Ja – olivinkrystallerne er indstøbt i en matrice af jern-nikkel, der er poleret blank.
Olivinen er krystalliseret inden metallet er størknet og krystalliseret. Hvis pallasitter ætses efter polering, viser de ofte Widmanstätten mønster, derfor er nikkelindholdet formodentlig mellem 6,5 og 13%. Hvis nikkelindholdet er lavere eller højere, dannes ikke oktahedritter (der danner Widmanstätten mønster, en blanding af kamasit og taenit), men hexahedritter med hovedsageligt lav-nikkelholdigt kamasit eller hovedsageligt høj-nikkelholdigt taenit.
Oktahedron med 8 trekantede flader.
Hexahedron med 6 firkantede flader og oktahedron. Der er terrestriske krystaller jeg har fotograferet her, en pyrit og en flourit. Sidstnævnte materiale kender vi jo fra gode optikker. Krystallerne står i øvrigt på en skive Muonionalusta med Widmanstätten mønster.
Det er interessant, hvis der er metal inklusioner i olivinen, det må jo være meget tidligt i forløbet, at de er blevet indesluttet i dannelsen af olivinkrystallerne.
Man mener i øvrigt, at opblandingen af metal og mineral er sket ved forstyrrelser fra sammenstød, med den meget langsomme afkøling og krystallisering, burde der være en meget skarpere grænse, der har været tid til en skarp differentiering af kerne og kappe. Der må have været nogle kræfter, der har rodet lidt rundt med tingene, inden metallet er størknet helt.