- Dette emne har 123 svar og 24 stemmer, og blev senest opdateret for 13 Är, 7 mÄneder siden af johnni. This post has been viewed 4235 timesgade. This post has been viewed 4235 times
-
IndlĂŠg
-
jay- Main Sequence
MĂ„ske bruger I ikke ordene pĂ„ samme mĂ„de pĂ„ norsk. PĂ„ dansk bruges ordet “du” ofte helt pĂ„ samme mĂ„de som ordet “man”. Det er altsĂ„ lige sĂ„ normalt at bruge “du” nĂ„r man forklarer noget, selvom det slet ikke er den person man snakker med det drejer sig om. Det er sĂ„dan det skal forstĂ„s i den pĂ„gĂŠldende sĂŠtning, og ikke som nedsĂŠttende.
Kontekst betyder ogsÄ nÊsten alt. Det kommer an pÄ hvem man snakker med, hvordan samtallen i Þvrigt foregÄr, hvor godt man kender hinanden, og sÄ videre. SÄ kan man sige nÊsten hvad som helst, som hevet ud af sammenhÊng vil lyde forfÊrdeligt.
Derfor gĂ„r det ikke at hive en sĂŠtning fra andres samtale ud af sammenhĂŠng, og sĂ„ mene at det er nedsĂŠttende pĂ„ andres vejne. Og det er ikke fordi man ikke kan anmelde noget der ikke er rettet mod en selv, men der skal noget mere til. Ellers bliver det bare en unĂždvendig forstyrelse. Selv hvis der blev sagt direkte “du har et kedeligt liv”, sĂ„ synes jeg det er alt for lidt til at tĂŠnke pĂ„ at moderere. Ellers begynder det at blive svĂŠrt at have en almindelig samtale.
Jeg forstÄr i Þvrigt ikke holdningen om at alt skal vÊre sÄ sort eller hvidt, som at
enten sÄ bliver alt du rapporterer accepteret som du vil have
det, eller ogsÄ gider du slet ikke rapportere noget overhovedet. SÄdan kan det ikke fungere. Man kan aldrig vÊre 100% enige med nogen, og
uanset hvor stort et regelsÊt vi sammensÊtter, sÄ vil det ikke dÊkke
alle tilfĂŠlde og moderering vil oftest afhĂŠnge af en personlig
vurdering.jay 2010-05-12 11:09:52
jay- Main Sequence
hjertensfryd, det lyder nÊsten som om at vi skal lade vÊre med at rejse ud i rummet, fordi vi jo har masser af spÊnding her pÄ jorden allerede.
Det vi oplever her pÄ jorden er jo uafhÊngigt af jordens og solsystemets rejse gennem rummet. Det har ikke meget med en rumrejse at gÞre, da vi ingen kontrol har med denne rejse, og intet fÄr ud af den. Derfor mÄ det siges at vÊre en kedelig rejse. Ikke et kedeligt liv, men en kedelig rejse, da rejsen ikke giver os noget indhold.
mhansen- Nova
jay wrote: hjertensfryd, det lyder nÊsten som om at vi skal lade vÊre med at rejse ud i rummet, fordi vi jo har masser af spÊnding her pÄ jorden allerede.
Det vi oplever her pÄ jorden er jo uafhÊngigt af jordens og solsystemets rejse gennem rummet. Det har ikke meget med en rumrejse at gÞre, da vi ingen kontrol har med denne rejse, og intet fÄr ud af den. Derfor mÄ det siges at vÊre en kedelig rejse. Ikke et kedeligt liv, men en kedelig rejse, da rejsen ikke giver os noget indhold.
Det ville ogsÄ vÊre min vurdering. Men som sagt, mit indlÊg skal lÊse udelukkende med fysiske (mekaniske) Þjne. Da vil min overbevisning sige mig, at jorden ingen hastighed har, da den hele tiden havner tilbage i sit udgangspunkt. Derfor synes jeg det mÄ vÊre en kedelig rejse. Jeg ville jo heller ikke fÄ den helt store spÊnding ud af at gÄ rundt om DamhussÞen 20-30 gange i trÊk.
wieben- Nova
Uden henvisning til enmet i denne trÄd, vil jeg da lige sige at jorden har en hastighed i det stÞrre perspektiv. Nok er vi i kredslÞb om solen, men solen er jo i kredslÞb om mÊlkevejens centrum, som igen mÄ formodes at vÊre i kredslÞb omking massecenteret i vores lokale galaksehob, som igen er i kredslÞb om centeret i diverse super clusters osv.
