› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Himmellegemer som beroligende
- Dette emne har 12 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 3 måneder siden af allan_dystrup. This post has been viewed 108 times
-
ForfatterIndlæg
-
16. november 2014 kl. 22:06 #124598
stinnewt- Asteroid
Hej,
Jeg døjer med søvnløshed og plejer at fordrive nattetimerne med at betragte nattehimmelen. Jeg bor på landet syd for Aarhus og chikaneres derfor helller ikke af “kunstigt” lys. Så er egentlig også i stand til at se relativt meget med det blotte øje. Mon I kunne have nogle råd til, hvordan jeg kunne udvide min nattebeskæftigelse? Fx om jeg skal vælge håndkikkert eller teleskop? Og i så fald hvilket (link)? Jeg ved godt, at det skærer mange af jer i hjerterne, når jeg skriver, at mit budget er 1200, men håber I vil smide en hjælpende kommentar alligevel. Med et sådan budget er jeg også godt klar over, at jeg heller ikke kan forvente alverden af mit produkt. Men da jeg for nu blot skal bruge det “beroligende”, ønsker jeg ikke at bruge flere penge, da jeg er studerende.
Jeg overvejer nedenstående:
http://www.dba.dk/spejlteleskop-skywatcher/id-1011079909/
http://www.dba.dk/teleskop-ganymede-502t/id-1000521926/
http://www.lyra.dk/teleskoper/stjernekikkerter/heritage-100p-dobson.html
http://www.lyra.dk/teleskoper/stjernekikkerter/cometron-15×70.html
Smid endelig en kommentar, et råd eller link.
På forhånd tak (også for tips og råd i alle de foregående fora, der minder om mit).
17. november 2014 kl. 00:40 #124612
runek- Asteroid
De tre øverste er ok teleskoper. Selv hadde jeg gått for den SkyWathceren. Husk på at ved kjøp av newtonteleskop trenger du også et kollimeringsverktøy. Det koster typisk rundt 400 DKR. Da er du innefor budsjett også. Et dårlig kollimert teleskop tar fra deg lysten til å holde på med astronomi, mens et som er godt kollimert gir deg gode opplevelser som gjør at du blir enda mer nysjerrig på Deep Sky Objekter (DSO’s).
Kikkerten kjenner jeg ikke til, men jeg antar det er vanskelig å bedrive noe observasjon over tid uten et stativ. Optikken på den er det ikke noe i veien med.
Kikk på denne videoen, og gjerne de andre fra samme kanal, da det er mange gode tips å hente: http://youtu.be/UPoh76f60kA
Redigert: Så er det en refraktor på tilbud her: http://www.lyra.dk/teleskoper/stjernekikkerter/astromaster-70-eq.html
RuneK 2014-11-17 00:12:30 17. november 2014 kl. 08:41 #124616
allan_dystrupDeltager- Nova
Om du skal vælge håndkikkert eller teleskop ?
Det afhænger af, hvor god du er til at finde rundt på nattehimlen…, om du allerede kender stjernebillederne ?
En god og afslappende måde at lære himlen nærmere at kende på, kræver kun en liggestol eller en tyk skum-madrads plus en god håndkikkert.
En generel introduktion til hvad der er “op og ned”, samt hvordan nattehimlen ændrer sig i løbet af året kan du finde i den lille bog “Himmelvejviser” : *HER*
På følgende web-side kan du få inspiration til, hvad du med fordel kan udforske med en håndkikkert efterhånden som månederne og året skrider frem : *HER*
Du kan også downloade et program, som kan udskrive enkle stjernekort beregnet til observation med håndkikkert : *HER*
Månens have og største kratere er indenfor rækkevidde med en håndkikkert: *HER*
Også de største solpletter kan man studere, men dette kræver solfiltre foran kikkertlinserne, og det er en anden og længere historie (kig *ALDRIG* på solen gennem en kikkert uden den rette beskyttelse — øjenene kan let tage varig skade)
En håndholdt kikkert til astronomi bør ikke være over 7×50 (7 gange forstørrelse, 50mm linsediameter), — større kikkerter kræver et stativ for at kunne holde billedet roligt. Du kan læse mere om håndkikkerter til astronomi: *HER*
Velkommen!, og hilsen
Allan
Allan_Dystrup 2014-11-17 07:47:21 19. november 2014 kl. 22:57 #124735
stinnewt- Asteroid
RuneK: tak for svar. Havde dumt nok ikke overvejet stativ til kikkert..
Allan_Dystrup: selvom jeg har godt kendskab til nattehimlen, kunne jeg godt tænke mig at blive endnu mere fortrolig med den. Og ikke mindst hele opstilling med liggestil og skummadrads lyder aldeles tiltalende. Så derfor er det måske, som du skriver, et godt udgangspunkt. Tak for materiale også!
Er Andromeda galaksen mulig at se (omend meget svagt og sløret) med en håndkikkert?
