Hvilket goto skal jeg vælge?

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Hvilket goto skal jeg vælge?

  • Dette emne har 15 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 8 måneder siden af 10_4csb. This post has been viewed 363 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #104617

    marcel.nielsen
      • Asteroid

      Hej,

      Jeg har set på en masse teleskoper over den sidste måneds tid og er nogenlunde sikker på jeg vil anskaffe mig et med goto.

      Til at starte med vil jeg gerne studere månen og tage nogle billeder af den. Men planen er på sigt at tage billeder af de forskellige galakser, tåger osv.

      Jeg har et budget på ca 4000 kr.

      pt. ligger valget mellem

      Meade ETX-90 – http://meade.dk/product/meade-etx-90at-946/ (har fået tilbudt et brugt et til 4000 kr)

      meade DS-2000 MC-127 – http://meade.dk/product/meade-ds-2000-mc-127-1298/

      MC-127 har større diameter og brændevidde men jeg er usikker på hvilken af de to som vil give mig det skarpeste og billede af månen og deep sky objekterne.

      Derudovre håber jeg at en herinde kan svare på om disse to teleskoper har indbygget således at teleskopet følger det man kigger på, ala. equatorial mounts, da det har betydning for mine billeder når jeg skal lave længere tids eksponeringer.

      Har ellers kigget på Henrik’s explorer 150pds – http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=10621

      Men jeg frygter at jeg vil “drukne” i problemer med et teleskop som ikke har goto og som jeg skal bruge 30-40 minutter på at sætte op hver gang jeg skal bruge det..

      venligst

      Marcel NielsenMarcel Nielsen2013-06-29 09:08:28

      #104618

      palle.b.
      Deltager
        • Nova

        Der går altså også en del tid med at opsette en GoTo opstilling.

        Du vil få MEGET mere optik for di penge uden goto.

        #104619

        jskals
        Deltager
          • Main Sequence

          Hej

          Jeg ville tage den brugte ETX

          Ham der sælger den kan jo evt lige hjælpe dig i gang med alignment osv.

          Jeg har selv en ds2000 montering, når jeg bruger min 127 mm mak på den er det noget ” dingle-værk “

          til foto af andet end planeter kommer du ikke udenom en ” tysk montering “

          mvh Johnny

          #104620

          henrik.schneider
          Deltager
            • Nova

            Forslag:

            Køb denne brugte CG5 (2500kr)- Link

            Og så er der jo lidt plads i dit budget til kikkert også, og med lidt overskridelse er denne også muligt: 150f5 Newton LINK

            Jeg mener helt klart du skal gå efter en Goto som begynder teleskop, jeg ville aldrig undvære min Goto, det er dejligt nemt NÅR først man har lært at sætte den op, derefter er himmelen åben med en Goto.

            Eq montering mener jeg også er et “must have” for at være lidt fremtids sikret.

            DS-2000, kan jeg ikke anbefale, den jeg havde føldes som et “træls” spild af penge alt for dyr i forhold til performance.

            EXT-90, kender jeg ikke, men virker også noget kostbar iforhold til hvad man får.henrik.schneider2013-06-29 12:49:05

            #104622

            Anonym
              • Nova

              Gå efter noget brugt med GOTO. Der er flere kikkerter og GOTO monteringer til salg pt. her på forum, så det er vist gode tider for brugthandlere

              #104623

              marcel.nielsen
                • Asteroid

                Mange tak for alle jeres råd, jeg vil se om jeg kan få fat på en eq3 med goto og så en Explorer 150pds tubus. Tror det bliver svært at klare til 4000 kr. Brugt, men eftersom jeg primært skal bruge det til astrofotografi så tror jeg det er nødvendigt med en god stabil Mount

                #104624

                henrik.schneider
                Deltager
                  • Nova

                  Ja, hvis du vil astro photo er der ingen vej uden om en EQ montering.

                  om det skal være EQ-3 eller CG5-advanced som den der er tilsalg her på forum, gør nok ikke den store forskel.

                  CG-5 er en fin EQ goto montering. Se denne link GC5 link – klik på mig

                  #104630

                  Anonym
                    • Nova

                    Gå efter enten CG5’eren eller min LXD75 som er til salg her på forum og så en tubus. F.eks. er der også en Skywatcher 80ED til salg som er glimmerende til foto.

                    #104673

                    Lars Malmgren
                    Deltager
                      • Super Nova

                      Hej Marcel,

                      Jeg anbefaler generelt nye at købe en dobson.
                      Der er lidt 2 skoler, en som anbefaler at starte med GOTO, og en anden der anbefaler Dobsons.

