tilbundsgĂ„ende forklaring pĂ„, hvordan i alverden vi kan vĂŠre bevidste, isĂŠr om vores egen eksistens eller forklare hvad en tanke og hvad vilje er, er altsĂ„ ikke ensbetydende med at svaret mĂ„ findes hos Gud, Allah, Jahve eller Budha!!! Men at der bare er noget som den medicinske forskning endnu ikke helt har kunne forklare. Hvilket jo sĂ„ i Ăžvrigt er der hvor psykologien tager en stor bid af kagen!!
Outlook skriver jo, om man er en 100% replikation af sin far, hvis man er af hankĂžn. Nej, det er man dog ikke, men man kan med en vis forstand sige, at man er 50% genetisk kopi af sin far og 50% genetisk kopi af sin mor. Hvorvidt man sĂ„ udvikler sig til at vĂŠre hankĂžn eller hunkĂžn, ligger lidt i den biokemiske sammensĂŠtning er arvemateriale. Forklaringen ligger altsĂ„ i genetikken. Et eksempel. Min oldefar har kun fĂ„et sĂžnner. 4 af slagsen, sĂ„ vidt jeg husker. Min farfar har kun fĂ„et sĂžnner, min far og min farbror. Min far har kun fĂ„et sĂžnner. Min halvstorebror og mig. Og min storebror har fĂ„et 2 sĂžnner, min to nevĂžer. AltsĂ„ er der Ă„benbart en genetisk statistisk sandsynlighed for, at jeg ogsĂ„ kun fĂ„r sĂžnner. Denne kan betyde at den “mandlige” del af arvematerialet hos mig, simpelthen favoriserer dannelsen af de mandlige arvetrĂŠk.. Men, ingen guddommelig indvirken!!!Rent personligt afslĂ„r jeg mig fra alle tanker omkring det guddommelige eller for den sags skyld, skĂŠbne-begrebet. Og det af den simple Ă„rsag, at jeg ikke bryder mig om tanken om, at der skulle sidde en eller anden hĂžjere magt og spille kort omkring mit liv. Jeg vil vĂŠre i kontrol over mit eget liv og foretage alle valg selv!MHansen 2009-02-10 19:17:16
rigo- Super Nova
Meget sjovt! der er flere end normalt der har smidt et indlĂŠg. der er ellers stor berĂžringsangst/meningsangst hos de fleste. Det er det eneste jeg brokker mig over
angst i offentligheden â angst for at tabe ansigt, angst for at blamĂ©re sig, â angst for at miste kontrollen
http://www.rigorigo.dk 2009-02-10 19:45:56
wieben- Nova
Apropos evolution – eller omvendt evolution.
Har I set filmen Idiocracy?…….skrĂŠmmende fremtidsudsigter….
