Hvilket Okular?

[helgerasDeltager Giant]

Hej, jeg er mest til astrofoto, bl.a. fordi jeg syntes jeg kan se noget i mit teleskop (bortset fra planeter) visuelt.

Jeg tænkte at det kunne være fordi jeg har nogle billige okularer, og at oplevelsen ville være en hel anden med et godt okular.

Dem jeg har i øjeblikket er Meade Super Plossl 9.7, 15, 26 og 32.

Jeg har overvejet om et godt televue skulle være sagen, det er ihvertfald dyre 🙂 men måske er det ikke nødvendigt at købe det aller dyreste for at få en god oplevelse.

Kan i foreslå et godt okular som giver bedre oplevelse?

Mvh. Helge

[astrojensenDeltager Neutron star]

Dine okularer er fine. Du skal bare øve dig i at se. Visuel observation kræver øvelse, ligesom at spille på violin. Det lyder ad H til i starten, men lidt efter lidt bliver det bedre og til sidst rigtig fint.

En god måde til at blive bedre til at observere, er at tegne det man ser. Det skal ikke være et kunstværk. Tegn det du ser, så godt du formår, også det bli’r bedre med tiden.

Dyre okularer kan være gode nok, men det er ikke dem, der afgør, hvor meget man kan se.

Thomas, Bornholm

[helgerasDeltager Giant]

Tak for inputtet, der sparede du mig lige for nogen penge 🙂

Mvh. Helge

[astrojensenDeltager Neutron star]

Jeg observerede selv i mange år med en samling af diverse gamle okularer fra prismekikkerter, spottingscopes, afstandsmålere, teodolitter og hvad ved jeg, og havde mange fine stunder med dem. De første okularer,, jeg selv købte, var et 26mm og et 17mm plössl og det var jo en hel åbenbaring, hvad man kunne se med dem. Sikke et kæmpe synsfelt! Og lang og behagelig øjeafstand! Moderne okularer er superfine (og superdyre, i visse tilfælde!), men jeg tror nok, skridtet fra mine gamle okularer til mine plössl var større, end skridtet fra mine plössl til mine moderne okularer har været.

*

At virkelig observere visuelt, med det formål at virkelig prøve at se alt, hvad der er muligt med et givet teleskop under de givne forhold, er en hel videnskab eller måske snarere en kunst. Personligt mener jeg ikke, man kan både være seriøs visuel og astrofoto observatør på samme tid. Begge kræver stor fordybelse og indsigt og jeg personligt mener ikke, man kan overskue begge på én gang. Man kan dog sagtens fotografere og hyggeobservere visuelt ved siden af, det er der ingen problemer i, blot må man ikke tro, man så kan se det samme, som den 100% engagerede visuelle observatør. Den form for visuel observation jeg taler om her, er af en langt mere dybtgående slags, hvor man virkelig sætter sig ind i tingene og bruger timer på at øve sig ved teleskopet, måske på kunstige stjerner eller detaljer på huse eller lignende langt borte, ligesom astrofotografen bruger mange timer på at sætte sig ind i billedbehandlingens mysterier.

Der er meget få, virkelig seriøse visuelle observatører derude, hvorimod der er mange, der hyggeobserverer (og det er der virkelig intet galt i!). Jeg hyggeobserverer selv for det meste i dag, har ikke længere så meget tid til at være superseriøs.

Thomas, BornholmAstrojensen2012-08-01 20:55:36

[tom.aDeltager Super Giant]

Ud over de gode råd som Thomas allerede har givet, så vil jeg lige nævne, husk at sidde ned, når du observere visuelt! Måske gør du det allerede, men nu er det nævnt

Det har stor betydning at du sidder godt og afslappet, hvis du skal se detaljer eller svage objekter.

Og det gør det også nemmere at tegne det du ser, hvis du følger Thomas’s råd om dette, et råd som jeg kan tilslutte mig 100%.

mvh Tom

---

Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/

[astrojensenDeltager Neutron star]

Tom har ret. At sidde ned, er som at få et større teleskop! Desuden kan man observere i meget længere tid og dermed få mere ud af de få klare nætter vi må tage til takke med. Det er en af grundene til, at jeg foretrækker refraktorer og SCT. De er lettere at observere siddende med, end newtonteleskoper.

