› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Hvilken 10 dob?
- Dette emne har 29 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 5 måneder siden af finnr. This post has been viewed 534 times
-
ForfatterIndlæg
-
28. september 2013 kl. 09:27 #107630
astrojensenDeltager- Neutron star
Hej Natteravn
Ja, et 30mm ES82 er noget af en klump, at hænge i okularudtrækket, men oh, hvilken klump! Var selv ude i går aftes med 63mm Zeiss og 30mm ES82. Syleskarpe stjerner over hele feltet. Super kontrast og opløsning.
Mit 9mm ES100 kunne teknisk set godt laves som et 1.25″ okular, da frontlinsen er mindre en 28mm, der er inderdiameteren i et 1.25″ okularhylster, men da det er ret stort og tungt, så er det bedre, som 2″, da det holdes mere solidt i okularudtrækket af den større diameter stikhylster. Jeg har sommetider, når det krævedes, påskruet en 1.25″ adapter fra Baader Planetarium, men 2″ føles mere sikkert.
Mine 11mm og 8.8mm ES82 er små og lette okularer i sammenligning. På størrelse med et 32mm plössl, men lidt tungere. Skarpe og fine okularer. Prisen, omkring 1000kr stykket, må regnes for røverkøb, når man ser på billedkvaliteten.
Thomas, Bornholm
28. september 2013 kl. 14:49 #107653
finnrDeltager- Main Sequence
Søgere: Jeg tror, at det Astrojensen
mener er en søgekikkert som den medfølgende i modsætning til en 1:1 ”rødsøger”.
De er imidlertid ikke modsætninger – man skal have begge dele! I ”rødsøgeren”
ser du himlen gennem et lille stykke plastic, hvorpå der er projiceret en rød
prik eller (bedre) nogle røde koncentriske cirkler. Når søgeren er alignet med
kikkertrøret, vil det, der er lige udenom prikken eller inden for indercirklen
være netop det, du ser midt i søgekikkerten og i selve teleskopet ved lav
forstørrelse. Rødsøgeren gør det fantastisk meget nemmere at finde rundt på
himlen. Telrad har ligefrem lavet en ”alternativ GoTo”, som består af en TelRad
søger og et stjernekort med de mest populære objekter, hvor der ved hver er
angivet en stjerne, som man kan finde i Telrad-søgeren med det blotte øje. Så
er det bare at finde stjernen, så skulle objektet være der i søgekikkerten … Det er måske ikke helt så enkelt, men det
hjælper kolossalt. Det er meget nemmere
at “fange” en stjerne i rødsøgeren en i det lille synsfelt i en 5X ”rigtig” søgekikkert.Den medfølgende ligesigtende søgekikkert
er helt OK, og du ser himlen på hovedet og spejlvendt som i okularet. Jeg foretrækker en vinklet søger fordi man så
ikke skal vride hovedet så meget og min søger retvender også billedet så du ser
himlen som med det blotte øje. Jeg synes ikke det er et problem at skifte til
okularets visning, men de er nok meget individuelt hvad man fortrækker. Prøv først
med den medfølgende! I planetarieprogrammerne kan let skifte mellem de forskellige
visninger,Et rigtigt stjerneatlas er selvfølgelig
lækkert, men det er også dyrt. Plantarieprogrammer er ofte gratis, og de kan en
hel masse, som et papiratlas ikke kan – bl.a. vise rigtig mange flere stjerner,
planeternes position og de deres måners position og endog den øjeblikkelige
position af Jupiters store røde plet eller overfladedetaljer på Mars! Og så
kan man udprinte engangs-stjernekort og være ligeglad med, om de bliver ødelagt
af dugFiltre: Planetobservation er faktisk
noget, der skal læres! Jo længer tid man bruger på det, jo lettere bliver det at
få øje subtile detaljer. Hvis man har lidt erfaring, kan man få endnu flere
detaljer frem vha.farvede filtre. Men det er ikke dramatiske forskelle. Det er
derimod forskellen mellem med og uden OIII filter på vise tåger, båd i by og på
