Hjælp til valg af grab'n'go

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Hjælp til valg af grab'n'go

  • Dette emne har 78 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 13 år, 4 måneder siden af jeppe. This post has been viewed 1895 times
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 79 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #45248

    Anonym
      • Nova

      Jeppe wrote: Alt andet lige tager det typisk 15 minutter for en 80 mm triplet at nedkøle. En 2-linset er kun 5 minutter om det. Og da det her skal være den ultimative grab-and-go, duer det ikke, at man kan tage teleskopet ud på 1 min., hvis man bagefter skal vente 15 på, at det køler ned. Det strider lidt mod idéen om grab-and-go.

      Hvordan måler du nedkølingstiden i praksis?

      Jeg bruger næsten kun min til billeder, og der går jo naturligt lidt tid med pol-opstilling osv, så der er 15min ikke noget problem. De enkelte gange jeg har brugt den visuelt har jeg dog ikke bemærket noget problem, men måske er jeg bare langsom til opsætning LOL

      #45253

      jeppe
      Deltager
        • Super Giant

        Nedkølingstiden afhænger af, hvor meget materiale, der skal nedkøles (tubus og linser), og hvor stor temperaturforskellen er. Du kan ret nemt måle, hvor lang tid nedkølingen tager. Du kikker blot på uret, og når billedet ikke kan blive mere skarpt og detaljerigt, kikker du på uret igen.

        Men kikker du kun ved relativt lave forstørrelser, er det ikke sikkert, du har været generet af den manglende nedkøling.

        #45255

        Anonym
          • Nova

          Ok, det vil jeg prøve næste gang jeg sætter op. Jeg starter næsten altid med lav forstørrelse, så der går nok lidt tid inden de små okkular kommer i.
          Det afhænger vel i høj grad også af om det er sommer (20C) eller vinter (-10C)…

          #45674

          jeppe
          Deltager
            • Super Giant

            Min tiltro til Stellarvue er blevet genoprettet. De har testet mit klagepunkt (det drejede sig om balancepunkt og bæreevne), og er kommet frem til, at der vist alligevel skulle noget mere til, end de først antog. Det tog dem ret lang tid at komme dertil, men at de åbenbart alligevel læste min 15-20 emails Wink og har ledt efter en løsning, har gjort at jeg igen har tiltro til dem Smile.

            Så derfor har jeg bestilt en Stellarvue 80mm f/7 med balance plate og kontravægt, som jeg regner med dukker op om et par uger. Efter at have talt med Starlight Instruments kom jeg frem til, at det skulle være udgaven med Featertouch-fokuser, da Stellarvues egen fokuser ikke har bæreevne nok til mit behov. Her er et billede af den, som jeg har “lånt” fra Stellarvues hjemmeside:

            Næste punkt på listen er okularer. Her har jeg desværre forregnet mig, for Radian-okularerne bliver for tunge. Det var ellers dem, jeg havde udset mig (og allerede bestilt Dead). I forvejen er teleskopet ret tungt i fokuser-enden, og med 5 stk. Radian-okularer bliver det komplet umuligt at balancere teleskopet. Så jeg skal have fundet et alternativ. Lige nu og her kigger jeg på HR Planetary fra TS, som Lyra-Henrik har anbefalet mig.

            Her er mine ønsker/krav til okularer:

            • 5 stk. 1,25″ med brændvidder i intervallet 3-25 mm
            • Må meget gerne være parfokale
            • Eyerelief skal være mindst 15 mm
            • FOV helst mindst 55 grader.

            Og så det helt umulige krav: Den samlede vægt af de 5 okularer må maks. være 680 gram. Det er 136 gram per stk. Det ved jeg godt ikke kan lade sig gøre, men det skal så tæt på som overhovedet muligt.

            Er der nogen, der har et bud på, hvilke okularer, der kan bruges? Jeg har allerede afskrevet disse på grund af enten vægt og/eller eyerelief: Televue Radian, Baader Hyperion, Orion Edge-On, Orion Epic ED2.

            Skywatchers LER og Vixens NLV kunne måske gå an, men de har kun FOV på 45-50 grader.
            #45678

            outlook
            Deltager
              • Super Nova

              Hejsa

              Tillykke med din SV 80ED NHNG Deluxe eller NightHawk Next Generation Deluxe. Typisk amerikansk med de lange eksotiske navne som de nyere Harley Davidson maskiner.

              Mht. dine ønsker/krav til okularer fås disse kun i plastik med plastiklinser, nå, spøg til side, men jeg synes da TS Edge On Flat Field serien er lige min smag, men nok for tunge til det brug.

              Dine ønsker om min. 55 gr er let at opfylde, men det er øjenafstanden ikke i de små brændvidder på 12 mm og derunder medmindre det er Radianer og deres efterligninger og de er igen for tunge.

              Da okularerne samtidig skal være parfokale må det også blive i samme serie. Jeg er spændt på, hvad du kommer frem til, for du finder alligevel frem til en løsning med eller uden vores hjælp.Wink

              outlook2010-09-27 16:27:45


              Hilsen Leif,
              “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

              #45683

              jeppe
              Deltager
                • Super Giant

                Ja, det lange navn er det lidt svært at tage seriøst LOL

                Jeg tror desværre ikke, at HR Planetary er parfokale. Så det må nok blive dér, at jeg giver køb på kravspecifikationerne. Jeg skal forbi Henrik i aften, og så vil jeg prøve at veje dem. Jeg har kun en cirka-vægt på 170 gram per stk.
                #45707

                Anonym
                  • Nova

                  Tillykke med valget. Jeg glæder mig til at høre hvad du syntes om teleskopet. Men skulle du ikke have det i kulstofudgave?

