Hjælp!! Til valg af teleskop/stjernekikkert

[silas.kristensen Asteroid]

Hej Astro-forum!

jeg har tænkt mig for første gang at investere i et teleskop, og jeg vil rigtig gerne have noget hjælp!

Jeg vil gerne være i stand til at se planeter, stjernetåger og andre galakser mm.

Jeg har set på to teleskoper inde på DBA:

http://www.dba.dk/teleskop-bresser-messier/id-1009252725/

http://www.dba.dk/stjernekikkert-bresser/id-1008157611/

Hvad synes I om disse?

Jeg er 100 % ny, jeg har selvfølgelig lavet lidt internet research, men det er sgu en jungle.. Har I andre forslag, og hvad er vigtigt at vide for en begynder?

Tusind tak 🙂

Mvh. Silas K

[silas.kristensen Asteroid]

BTW, noget som jeg rigtig gerne vil, er at kunne være i stand til måle de forskellige bølgelængder som de forskellige galakser, stjerne, planeter osv udsender? Jeg vil gerne være i stand til at kunne måle afstande og de forskellige objekters temperatur?

Er der noget udstyr, som kan give mig bølgelængderne?

Tak, tak

Mvh. Silas K

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Hej Silas

En åbning på 150 mm er fin, men til de ting, som du vil bruge teleskopet

til, har du brug for motordrev på timeaksen. Så vidt jeg kan se, så er

der ikke motordrev på de teleskoper der er til salg – men det kan

sandsynligvis bygges på.

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[silas.kristensen Asteroid]

Hvad skal man bruge motoren til? Er det til at finde objekterne?

Vh. Silas K

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Hej Silas

Motordrevet skal trække timeakslen, så kikkerten kan følge det objekt

som du har stillet kikkerten på.

Objekterne bevæger sig med 15 grader i timen pga. Jordens rotation.

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[silas.kristensen Asteroid]

http://www.lyra.dk/monteringer-og-stativer/motorer.html

Er det sådan noget du tænker på?

Vh. Silas K, Vejle

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Sådan Dennis

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[silas.kristensen Asteroid]

Tusind tak for svarene!

Jeg har ikke den store formue, så er en motor et “must” for nu? Er det totalt ubrugeligt uden?

Mvh. Silas K (:

[finnrDeltager Main Sequence]

Du kan sagtens bruge teleskopet uden motor, men så må du være forberedt på at objekterne lige så stille driver ud af synsfeltet mens du ser på dem. Du får dem dog let tilbage igen ved at dreje på finskruen. Ved store forstørrelser løber objekterne sevfølgelig hurtigere ud af feltet , og hvis man vil fotografere gennem teleskopet, bliver stjernerne tværet ud. Det kan forhindres med en motor, der sørger for at stjernerne stå bomstille i synsfeltet.

Motoren bruges ikke til at finde stjernerne med, men til mange teleskoper kan man få en “fjernbetjening” med en computer, der kan styre teleskopmotoren og dreje telekopet, så det peger mod et objekt, hvis navn eller katalog-nummer man indtaster – det kaldes “Go To”. Det er meget hurtigere at finde objekter vha. en Go To computer, men nogen mener at det er lidt usportsligt, og at man ikke lærer stjernehimlen at kende ved at finde sine objekter på denne måde. – Go’ fornøjelse med både indkøb og brug af teleskopet
FinnR

[silas.kristensen Asteroid]

Tak for svaret, Finn! Jeg har da også overvejet GoTo systemet, men det er lidt dyrt, så det må påsættes i fremtiden 🙂

Du kan vel ikke forklare mig hvad “Tysk ækvatorialmontering” er? Og hvilken forskel det gør, når teleskopet har denne montering?

Mvh. Silas Kristensen 🙂

[clauskafDeltager Nova]

Hej Silas

Jeg tror at du vil få meget hjælp i en lokalforening.

Det er MEGET nemmere at forklare dine spørgsmål med en kikkert

stående ved siden af. Måske foreningen har en lånekikkert der kan fange din interesse yderligere i hvert fald kan de hjælpe dig med valget af din egen. Hvis det ikke har din interesse, så spørg bare løs

Hilsen Claus

[silas.kristensen Asteroid]

Hej Claus,

Jeg har undersøgt, men så vidt jeg ved, så er der ikke nogen forening i min by, Vejle.

