› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Hestehovedet – Visuelt
- Dette emne har 72 svar og 21 stemmer, og blev senest opdateret for 8 Ă„r siden af bengt. This post has been viewed 1367 times
-
ForfatterIndlĂŠg
-
10. december 2015 kl. 13:27 #139982
tom.aDeltager- Super Giant
Syd for Alnitak finder vi en svag gastÄge IC 434, tÄgen er sÄ svag at den for sig selv er temmelig uinteressant. Nej, det der gÞr IC 434 spÊndende, er at den fungerer som baggrund for en mÞrk tÄge, Barnard 33, bedre kendt som HestehovedtÄgen, fordi det er det tÄgen ligner.
Fordi IC 434 er sĂ„ fordĂžmt svagt er HestehovedtĂ„gen bedst kendt fra fotos. Folk med store teleskoper og tit med hjĂŠlp af filtre har dog set HestehovedtĂ„gen visuelt. Lidt roderi pĂ„ internettet har i tidens lĂžb bragt spredte beretninger frem, af folk som har set HestehovedtĂ„gen i mindre teleskoper. Helt ned til 8â eller 203 mm i spejldiameter og meget fĂ„ tilfĂŠlde endnu mindre teleskoper.
Velvidende dette og med et par mislykkes forsĂžg i baghovedet, fĂžrst med mit âkĂŠmpeâ 60 mm begynderteleskop tilbage i sidste halvdel af 80âerne og senere endnu med min 152 mm Schmidt-Newton, svingede jeg nu Mewlonâen ned syd for Alnitak. Intet at se! Og dog! BevĂŠgede jeg teleskopet fra side til side, sĂ„ kunne jeg faktisk se en meget svagt lysende tĂ„get stribe, som var relativ skarp pĂ„ Ăžstsiden og diffus mod vest. Tilmed var denne svage, svage stribe af lys placeret pĂ„ det rigtige sted blandt stjernerne. Holy smoke – IC 434!
Okay, nĂ„r jeg kan se IC 434, sĂ„ mĂ„ jeg ogsĂ„ kunne se HestehovedtĂ„gen. Men hvor hestehovedet var pĂ„ denne tĂ„get stribe af lys, det havde jeg glemt. Jeg kunne dog huske at Hestehovedet var tĂŠt pĂ„ NGC 2023, som var tydelig. Placerede nu synsfeltet sĂ„ den skarpe side af IC 434 lĂžb ned gennem midten af synsfeltet og NGC 2023 ude i kanten. ForĂžgede ogsĂ„ forstĂžrrelsen en smule til 86x, det gĂžr det nemmere at detekter lavkontrast detaljer. Sad nu og kiggede pĂ„ den svage stribe af lys i lang tid, intet at se. Efter en rum tid, dukkede der i flimrende glimt en mĂžrk plamage op midt i synsfeltet. En mĂžrk plamage som strakte sig ind foran IC 434, ja faktisk virkede plamagen i nogle af glimtene til at starte lidt Ăžst for den âskarpeâ Ăžstkant af IC 434. Det mĂ„tte vĂŠre HestehovedtĂ„gen, andet kunne det ikke vĂŠre!
En skitse blev kradset ned, for senere at kunne sammenlignes med et foto. Mens jeg skitserede, sÄ jeg mange gange i okularet, og hver gang var HestehovedtÄgen lidt nemmere at se, sÄ da jeg henved 22.30 pakkede teleskopet ned, var jeg allerede sikker pÄ, at det var HestehovedtÄgen som jeg havde set. Hvilket sammenligningen mellem skitse og foto ogsÄ bekrÊftede!
At se HestehovedtĂ„gen er faktisk lidt af et antiklimaks. For lige siden jeg sĂ„ et billede af tĂ„gen fĂžrste gang, tilbage i midten af 1980âerne, har jeg betragtet HestehovedtĂ„gen som et af de ultimative trofĂŠer indenfor visuel astronomi. Nu har jeg set tĂ„gen i et teleskop pĂ„ âsĂžlleâ 180 mm eller 7â, tilmed uden brug af filtre, sĂ„ hvad nu?
