- Dette emne har 37 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 1 måned siden af Bjarne. This post has been viewed 1926 times
-
Indlæg
-
Bjarne- Super Nova
Opdagelsen af ‘Oumuamua har medført en voldsom interesse i det astronomiske samfund. Interessen skyldes i mindre grad, at der er tale om det første objekt fra et fremmed solsystem, men at dens egenskaber er helt forskellige fra de normale gæster fra den yderste grænse af Solsystemet, nemlig Oorts sky af kometer. Det er en almindelig opfattelse, at Solsystemet har mistet langt flere kometer til rummet mellem stjernerne, end der i dag findes i Oort-skyen. Det er derfor nærliggende at antage, at den første besøgende fra et andet solsystem ville være en kometkerne. Kometerne består af en blanding af frosne gasser og støv, så de udvikler en koma med hale, når de kommer ind i nærheden af Solen. Kometkernerne er irregulære objekter, som på nær nogle undtagelser roterer omkring den fast akse i rummet, som har det største inertimoment. Denne akse er kendetegnet ved at have den laveste rotationsenergi for et givet impulsmoment.
Rotationen af et rumfartøj, som har mistet kontrollen, er ganske anderledes, idet rotationen generelt foregår i alle 3 hovedretninger for fartøjets impulsmoment. Dette betyder, at rotationsvektoren, som angiver rotationens retning og vinkelhastighed, ændrer både retning og længde som funktion af tiden. Den bevæger sig omkring impulsmomentets faste retning i rummet, idet vi går ud fra, at fartøjet ikke er påvirket af noget kraftmoment som f.eks. raketdyser. Rumfartøjet har en tumlende rotation.
Nu viser fotometriske målinger imidlertid, at lyskurven ikke gentager sig fra et omløb til det næste, samt at lysvariationen er meget stor. Dette kan kun forklares ved, at ‘Oumuamua har en tumlende rotation kombineret med en meget aflang form (> 5:1). Man har desuden været ude af stand til at måle nogen koma omkring kernen. De fleste astronomer er enige om, at ‘Oumuamua har bevæget sig mellem stjernerne i meget lang tid, måske flere milliarder år. Hvorfor har ‘Oumuamua stadig en tumlende rotation, når alle kometkerner roterer omkring aksen med det største inertimoment?
Den mest nærliggende forklaring er, at ‘Oumuamua er et meget stift legeme uden gasudslip, som kan ændre impulsmomentet (som med raketdyser). Men hvorfor er det første interstellare objekt af en type, som man ikke kender fra vort eget solsystem? Det bliver spændende at se, hvad infrarøde observationer vil vise. Sådanne målinger kan bruges til at bestemme objektets albedo.
Torben Taustrup- Neutron star
Ja, det er en meget spændende opdagelse.
Kan den tumlende rotation ikke skyldes, at objektet har kollideret med et andet legene?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Jo, helt afgjort. Dette sker hele tiden mellem asteroider. Problemet er, at asteroiderne alle roterer om den hovedakse, som har det maksimale inertimoment. ‘Oumuamua har derimod tumlet i måske milliarder af år, så hvorfor er dette ikke sket for ‘Oumuamua? Effektiviteten for udslyngning fra asteroidebæltet er meget mindre end effektiviteten for udslyngning fra Kuiper-bæltet, som resulterede i Oorts-kometsky. Hvorfor er ‘Oumuamua ikke en komet?
Bjarne- Super Nova
Problemet er, at ‘Oumuamua er stiv som en klippe. Klipper er størknet lava, som findes på planeter med vulkansk aktivitet. Kometer og asteroider er derimod porøse legemer med ringe sammenhængskraft. Hvordan er en så stor klippe kommet fra overfladen af en planet til rummet mellem stjernerne? Et sammenstød mellem to planeter ville sandsynligvis helt fordampe de to planeter, hvorefter de igen fortættes til støv.
Den hidtil bedste forklaring er, at en jordlignende planet er revet i stykker af tidevandskræfter fra en dværg-stjerne i et dobbeltstjernesystem, som har slynget stumperne ud mellem stjernerne. Men processen skal være meget effektiv for at det første objekt, som vi finder fra det interstellare rum, er et objekt af netop denne type. Jeg ved ikke, om dette er muligt.
Bjarne- Super Nova
Jeg har fundet denne beretning om ‘Oumuamua i National Geographic:
Rock From Another Star System Is Unlike Anything Seen Before
Dens ekstreme længde viser, at den ikke kan være lavet af et porøst materiale.
Den tumlende rotation er sandsynligvis kvalitativt lig rotationen af en lang cylinder.
Bjarne- Super Nova
Jeg har fundet mere om ‘Oumaumau:
Lance Benner, who specializes in radar imaging of near-Earth and main-belt asteroids at JPL, calls the axis ratio here ‘truly extraordinary.’ We know of no Solar System objects elongated more than 3 times longer than they are wide.