Wieben 2010-05-12 13:55:26
mhansen- Nova
Det er rigtigt. Men nÄr vi er ude i det store perspektiv snakker vi ogsÄ sÄ store afstande, og dermed tidshorisonter, at vi ikke ville kunne bruge denne rejse til at opdage noget nyt, astronomisk set. Jeg vil stadig vove den pÄstand, at den nÊrmeste astronomiske store hÊndelse som vil finde sted i forbindelse med MÊlkvejens, og dermed Jordens, rejse i universet vil vÊre sammenstÞdet mellem MÊlkevejen og Andromeda galaksen. Og det er der jo trods alt en del mia. Är til, sÄ vidt jeg husker.
Og igen, hastigheden, indenfor fysikken afhÊnger jo af om vi har flyttet os til et nyt punkt. Hvis vi havner tilbage i udgangspunktet, er hastigheden 0. Vi har derimod hele tiden en fart, men de afhÊnger ogsÄ af forskellige matematiske variabler.Jeg kan jo ogsÄ godt tillade mig at udelukke Solens kommende nova fra planlÊgningen af mit liv, selvom det unÊgteligt vil ske.
Derfor tillader jeg mig at udelukke de variabler.
MHansen 2010-05-12 14:13:07
hjertensfryd- Planet
BjĂžrn T. JĂžnsson wrote: Vel, jeg bliver aldrig klog pĂ„ folks trang til at bruge nedsĂŠttende ord om andre – i dagligsprog. Hvis jeg gĂžr det, er det som regel med vilje og nĂžje overvejet. Men folk er forskellig. I min bog er enhver nedsĂŠttende kommentar om andre over stregen. Det har intet med takhĂžjde at gĂžre. TakhĂžjde har Ă„ gĂžre med at akseptere meninger, ikke vemmelig sprog! Hvis ikke man kan udtale en mening uden at bruge nedsĂŠttende ord om andre og/eller vemmelig sprog, bĂžr man la vĂŠre.
But I rest my case, som de siger over atlanteren.
Hej BjĂžrn,
jeg har og vil aldrig nedgĂžre eller latterliggĂžre folk i en debat og gĂžr det heller ikke i det daglige, men
at jeg kan komme til at bruge et sprog eller ord folk opfatter som
nedsĂŠttende, er jeg derimod pĂ„ ingen mĂ„de herre over.Her hvor jeg bor, bliver jeg kaldt “Odder”, som i almindelig dansk daglig
omtale opfattes som vĂŠrende nedsĂŠttende, nĂ„r der siges: “Din odder.”, men i dette
sammenhĂŠng er ordet “odder” ikke nedsĂŠttende, da jeg har gĂ„et pĂ„ Odder
HĂžjskole og gĂ„r tit og ofte med T-shorts med “Odder HĂžjskole” logo pĂ„.Jeg selv synes derimod, at det er nedsĂŠttende at betegne folketinget som en
bĂžrnehave, ikke over for MF’erne, men derimod over for bĂžrnene i en
bÞrnehave.SÄdan ser vi forskelligt pÄ tingene.