Heldigvis er der sÄ meget andet, flot, fascinerende og utroligt at kigge pÄ blandt stjernerne, sÄ den fÞlelse vil hurtig forsvinde, om ikke andet sÄ nÊste gang jeg kigger pÄ MÄnen.
P.S. Observation af HestehovedtÄgen gjorde jeg i gÄr d. 9. december omkring kl. 22, hvor Þsthimlen set fra MÞn stadig var klar
Tom A 2015-12-10 12:31:20
AvnĂž Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemĂžrket mĂždes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/10. december 2015 kl. 13:59 #139983
lindhardDeltager- Super Nova
Det er bare godkendt!
flot, Tom!
mvh
Lars10. december 2015 kl. 14:34 #139986
nhaaghDeltager- Super Giant
SĂ„dan Tom
Tillykke
Har selv prĂžvet i meget stĂžrre teleskoper uden held.
10. december 2015 kl. 19:18 #139989
clauskafDeltager- Nova
Det er heller aldrig lykkedes mig godt gÄet Tom
10. december 2015 kl. 20:15 #139990
allan_dystrupDeltager- Nova
Yes! Super godt gÄet, Tom!
Har selv pĂ„ to-do listen at se efter IC 434 med min 3″ refraktor — nok noget optimistisk, men…
Har ellers prÞvet at fange M74 fra min forstadsbaghave et par gange i den forlÞbne uge. Ikke optimale observationsforhold (god seeing, men kun middel transparens, med nogen skyglow). Er sikker pÄ, at mit stjernehop ramte mÄlet, men ingen tÄge at se, nothing, nada!!
Har du set M74 visuelt, — i givet fald med hviklet instrument og hvilke obs. forhold ? Nok ikke uden grund at O’Meara kalder den “The Phantom”…
Allan
PS: et H-Beta filter skulle jo Ăžge kontrasten pĂ„ Hestehovedet, men mĂ„ske er en 7″ for lille en apertur til at kunne udnytte dette ?
Allan_Dystrup 2015-12-10 19:28:38 10. december 2015 kl. 21:15 #139996
lindhardDeltager- Super Nova
M 74 er ikke nem.
Jeg sĂ„ den den 23. sep. 1990 i en 10″ Sct i halvdĂ„rligt vejr, hvor jeg noterede dette:
M 74, en galakse i Pisces, er svÊr at finde. Der er et sÞgekort i Burnham, men jeg passerede stedet flere gange uden at kunne se noget. Ved meget langsom sweeping kunne jeg ane en lille lysning i himmelbaggrunden, og efterhÄnden som Þjet vÊnnede sig til feltet, kunne jeg se mere. I 35 mm (71x) kunne jeg se en lille grÄ klat uden detaljer. Den var muligvis en anelse lysere i midten. Til venstre for galaksen, meget tÊt pÄ, stÄr to stjerner lodret over hinanden.
Det var i bylyset over Esbjerg.
Den 16. oktober 1990, hvor vejret var bedre, var jeg forbi igen:
M 74 er en galakse i Pisces. I 20 mm (125x) okularet er den en grÄ klat. I 26 mm (96x) kan anes, at den er rund. Ved bortvendt syn virker det, som om der er en klarere kerne. Jeg kan ikke se spiralarme eller lignende, men den har en stor udstrÊkning.
og igen 15. september 1991:
M 74 er i 20 mm en meget svag grÄ plet, jeg kan ane ved bortvendt syn. Der ligger to stjerner lodret lige til venstre for den. Der er flere stjerner rundt omkring i feltet. Galaksen kan ses direkte, men den er bedst ved bortvendt syn. Ingen detaljer.
Den er givetvis nemmere, hvis der er en mĂžrk himmel.
mvh
Lars10. december 2015 kl. 23:07 #140001
astrojensenDeltager- Neutron star
Det sidste fĂžrst:
M74 kan vĂŠre enten relativt nem eller usynlig. Den er LANGT mere afhĂŠngig af mĂžrk himmel, end af et stort teleskop. Jeg har set den bĂ„de i 8×40 prismekikkert og 63mm Zeiss Telemator. Jeg kan i reglen temmelig sikkert “grave” kerneomrĂ„det ud af himmelbaggrunden med 63mm Zeiss’en med 20x – 30x forstĂžrrelse, hvis himlen er rimelig OK, men for at se den, bare lidt mere end antydningsvis, i en mindre, hĂ„ndholdt prismekikkert skal forholdene vĂŠre exceptionelle.
