- Dette emne har 7 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 10 Är, 1 mÄned siden af finnr. This post has been viewed 395 times
-
IndlĂŠg
-
brian-frandsen- Asteroid
Hej
Nogen der kan hjÊlpe mig lidt med forskellige kordinator? Jeg har downloadet Stellarium, men forstÄr ikke rigtig alle de forskellige kordinator der vises.Der er bÄde RA/DE l2000 og epoke, samt timevinkel geometric og apparent.Hvilken skal man gÄ efter, og hvad bruges de resterende til?Mvh. Brian
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Brian
For at finde rundt pĂ„ himlen skal du gĂ„ efter det koordinatsĂŠt, som tager udgangspunkt i himlens nordpol – som jo er det punkt, som Jordens omdrejningsakse peger mod.
Himlens ĂŠkvator ligger i forhold hertil 90 grader fra nordpolen.
Ser du mod syd vil himlens Êkvator sÄ vÊre 90 minus din breddegrad over horisonten. I Aarhus vil polen hÊlde ca. 34 grader mod nord.
Timerne ligger sĂ„ vinkelret pĂ„ deklinationen – der er 24 hele vejen rundt – dvs. at en time fylder 15 grader.
Hver time er inddelt i 60 minutter, og hvert minut i 60 buesekunder.
PĂ„ deklinationen er hver grad inddelt i 60 bueminutter og hvert bueminut i 60 buesekunder.
Vi har for at Ăžge forvirringen to koordinatsĂŠt. Det ene er 1950 koordinaterne, og det nye er 2000.
Siden 1950 er der sket en mindre forskydning, da Jordens akse hele tiden flytter sig – og dermed ogsĂ„ objekterne.
Et objekts position angives jÊvnfÞr ovenstÄende i hhv. timer, minutter og sekunder samt deklination.
Ja, det var bare en lille indfÞring i at finde rundt pÄ himlen.
HĂ„ber at det er en hjĂŠlp.
mvh
Torben
Torben Taustrup 2014-01-15 19:35:50 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
finnr- Main Sequence
De himmelske koordinatsystemer kan godt
virke vildt forvirrende, nÄr man ikke er vant til dem. Der er imidlertid utallige forsÞg pÄ at visualisere
dem pÄ nettet, bÄde man bliver endnu mere forvirret af, og nogle, der er rimeligt
pĂŠdagogiske. PrĂžv engang denne side https://dept.astro.lsa.umich.edu/ugactivities/Labs/coords/index.htmlOg se pĂ„ afsnittet âThe Equatorial (Celestial)
Coordinate Systemâ.Grundideen i de ĂŠkvatoriale himmelkoordinater er, at vi betragter hele
himlen, ogsÄ den del vi ikke kan se lige nu, som indersiden af stor globus.
Himmelglobussen har breddegrader ligesom en jordglobus, ĂŠkvator er 0 grader og
nordpolen er 90. Breddegrad kaldes i dette koordinatsystem for deklination.
PĂ„ den sydlige himmelhalvkugle sĂŠtter man et minus foran.Det, der svarer til
lĂŠngdegrader, er imidlertid ikke grader: her bruger man timer! Der er 24 timer
kuglen rundt, og ligesom graderne kan de inddeles i minutter og sekunder. âLĂŠngdeâ kaldes i dette system rektascension
(right ascension). Hvis man kunne trylle jorden vÊk, kunne man stÄ midt inde i
himmelkuglen og se hele himlen og alle stjernebilleder pÄ en gang, bÄde dem pÄ
den sydlige og den nordlige halvkugle. Der
laves faktisk stjerneglobusser, men de er normalt for smÄ til at man kan gÄ
ind i dem (Hertug Frederik d. 3 af Gottorp havde dog sÄdan en walk-in
himmelglobus i ca. 1650!). I stedet ser man pÄ himlen udefra, og sÄ er alle
stjernebillederne selvfĂžlgelig spejlvendte!Inde i den ârigtige himmelglobusâ er jorden i vejen, sĂ„ vi ikke kan se
hele himlen. Og sÄ roterer den, og den kommer hele vejen rundt pÄ et stjernedÞgn,
derfor timer i stedet for lĂŠngdegrader. BemĂŠrk, at stjernedĂžgnet er nogle