Skulle jeg fÞle mig trÄdt over tÊerne, i et debatforum, skulle jeg have
reageret tit og ofte, pÄ grund af den mÄde folk reagerer pÄ, over for
mine indlĂŠg. Ikke fordi jeg er nedsĂŠttende over for folk, men fordi jeg
har nogle synspunkter der ikke altid er til at fĂžlge eller acceptere,
ud fra de nugĂŠldende opfattelser af vort univers og dets fysik og her
taler jeg ikke om spiritualitet og lign.Jeg accepteret folks mÄde at reagere pÄ, fordi meget af den snak der
sker pÄ et debatforum, fÄr fÞlelserne frem og det er nemmere at fÞre
dem frem her, frem for hvis vi stod ansigt til ansigt med hinanden. Men
i fysisk kontakt med hinanden er det ogsÄ langt nemmere at korrigere og
rette hinanden og ikke mindst at gÞre sig hurtigere forstÄelig, fordi
vi ogsÄ har kropssproget til hjÊlp. Her er der kun det levende ord og
smiley’er.Med venlig hilsen
Lars Kristensen
hjertensfryd- Planet
MHansen wrote:
Det er rigtigt. Men nÄr vi er ude i det store perspektiv snakker vi ogsÄ sÄ store afstande, og dermed tidshorisonter, at vi ikke ville kunne bruge denne rejse til at opdage noget nyt, astronomisk set. Jeg vil stadig vove den pÄstand, at den nÊrmeste astronomiske store hÊndelse som vil finde sted i forbindelse med MÊlkvejens, og dermed Jordens, rejse i universet vil vÊre sammenstÞdet mellem MÊlkevejen og Andromeda galaksen. Og det er der jo trods alt en del mia. Är til, sÄ vidt jeg husker.
Og igen, hastigheden, indenfor fysikken afhÊnger jo af om vi har flyttet os til et nyt punkt. Hvis vi havner tilbage i udgangspunktet, er hastigheden 0. Vi har derimod hele tiden en fart, men de afhÊnger ogsÄ af forskellige matematiske variabler.Jeg kan jo ogsÄ godt tillade mig at udelukke Solens kommende nova fra planlÊgningen af mit liv, selvom det unÊgteligt vil ske.
Derfor tillader jeg mig at udelukke de variabler.
Du glemmer vidst, at alt hvad vi ved om universet, har Jorden som centrum. Alt hvad vi ser, ser vi her fra Jorden og det er vel ikke kedeligt?
Sidder vi i et rumfartÞj, som vi selv har bygget og rejser af sted med 27.000 km/s (1/10 c), sÄ vil der ogsÄ gÄ en rum tid, fÞr vi nÄr frem til bestemmelsesstedet og hvad skal vi sÄ foretage os i mellemtiden? Trille tommelfingre eller studere universet?
Et rumskib vi selv har bygget kender vi alle kringelkroge i, men hvad angÄr Jorden, sÄ ved vi jo faktisk ikke ret meget om den, selv om vi ved en masse om den og dens natur.
Jorden kan da kun vĂŠre lige sĂ„ interessant – som en planet, som alle andre planeter, den er bare ikke sĂ„ interessant, fordi den er lige ved hĂ„nden eller fĂždderne. Det er jo altid naboens grĂŠsplĂŠne der er grĂžnnere end ens egen grĂŠsplĂŠne.
Det er altid det vi ikke kan nĂ„ der er mest spĂŠndende. Det legetĂžj vi har leget med i flere Ă„r er kedeligt, men nĂ„r vi pludselig kan fĂ„ fingre i nabodrengens legetĂžj, som jo er langt mere spĂŠndende – sĂ„h!!. SĂ„dan er det jo ogsĂ„ inden for fysik og dertil ogsĂ„ astronomien.
Jeg synes blot vi ikke skal glemme, at Jorden er lige sÄ spÊndende og dertil overraskende, som resten af universet. Vi kan lÊre meget om resten af universet ved at studere Jorden, hvis vi tager udgangspunkt i, at Jorden er en del af universet og ikke omvendt.
Universet er jo ikke uden for Jorden. Jorden er en del af universet. Vi skal med andre ord lÊre at se pÄ os selv som vÊrende rumvÊsner. Men rumvÊsner er vÊsner jo fÞrst, nÄr de befinder sig uden for Jorden, men det er jo ikke rigtigt, set i et universelt syn.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mhansen- Nova
hjertensfryd wrote:
Du glemmer vidst, at alt hvad vi ved om universet, har Jorden som centrum. Alt hvad vi ser, ser vi her fra Jorden og det er vel ikke kedeligt?Det er ellers min opfattelse at naturvidenskaben har brugt flere Ärtier pÄ at komme vÊk fra den beskrivelse. At alt hvad vi ved og kender til, ikke har jorden som centrum. De fleste af vores opdagelser udgÄr fra jorden eller udstyr i kredslÞb om jorden, ja.