Unusual Visitor: A Deeper Look at ‘Oumuamua
(bemærk: Der anvendes WordPress)
Bjarne- Super Nova
Torben: Jeg kan forestille mig den forklaring, at ‘Oumuamua er en kæmpe jernmeteorit, som er dannet ved, at en asteroide med en størknet jernkerne er stødt ind i en anden asteroide med en meget moderat relativ hastighed (det er sådan jernmeteoritter i vort solsystem er dannet), men jeg kan ikke forestille mig, hvordan et enormt antal kæmpejernmeteoritter er slynget ud mellem stjernerne.
Bjarne- Super Nova
Det er uheldigt, at ‘Oumuamua ikke kom noget tætterenpå Jorden, så man kunne have målt reflektion af radarsignaler. Radarsignaler ville kunne afsløre, om ‘Oumuamua er metallisk under støvet.
Bjarne- Super Nova
Jeg forstår, at der allerede er foretaget infrarøde observationer af ‘Oumuamua med Spitzer, og at der er tildelt observationstid med HST i januar. Formålet med de infrarøde observationer er at bestemme albedoen, idet man antager, at der er termisk ligevægt på overfladen. Den opgivne størrelse forudsatte en albedoen 0.1.
Bjarne- Super Nova
Formålet med HST-observationerne af ‘Oumuamua ude omkring Jupiters bane er at bestemme banens form endnu bedre, så man ved, hvorfra den kommer, og hvor den er på vej hen (hvis man ønsker at sende en sonde med radar ud til den på vej bort fra Solen).
Bjarne- Super Nova
Hvorfor har der ikke været de sædvanlige forslag fra offentligheden om, at ‘Oumuamua må være et rumskib? Det skyldes til dels, at en asteroide populært opfattes som et klippestykke i kredsløb omkring Solen. Der kræves en teoretisk astrofysiker som Avi Loeb for at forstå, at ‘Oumuamua er et meget usædvanligt objekt. Han måtte faktisk først overbevise Yuri Milner om, at objektet var så mærkeligt, at man burde lytte med et radioteleskop:
Breakthrough Listen to Observe Interstellar Object ‘Oumuamua
Bjarne- Super Nova
Alien Probe or Galactic Driftwood? SETI Tunes In to ‘Oumuamua
‘Oumuamua passerede inden for Merkurs bane og befinder sig nu halvdelen af vejen mod Jupiters afstand fra Solen. Observationerne antyder, at den har form af en tynd cylinder. Den ligner ikke nogen asteroide, som man før har set. Den ser ud til at være en klippe eller en kæmpe jernmeteorit. Der findes ikke nogen tilfredsstillende forklaring på, hvordan den er dannet og slynget bort fra et solsystem. Den kommende onsdag vil “Breakthrough Listen”-projektet rette Green Bank teleskopet mod ‘Oumuamua i 10 timer svarende til en hel rotationsperiode for at lytte efter mulige radiosignaler.
Avi Loeb, en astrofysiker ved Harvard University, overbeviste Milner om, at man burde gøre forsøget, selvom han er pessimistisk med hensyn til et positivt resultat.
Loeb og to kollegaer forsøgte for nogle år siden at estimer antallet af denne her type objekter mellem stjernerne. Tætheden var mindst 100000 gange for lille til at kunne forklare ‘Oumuamua. Der synes at være 3 muligheder: a) man har været ekstremt heldig, b) der findes masser af disse objekter, som er dannet på en måde, som vi ikke forstår eller c) det er et kunstigt objekt.
Bjarne- Super Nova
Jeg skal love for, at internettet har opdaget artiklen i Scientific American. De lyder som et helt ekkorum. Det ville være interessant at sende en hurtig radarsonde ud til ‘Oumuamua. Og så venter vi stadig på resultaterne fra Spitzers observationer.
rune.cb.- Super Nova
Merkelig “asteroide” dette. Hvis den er kunstig, dvs. et slags hangarskip kamuflert som asteroide, så har “de” ikke greid å lure oss. Jeg tror imidl. det må være annen forklaring (pga. avstander og like ting), dvs. en asteroide med spes. egenskaper.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
Bjarne- Super Nova
Jeg er enig, men hvordan er den dannet, og hvordan er den udslynget. Der er kommet et par nye forklaringer.
Explaining the elongated shape of ‘Oumuamua by the Eikonal abrasion model
Formen skulle skyldes nedslibning af støvkorn. Dens indre er af normal porøs asteroide materiale. Dette forklarer ikke dens tumlende bevægelse, og det forklarer slet ikke, hvordan den er slynget bort fra sit solsystem.
Ifølge denne artikel kan asteroider fra de indre dele af et planetsystem let udslynges i store mængder, hvis moderstjernen er en dobbeltstjerne med to tætte komponenter. De finder, at kilderne til sådanne objekter hovedsageligt er A og sene B dobbeltstjerner. Men A og B stjerner er sjældne sammenlignet med K- og M-stjerner. Hvorfor har ‘Oumuamua en tumlende rotation om både den lange og den korte akse, når det store flertal af Solsystemets asteroide roterer om den korte akse. Dette skyldes, at normale asteroider ikke er stive men porøse. Undtagelsen er jernmeteoritter, som i hvert fald er stive, og de kan sagtens være dækket af et lag støv, hvis de er så store som ‘Oumuamua.
- Emnet 'Hvorfor er 'Oumuamua så mystisk' er lukket for nye svar.