land! Med et OIII filter har jeg visuelt set Nordamarikatågen i en lille billig
refraktor ude på landet (http://www.weasner.com/etx/observations/2006/etx-70_obs2.html) , og det objekt hævdes ellers kun at være for fotografer. Desværre er OIII
filter temmelig dyre, så det er måske ikke lige det første, man anskaffer.Tracking: Med lidt øvelse går det at
tracke manuelt op til 250 X forstørrelse. Større forstørrelser kan være
relevant på dage med sjælden rolig luft, men så begynder det at blive svært –
objektet forsvinder ud af synsfeltet, mens man skifter til det korte okular
eller sætter barlow’en på.Go’ fornøjelse, FinnR
28. september 2013 kl. 15:45 #107659
astrojensenDeltager- Neutron star
Med et OIII filter har jeg visuelt set Nordamarikatågen i en lille billig refraktor ude på landet
Ude på landet ser jeg let Nordamerikatågen i min 63mm Zeiss med 40mm Huygensokular, uden O-III filter. Hele kontinentalformen er synlig uden større problemer. Og jeg har i årevis set den med mine prismekikkerter. At hævde at den kun skulle være fotografisk, må være en myte, der er opstået blandt byastronomer. Den er dog selvfølgelig meget tydeligere MED filter. Jeg har set Pelikantågen, Nordamerikatågens nabo, med en hjemmelavet 40mm f/6 refraktor med Thousand Oaks lysforureningsfilter og 26mm plösslokular. Slørtågen er en anden kendt tåge, der ses voldsomt meget tydeligere med O-III filter, men som dog kan ses uden, hvis himlen er klar og mørk.
Som det første filter til visuel brug, vil jeg anbefale et UHC filter, da det gør det samme som et O-III filter, med næsten den samme kontrastøgning. O-III filtret er nærmest for specialister i planetariske tåger.
Ang. tracking ved høj forstørrelse: Her hjælper øvelse meget. Man starter naturligvis skiftet til høj forstørrelse med at køre objektet ud til den kant, hvorfra det bevæger sig, set gennem okularet. Okular med kortere brændvidde og/eller barlow gør man naturligvis klar, inden man tager okularet med længere brændvidde ud af fokuseren. Skiftet kan da foretages på få sekunder og er teleskopet velafbalanceret, så det ikke flytter sig, ved let ubalance pga okularskift (et must), ja så slipper objektet ikke væk. Og med okularer med stort synsfelt, så er tracking slet ikke noget problem ved 300 – 400x, sålænge teleskopets bevægelser er bløde og fine.
Vedr. søgekikkerter så er en rødpunktssøger ikke et “must have”, jeg klarer mig fint uden. Det er dog i høj grad en smagssag og vanesag.
Ja, det er rigtigt, at et atlas på papir ikke er særlig fleksibelt eller avanceret, men jeg synes, der er noget særdeles tiltalende ved deres robusthed og pålidelighed. Og så ødelægger de ikke nattesynet, da belysningen af dem kan dæmpes, som man ønsker det. Men måske er jeg FOR gammeldags for mit eget bedste her. Jeg har dog ingen lyst til at slæbe en bærbar med ud om natten. Kan man få noget andet, der er bedre? Erfaringer udbedes.
Thomas, Bornholm
28. september 2013 kl. 16:27 #107662
Anonym- Super Nova
Astrojensen wrote: Hej Natteravn
Ja, et 30mm ES82 er noget af en klump, at hænge i okularudtrækket, men oh, hvilken klump! Var selv ude i går aftes med 63mm Zeiss og 30mm ES82. Syleskarpe stjerner over hele feltet. Super kontrast og opløsning.
Mit 9mm ES100 kunne teknisk set godt laves som et 1.25″ okular, da frontlinsen er mindre en 28mm, der er inderdiameteren i et 1.25″ okularhylster, men da det er ret stort og tungt, så er det bedre, som 2″, da det holdes mere solidt i okularudtrækket af den større diameter stikhylster. Jeg har sommetider, når det krævedes, påskruet en 1.25″ adapter fra Baader Planetarium, men 2″ føles mere sikkert.