I forhold er M101, som den ofte sammenlignes med, langt nemmere og den har jeg set utallige gange i prismekikkert, sĂ„gar endda i min 4×22! Selv i min 8×21 er den relativt nem at se, hvis himlen er klar og galaksen hĂžjt pĂ„ himlen. Den er nĂŠrmest lettere at se end M51, fordi den er langt stĂžrre. Dette gĂŠlder dog sikkert kun under en himmel fri for lysforurening. Galakser HADER lysforurening…
HestehovedtĂ„gen er det aldrig lykkedes mig at se. Jeg har heller ikke prĂžvet sĂ„ mange gange (men jeg har dog prĂžvet!) og det er sikkert en fejl. Ăn af grundene til, at jeg ikke har prĂžvet sĂŠrlig ihĂŠrdigt, er at den ikke kommer sĂ„ hĂžjt over horisonten her og jeg ofte er stĂŠrkt plaget af dis i den lave hĂžjde. Jeg kan nĂŠvne, at stjernebilledet Haren, der jo ligger under Orion, oftest er sĂ„ dĂŠmpet, at jeg kun lige akkurat kan skimte dets klareste stjerner med det blotte Ăžje… Forholdene bedres ofte meget pĂ„faldende sĂ„ snart man kommer lidt hĂžjere op end himlens ĂŠkvator. AltsĂ„ over HestehovedtĂ„gen…
Et par ord om filtre, da disse ogsÄ nÊvnedes: Om man kan udnytte et filter pÄ et givet instrument har som sÄdan intet med Äbningen at gÞre, men derimod med udgangspupillen! Dermed ogsÄ forstÞrrelsen og indirekte dermed f/forholdet og objektets klarhed. De fleste objekter, som man vil forsÞge at hale frem med et H-Beta eller O-III filter er svagere end himmelbaggrunden og krÊver stor udgangspupil, for at have tilstrÊkkelig klarhed til at man kan opfatte dem, selv med filtrering. En udgangspupil pÄ MINDST 3mm, og gerne mindst 4mm, er oftest et krav. For klarere objekter, som man egentlig godt kan se uden filter, men som man Þnsker at fremhÊve (for eksempel SlÞrtÄgen) eller hvor man Þnsker at fremhÊve visse detaljer i et klart objekt (f.eks. HÄndvÊgttÄgen), kan man uden problemer fravige denne regel og eksperimentere med endda ret hÞje forstÞrrelser. Virkelig store tÄger, som NordamerikatÄgen, kan man forsÞge at observere med et O-III filter holdt op foran hvert Þje, altsÄ kun med 7mm Äbning! (Man kan godt prÞve med ét filter, holdt foran det ene Þje, men sÄ skal man nok lukke det andet, da det ellers fÞles virkelig forvirrende).
Thomas, Bornholm
10. december 2015 kl. 23:17 #140003
astrojensenDeltager- Neutron star
I Ăžvrigt skal man smide alle gamle regler om hvad der kan ses med dit eller dat ud gennem vinduet. Visuel deep-sky er nĂŠsten 100% afhĂŠngig af personlig erfaring og trĂŠning samt observationsforholdene, sĂ„ der er nĂŠsten “fri jagt”, nĂ„r det gĂŠlder store objekter med lav lysstyrke. Her krĂŠves ikke store teleskoper, men erfaring og mĂžrk himmel.
Som eksempler kan nĂŠvnes, at HestehovedtĂ„gen er set med bĂ„de 40mm – 50mm prismekikkerter og 60mm teleskoper med lav forstĂžrrelse, begge dog med H-Beta filter fra mĂžrke lokationer. Derudover er nĂŠrmest alle de smĂ„ dvĂŠrggalakser i den lokale hob, der nĂŠsten alle er opdaget fotografisk, blevet set visuelt med endda forblĂžffende smĂ„ teleskoper og store prismekikkerter pĂ„ 80 – 100mm Ă„bning og 20 – 25x forstĂžrrelse. Det helt nye er visuelle observationer af Integrated Flux Nebula, der er ekstragalaktisk stĂžv, der svĂŠver i mĂŠlkevejens halo og belyst af mĂŠlkevejens lys. Dette er set med ultra-RFT teleskoper med sĂ„ smĂ„ Ă„bninger som 150mm!! Dette krĂŠver naturligvis helt ekstremt gode forhold.