Bortset fra det sÄ synes jeg faktisk det er ganske hyggeligt, nÄr du
ikke kommer med fuldstĂŠndig u-underbyggede selvopfundne teser, at
diskutere astrofysik med dig. Men du bliver altsÄ nÞdt til at diskutere
pÄ videnskabens prÊmisser, nÄr det nu er videnskab vi diskuterer.Og nej, det vi ser fra jorden er da bestemt ikke kedeligt. Men vi har trods alt kun én mÄde at studere de galaktiske objekter pÄ og det er det elektromagnetiske spektrum. Og det er faktisk, overordnet set, en ret ringe videnskabelig beskrivelse. Men det er dén beskrivelse astronomerne har at arbejde med og derfor har man forsÞgt at forfine resultaterne, sÄ det inkludere sÄ mange dele af EM spektret som muligt. Men der er da vist ingen der er uenig med mig i at man lÊrer meget mere om Mars natur ved at anlÊgge baser og kortlÊgge planeten, frem for at observere planeten og undersÞge den via droner.
hjertensfryd wrote:
Et rumskib vi selv har bygget kender vi alle kringelkroge i, men hvad angĂ„r Jorden, sĂ„ ved vi jo faktisk ikke ret meget om den, selv om vi ved en masse om den og dens natur.Jorden kan da kun vĂŠre lige sĂ„ interessant – som en planet, som alle andre planeter, den er bare ikke sĂ„ interessant, fordi den er lige ved hĂ„nden eller fĂždderne. Det er jo altid naboens grĂŠsplĂŠne der er grĂžnnere end ens egen grĂŠsplĂŠne.
For
en geolog eller en biolog, er jorden det mest interessante objekt at
studere, da det er det eneste vi sÄdan rigtig kan studere. Men for en
astronom er jorden blot en klode ud af usandsynligt mange andre. Faktisk
er den, astronomisk set, en af de mest uinteressante planeter, for det
er den vi ved mest om. For en exobiologi vil jorden sandsynligvis vĂŠre
udgangspunktet for tanken om at er der liv pÄ jorden, kan der ogsÄ vÊre liv andre steder i universet. Men at benytte jorden som skabelon for livet generelt set, er mest af alt en sandsynlig spekulation.hjertensfryd wrote:
Det er altid det vi ikke kan nĂ„ der er mest spĂŠndende. Det legetĂžj vi har leget med i flere Ă„r er kedeligt, men nĂ„r vi pludselig kan fĂ„ fingre i nabodrengens legetĂžj, som jo er langt mere spĂŠndende – sĂ„h!!. SĂ„dan er det jo ogsĂ„ inden for fysik og dertil ogsĂ„ astronomien.Det er altid det vi kender mindst til, der er det mest interessante. Det har intet med at gĂžre om hvilket legetĂžj der er det mest interessante, sĂ„dan er videnskabernes natur. Det er begrĂŠnset for hvor lang tid man kan konstatere at der findes protoner, neutroner og elektroner. PĂ„ et tidspunkt bliver man nĂždt til at tage skridtet videre og undersĂžge partiklerne og deres natur. Det er det ukendte der er mest interessant. Og sĂ„dan skal det da ogsĂ„ vĂŠre. Ellers ville videnskaben jo ikke lĂŠngere vĂŠre progressiv, men bare statisk.
hjertensfryd wrote:
Jeg synes blot vi ikke skal glemme, at Jorden er lige sÄ spÊndende og dertil overraskende, som resten af universet. Vi kan lÊre meget om resten af universet ved at studere Jorden, hvis vi tager udgangspunkt i, at Jorden er en del af universet og ikke omvendt.Det kommer da i den grad an pÄ hvilken synsvinkel du anlÊgger. Hvis du antager at liv andre steder i rummet mÄ vÊre underlagt de samme forudsÊtninger som mennesket, sÄ ja. Men bare pÄ jorden har vi jo opdaget at liv kan eksistere uden ilt. Faktisk er ilt toksisk for visse arter af bakterier. SÄ livet pÄ jorden fortÊller ikke noget om livet i universet uden en bagvedliggende forestilling. Og det er jo i sagens natur mere eller mindre spekulationer.