Mine 11mm og 8.8mm ES82 er små og lette okularer i sammenligning. På størrelse med et 32mm plössl, men lidt tungere. Skarpe og fine okularer. Prisen, omkring 1000kr stykket, må regnes for røverkøb, når man ser på billedkvaliteten.
Thomas, Bornholm
Ja, man får uden tvivl meget okular får pengene i ES serien, har dog kun prøvet 30mm som jeg har men overvejer da alligevel en de kortere brændvidder selvom de er fysisk store (2″).
Gir go mening det med stabiliteten, 2″ vs 1.25″
28. september 2013 kl. 16:35 #107664
Anonym- Super Nova
Lular wrote: Hej
Jeg har besluttet mig for at købe en 10 tommer dob, da jeg kun er interesseret i visuel obs., og da jeg tror en 12 tommer vil være for upraktisk/stor for mig.
Nu efter at jeg selv er blevet ejer af en 12″ “tubus hele vejen” ka jeg sagtens følge din skepsis mht håndteringen! 12″ er maksimalt hvad jeg vil slæbe rundt på, medmindre det er en af de ultra-transportable modeller.
Gitterrørs modellerne er sikkert noget nemmere at flytte rundt med og du burde måske overveje tolveren alligevel, evt. afprøve et sted hos een eller anden. Åbning kan man jo ikke få for meget af
28. september 2013 kl. 18:09 #107669
astrojensenDeltager- Neutron star
Min 12″ er på grænsen til, hvad jeg kan bære rundt på, medmindre jeg skiller den ad, hvilket jeg ikke gider, hver gang jeg skal bruge den. Ganske vist er det ikke svært, men det tager jo lidt tid, så jeg slæber hellere tubus ud samlet. Når jeg skal transportere den i min bil, er det selvfølgelig en enorm fordel, at tubus kan skilles ad.
Thomas, Bornholm
28. september 2013 kl. 18:20 #107672
astrojensenDeltager- Neutron star
Ja, man får uden tvivl meget okular får pengene i ES serien, har dog kun prøvet 30mm som jeg har men overvejer da alligevel en de kortere brændvidder selvom de er fysisk store (2″).
I løbet af mine mere end tyve år med okularer og teleskoper, er jeg gået fra den ene yderlighed til den anden. Fra de små 24.5mm diameter orthoskoper med 40° tilsyneladende synsfelt, til de store 2″ med 100°. Her er et par morsomme billeder:
Et sæt 0.965″ (24,5mm) okularer på vægten: 322 gram okularer.
Klassens tykke dreng: 9mm ES100. 600 gram…
9mm ES100 har stort set samme synsfelt på himlen som 25mm 0.965″ KK ortho… Jeg har ikke vejet mit 30mm ES82, men jeg har regnet ud, at det viser et større himmeludsnit, end alle mine 0.965″ okularer tilsammen!
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2013-09-28 18:21:34 28. september 2013 kl. 20:42 #107683
Anonym- Super Nova
Hehe, sjovt perspektiv med ES 30 synsfeldt og 24.5mm tilsammen!
Ja han fylder en del ham klassens tykke dreng i forhold til han er en 9’er
Det her må så være klassens tykke pige, piger er jo ikke så høje men… nok sagt
ved sin side 1.25″ med 32mm plösl, 24mm panoptik og 13mm nagler T6
Her på vægten:
12″ eren på vægten:
28. september 2013 kl. 21:05 #107688
Anonym- Super Nova
Og her den fuldvoksne ES 30 i TRE TOMMER til sammenligning:
http://www.explorescientific.com/eyepieces/100_degree_series1.html
natteravn 2013-09-28 21:05:33 28. september 2013 kl. 22:54 #107705
lular- Asteroid
Hvis jeg nu kun (af økonomiske årsager) vil købe 1 UHC-filter (til at kigge på stjernetåger), skal jeg så købe et 1.25″ filter eller et 2″ filter? Dette spørgsmål er relevant, da ES82 8.8mm er 1.25″, mens ES82 24mm er 2″ … med andre ord, er medium-stor eller lille forstørrelse bedst til planetariske tåger, og er et UHC-filter evt. bedst ved enten høj eller lille forstørrelse?
