- Dette emne har 7 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 2 måneder siden af allan_dystrup. This post has been viewed 33 times
-
Indlæg
-
astrojensen- Neutron star
Det klarede uventet op her på Bornholm omkring ved 20-tiden. Månen og Jupiter stod udmærket i øst, så jeg fik hurtigt sat den gamle 85mm f/19 Zeiss op på EQ-6’eren. Der drev langsomt nogle skyer over himlen, men imellem dem var luften klar og fin. Seeingen var dog i starten ret dårlig. Jeg lagde ud med 106x (1.65x GPC + 25mm Zeissokularer på Baader Maxbright binoviewer), men det viste sig hurtigt at være aldeles for optimistisk. Jeg gik derfor ned til 64x, der gav et udmærket oversigtsbillede af Månen.
Der var ganske mange interessante ting fremme. Endymion og Mare Humboldtianum lå fint placeret i terminatoren og Mare Humboldtianum viste detaljer på inderfladen, såsom små højderygge og småkratere.
Kraterparret Atlas og Herkules stod også fint, et stykke fra terminatoren. Atlas fremviste to mørke pletter, som jeg har set før, men de stod sjældent tydeligt her til aften.
Egnen omkring Mare Crisium er herlig og jeg dvælede længe ved de mange interessante bjergformationer.
Længere mod syd lå Petavius fint placeret. Den store rille var let at se. Et virkelig interessant krater.
Jeg brugte også megen tid på at studere de lyse strukturer rundt om Copernicus og Kepler. De ligner støvet spindelvæv i solen. Mønstrene de tegner på de mørkere månehave er vanvittig komplicerede og fantastisk smukke. En anden ting, jeg altid observerer med stor glæde, er de mange, mange små, lyse kratere, der er spredt over Månen, men som man kun ser nær fuldmåne. De danner hele konstellationer nogle steder.
Månehavene er også utrolig fascinerende. De er absolut ikke ensfarvede, men spiller i mange nuancer af grå, ja nærmest grønne eller svagt brune farver. Og bjergformationen omkring Aristarch er olivengrøn! Sammen med de mange, små lyse kratere, de store krateres lysende spindelvæv af støv og de lyse bjergformationer, der er spredt ud over det hele, danner det et fantastisk skue, som jeg aldrig bliver træt af at studere. At fuldmånen skulle være kedelig betragter jeg som vrøvl og fuldemandssnak. Jeg finder den fantastisk smuk og kan observere den en hel nat.
Jupiter var til gengæld lidt kedelig i den i starten temmelig urolige luft, men efter at have observeret Månen et stykke tid, opdagede jeg, at luften var blevet noget roligere. Jeg svingede derfor over til Jupiter igen og så straks, at en af månerne havde krydset skiven og nu var ganske nær kanten. Ganske først troede jeg, det var en lys plet i SEB, for Europa, som det var, lå lige over SEB, men jeg indså straks derefter, at det var en måne. Jeg observerede den, mens den vandrede ud fra planeten og snart lå den et lille stykke derfra. Jeg observerede nu med 106x og Europa var tydeligt en lille bitte skive. Ganymedes var tydeligt en smule større, gylden i farven. Io var klar og lyserød og Callisto svag, grå og kedelig.
Jeg eksperimenterede også lidt med mine gamle 0.965″ (24,5mm) orthoskopiske okularer i monokulær, sammenlignet med min binoviewer med 25mm Zeissokularer. På Jupiter vinder binoen med flere lysår. Jeg kan se mange flere og finere detaljer med den, end med et hvilket som helst okular i mono. På Månen er de mere jævnbyrdige, hvad detaljer angår, men binoen er langt mere behagelig.
Nu blev jeg afbrudt af en tyk sky, så jeg gik ind og varmede mig et øjeblik. Der var en del vind og det var skrækkelig koldt. Da jeg kom ud igen var seeingen ikke så god som før. Jeg svingede over til Månen igen og ændrede forstørrelsen til 80x (25mm Zeissokularer + 1.25x GPC på binoen). Jeg fortsatte min udforskning af Månen, men helt så godt som før var det ikke. Jeg så også lidt på Jupiter igen men pludselig forsvandt Jupiter næsten. Jeg så op og så, at der var kommet flere skyer. Jeg ventede lidt, for at se, om de skulle forsvinde, men de blev tværtimod flere og tættere, så jeg måtte pakke sammen.
Alt i alt en forbløffende god aften, især for December. Ja, man er jo ikke forvænt med klart vejr på denne årstid.
Thomas, Bornholm
lindhard- Super Nova
God beretning.
Månen er altid interessant at se på, og din beretning viser, at det ikke altid er nødvendigt med stor forstørrelse for at se noget på den.
Egnen omkring Copernicus og Erathostenes er fyldt med fine detaljer og der er utroligt meget at se, når vejret vil det.
mvh
Lars
webweichel- Nova
Rigtigt gode visuelle beretninger du laver, meget inspirerende
astrojensen- Neutron star
Her er et billede af min gamle 85mm, taget samme aften. Teleskopet er faktisk rettet mod Jupiter, hvis jeg ikke husker forkert.
Man bemærker størrelsen. Det er ikke den lille, supertransportable sag, som de fleste nok vil tænke på i dag, når man siger “80mm”.
Monteringen er en EQ-6 og mindre går faktisk ikke. Tubus alene vejer sine stolte 9kg. Thomas, Bornholm
jan.jakobsen- Planet
Smukt Thomas, og tak for dine gode beretninger de er meget inspirerende.
astrojensen- Neutron star
Takker.
Thomas, Bornholm
viggo.t- Super Giant
Herligt setup Thomas. Både linsen og bino’en samt okularerne er første klasses. Det borger for store oplevelser. Og tak for dine beretninger i årets løb.
God jul og godt nytår.mvh Viggo.
allan_dystrup- Nova
Smukt setup Thomas, og nogle ordentlige modvægte der skal til at afbalancere den gamle 80mm’er !
Spændende observationsberetning — jeg var specielt facineret af din beskrivelse af Jupitermånerne. Jeg noterede mig selv da jeg sidst var ude med Telematoren, at Callisto var klart svagere og virkede mindre, end de andre Galilei-måner. Jeg tror denne forskel må være synlig i 50mm’eren også. Jeg glæder mig til at se, om jeg kan fange de andre detaljer, du har beskrevet !
Tak, og glædelig jul
Allan
- Emnet 'Igen ude med det gamle teleskop' er lukket for nye svar.