                      Ingen af dem er forkerte. Det handler meget om den der køber, hvor stort budgettet er, erfaring osv.

                      Generelt får du mest kikkert for pengene i en dobson, men skal så lære at “star-hoppe” og i det hele taget at finde rundt på stjernehimlen.
                      En dobson kan sættes op på 2 min og du er i gang (afkøling inden anbefales).

                      Køber du et GOTO, så får du oftes meget mindre kikkert på samme penge.
                      Du skal lære at sætte en sådan fætter op, og det kræver præcision og kan være tidskrævende.
                      Men det kan selvfølgelig læres, hvis du har tålmodighed til det (nogle opgiver og sælger igen). Nogle drukner i problemer med denne opsætning og alignment, men andre finder det let.
                      Til gengæld har du en stor database af objekter i “dyret”, som du bare kan styre hen på.

                      Men det er min opfattelse, at hvis du kommer godt i gang med GOTO, så vokser du hurtigt fra det relativt lille teleskop, der sidder på mountet.
                      Og så skal du ud og investere igen.

                      Men det behøver ikke at være forkert, det kan jo være en del af en lære-proces.
                      Du skal bare være klar over det.

                      Men en dobson får du for samme penge et større teleskop.
                      Du skal lære at finde rund, som sagt, men lærer du det, så kan du i teleskopet typisk se flere svage objekter, og se bedre og flere detaljer.
                      Det vil tage længere tid at vokse fra, og når du gør det, så vil du måske beholde dobsonen som 2. kikkert, da den stadig vil have sin berettigelse.
                      En 8 tommer dobson er en god størrelse at begynde med. Hvis du er heldig kan du måske finde en 10 tommer brugt for mindre end dit budget.

                      Ellers er jeg enig med de øvrige kommentarer herover Wink

                      #104687

                      mhansen
                      Deltager
                        • Nova

                        Hej Marcel.

                        Jeg har selv haft både en EQ3-2 (ikke-GOTO) og har nu en EQ6 Pro (GOTO). Først og fremmest tror jeg gerne jeg lige vil korrigere en lille misforståelse. Mit generelle indtryk af GOTO monteringer vs. ikke-GOTO monteringer er at jeg brugt langt mindre tid på at sætte EQ3-2 monteringen op. Ganske enkelt fordi jeg havde så lidt brug for ordentligt polaralignment, at jeg bare rettede teleskopet op så det flugtede med RA aksen og brugte søgeteleskopet. Derimod skal jeg bruge lidt længere tid ved EQ6 for at lave en ordentlig polaralignment, indtille teleskopet passende efter en række stjerner, fokusere osv. Det tager altså 5-10 minutter at sætte en EQ3 op, frem for måske 30-40 minutter med en EQ6. Så hvorfor vil jeg alligevel anbefale en EQ6 (til foto)?

                        Fordi det der tog rigtig lang tid med EQ3 var at finde de objekter jeg ville fotografere/observere. Alt hvad du ikke kan se i søgeteleskopet kan være overordentligt svært at finde. Især hvis du har et astrokamera siddende i enden på teleskopet, da du så kun har søgeteleskopet at arbejde med. Jeg tror jeg en aften brugte næsten en time på at lede efter et objekt jeg ville fotografere, hvorefter jeg gav op og fandt et mere klart.
                        Det skal i øvrigt lige siges at astrofoto sagtens kan lade sig gøre med en EQ3, men man er så meget begrænset ift. eksponeringstid.

                        Med min EQ6, efter den er sat op til perfektion, er det sådan set bare at vælge objektet som skal i søgefeltet for dagens fotografering/observation. Hvis stjerne/objekt alignment ellers er lavet godt nok, så vil monteringen stort set placere dit objekt i midten af søgefeltet, eller meget tæt på, hver gang. Det skal også lige siges her, at grunden til at jeg skriver stjerne/objekt alignment er at jeg bruger EQMOD til at styre min EQ6. Det er rigtig lang tid siden jeg sidst har haft gang i håndkontrollen.

                        Lars nævner en Dobson. En dobson er et rigtig godt begynderinstrument af to primære årsager. Det er let at sætte op og det giver rigtig meget åbning for pengene. Finder man så derudover en Dobson med en rigtig god optik. Dobsons kan i øvrigt også fås med alle mulige smarte anordninger. Man kan både få Dobsons m/u motorer eller m/u GOTO.
                        Astrofoto kan ligeledes også lade sig gøre på en Dobson, men du er begrænset af nogle væsentlige faktorer. Din Dobson skal have drevmotorer på, hvis du ikke skal begrænses til mege korte eksponeringer og en Dobson drives efter Alt-Az princippet. Det betyder at den skal bevæge sig på begge akser for at følge en stjerne. En (godt polalignet) EQ montering skal kun bevæge den ene akse.