MvhHeineWieben 2009-02-10 21:27:55
outlook- Super Nova
KĂŠre Mhansen. Jeg mindes ikke at have skrevet noget om hankĂžn og hunkĂžn. Det var vist John der nĂŠvnte noget om det. Hvorfor er den etablerede videnskab sĂ„ bange for at inddrage det Ă„ndelige element i deres arbejde. Fordi de ikke mere er herre over situationen? Javel, atter har vi den positivistiske indflydelse der gĂžr at man er sĂ„ forankret i logistik og matematik og dermed materialismen at man er ubĂžjelig og forankret sĂ„ man ikke kan se ud over egen horisont. Tanken at der sidder et hĂžjtideligt vĂŠsen og dĂžmmer over hvad jeg laver eller ikke laver er mig ogsĂ„ fremmed. SĂ„dan bĂžr det Ă„ndelige ikke forstĂ„s. Du har din frie vilje, men ligesom nĂ„r du er pĂ„ arbejde og har et arbejde med frihed under ansvar sĂ„ledes har du ogsĂ„ et liv under ansvar. Var du ligeglad med dette, opfĂžrte du dig ogsĂ„ pĂ„ den mĂ„de, som en ryggeslĂžs person der opportunistisk udnytter alt til din fordel og dermed ingen samvittighed har. Men den har du. Du fĂžler nĂ„r du har gjort noget forkert og kan kun handle her ud fra. Og hvad er sĂ„ det der rĂžrer sig i dig. Nemlig, det udefinerbare som ikke bare er evolution og “den stĂŠrkeste overlever”. Ellers var du ikke menneske, men en haj der uanset hensigterne ville fortĂŠre dine omgivelser nĂ„r de mindst venter det. Vi er nĂždt til at inddrage det Ă„ndelige element, ellers er vi kun fantomer i en verden der udvikler sig til “Frankenstein” agtige monstre. Men det er nok ikke det rigtige forum at skrive om disse ting, idet astronomien selv om denne trĂ„d er off topic i den forbindelse nĂŠrmer sig eksakt videnskab og drager matematisk logistiske intelligenser til sig som en magnet og folk som mig fĂ„r det virkelig svĂŠrt i den sammenhĂŠng. Fordi uanset hvilke argumenter og uanset hvor overbevisende de mĂ„ vĂŠre ville prelle af som regndrĂ„ber pĂ„ et blad pĂ„ et hav af logisk opstillede algoritmer pĂ„ hvad livet i virkeligheden er til den sidste modstand ophĂžrer og jeg sammen med alle de andre kan marchere derudaf i samme takt.
Hilsen Leif,
âWhen you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you donât seem to be in any hurry to do anything elseâŠâ Ed Ting
thomas- Giant
outlook wrote: …Vi har alle lov til at lufte vores synspunkter…
Ja, men absolut ikke uanfĂŠgtet.
Og sÄ streng var jeg da heller ikke.
Men jeg mener det er vigtigt at vrÞvl (i videnskabelig forstand) ikke for lov at optrÊde uanfÊgtet pÄ internettet. TÊnk, hvis en stakkels folkeskoleelev vÊlger at bruge noget de har lÊst her i en opgave.
Men for min skyld mĂ„ du vĂŠre lige sĂ„ hellig du vil, sĂ„ lĂŠnge du pakker dine udsagn ind sĂ„ledes at det tydeligt fremgĂ„r at de KUN er tankespin. Denne trĂ„d har titlen “Intelligent Design vs. Evolutionary Design”, sĂ„ du mĂ„ forvente at blive sablet ned.
Opretter du derimod en trĂ„d med titlen “En Ă„ndelig anskuelse”, sĂ„ vil jeg mĂŠgtigt gerne lĂŠse om din anskuelse.
Thomas 2009-02-10 21:47:15
nightsky- Neutron star
KĂŠre Outlook
Jeg har stor respekt for dig som person i alle andre sammenhÊnge, men det du skriver her betragter jeg altsÄ som en gang Ändelig sludder. Lige som du betragter mine synspunkter som kÊtteriske.
Samvittighed, Ändelige element, etik, moral osv. er simpelthen ogsÄ en del af evolutionen. De samfund som har indfÞrt etik, moral, samvittighed og andre regler er pt. de samfund som klarer sig bedst. Derfor.
Jeg ser nu kun fantomer/Frankensteiner i mennesker som blindt hengiver sig til det guddommelige. Netop disse mennesker sĂŠtter jo “tro” hĂžjere end tanker og sund fornuft.
Argumenter for en guddommelighed ville heller ikke prelle af hvis der bare var skyggen af bevis/fornuft bag. DesvÊrre ender beviset altid med at vÊre guds vilje, sÄdan er det bare, det stÄr pÄ noget gammelt papir, eller det siger prÊsten.
Men du har meget ret i at dette forum nok er meget dÄrligt sted at diskutere dette. Astronomi er og bliver en videnskab.
Nightsky 2009-02-10 22:05:40
- Emnet 'Intelligent Design vs. Evolutionary Design' er lukket for nye svar.