- Dette emne har 37 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 1 måned siden af Bjarne. This post has been viewed 1928 times
-
Indlæg
-
Bjarne- Super Nova
Den endelige version af en Nature atikel om spektroskupi og termisk modellering af ‘Oumuamua er udkommet på arXiv.
Spectroscopy and thermal modelling of the first interstellar object 1I/2017 U1 ‘Oumuamua
Det reflekterede sollys viser alle tegn på en overflade dækket med organisk materiale, som man finder på objekter i de ydre dele af vort solsystem. Forfatterne finder, at den manglende forekomst af is på overfladen kan forklares ved en isolerende skorpe frembragt af lang tids udsættelse for kosmiske stråler. Man kan derfor ikke udelukke en indre sammensætning rig på forskellige former af is, selvom ‘Oumuamua passerede inden for en afstand af 0.25 astronomiske enheder fra Solen. Ved at antager en geometrisk albedo på 0.04 findes ‘Oumuamus dimensioner til at være 200 × 20 m. Forfatterne kommenter ikke denne ekstreme form eller den tumlende rotation. Det forekommer mig, at en jernasteroide lige så vel kan dækkes af organiske materialer ved en passage gennem en molekylsky.
Bjarne- Super Nova
Tykkelsen af den hypotetiske varmeisolerende kappe behøver kun at være 50cm tyk. Det er dog uklart, hvorfor kometer i Oort-skyen ikke udvikler den samme kappe. Jeg kan ikke tro, at intensiteten af kosmiske stråler i Oort-skyen er væsentlig mindre end i det interstellare rum. Jeg må hellere læse artiklen lidt grundigere, mens vi venter på målinger af varmestråling fra objektet.
Bjarne- Super Nova
Lad mig citere artiklen: However, it has been shown that cosmic-ray irradiation of organic ices, plus heating by local supernovae, can produce devolatilised carbon-rich mantles. Estimates of the thickness of this mantle range from 0.1m to 2m. Den følgende figur viser, hvor langt ned under ‘Oumuamuas overflade temperaturstigningen når under passage af Solen:
Lad mig også citere (hvad man ikke kan læse i ABSTRACT): We recognise one obvious problem with this model is that Oort cloud comets should have undergone similar mantling due to cosmic ray exposure over 4.6 Gyr, yet many show significant activity via sublimation of near-surface ice during their first perihelion passage.
Når jeg hæftede mig ved ‘Oumuamuas tumlende bevægelse over milliarder af år var det, at den ikke afhænger af sådanne overfladiske effekter. Den afhænger af den det indre materiales egenskaber. Hvis materialet er som i Solsystemet, vil rotationen langsomt bevæge sig mod den laveste rotationsenergi, dvs en rotation om den inertimomentakse, som har det største inertimoment.
Bjarne- Super Nova
Forvirringen er efterhånden total. Der er netop udkommet nye artikel om ‘Oumuamua:
Der er to bemærkelsesværdige egenskaber a) den store rotationsvariabilitet og b) dens hastighed i forhold til Solen før mødet. a) antyder en meget aflang form (>10:1). b) antyder en oprindelse fra den protoplanetære disk omkring en ung stjerne i en nærtliggende association. Forfatteren hævder, at variabiliteten også kan forklares, hvis den består af to ellipsoide komponenter i kontakt med heterogene overflader, som er lysere nær de sammenhængende ender og mørkere omkring de modsatte ender. Den unge alder betyder, at den er lysere og dermed mindre og meget mindre massiv, end tidligere antaget. ‘Oumuamua er derfor en ganske normal asteroide uden tumlende rotation. Den er med andre ord ikke spor mystisk, men en smule kedelig.
Hvordan kan man nå frem til så forskellige fortolkninger? Årsagen er, at man ikke kender den geometriske albedo. Den kan kun findes ved at sammenligne varmestråling fra objektet med det reflekterede sollys.