                  Jeg har selv et TS planetary og det er super godt og let at kigge i. Det er 5mm-eren jeg har. Jeg ved dog ikke hvordan de er i forhold til andre, da jeg normalt kun har billige okkularer 😉

                  #45725

                  jeppe
                  Deltager
                    • Super Giant

                    Jo, kulfiberudgaven var den, jeg havde kig på. Men den kan jeg ikke anbefale til nogen. Tubus er i ligevægt, allerede inden der er påsat diagonal og okular (jeg fik Stellarvue til at teste det). Dermed er det ikke muligt at balancere tubus med selv en 1,25″ diagonal og et letvægtsokular, uden at der påsættes kontravægte.

                    Stellarvue anbefaler selv, tilsyneladende på baggrund af personlig afprøvning, at man bruger kulfiber-udgaven sammen med et 2″ diagonal og et 22mm Nagler. Men hvordan de fik balanceret teleskopet med den noget heftige kombination, kunne de ikke svare på Ermm

                    Jeg betragter Planetary-okularerne som værende i den billige ende, men jeg sammenligner dem selvfølgelig også med Televue’s Radians. Men prisen er jo underordnet. Det er ydelsen, det kommer an på, og jeg kan se, at det er TMB, der har designet Planetary-serien. Det tyder alt andet lige på, at den optiske kvalitet er i den højere ende. Jeg kom ikke forbi Henrik i går alligevel, så jeg fik ikke set dem. Men kan de yde 90% af Radian-okularerne, vil jeg være mere end tilfreds Smile
                    #45743

                    Anonym
                      • Nova

                      Hvilken montering skal du bruge til dit GnG?

                      #45752

                      jeppe
                      Deltager
                        • Super Giant

                        Monteringen skal opfylde tre krav:

                        1. Den skal kunne tracke (Goto er jeg helst fri for)
                        2. Den skal veje mindst muligt
                        3. Den skal være stabil nok til en forstørrelse på 175x

                        Det der med vægten udelukker en ækvatorialmontering. Hele idéen med, at man skal bære teleskopets vægt to gange (teleskop + kontravægte) er jo ikke rigtig foreneligt med grab-and-go. I starten tror jeg dog, at jeg køber enten en EQ3 eller EQ5. Så har jeg noget at gå i gang med, og så kan den efterfølgende komme op i sommerhuset. Deroppe generer det mig ikke så meget at bruge lidt tid på at sætte udstyret op. Det skal så bare være enten Orions eller Celestrons udgaver, for de er sorte, og det vil passe bedst til resten af teleskopet. Det må jo også gerne se pænt ud Big%20smile

                        Den perfekte montering til den daglige brug findes endnu ikke. Jeg har talt med Niels Haagh om at få den lavet, og jeg håber at få tid til at drøfte det med ham på træffet i Avnø. Så skulle teleskopet også gerne være ankommet. Der er to muligheder:

                        Jeg hælder nok mest til fork-monteringen, for den vil sandsynligvis kunne drives af et simpelt 9V-batteri. Den anden forudsætter sandsynligvis en regulær batteripakke (tung!), da en computer hele tiden skal beregne positionen.
                        #45754

                        jeppe
                        Deltager
                          • Super Giant

                          De dukkede lige en email op i min indbakke om HR Planetary okularerne. De vejer 168-170 gram per stk. og er 99% tæt på at være parfokale (der er testet på 5, 15 og 25 mm). Så det ender nok med, at det bliver dem, jeg køber.

                          #45761

                          Anonym
                            • Nova

                            Her du set denne?

                            http://www.optcorp.com/product.aspx?pid=439-277-12639

                            madsen2010-09-28 14:52:14

                            #45765

                            jeppe
                            Deltager
                              • Super Giant

                              Ja, men jeg er ikke rigtig begejstret for den. Den kan maks. bære 5,4 kg. Det er i underkanten, og modellen større vejer alt for meget. Dertil kommer, at det er en goto-montering, så man skal genem hele initialiseringsprocessen med GPS, staralignment osv. Det er for “besværligt” til GnG. Det skal være mere simpelt.

                              #45806

                              mstauning
                              Deltager
                                • Black Hole

                                Hvad med en NexStar montering, hvis du ikke gider alt det fnadt med alignment også videre trykker du jo bare quick align eller last align… Ved ikke lige hvor meget den kan bære?

                                #45831

                                Anonym
                                  • Nova

                                  Ok, jeg troede ikke man behøvede at køre det hele igennem. Oftest aligner jeg ikke min LXD75 med andet end pol-teleskopet og så skubber jeg den bare manuelt over til objekterne istedet for GOTO. Så tracker den fint (også autoguiding virker fint uden align), men goto er selvfølgeligt ikke helt i øjet.

                                Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 79 i alt)
                                • Emnet 'Hjælp til valg af grab'n'go' er lukket for nye svar.