Thomas, Bornholm
10. december 2015 kl. 23:31 #140005
tom.aDeltager- Super Giant
Tak skal I ha’
Allan_Dystrup wrote: …
Har du set M74 visuelt, — i givet fald med hviklet instrument og hvilke obs. forhold ? Nok ikke uden grund at O’Meara kalder den “The Phantom”…
Allan
Jeg har kun set M74 en enkelt gang, det var d. 21. oktober 1990 med min 80 mm Vixen og 42x forstĂžrrelse.
Observationen blev gjort fra nordspidsen af Salling, hvor der var og stadig er temmelig mĂžrkt.
Jeg skrev fĂžlgende noter:
M74 er nem at se som en stor tÄget plet, som er lidt klarere i midten. Ingen tydelig kant. Nem at finde. Formen pÄ M74 er rund.
AvnĂž Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemĂžrket mĂždes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/10. december 2015 kl. 23:32 #140006
viggo.tDeltager- Super Giant
Meget fin observation Tom. Selv har jeg aldrig set HestehovedtĂ„gen i min C14’er. Men hvis der bliver en stjerneklar nat (kan da hĂ„be) med en meget klar himmel skal det da prĂžves. Men nemt bliver det ikke.
Lars: Det er ikke nemt at fange M74 i by lys. Uanset kikkert stÞrrelse. SÄ godt gÄet.
MĂ„ske kan du stadig se M74 fra Esbjerg?
Egentlig skuffer M74 synes jeg, da den tager sig meget flot ud pÄ fotos.
Jeres eksempler viser jo med al tydelighed, at man kommer langt med tÄlmodighed og sans for detaljen.
mvh Viggo.
10. december 2015 kl. 23:49 #140008
lindhardDeltager- Super Nova
Tom A wrote: Syd for Alnitak finder vi en svag gastÄge IC 434, tÄgen er sÄ svag at den for sig selv er temmelig uinteressant. Nej, det der gÞr IC 434 spÊndende, er at den fungerer som baggrund for en mÞrk tÄge, Barnard 33, bedre kendt som HestehovedtÄgen, fordi det er det tÄgen ligner.
Fordi IC 434 er sĂ„ fordĂžmt svagt er HestehovedtĂ„gen bedst kendt fra fotos. Folk med store teleskoper og tit med hjĂŠlp af filtre har dog set HestehovedtĂ„gen visuelt. Lidt roderi pĂ„ internettet har i tidens lĂžb bragt spredte beretninger frem, af folk som har set HestehovedtĂ„gen i mindre teleskoper. Helt ned til 8â eller 203 mm i spejldiameter og meget fĂ„ tilfĂŠlde endnu mindre teleskoper.
Velvidende dette og med et par mislykkes forsĂžg i baghovedet, fĂžrst med mit âkĂŠmpeâ 60 mm begynderteleskop tilbage i sidste halvdel af 80âerne og senere endnu med min 152 mm Schmidt-Newton, svingede jeg nu Mewlonâen ned syd for Alnitak. Intet at se! Og dog! BevĂŠgede jeg teleskopet fra side til side, sĂ„ kunne jeg faktisk se en meget svagt lysende tĂ„get stribe, som var relativ skarp pĂ„ Ăžstsiden og diffus mod vest. Tilmed var denne svage, svage stribe af lys placeret pĂ„ det rigtige sted blandt stjernerne. Holy smoke – IC 434!