AnlÊgger vi derimod en partikelfysisk vinkel, sÄ er det rigtigt at vi kan lÊre rigtig meget om resten af universet, ved at studere elementarpartiklerne. Som det sÄ flot hedder, jo mere vi ved om de mindste dele af universet, jo mere lÊrer vi om de stÞrste. Derfor glÊder det ogsÄ en fyr som mig rigtig meget at der nu er oprettet en forskningslinie pÄ KU, som arbejder med astro-partikelfysik. Men disse partikler er jo ikke sÊregne for jorden. Vi kunne lÊre lige sÄ meget om quarker, fotoner, fermioner, bosoner osv. ved at anlÊgge CERN pÄ Mars.Og igen. Astronomer arbejder med universet som hele. Og i den forbindelse er jorden, ja endda solen, bare en plet ud af millioner andre. Faktisk er solen en ganske almindelig, lettere kedelig, mellemstor type G stjerne, som lever et relativt fredsommeligt langt liv og afslutter dette pÄ en fredsommelig mÄde.
Tager man derimod en kÊmpestor type O eller B stjerne pÄ +20solmasser, sÄ vil tingene set helt anderledes ud. Her vil den leve et kort liv hvor den brÊnder usandsynligt kraftigt og nÄr den skal ende sine dage, sÄ sker det i en voldsom udslÞsning af energi, som muligvis vil fÞre til skabelsen af nogle af astronomiens mystiske objekter, nemlig neutronstjerner eller sorte huller.Det virker her som om du beskriver naturvidenskaben som én. Naturvidenskab. Men der findes jo ufattelig mange specialiseringer indenfor naturvidenskaben. De klassiske fag som fysik, kemi, biologi og geologi, kan jo inddeles i mange mindre dele som astrofysik, astrobiologi, kemisk fysik, fysisk kemi, biokemi, geofysik og derudaf. Hvad der muligvis er ufattelig interessant i en geofysisk sammenhÊng er mÄske ligegyldigt i en astrofysisk sammenhÊng. Og dette forum hedder jo trods alt ASTRO-forum og ikke GEO-Forum, selvom der kommer mange indlÊg af forskellig art, ikke mindst hedder trÄden ogsÄ generel astronomi.
hjertensfryd wrote:
Universet er jo ikke uden for Jorden. Jorden er en del af universet. Vi skal med andre ord lĂŠre at se pĂ„ os selv som vĂŠrende rumvĂŠsner. Men rumvĂŠsner er vĂŠsner jo fĂžrst, nĂ„r de befinder sig uden for Jorden, men det er jo ikke rigtigt, set i et universelt syn.Nej, universet ligger ikke udenfor jorden. Og der er da ingen astronom med respekt for sig selv, der ville give jorden en sĂŠrstatus som planet. Jorden er bare sĂ„ “heldig” at den ligger det rigtige sted i forhold til temperatur og stofsammensĂŠtning. Med hensyn til rumvĂŠsener, sĂ„ er det vist bare et spĂžrgsmĂ„l om hvordan man benytter terminologien. Almindeligvis betyder rumvĂŠsener jo det samme som extraterrestiale vĂŠsener.
Men, det Êndrer jo stadig ikke ved det faktum at vi ikke bare kan trykke pÄ en knap og vupti, sÄ er jorden i omlÞb om Proxima Centauri, i stedet for solen. For at undersÞge andre dele af universet, med andre metoder end observering vha. EM spektret, bliver vi nÞdt til at rejse ud med skibe af forskellig art. Skal vi udenfor solsystemet er det endda klart at vi ikke kan klare os med konventionelle raketter.
MHansen 2010-05-17 14:54:00
svend68- Main Sequence
KĂŠre jay.