Bjarne- Super Nova
Ejection of material –“Jurads” — from post main sequence planetary systems
Artiklen gør opmærksom på, at hvide dværge er forurenet med tunge grundstoffer fra nedfald af asteroide. Den samme population af asteroider må også være slynget ud mellem stjernerne. Det interessante er i denne forbindelse, at objekterne under stjernens kæmpefase er blevet opvarmet, så de har afgivet alle flygtige gasser. Et sådant objekt vil ikke udvikle en koma, hvis det kommer ind i Solsystemet.
Bjarne- Super Nova
1I/2017 ‘Oumuamua-like Interstellar Asteroids as Possible Messengers from the Dead Stars
Discovery of the first interstellar asteroid (ISA) – 1I/2017 ‘Oumuamua – raised a number of questions regarding its origin. Many of them relate to its lack of cometary activity, suggesting refractory composition of ‘Oumuamua. Here we explore the possibility that ‘Oumuamua-like ISAs are produced in tidal disruption events (TDEs) of refractory planetoids (asteroids, dwarf planets, etc.) by the white dwarfs (WDs). This idea is supported by existing spectroscopic observations of metal-polluted WDs, hinting at predominantly volatile-poor composition of accreted material. We show that such TDEs sourced by realistic planetary systems (including a population of >1000 km planetoids and massive perturbers – Neptune-to-Saturn mass planets) can eject to interstellar space up to 30% of planetary mass involved in them. Collisional fragmentation, caused by convergent vertical motion of the disrupted planetoid’s debris inside the Roche sphere of the WD, channels most of the original mass into 0.1-1 km fragments, similar to ‘Oumuamua. Such size spectrum of ISAs (very different from the top-heavy distributions expected in other scenarios) implies that every WD needs to eject ~0.3ME of refractory material through TDEs (for ISA albedo of 0.2). This figure is consistent with the existing observations of WD metal pollution once we account for observational biases by using realistic models of circum-WD planetary systems. ISAs should exhibit kinematic characteristics similar to old, dynamically hot Galactic populations; we interpret ‘Oumuamua’s slow Galactic motion as a statistical fluctuation. ISA ejection in individual planetary TDEs is highly anisotropic, resulting in large fluctuations of their space density. We also show that other ISA production mechanisms involving stellar remnants – direct ejection by massive planets around WDs and SN explosions – have difficulty explaining ‘Oumuamua-like ISAs.
Bjarne- Super Nova
Ovenstående artikel foreslår, at store asteroider eller dværgplaneter bliver revet i stykker nær en hvid dværg. Dette forklarer, hvorfor ‘Oumuamua er stiv som en klippe. Grunden er, at den stammer fra skorpen af en planet. Kometer har en styrke som talkumpulver. Denne artikel beregner antallet af ‘Oumuamua-lignende interstellare budbringere:
Interstellar Interlopers: Number Density and Origins of ‘Oumuamua-like Objects
We provide a calculation of Pan-STARRS’ ability to detect objects similar to the interstellar object 1I/2017 U1 (hereafter ‘Oumuamua), including the most detectable approach vectors and the effect of object size on detection efficiency. Using our updated detection cross-section, we infer an interstellar number density of such objects (nIS ≈ 0.2 au-3). This translates to a mass density of ρIS ≈ 4M⊕ pc-3 which cannot be populated unless every star is contributing. We find that given current models, such a number density cannot arise from the ejection of inner solar system material during planet formation. We note that a stellar system’s Oort cloud will be released after a star’s main sequence life time and may provide enough material to obtain the observed density. The challenge is that Oort cloud bodies are icy and ‘Oumuamua was observed to be dry which necessitates a crust generation mechanism.
Bemærk slutningen “which necessitates a crust generation mechanism”. Dette er netop, hvad artiklen ovenfor foreslår.
Bjarne- Super Nova
Der skulle være foretaget flere nye observationer af ‘Oumuamua. Mens vi venter på resultaterne, vil jeg vise en simuleret lyskurve:
https://en.wikipedia.org/wiki/%CA%BBOumuamua#/media/File:%CA%BBOumuamua_light_curve_simulation.gif
- Emnet 'Hvorfor er 'Oumuamua så mystisk' er lukket for nye svar.