Hvis vi snakker fotografisk (som er det eneste jeg ved ved noget om) så er både OIII og h-alpha jo smalbåndsfiltre, som er egnede til emissionståger, planetariske tåger og supernovarester. De er bedst med monokrome kameraer og h-alpha er næsten altid det filter der giver mest signal. Kombinerer man h-alpha og OIII kan man lave bi-color billeder, og tager man f.eks. SII med kan man lave tri-color billeder. Smalbåndsfiltre kan blokere for næsten al lysforurening samtidig med at næsten alt lyset fra tågen passerer. Vær opmærksom på at ikke alle OIII filtre har indbygget IR-block, hvilket er lige meget visuelt, men vigtigt fotografisk.
Galakser vil altid være svære at fotografere fra byen, da der ikke findes noget filter til dem der særlig effektivt kan fjerne lysforurening. Det skyldes at galakser består af stjerner, som lyser bredt over hele spektret. IDAS LPS er nok det bedste galaksefilter. Det gør at man kan eksponere ca. dobbelt så lang tid før man når til samme “sværtning” af lysforurening, men det tager også lidt af stjernelyset. Den bedste måde at fotografere galakser er ved simpelt hen at køre til et mørkt sted.
Jesper2009-02-12 20:21:58