minutter kortere end det âmiddelsoldĂžgnâ vi bruger til vores ure.Hvis man stĂ„r pĂ„ Nordpolen, vil man kunne
se Nordstjernen lige over hovedet (i Zenith), og alle de andre stjerner vil
bevĂŠge sig vandret rundt i lĂžbet af 24 stjernetimer. Stjerner pĂ„ himlens âsydlige
halvkugleâ kan ikke ses, og dem pĂ„ selve ĂŠkvator nok heller ikke. Men vi stĂ„r oftest
et stykke neden for Polen, og Nordstjernen stÄr derfor ikke lige over hovedet,
men et stykke under Zenith, og i lĂžbet af et stjernedĂžgn bevĂŠger alle
stjernerne sig rundt om den. Dem allernĂŠrmest Nordstjernen (fx dem i Karlsvognen)
kÞrer bare en gang rundt om Nordstjernen, dem der stÄr lidt lÊngere nede (dvs. mod
syd pÄ himmelglobussen) vil i lÞbet af et dÞgn forsvinde under horisonten mod vest,
for siden at stÄ op igen mod Þst. Og vi
vil hele tiden se en del af himlens Êkvator, der danner en bue pÄ sydhimlen (kig
ikke efter en stiplet linje, den findes kun pÄ stjernekort!)Hvor om alting er, sÄ har stjernerne
altid de samme koordinater i det ĂŠkvatoriale system. SĂ„dan da, for jorden
rokker ogsÄ lidt, sÄ med 50 Ärs mellemrum justerer man koordinaterne i
officielle kataloger.Man kan selvfÞlgelig ogsÄ definere et
andet koordinatsystem, hvor 90 grader er det punkt, som man til enhver tid har
lige over hovedet, og 0 grader er horisonten. Og sÄ kan man regne 360 grader
rundt fra nordretningen. Man kan godt angive stjerners position pÄ denne mÄde,
men sÄ Êndrer koordinaterne sig hele tiden, lige bortset fra Nordstjernen
(nĂŠsten, for den stĂ„r ikke helt prĂŠcis over jordens omdrejningsakse). I dette system kaldes âbreddegradâ for hĂžjde
(altitude) og âlĂŠngdegradâ for azimuth. Man kan observere en stjernes hĂžjde og
azimuth direkte ved hjÊlp af en vinkelmÄler og et sigtekompas, men det Êndrer
sig som sagt for minut for minut. De Êkvatoriale koordinater mÄ man slÄ op i et
katalog, et stjerneatlas, eller i vore dage i et program som Stellarium!Goâ fornĂžjelse pĂ„ himlen,
FinnR
brian-frandsen- Asteroid
Tak skal i have, for svarende. Det gjorde mig en del klogere, men der er stadig noget jeg ikke er helt med pÄ.
Az/Alt er simpel nok, 360 grader rundt fra Nord, og hÞjden er 0 grader i horisonten op til 90 grader lodret. Men der er stadig betegnelserne; apparent og geometric. Hvordan skal de forstÄes?Jeg har ogsÄ forstÄet princippet i det Êkvatoriale system, som er kordinatorne RA/DE, hvoraf l2000 sÄ mÄ vÊre de nyest justerede kordinator..Men hvad er sÄ forskellen pÄ dem og Timevinkel/DE? De ligner jo hinanden med time og grad indikaton, men de har ikke samme vÊrdi?Jeg forstÄr heller ikke helt hvordan at de Êkvatoriale kordinator altid er de samme (set bort fra de smÄ variationer). For hvis vi siger, at jeg f.eks. stiller ind pÄ jupitor, sÄ er jeg jo nÞd til at stille pÄ RA vinklen, for at fÞlge planeten. Deraf mÄ kordinaterne vel ogsÄ Êndrer sig?Mvh. Brian
Torben Taustrup- Neutron star
Apparant, eller den tilsyneladende position mÄ vel referere til atmosfÊrens brydning. Ligesom vand vil atmosfÊren afbÞje lyset.
Hvis du stikker en pind ned i vand, sĂ„ vil du opleve, at den slĂ„r et knĂŠk i overgangen mellem vand og luft. Noget tilsvarende oplever man, nĂ„r man observerer stjerner – lyset afbĂžjes, men dog ikke, hvis du observerer i Zenith.
Du er nĂždt til at forklare i hvilken sammenhĂŠng ordet “Geometric” bruges.