Thomas, Bornholm

[tom.aDeltager Super Giant]

Et punkt som ikke har været berørt endnu er, at visuelt ser du ikke hele objektet på en gang og slet ikke de svage dele. Derfor bliver man som ny ud i visuelle observationer, tit skuffet over kun at se en lille tåget plet i stedet for en flot galakse med spiralarme.

Hvis du giver dig tid og lave en tegning / krusedulle, kald det hvad du vil, af hvad du ser. Vil der efterhånden dukke svagere områder op og detaljerne vil glimtvis komme til syne, en af gangen.

Jeremy Perez har lavet en flot illustration af hvordan han glimtvis ser flere detaljer og langsomt bygger en tegning op, detalje for detalje. Artiklen / illustrationen er her: http://www.perezmedia.net/beltofvenus/archives/000774.html

---

Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/

[tommyfDeltager Neutron star]

Et indspark,,,, ikke at jeg skal have 2″,,, men ville Helgeras vinde noget at gå fra 1.25″ til 2″
hvis han ikke allerede har det….

[tom.aDeltager Super Giant]

Næ, ikke hvis det drejer sig om at se detaljer i deep sky objekter.

Hvis Helges mål er at se størst mulige bid af himlen gennem hans teleskop, så kan der være en ide i at bruge et 2″-okular, men ellers ikke.

98% af alle deep sky objekterne er alligevel så små, så man skal bruge en god forstørrelse for at se detaljer i dem. Forstørrelser som 1,25″-okular fint levere.

---

Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/

[astrojensenDeltager Neutron star]

Et punkt som ikke har været berørt endnu er, at visuelt ser du ikke hele objektet på en gang og slet ikke de svage dele. Derfor bliver man som ny ud i visuelle observationer, tit skuffet over kun at se en lille tåget plet i stedet for en flot galakse med spiralarme.

Igen en god pointe, Tom, og noget man ofte glemmer at fortælle.

men ville Helgeras vinde noget at gå fra 1.25″ til 2″

hvis han ikke allerede har det?

2″ kan give meget større synsfelt, både virkeligt og tilsyneladende, end 1.25″, fordi feltblænden, der bestemmer synsfeltets størrelse, kan være så meget større. Et godt 30mm eller 40mm okular med 70° – 80° synsfelt kan være et nyttigt oversigtsokular ved opsøgning af objekter eller observation af store objekter, såsom M31, M33, etc. Brændvidden på okularet med længste brændvidde der kan bruges uden lystab, afhænger af teleskopets f/forhold og kan udregnes efter formlen

max udgangspupil i millimeter x f/forhold = okularbrændvidde i millimeter

Hvis man f.eks selv har 6mm udgangspupil på sit mørketilvænnede øje og har et teleskop med et f/forhold på 5, så er den maksimale okularbrændvidde 6mm x f/5 = 30mm. Et 32mm vil virke udmærket, man skal ikke tage brøkdele af millimeter så seriøst her, men et 40mm vil nok give et føleligt lystab.

Thomas, BornholmAstrojensen2012-08-03 15:52:38

[helgerasDeltager Giant]

Tak for alle de gode svar.

Jeg har et 8″ f/5 newton som jeg bruger til astrofotografi, og en 6″ f/10 Meade Lightswitch som er så dejlig hurtig at sætte op, så min plan var at prøve at lave lidt visuel astro med den, mens den anden står og samler lys op.

Hvilket okkular er bedst at bruge til 6″‘eren? 26 mm?

Hvad er nogle gode eksempler på deep sky objekter som jeg burde kunne få noget ud af at kigge på; begynder som jeg er?

Mvh. Helge

[astrojensenDeltager Neutron star]

98% af alle deep sky objekterne er alligevel så små, så man skal bruge en god forstørrelse for at se detaljer i dem.