19. november 2014 kl. 23:29 #124737
outlookDeltager- Super Nova
Den kan ses på en klar måneløs nat med det blotte øje som en lille plet og i håndkikkerten som en lille uklar oval plet, idet det jo kun er den centrale del af galaksen man ser.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting19. november 2014 kl. 23:31 #124739
astrojensenDeltager- Neutron star
Oh ja! Andromedagalaksen er endda et virkelig godt objekt til håndkikkert, fordi den er for stor til de fleste teleskoper. Man ser den let, som et ret stort, aflangt svagtlysende, tåget objekt. Med øvelse og stabilt holdt 10×50 kan man skimte de to ledsagere. M32 er klarest og næsten stjernelignende, så man kan måske kun identificere den med et kort. Den anden er større, men svagere, ligner en miniudgave af M31.
Har man mørk himmel, er også M33 ret let at se. Se efter et lidt aflangt, meget svagtlysende objekt. Der er næsten ingen kerne at se, i modsætning til M31, der er tydeligt klarere i midten.
Thomas, Bornholm
20. november 2014 kl. 08:46 #124752
allan_dystrupDeltager- Nova
Jeg skrev:
Allan_Dystrup wrote: En håndholdt kikkert til astronomi bør ikke være over 7×50
Jeg mente egentlig 10×50;
Har selv to håndkikkerter i denne kategori, og vil klart anbefale dem til generelt astronomisk brug.
En håndkikkert er uovertruffen til at studere mange åbne stjernehobe : Alfa Perseus gruppen, Perseus dobbelt-hoben, Pleiaderne og Hyaderne i tyren, Bikube-hoben i krebsen… og mange flere !.
Ganske mange kugleformede stjernehobe og galakser kan også skimtes som tågede pletter i en 10×50, og det er en både fredfyldt og spændende beskæftigelse at lære at surfe rundt mellem stjernebillederne (“stjernehoppe”) i jagten på at lokalisere de interessante “deep sky” objekter.
I en liggestol kan man støtte kikkerten med armene, men til at nærstudere objekterne med en 10×50 håndkikkert er det en fordel med et lille stativ til at støtte kikkerten (et fotostativ, en “monopod” — eller blot et kosteskaft!).
Selv hvis (når) man senere skulle ønske at anskaffe et større astronomisk teleskop, vil man stadig have glæde af sin håndkikkert til lige at opsøge “deep sky” objekterne og genopleve dem i fuld kontekst, før man indstiller teleskopet.
Allan_Dystrup 2014-11-20 07:52:10 20. november 2014 kl. 13:12 #124764
astrojensenDeltager- Neutron star
Allan og jeg er helt på linje her. Jeg har observeret visuelt i omkring 25 år og bruger stadig ofte håndkikkert.
Thomas, Bornholm
22. november 2014 kl. 13:58 #124861
stinnewt- Asteroid
Jamen, så tror jeg da, at det bliver en håndkikkert. Mange tak for svar, tips mv.
22. november 2014 kl. 14:28 #124863
stinnewt- Asteroid
Pønser på at bestille denne model i 10×50: http://www.lyra.dk/hawke-classic-16×50.html
Nogen med erfaringer med modellen eller mærket?
22. november 2014 kl. 16:49 #124869
runek- Asteroid
Hvor mye lys fanger du med kikkert kontra et 114mm teleskop?
22. november 2014 kl. 19:29 #124873
tommyfDeltager- Neutron star
stinnewt wrote: Pønser på at bestille denne model i 10×50: http://www.lyra.dk/hawke-classic-16×50.html
Nogen med erfaringer med modellen eller mærket?
16×50 er ret meget at holde med hænderne uden stativ og holde i ro, 8×40 til 10×50 er mere håndterlige…
23. november 2014 kl. 12:39 #124892
allan_dystrupDeltager- Nova
stinnewt wrote: Pønser på at bestille denne model i 10×50: http://www.lyra.dk/hawke-classic-16×50.html Nogen med erfaringer med modellen eller mærket?
En 10×50 porro-kikkert med multicoatede bak-4 prismer, vidvinkel okularer (96m/100m svarende til ca. 7 grader) og en vægt på 825 gram — det er absolut godkendt for en håndkikkert til generel astronomisk brug.
Min egen klassiske Zeiss porro 10×50 har specifikationerne: Synsfelt: 128m/1000m=7,3grader, øjeafstand: 10mm, vægt: 1kg; Øjeafstanden på Zeiss’en er relativt lille. Det kan jeg personligt godt lide (jeg bruger kikkerten uden briller), men i vinterhalvåret dugger okularerne relativt let til.
Hawke-kikkerten har større øjeafstand, og er mere brugervenlig mht. foldbart øjestykke, gummiarmering samt lavere vægt.
Allan
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Himmellegemer som beroligende' er lukket for nye svar.