NĂ„r der skrives du, menes der du.NĂ„r der skrives man menes der alle i almindelighed.SĂ„ at bruge du form kan kun opfattes som rettet moden bestemt person.Og til BjĂžrn.Jeg er helt enig.Man skal ikke bruge nedsĂŠttende ord om andre.Svend
jay- Main Sequence
svend68 wrote: KĂŠre jay.
NĂ„r der skrives du, menes der du.NĂ„r der skrives man menes der alle i almindelighed.SĂ„ at bruge du form kan kun opfattes som rettet moden bestemt person.Og til BjĂžrn.Jeg er helt enig.Man skal ikke bruge nedsĂŠttende ord om andre.SvendDet er ganske enkelt forkert. Det er muligt at du opfatter det sĂ„dan, men det gĂžr de fleste andre mennesker ikke. “du” bliver brugt i samme mening som “man” af de fleste mennesker i daglig tale. SĂ„dan er realiteterne.
mhansen- Nova
jay wrote:
KĂŠre jay.
NĂ„r der skrives du, menes der du.NĂ„r der skrives man menes der alle i almindelighed.SĂ„ at bruge du form kan kun opfattes som rettet moden bestemt person.Og til BjĂžrn.Jeg er helt enig.Man skal ikke bruge nedsĂŠttende ord om andre.SvendDet er ganske enkelt forkert. Det er muligt at du opfatter det sĂ„dan, men det gĂžr de fleste andre mennesker ikke. “du” bliver brugt i samme mening som “man” af de fleste mennesker i daglig tale. SĂ„dan er realiteterne.
Det er nemlig desvĂŠrre lidt forkert. Normalt nĂ„r man skriver du, efterfulgt af et navn, henvises der til en bestemt person. Eller hvis man tidligere har henvendt sig specifikt. Men i mange lĂŠrebĂžger kan sĂŠtningen “So when you look at the sky at late night….” henvises selvfĂžlgelig til mig som lĂŠser, men ikke til mig som person. Bogen er jo ikke henvendt til mig alene, men alle som kĂžber og lĂŠser bogen. Og nu kunne jeg jo sĂ„ bare sige, at jeg er dansklĂŠrer og derfor har ret. Men det ville pĂ„ ingen mĂ„der vĂŠre sandt. Jeg har dog lidt forudsĂŠtninger for at komme med mine udtalelser.
svend68- Main Sequence
Nu er der jo her ikke tale om at nogen har kĂžbt en bog, men en person som citerer noget som en anden har skrevet og henvender sig direkte til vedkommende.
Og hvis jeg kÞber en bog med vejledning om f.eks. pileflet, sÄ henvender bogens forfatter sig med brug af du direkte til mig og ikke min nabo som ikke har kÞbt bogen og ellers ikke pÄ nogen mÄde er intereseret i det pÄgÊldene emne.Og at du er dansklÊrer giver bestemt ikke dig ret, som du selv pÄpeger.Mvh.Svend
mhansen- Nova
svend68 wrote: Nu er der jo her ikke tale om at nogen har kĂžbt en bog, men en person som citerer noget som en anden har skrevet og henvender sig direkte til vedkommende.
Og hvis jeg kÞber en bog med vejledning om f.eks. pileflet, sÄ henvender bogens forfatter sig med brug af du direkte til mig og ikke min nabo som ikke har kÞbt bogen og ellers ikke pÄ nogen mÄde er intereseret i det pÄgÊldene emne.Og at du er dansklÊrer giver bestemt ikke dig ret, som du selv pÄpeger.Mvh.SvendJa, men der menes stadig dig som lÊser og ikke dig som person. Bogen er jo ikke kun henvendt til dig, men som sagt alle der lÊser den. At medtage andre som ikke lÊser den, er jo en ligegyldig oplysning. Sagt pÄ en anden mÄde. Hvis en forfatter bruger ordvalget du i en bog, mener han/hun jo ikke til mig, Michael Hansen, men til den der nu sidder med bogen. PÄ denne mÄde kan du bruge ordet du uspecifikt og specifikt.
Jeg er temmeligt sikker pĂ„ at Lars K’s indlĂŠg er rettet mod mig, da han citerer mig og dermed ogsĂ„ svarer mig. Ergo bruger han du i en specifik sammenhĂŠng. Men snakker vi overordnet, kan man godt bruge ordet du, uden at der menes henvendt til en specifik person (ved navn).
