Helix tågen's lille hemmelighed

[henrikDeltager Nova]

ESO har lige offentliggjort et billefde af Helix tågen: Rigtigt flot:

MEN; Går man ind på det fulde fulde 15megapixel billede (kun 1,2mb), vrimler baggrunden med galakser, som om den ligger foran en galaksehob.

Det er godt nok flot at se dem gennem en tåge som Helix.

[thomas Giant]

Orv ja, den er godt nok flot. Sikke mange “pillars of creation” der er rundt i kanten.

hmm… Hvorfor er der ikke noget tåge foran og bagved?

Er det et relativt tyndt lag af støv der er gået hul i?

Thomas2009-02-26 08:49:06

[soeren.vod Planet]

Hold da op – den er godt nok flot Jeg må have mig sådan en 2meter kikkert
Man kan jo slet ikke tælle hvor mange galakser der er bagved

Hilsen Søren

[thommyDeltager Giant]

Til Thomas,

Der er tåge foran og bagved – “skallen” i en planetarisk tåge er bare så tynd, at man kan se igennem den. At vi kan se skallen som en ring skyldes, at vi der ser igennem mere gas (synslinie parallel med gasskallen).

Det er ikke Pllars of creation man ser! Pillars of creation er tætte gasskyer der er under påvirkning af fotontrykket fra en eller flere nydannede stjerner. I Helixtågen bevæger gasskallen sig ud igennem det interstellare rum, hvor den af og til støder på forhindringer (en støvsky fx). Disse steder bremses noget af den ekspanderende gas op – det er det man kan se. Der er altså ikke stjernedannelse inde i Helixtågen!

Hilsen Thommy

[outlookDeltager Super Nova]

Helix tågen er jo en planetarisk tåge og der er som sådan ikke tale om “pillars of creation” i en vækblæst atmosfære fra en stjerne der er endt i en supernova eksplosion. Men strukturerne ses i Ørnetågen der ikke er en planetarisk tåge, men en struktur af søjler bestående af gas og støv. Søjlerne er flere lysår i længden. Ørnetågen er en nemlig en emissionståge. I Ørnetågen dannes nye stjerner. Helix forestiller en død stjerne i form af en hvid dværg, som har blæst de øverste lag af sig, akkurat som vores egen sol kommer til om ca. seks milliarder år. Den hvide dværg ligger i Helixtågen i stjernekonstellationen Vandmanden, 700 lysår fra vores solsystem, og i tågens centrum ses dværgen som en lille lysende prik. (Kilde: Illustreret Videnskab) Her et foto i infrarødt lys:

For få mio. år siden var den en stjerne med kometer og måske også planeter i omløb. Da stjernen døde, blev kun den varme kerne tilbage. Stjernen er omgivet af en rød støvring, som stammer fra de kometer, der oprindelig omgav stjernen. (Hvordan ved de det?) De lag, som stjernen kastede af sig, gav kometerne så meget fart på, at de begyndte at kollidere. Sammenstødene forvandlede med tiden kometerne til støv. Endnu udsender kernen tilstrækkeligt med energi til at oplyse de omkringliggende støvmasser, men om 10.000 år er det slut.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[wiebenDeltager Nova]

Totalt fedt billede.

Jeg syntes at små baggrundsgalakser i astrobilleder generelt giver billederne en ekstra dimmension. Det er som om det sætter det hele lidt i perspektiv. Det er ren astro-rock´n-roll det der!

[henrikDeltager Nova]

“er er altså ikke stjernedannelse inde i Helixtågen”

Det kan der sagtens være:

Husk på at netop novaer og supernovaer er de primære kilder til sekundære stjernedanelser

Den primære kilde er galaksearmenes rotation

Dvs. tyngdebølger der sætter stjernedannelser iigang og bla, skaber en række tunge stjerner der ikke lever længe og eksploderer i novaer/SN, som trigger en ny bølge af stjernedanelser. Nye stjerner og tåger lyser op og ses som galaksearme.

Når de er overstået og normaliseret er det vi opfatter som galakse armen passeret forbi de stjerner.

[thommyDeltager Giant]

Hej Henrik,

Det er rigtigt, at novaer og supernovaer kan sætte stjernedannelse i gang, men ikke tæt på det sted, supernovaen har været, da chokket fra en supernova skaber en stort set gas-fri boble. Det opsamlede interstellare medium opblandet med supernovaresten kan først danne stjerner, når gassen er relaxeret.

For Helixtågens vedkommende er den lysende gas, vi ser slet ikke “faldet nok til ro” endnu til at danne stjerner (selvom chokket fra dannelsen af en planetarisk tåge selvfølgelig ikke er lige så kraftigt som chokket fra en supernova)! Der kan altså ikke være nydannede stjerner inde i en planetarisk tåge.

Hilsen Thommy

[Forfatter]

Indlæg