Testede lige mit Baader H-beta filter og et andet H-beta som er venligst udlånt af meade.dk. Begge er vidt forskellige med mit kamera så var nysgerrig på at se dem visuelt.
Brugte min 10″ flextube dobson og 19mm Panoptic, begge filtre er 1.25″.
M42 – Uden filter kunne se trapezen og en buet form af tågen samt mørk område omkring midten, men uden for buen. Himlen var ret lys.
I med det ene filter og så det andet. Det første som man ser med det samme er en mørk baggrund dog er tågen kun en lille anelse svagere men idet himlen er blevet mørk, står andre dele af tågen frem. Altså langt bedre kontrast.
Jeg kunne nu se M43, hvilket jeg ikke kunne uden filtre. Der var ingen forskel på filtrene. De tegnede begge skarpe stjerner og gav samme kontrast.
Prøvede så også Venus for at se om dens kraftige lys kunne afsløre nogle forskelle i halo’er. Men begge viste samme halo/reflektion. Venus stod skarpt i begge filtre og de var med til at dæmpe lyset fra Venus og give den en mørk tyrkisblå farve. Jeg kunne tydelig se fasen Venus var i.
Til slut skiftede jeg over til 40mm SWAN 2″ 72º for at se på M45. Den framede M45 perfekt og jeg kunne se hele hoben. Det er bare noget helt andet at se stjerner visuelt end på billeder.