Kan du ikke bare bruge en konstant som f.eks. 50% af maksimalværdien hvis du
har belyst flats med ca. 50%? Er det ikke blot en skalering af hvor lyst billedet skal være?
Man hiver og slider jo efterfølgende en del i billedet alligevel, og skal blot sikre at der ikke går
information tabt som afrundingsfejl.
Det der er yderst vigtigt at huske på i denne sammenhæng er at hver gang man udfører reduktioner på sine data (BIAS, DARK, FLAT og lign) indfører man støj i sit billede. Igen, da man ikke er intereseret i at dividere sit science/data billede med en konstant af en given størrelse, med blot tage højde for gradienter, med flat reduktionen, dividerer man sit flat med en mean/mode værdi.
På denne måde kommer den gennemsnitlige pixelværdi for flat’en så tæt på 1 som muligt og de fleste kan vist godt regne ud hvad man får af regnestykke const / 1.
Vejledningen Lars har modtaget vælger man så først at multiplicere sit science billede med denne mean/mode værdi og så dele med flat’en, men det er essentielt samme handling.
Hvis du reducerer dit billede med et ikke-normaliseret flat, reducerer du pixelværdierne og dermed kan du risikere at ende ud med en for lav flux-måling. Grunden til at amatørastronomer ikke er interesseret i denne handling, er at vi altid kan forskyde niveauet op og ned, således at en ændring af pixelværdierne ikke betyder et mørkere billede. Det er bare et spørgsmål om at sætte et nulpunkt i Levels.
Men for flux/magnitude målinger, som er direkte afhængigt af fotontælling, er det yderst fundamentalt at man ikke ændrer ved pixelværdiernes størrelse. “Every photon counts”.
MHansen2014-11-20 10:23:37