Koordinatsystemet er fastlĂ„st til himlen, men da Jorden roterer om sin akse, sĂ„ vil vi flytte os i forhold til koordinatsystemet – 15 grader i timen.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
brian-frandsen- Asteroid
Okay, ja det giver jo ogsÄ meget god mening. Men sÄ er geometric vel den korrekte kordinat, set bort fra synsforskydelser?
Jeg har lige zoomet lidt nÊrmere pÄ nedenstÄende billede, sÄ teksten er blevet lidt tydeligere, og samtidig sat et par pile pÄ de omtalte kordinater.Mvh.
Torben Taustrup- Neutron star
Ja, du har ret, geometric er den korrekte position og apparent er den som instrumentet skal stilles pÄ for at objektet er centreret.
PĂ„ den viste er det 34″ man skal pege hĂžjere.
Jo tÊttere du kommer ned pÄ himlen jo stÞrre er forskellen pÄ de to.
Den tilsyneladende diameter opgives ogsĂ„, og den mĂ„ sĂ„ vĂŠre et produkt af den afbĂžjningsforskel der er fra toppen til bunden af planeten – hvilket ikke er ret meget med den begrĂŠnsede udstrĂŠkning som den har.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
finnr- Main Sequence
Og sÄ er der
lige spĂžrgsmĂ„let om Jupiter:âJeg
forstÄr heller ikke helt hvordan at de Êkvatoriale koordinater
altid er de samme (set bort fra de smÄ variationer). For hvis vi siger,
at jeg f.eks. stiller ind pÄ Jupiter, sÄ er jeg jo nÞd til at stille pÄ RA
vinklen, for at fĂžlge planeten. Deraf mĂ„ koordinaterne vel ogsĂ„ ĂŠndrer sig?âSet med det
blotte Þje og smÄ kikkerter stÄr stjernerne altid det samme sted pÄ himlen og
har de samme koordinater (bortset fra de omtalte smÄ variationer, der skyldes
prĂŠcessionen â at Jorden rokker). Det er derfor, de ogsĂ„ kaldes âfiksstjernerâ.
I dag ved vi, at âfiksâ-stjernerne ikke er fikserede, men faktisk har en
egenbevĂŠgelse, den er dog ganske ubetydelig i et menneskeligt tidsperspektiv.Planeter,
derimod, bevĂŠger sig rundt pĂ„ himlen â de tuller en del rundt mellem
stjernebillederne. Det er fordi, de er i kredslÞb om solen. Det er Jorden ogsÄ,
og det giver de ydre planeter nogle ret spÞjse tilsyneladende bevÊgelser, nÄr vi
overhaler dem inden om: Det ser ud, som om de pludselig bevĂŠger sig baglĂŠns,
for efter et stykke tid atter at skifte retning. Man siger, at de udfĂžrer en âoppositionsslĂžjfeâ.Hvis man tror
at Jorden er universets centrum, er det yderst vanskeligt at forklare dette
fĂŠnomen. Men efter Kopernikus er det jo ikke noget problem! Men hvis Kopernikus
har ret, burde vi jo ogsÄ kunne se en lille forskel i stjernernes position,
afhÊngigt af om vi er pÄ den ene eller anden side af solen? Der er trods alt et
stykke vej mellem yderpositionerne, sÄ man skulle tro, at sigtevinklen til en
given stjerne Êndrede sig igennem Äret. Det gÞr den ogsÄ, men afstanden til
fiksstjernerne er sÄ stor, at det krÊver avanceret udstyr at mÄle denne
sÄkaldte parallakse. Det lykkedes fÞrst i 1830 og kan kun lade sig gÞre med
nĂŠre stjerner.Tycho Brahe
forsÞgte at observere dette med det blotte Þje og gigantiske vinkelmÄlere
sidst i 1500-tallet. Han fandt ingen parallakse og konkluderede, at Kopernikus nok
alligevel ikke havde ret.Trods
manglende parallakser blev astronomerne alligevel overbevist om det Kopernikanske
verdensbillede i lÞbet af 1600-tallet. Forklaringen pÄ planternes slÞjfer var simpelhen
sÄ enkel og indlysende, at man hellere ville acceptere at stjernerne var ufatteligt
langt vĂŠk en leve med uforklarlige planetbevĂŠgelser
FinnR
- Emnet 'Himmelkoordinater' er lukket for nye svar.