                        Hvis du kun havde ønsker om at observere og tage enkelte billeder af månen, så ville jeg følge Lars M og anbefale dig en Dobson. Jeg ville ligeledes i al almindelighed anbefale dig at købe efter god optik og bekymre dig en del mindre om monteringen. Men givet dine ønsker bevæger sig i astrofoto retning, så vil jeg ud fra mine egne erfaringer, kun anbefale sig at kigge efter en god GOTO montering. Det kan være du er mere tilmodig end mig, men jeg blev simpelthen så frustreret hver gang jeg ikke kunne finde mine objekter. Jeg er jo ikke ude under himlen for at lære alle mulige små sjove stjernekombinationer til at finde den rette vej. Jeg er der for at rette teleskopet mod noget og så åbne lukkeren.

                        #104689

                        finnr
                        Deltager
                          • Main Sequence

                          Det er rigtigt, at man får meget apertur
                          får pengene, hvis man køber en dobson – ”monteringen” er nemlig helt enkel og
                          billig at fremstille. Man kan faktisk nu også få dobsons med ”GoTo”, eller i
                          nogle tilfælde, ”Skub til”: En føler for vandret og en for lodret bevægelse fodrer
                          en lille computer, der så viser, hvor meget du skal skubbe for at nå hen til et
                          valgt objekt. Jeg har selv sådan en (Orion 8” intelliscope”), og det fungerer
                          rigtig godt. Det koster selvfølgelig
                          lidt mere end en ”rå” dobson, tjek selv. Dobsons er rigtig gode til visuel
                          observation, og de er som skrevet klar til brug med det samme. Men de kan ikke
                          bruges til astrofoto.

                          Det er ikke spor svært at eller
                          tidskrævende at ”aligne”, dvs starte en GoTo opstilling. Det tager ikke længere
                          tid end at starte en ækvatorial-montering (GEM) uden Goto! Folk, der har
                          problemer med GoTo, er i reglen helt blanke begyndere, der ikke kender nogen stjerner
                          eller stjernebilleder overhovedet, og derfor ikke opdager det, hvis aligment
                          starter skævt op.

                          Uanset hvad du vælger: Udnyt ventetiden og download
                          et planetarieprogram eller app (Carte du Ciel, Stellarium, Sky Safari eller lignende), find Karlsvognen, Cassiopeia og ”sommertrekanten”
                          og lær de 10 klareste stjerner på himlen. Det er både sjovt og nyttigt! Kig
                          evt. på dem i en fugle- eller teaterkikkert eller lign. Prøv også, om du med fuglekikkerten kan ”stjernehoppe” til Andromedagalaksen (M31) eller den store
                          åbne stjernehob i Herkules (M13), det giver en ide om, hvad man gør uden GoTo!

                          Hvis man ikke har GoTo, er det faktisk lidt
                          lettere at finde ting med en ækvatorial-montering end med en dobson eller anden
                          gaffel-montering. Når først ækvatorialmonteringen er sat rigtigt op (hvilket
                          ikke er helt enkelt) kan man nemlig flytte synsfeltet meget præcist langs en ”breddegrad”
                          (rektascension) blot ved at skrue på en af dingleskruerne. Teknikken til at finde et svært objekt (fx en
                          lyssvag galakse) er så, at man først retter teleskopet mod et let objekt (en
                          klar stjerne) på samme breddegrad, og så skruer man bare til det svage objekt
                          dukker op! Brug evt. rødpunktsøger til det lette objekt, så går det ret nemt Smile

                          Go’ fornøjelse,

                          FinnR

                          #104690

                          Anonym
                            • Nova

                            MHansen wrote: Mit generelle indtryk af GOTO monteringer vs. ikke-GOTO monteringer er at jeg brugt langt mindre tid på at sætte EQ3-2 monteringen op. Ganske enkelt fordi jeg havde så lidt brug for ordentligt polaralignment, at jeg bare rettede teleskopet op så det flugtede med RA aksen og brugte søgeteleskopet.

                            I brugte i langt tid min LXD75 og en 80mm f/6 refraktor til astrofoto og det tog max 10 minutter at sætte mounten op. Jeg lavede en polar alignment vha “Kochab’s clock” ( http://thestardeckobservatory.com/Polaralign.html ) og lavede en alignment med håndkontrollen. Herefter virker GOTO rigtig fint og den lille pol-fejl ordnes let af autoguideren.