Og er der nogle der evt. kan anbefale et godt UHC-filter til rimelige penge?
____________________________
Er denne 2x 2″ barlow: http://meade.dk/product/astro-2x-og-15x-ed-barlow-linse-2-264/ den såkaldte GSO 2″ 2x ED barlow?
Med andre ord, er der forskel på ovenstående (fra meade.dk) og denne: http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p58_TS-ED-Barlow-lens-2x—2—-ED-Element—BIG-BARLOW.html
eller er de begge det samme som en GSO 2″ barlow, som du anbefalede til mig Astrojens? 🙂
Lular 2013-09-28 23:02:07 28. september 2013 kl. 23:12 #107709
mstauningDeltager- Black Hole
2″ da du bare kan sætte dit 1,25″ okular i en adaptor, men et 1,25″ filter er ikke cool at sætte på et 2″ okular !
28. september 2013 kl. 23:17 #107710
astrojensenDeltager- Neutron star
Hej Lular
Ja, det er den samme GSO barlow i begge tilfælde. Glemte helt, at fortælle, at man kan skrue linsecellen af den og bruge den separat som en 1,5x barlow, ved at skrue den direkte ind i okularets filtergevind, hvilket er meget fleksibelt.
Planetariske tåger findes i alle størrelser og former. Nogle skal have lavest tænkelige forstørrelse, da de er meget store, andre er ekstremt små og har høj overfladelysstyrke og både kan tåle og skal have vanvittige forstørrelser, for at få en størrelse, så de viser detaljer.
Jeg vil derfor anbefale et 2″ UHC filter. Du kan skrue det i 2″/1.25″ adapteren, så du kan bruge det sammen med et 1.25″ okular. UHC og O-III filtre er generelt bedst med lav forstørrelse, 4mm – 7mm udgangspupil, men et 8.8mm okular på en f/5 er egentlig ikke det, jeg forstår ved høj forstørrelse. Mange planetariske tåger med høj lysstyrke viser ekstra detaljer med O-III filter, også ved høje forstørrelser.
Baader Planetarium laver gode filtre. De er lidt dyre, men pengene værd. Vent eventuelt, med at købe det. Jeg observerede i mange år uden filtre, så det er ikke noget absolut nødvendigt, bare godt at have.
Thomas, Bornholm
29. september 2013 kl. 07:17 #107726
lular- Asteroid
Mange tak for svarene allesammen, især FinnR og Astrojensen, det har hjulpet meget.
Jeg kan jo se på det hele, at tilbehør til et telskop hurtigt kan koste ligeså meget som teleskopet selv.
Af økonomiske årsager har jeg derfor valgt kun at købe ét ekstra okular til at starte med, nemlig ES82 1.25″ 8.8 mm til ca. 1000 kr.
Der følger nemlig et ganske udmærket 30mm 2″ okular med i købet når jeg køber teleskopet, nemlig “GSO SuperView 30mm 2″ ERFLE 68°”, som selvfølgelig ikke er toppen af poppen (“kun” 68 graders synsfelt), men stadig har fået fine reviews af hvad jeg kan læse.
Dermed har jeg ved brug af en 2x/1.5x GSO ED 2″ barlow udmærkede forstørrelsesmuligheder fra 4.4 mm til 30 mm.
Min købsliste ser derfor nu sådan herud:
GSO 10″ dob GSD880 deluxe (medfølgende 30mm erfle okular, crayford 2″ micro focuser, blæser til bagspejl, månefilter, optisk 8×50 søger) – 4300 kr.
2x GSO ED 2” ED barlow – 750 kr.
ES82 8.8 mm okular – 1000 kr.
Telrad rødpunktssøger – 400 kr.
Skywatcher UHC filter – 650 kr.
(+ ca. 200 kr. for fragt formoder jeg).
Det eneste jeg vel mangler nu, er en laser kollimator, som vist hurtigt også kan blive meget dyr hvis man vil have noget kvalitet.
Nogle anbefalinger?
