Jeg kender ikke de viste teleskoper, så det er lidt svært for mig at rådgive lige netop om dem. Jeg kender heller ikke dit ambitionsniveau, boligsituation (vigtigere end man tror!), adgang til mørk himmel, m.m. Jeg ved dog, at hvis du kan klare dig uden GOTO computerstyring, så kan du få væsentligt mere og bedre teleskop for dine penge. Og hvis man lærer at klare sig uden GOTO, så opnår man en enorm grad af uafhængighed. Og en ikke ringe grad af personlig stolthed. Det er nu min erfaring. De fleste tror desværre, at de aldrig kan lære himlen at kende og køber derfor GOTO og lærer derfor aldrig himlen at kende…
Det er ligesom så meget andet, der er værd at gøre: Det er svært i starten, senere bliver det en leg.
Thomas, Bornholm