Okay, nĂ„r jeg kan se IC 434, sĂ„ mĂ„ jeg ogsĂ„ kunne se HestehovedtĂ„gen. Men hvor hestehovedet var pĂ„ denne tĂ„get stribe af lys, det havde jeg glemt. Jeg kunne dog huske at Hestehovedet var tĂŠt pĂ„ NGC 2023, som var tydelig. Placerede nu synsfeltet sĂ„ den skarpe side af IC 434 lĂžb ned gennem midten af synsfeltet og NGC 2023 ude i kanten. ForĂžgede ogsĂ„ forstĂžrrelsen en smule til 86x, det gĂžr det nemmere at detekter lavkontrast detaljer. Sad nu og kiggede pĂ„ den svage stribe af lys i lang tid, intet at se. Efter en rum tid, dukkede der i flimrende glimt en mĂžrk plamage op midt i synsfeltet. En mĂžrk plamage som strakte sig ind foran IC 434, ja faktisk virkede plamagen i nogle af glimtene til at starte lidt Ăžst for den âskarpeâ Ăžstkant af IC 434. Det mĂ„tte vĂŠre HestehovedtĂ„gen, andet kunne det ikke vĂŠre!
En skitse blev kradset ned, for senere at kunne sammenlignes med et foto. Mens jeg skitserede, sÄ jeg mange gange i okularet, og hver gang var HestehovedtÄgen lidt nemmere at se, sÄ da jeg henved 22.30 pakkede teleskopet ned, var jeg allerede sikker pÄ, at det var HestehovedtÄgen som jeg havde set. Hvilket sammenligningen mellem skitse og foto ogsÄ bekrÊftede!
At se HestehovedtĂ„gen er faktisk lidt af et antiklimaks. For lige siden jeg sĂ„ et billede af tĂ„gen fĂžrste gang, tilbage i midten af 1980âerne, har jeg betragtet HestehovedtĂ„gen som et af de ultimative trofĂŠer indenfor visuel astronomi. Nu har jeg set tĂ„gen i et teleskop pĂ„ âsĂžlleâ 180 mm eller 7â, tilmed uden brug af filtre, sĂ„ hvad nu?
Heldigvis er der sÄ meget andet, flot, fascinerende og utroligt at kigge pÄ blandt stjernerne, sÄ den fÞlelse vil hurtig forsvinde, om ikke andet sÄ nÊste gang jeg kigger pÄ MÄnen.
P.S. Observation af HestehovedtÄgen gjorde jeg i gÄr d. 9. december omkring kl. 22, hvor Þsthimlen set fra MÞn stadig var klar
Den mÄ vi da hellere prÞve.
Her er et par hjÊlpekort, hvis andre ogsÄ vil forsÞge. De passer fint til Toms beskrivelse:
mvh
Lars11. december 2015 kl. 09:38 #140025
allan_dystrupDeltager- Nova
Tak til Lars, Thomas og Tom for interessante beskrivelser af jeres M74 observationer!
NĂ„r Messier kunne se M74 fra paris i 1780 med en lille singlet refraktor, sĂ„ SKAL jeg bare kunne spotte den med min 80mm Vixen ved 30-40x fra min “semi dark site” i BĂžrstingerĂžd mose!
Her er hvad Messier citerer (oversat fra Mechain) om M74:
“This nebula does not contain any stars. It is quite broad, very dim, and extremely difficult to observe; it may be distinguished more accurately during fine frosts.”
Ku’ vi sĂ„ snart fĂ„ nogle frostklare vinternĂŠtter, tak!!
Allan
11. december 2015 kl. 11:28 #140027
tom.aDeltager- Super Giant
Lindhard wrote:
Den mÄ vi da hellere prÞve.
Her er et par hjÊlpekort, hvis andre ogsÄ vil forsÞge. De passer fint til Toms beskrivelse:
Her er skitsen fra i onsdags til sammenligning med sÞgekortene som Lindhard har lagt op. NGC 2023 og stjernerne SAO132351 og SAO132438 kan genfindes pÄ min skitse.
Skitsen som opringelig er lavet med blyant, er affotograferet, inverteret og kontrastjusteret i GIMP.
AvnĂž Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemĂžrket mĂždes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/11. december 2015 kl. 11:51 #140028
astrojensenDeltager- Neutron star
Det er en meget fin tegning! Meget virkelighedstro.
Thomas, Bornholm
11. december 2015 kl. 12:02 #140029
ulrik- Planet
Super observation og tegning.Tillykke !
MVH,Ulrik
-
ForfatterIndlĂŠg
- Emnet 'Hestehovedet – Visuelt' er lukket for nye svar.