Howie Glatter skulle vist være det bedste.. men det satme dyrt, og så skal jeg bestille fra USA…
Det jeg frygter mest ved at købe et (newton)-teleskop, er netop at de skal kollimeres meget præcist hvis man gerne vil have så gode resulater som muligt (hvilket jeg selvfølgelig vil)… og jeg aner absolut ingenting om hvordan man kollimerer et teleskop, men jeg prøver at læse/se youtube vidoer så meget jeg kan. En laser-kollimator skulle hjælpe meget, men billige (ja selv 1000 kr.s-laser-kollimatorer) skulle have det problem, at de selv meget let blive ukollimeret, hvorfor de ikke dur til meget. Howie Glatter skulle vist være den eneste laser collimator, som ikke bliver ukollimeret, selv ikke hvis man taber den på gulvet.
Så ja..råd mht. kollimering/køb af kollimator modtages med kyshånd.
EDIT:
Et andet (dumt) spørgsmål jeg har, er om det har nogle negativ effekt på ‘ydeevnen” af et 1.25″ okular hvis det indæsttes i en 2″ fokuser med 1.25->2″-adapater? Jeg betaler jo 1000 kr. for et kvalitets 8.8 mm okular, men det er kun 1.25″, mens min crayford fokuser er 2.0″… vil det have nogle indflydelse?
Lular 2013-09-29 07:31:50 29. september 2013 kl. 09:15 #107732
astrojensenDeltager- Neutron star
Hej Lular
Man kan sagtens bruge et 1.25″ okular i en 2″ fokuser (med adapter) uden nogen problemer. Der er ingen negativ indflydelse på ydelsen.
Jeg bruger selv en laserkollimator mage til den her:
Den fungerer perfekt og koster ikke en formue. Opbevarer man sin laser fornuftigt og ikke smider rundt med den, så går den vel heller ikke ud af kollimering sådan lige med det første.
Her er en lille guide til kollimering:
http://www.astro-baby.com/collimation/astro%20babys%20collimation%20guide.htm
Iøvrigt særdeles fornuftig indkøbsliste.
Thomas, Bornholm
29. september 2013 kl. 16:04 #107773
finnrDeltager- Main Sequence
Hej Lular: Med det udstyr skulle du også have nok
at lave hele vinteren! 8,8 mm okularet på din liste har et ”eye-relief” på 14
mm, og det er måske lige i underkanten, hvis du vil beholde brillerne på, når
du observerer. Det lyder ellers som et lækkert okular. Telrad er den klassiske
rødsøger, som alle referer til – mange af planetarieprogrammerne kan vise ”Telrad-ringe”
på deres kort. Men Teleskop-Sevice forhandler også konkurrenten Rigel
Quikfinder, der rager længere ud fra tubus og kommer med en ekstra fod. De
koster næsten det samme. Du kan finde en hel del anmeldelser og sammenligner på
nettet , bl.a i ”Cloudy Nights”.Ja, det ser drabeligt teknisk ud at
kollimere et spejlteleskop når man læser anvisningerne. Det skyldes især, at
det er svært at afbilde alt det, man ser i okular-holderen (selve kanten af hullet,
sekundærspejlet, spejlinger af primærspejl i sekundærspejl og tilbagespejlinger
osv.) uden at det bliver vildt forvirrende.
I virkeligheden er det ret let at kollimere primærspejlet, og det er
sædvanligvis det, der trænger! Jeg bruger selv en cheshire (vel opkaldt efter
katten i Alice in Wonderland?) som beskrevet i den udmærkede vejledning, der er
linket til ovenfor. GSO-10’eren er født med en centermarkering på
primærspejlet, og okularholderen ser god ud, så man kan bruge en laserkollimator.
Med laseren kan man klare jobbet alene, jeg har gerne en hjælper til at kigge
okularudtrækket mens jeg selv skruer på spejlet.Rigtig god fornøjelse – men husk, at det
altid bliver gråvejr i G antal dage (G=apertur i ” X 2) når man har købt et nyt teleskop -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Hvilken 10 dob?' er lukket for nye svar.