Hej.
Jeg bor tæt ved Odense med al den lysforurening den kaster af sig.
Jeg har aftalt med (lokket) min 10 årige søn at vi tager på en “Mande-Astro” tur i aften indtil omkring midnat. Det er med min Meade Lightswitch 6″ som stiller sig selv ind så det er lige på med det samme. Det er med kaffe, cola, slik og ostepops m.m. 🙂
Nu er mit spørgsmål så, om der er nogen som kan komme med hjælp til hvilke af disse 4 steder som er bedst med hensyn til mørk himmel. Jeg har lige langt til stederne da jeg bor midt på Fyn:
1) Nordfyn (Fynshoved). Nærmeste byer er Kerteminde, Munkebo og Otterup.
2) Nordfyn (ved Flyvesandsvej). Nærmeste byer er Bogense og Otterup.
3) Østfyn (ved Klintholm). Midt mellem (dog god afstand til) Nyborg og Svendborg.
4) Sydfyn ved Helnæs. Midt mellem (dog god afstand til) Assens, Fåborg og Haarby.
Bedste sted vil være den sydlige del af Langeland men det tager en time hver vej og DET er for meget…. det er der sgu ikke ostepops og cola nok til 🙂
Jeg håber der er nogen som har gode erfaringer eller kan komme med fif til det bedste sted med mørk himmel 🙂