                            Før jeg begyndte at autoguide brugte jeg drift-alignment på en EQ3-ish montering med kun RA drev og det tog en KRIG. I starten var det meget sjovt at drift-aligne, men i længden… Nej tak LOL

                            Efter som OP vil lave foto vil jeg anbefale en EQ5-klasse montering med en lille refraktor (med field flattener), 50mm søger-guidescope og evt et DSLR hvis man ikke har et CCD-kamera i forvejen. Der lærere en masse og kan rimeligt let få nogle rigtig gode resultater, inden man smider flere penge efter et større setup. Når man så har købt den helt store kanon, så har man stadig et godt rejseteleskop/rejsefotosetup.

                            #104691

                            mhansen
                            Deltager
                              • Nova

                              madsen wrote:

                              Mit generelle indtryk af GOTO monteringer vs. ikke-GOTO monteringer er at jeg brugt langt mindre tid på at sætte EQ3-2 monteringen op. Ganske enkelt fordi jeg havde så lidt brug for ordentligt polaralignment, at jeg bare rettede teleskopet op så det flugtede med RA aksen og brugte søgeteleskopet.

                              I brugte i langt tid min LXD75 og en 80mm f/6 refraktor til astrofoto og det tog max 10 minutter at sætte mounten op. Jeg lavede en polar alignment vha “Kochab’s clock” ( http://thestardeckobservatory.com/Polaralign.html ) og lavede en alignment med håndkontrollen. Herefter virker GOTO rigtig fint og den lille pol-fejl ordnes let af autoguideren.

                              Før jeg begyndte at autoguide brugte jeg drift-alignment på en EQ3-ish montering med kun RA drev og det tog en KRIG. I starten var det meget sjovt at drift-aligne, men i længden… Nej tak LOL

                              Efter som OP vil lave foto vil jeg anbefale en EQ5-klasse montering med en lille refraktor (med field flattener), 50mm søger-guidescope og evt et DSLR hvis man ikke har et CCD-kamera i forvejen. Der lærere en masse og kan rimeligt let få nogle rigtig gode resultater, inden man smider flere penge efter et større setup. Når man så har købt den helt store kanon, så har man stadig et godt rejseteleskop/rejsefotosetup.

                              Langt hen af vejen er jeg enig. Og det skal lige siges, benytter man EQMOD (og det gør man, hvis man kan) så har den faktisk en ualmindelig smart metode til at polaligne. Man sætter sin montering i en udgangsposition ved at dreje DEC aksen til 90 grader med EQMOD, kigger inde i polskopet og ser om “hullet til polaris” er placeret kl 12, 3, 6 eller 9. Det sætter man så som sit udgangspunkt i EQMOD og så beder man den bare om aligne efter polaris. Det kan man endda gøre med teleskopet siddende på monteringen. Så er det bare om at finde polaris i polskopet, flytte monteringen og voila. Så har man en ret præcis polalignment. Selvfølgelig kun hvis polskopet er alignet ordentligt til RA aksen, men det vil alle metoder med polskopet jo kræve.

                              #104692

                              Anonym
                                • Nova

                                MHansen wrote:
                                Langt hen af vejen er jeg enig. Og det skal lige siges, benytter man EQMOD (og det gør man, hvis man kan) så har den faktisk en ualmindelig smart metode til at polaligne. Man sætter sin montering i en udgangsposition ved at dreje DEC aksen til 90 grader med EQMOD, kigger inde i polskopet og ser om “hullet til polaris” er placeret kl 12, 3, 6 eller 9. Det sætter man så som sit udgangspunkt i EQMOD og så beder man den bare om aligne efter polaris. Det kan man endda gøre med teleskopet siddende på monteringen. Så er det bare om at finde polaris i polskopet, flytte monteringen og voila. Så har man en ret præcis polalignment. Selvfølgelig kun hvis polskopet er alignet ordentligt til RA aksen, men det vil alle metoder med polskopet jo kræve.

                                Det er da smart! Ved du om Synscan håndkontrollen har noget lignende eller er det kun EQMOD som kan det?

                                #104717

                                mhansen
                                Deltager
                                  • Nova

                                  Uha. Jeg mener at de lavede en ny Beta softwarepakke til SynScan kontrollen som skulle have en ny spændende metode at finde polalignment på. Men om den minder om den i EQMOD, det kan jeg ikke huske. Den er nemlig (EQMOD) ret så genial og virkelig enkelt at bruge. Det sværeste er at komme ned i knæ og kigge i polskopet. Wink

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
                                • Emnet 'Hvilket goto skal jeg vælge?' er lukket for nye svar.