Men du har ret, det ville nok være nemmere 😉

Venlig hilsen Silas 🙂

[jskalsDeltager Main Sequence]

Hej Silas

tag fat i amatør astronomisk forening i Kolding

det er jo kun et “stenkast” fra vejle

mvh Johnny

[finnrDeltager Main Sequence]

… Du kan godt få en kort (nå ja, så kort som det nu kan gøres) forklaring på tysk-ækvatorial opstilling, mens du leder efter nærmest astro-klub:

Den enkleste måde at montere et teleskop
på er ophænge det i en gaffel, ligesom en gammeldags kanon. Hvis gaflen står på
en plade, der kan rotere, kan man pege på et hvilken som helt punkt på himlen.
Højden over horisonten kaldes på astronomi-latin for altituden, og retningen
rundt om horisonten (kompasretningen) kaldes for azimuth. En sådan montering
kaldes derfor en alt-azimuthal montering. Et ”Dobsonian” teleskop er monteret
på og ligner faktisk også en kanon.

Fiksstjernerne står stille på himlen (eller
rettere, flytter sig så lidt det ikke kan ses af mennesker.) Når de alligevel ser
ud til at bevæge sig, skyldes det jordens rotation. Hvis man står på Nordpolen
bevæger de sig på et døgn rundt i cirkler om et punkt lodret over hovedet
(Zenith). Næsten i dette punkt finder vi stjernen Polaris, Nordstjernen. Nu
bor vi heldigvis ikke på nordpolen, men lidt længere nede. Nordstjernen står derfor ikke i Zenith (90gr
over horisonten), men ca. 55 gr over
horisonten (som er vores breddegrad). Stjernerne bevæger sig stadig rundt om Nordstjernen,
og hvis de ikke er tæt på den, ser det ud som om de står op i øst og går ned i
vest.

Set med det blotte øje bevæger de sig
ikke ret hurtigt, men ved større forstørrelse som i et teleskop er de hurtigt
ude af synsfeltet. Skal man følge stjernerne i teleskopet, skal man hele tiden
bevæge teleskoprøret lidt, både i op-ned retning og højre-venstre retning. På et
dobson-teleskop skubber man en lille smule til røret, og det fungerer hel
fint. Skal man motorisere denne
bevægelse, skal der to motorer til og en computer, der regulerer bevægelserne.

Man kan spare en af motorerne, hvis man vipper drejepladen som ”kanon-lavetten”
står på, så den er parallel med et plan gennem jordens ækvator. Hvis man vipper
i teleskoprøret i sit ophæng, så det er vinkelret på drejepladen, vil det nu
pege direkte mod himlens nordpol, dvs. næsten mod Nordstjernen. Hvis man nu sætter
en motor til at bevæge bundpladen rundt i modsat retning af jordens omdrejning
og med samme hastighed, vil stjerner set i teleskopet ikke bevæge sig. Det
kaldes en ækvatorial montering (eller en polær montering).

Man kan opnå det samme ved at montere teleskopet
på to solide drejelige akse (stålpinder): den ene (polaksen) peger mod himlens nordpol (og er altså
vinkelret på ækvator). Den anden er vinkelret på den første, og for enden af
den sidder teleskopet. Modsat teleskopet skal der være en kontravægt for at
holde balancen. De to akser svarer tilsammen til drejepladen i kanon-opstillingen.
Hvis en motor drejer pol-aksen rundt som ovenfor, vil stjerner ikke bevægesig i synsfeltet. Dette er den tysk-ækvariale
opstilling (German equatorial mount = GEM) og er formodentlig opfundet i Tyskland, se
billedet her.

Hvis man forestiller sig himlen som
indersiden af en globus, kan vi give stjernerne koordinater ligesom geografisk
længde og bredde. Længden hedder på astronomi-latin rektascension (eller right
ascension), forkortet RA, bredden deklination /declination), forkortet DEC. Og
for at det ikke skal være for enkelt anfører man DEC i grader, minutter og sekunder,
mens RA er timer, minutter og sekunder, fordi drejepladen eller polaksen
bevæger sig hele horisonten rundt på præcis den tid, det tager jorden at dreje
én gang rundt, 24 stjernetimer. 6 timer i rektascension er en kvart cirkel, = 90
grader. En stjerne har en fast RA-DEC adresse, mens dens position i Alt-Az
ændrer sig hele tiden, efterhånden som den bevæger sig over himlen.

Go’ fornøjelse med de himmelsek
koordinater, FinnR

[silas.kristensen Asteroid]

Tusind tak for forklaringen, Finn.

– også et ganske brugbart link!

Jeg vil snart begynde at eksperimentere lidt med det – mon ikke “learn by doing” er gældende 🙂

Vh. Silas K

[Forfatter]

Indlæg