Og her kommer vi til et andet punkt, som begynderen ofte bliver forvirret af: Mange deep-sky objekter ses nemlig først rigtig godt med temmelig høj forstørrelse, måske endda overordentlig høj, og det selvom planeterne og Månen ikke tåler nær så høj forstørrelse med det selvsamme teleskop. Dette virker utrolig selvmodsigende og forvirrende. Hvordan kan det gå til, at svage objekter tåler – eller endda kræver – meget højere forstørrelser, for at vise detaljer, end Månen gør?

Forklaringen er ligetil: Ved Månen og planeterne bruger vi de af øjets lysfølsomme celler, der kaldes tappe. De er kun følsomme for ret kraftigt lys, men kan til gengæld se fine detaljer. Vi behøver derfor ikke så høj forstørrelse for at se alt, teleskopet kan vise. Ved deep-sky er objektets detaljer meget lyssvage og tappene fungerer ikke mere. Nu bruger vi de af øjets celler, der kaldes stave. De er grovere end tappene og kan ikke se farver, men de er millioner gange mere lysfølsomme. For at kunne se de svageste detaljer, er det vigtigt at de har en ret stor udstrækning på nethinden, mindst 1° – 2° per detalje, måske op til 10 gange så meget, og at forstørrelsen er så høj, at himmelbaggrunden er fuldstændig sort. Desuden må man udelukke alt fremmed lys fra at komme ind i øjet, f. eks. ved at skærme for øjnene med hænderne. Selv lyset fra nattehimlen et mørkt sted er meget klarere end det svageste lys, øjet reelt kan opfatte. Når dette er gjort, så venter man flere minutter ved okularet, eventuelt med lukkede øjne, for at give øjet tid til at få ekstra mørketilvænning. Som nævnt, er selv nattehimlen fra det mørkeste sted på jorden klarere end øjets lavest mulige lysopfattelsesevne, så man kan, ved at bruge høj forstørrelse få to fordele: Himmelbaggrunden bliver så mørk, at den ikke ødelægger mørkeadaptionen og objektets svage detaljer kan forstørres op, så øjets stave kan se dem og derved se dem med den ekstrafølsomme mørketilvænning. Kombineres fordelene, så kan man se meget svagere detaljer, end man ellers ville kunne. Det er en svær kunst at arbejde tæt på grænsen af det mulige, men det kan være en sjov sport og man kan sommetider se LANGT svagere, end de fleste kilder angiver som muligt.

Visse små planetariske tåger kan klare enormt høje forstørrelser uden at forsvinde fra synsfeltet. Deres detaljer er særdeles klare, sammenlignet med galakser, men utroligt små, ja her taler vi næsten om planetdetaljer! De kræver i mange tilfælde forstørrelser på 500x – 1000x, selv med små teleskoper, for at kunne vise detaljerne. Jeg har selv med fordel brugt over 700x på en 4″ refraktor og set detaljer jeg ikke kunne se med 520x! Ved galakser prøver jeg gerne mindst den samme forstørrelse, som objektivets diameter i millimeter og ofte dobbelt så meget. Sommetider dukker der uventede detaljer op.

Thomas, BornholmAstrojensen2012-08-03 16:26:05

[astrojensenDeltager Neutron star]

Hvilket okkular er bedst at bruge til 6″‘eren? 26 mm?

Der er ikke noget universalt “bedste okular” til alle objekter. Det bedste okular vil afhænge af objektet. Et 25mm er dog i reglen et fint udgangspunkt. Prøv gerne lidt forskellige forstørrelser for hvert objekt. Ud med teleskopet og øv dig. Prøv forskellige okularer på forskellige objekter, høj og lav forstørrelse. For at få erfaring må man eksperimentere.

Hvad er nogle gode eksempler på deep sky objekter som jeg burde kunne få noget ud af at kigge på; begynder som jeg er?

Messier-objekterne er fine begynderobjekter. Der findes utallige lister over dem på nettet. De er også i menuen på din Lightswitch.

Thomas, Bornholm Astrojensen2012-08-03 16:27:29

[Forfatter]

Indlæg