Er lige blevet færdig med at pakke sammen og har fået lavet en kop te.
Har fået testet mine ES 82° okularer på adskillige forskellige teleskoper. De performer jo fuldstændig sindssygt! 30mm ES 82 på min 150mm f/8 akromat er som et visuelt schmidt-teleskop! Det er HYPER skarpt næsten hele vejen til randen. Stjernerne er så skarpe, at de ser ud som matematiske punkter, uden synlig udstrækning.
Har fået set en bunke forskellige ting, men glemte alt om Jupiter. Jeg fik også sat teleskoperne dumt op, så huset kom imellem dem og Jupiter, men det var også et spørgsmål om at finde det mørkeste hjørne af gårdspladsen.
Mere følger i morgen. Vil ikke begynde at skrive nu, for så går der lang tid, inden jeg kommer i seng!
Thomas, Bornholm