Jeg bruger eksempelvis du i min kommende EQMOD bog. Men jeg henvender mig jo til en uspecifik person, lĂŠseren, da jeg reelt ikke kan vide hvem det er. Skriver jeg derimod et brev eller indlĂŠg til en bestemt person, henvender jeg mig jo specifikt til denne person og ikke personer overordnet set.
jay- Main Sequence
For det fĂžrste sĂ„ kan man sagtens snakke direkte til en person, skrive et indlĂŠg til en person, citere personen, og bruge ordet “du” helt som man bruger ordet “man”. Det er helt normalt at bruge det sĂ„dan.
For det andet, sÄ uanset hvordan man opfatter det, er det indlÊg det drejser sig om her ikke noget at klage over. Hvis den slags skal modereres bliver normal samtale umulig og forum ubrugeligt.
Den fulde sĂŠtning der blev skrevet var:
“SĂ„ synes du vor rejse med Jorden er kedelig, sĂ„ kan det da kun vĂŠre
fordi dit eget liv er kedeligt, for det er jo dit eget liv du skal
opleve under rejsen, om sÄ den foregÄr her pÄ Jorden eller i rummet, pÄ
eller uden for Jorden.”Man skal virkelig vĂŠre ude efter at finde noget stĂždende, for at finde denne sĂŠtning stĂždende.
Og selvfĂžlgelig kan man ikke bare hive den fĂžrste del af sĂŠtningen ud af sammenhĂŠng som BjĂžrn gjorde og sige at det taler for sig selv:
“SĂ„ synes du vor rejse med Jorden er kedelig, sĂ„ kan det da kun vĂŠre
fordi dit eget liv er kedeligt […]“SammenhĂŠngen betyder alt.
jay 2010-05-18 11:15:29
mhansen- Nova
Vi er vist kommet ret langt vÊk fra selve emnet i denne trÄd. Men for at afslutte omkring disse indlÊg af Lars, sÄ mener jeg at Lars blot udtrykker en mening, hvori han mener at hvis jeg ikke synes at rejsen med jorden (omkring solsystemet) er interessant, sÄ mÄ jeg have et kedeligt liv. Det er helt i orden at han mener det. Ud fra mit synspunkt er rejsen omkring solsystemet akkurat lige sÄ interessant at undersÞge, som at sidde og vente pÄ at vandet koger.
Jeg synes vi skal passe pÄ med ikke at vÊre for stuerene og politisk korrekte. SÄlÊnge jeg ikke bliver nedgjort personligt, sÄ mÄ man da mene hvad som helst om mig. Husk pÄ at Lars siger jo ikke at mit liv er kedeligt. Blot at det ud fra hans mÄlestok mÄske virker kedeligt.
For at vende tilbage til trĂ„den. Jeg tror ikke pĂ„ noget ala Star Trek hvor rumvĂŠsener i det fjerne observerer jorden og afventer at vi opnĂ„r et modenhedsniveau, fĂžr de tager kontakt til os. Jeg forestiller mig ganske enkelt at der findes liv ude i rummet og at det nĂždvendigvis mĂ„ vĂŠre underlagt de samme love som os. Derfor forestiller jeg mig at de eksisterer i en sĂ„dan afstand at de simpelthen ikke har haft mulighed for at besĂžge os endnu. Vi har jo undersĂžgt en hel del exoplaneter som umiddelbart ikke virker til at kunne opretholde liv bare tilnĂŠrmelsesvis som vi kender det. Jeg er ogsĂ„ uenig med de konspirationsteorier der mener at der har vĂŠret extraterrestiale vĂŠsener pĂ„ jorden i lang tid, at de lever i blandt os, at regeringer enten har udfĂžrt eksperimenter med ET’er eller at de ligefrem har et samarbejde med dem.
Jeg er ogsÄ af den helt klare opfattelse at interstellare rejser ikke er muligt med de konventionelle midler vi har til rÄdighed. Der mÄ nÞdvendigvis en ny teknologi til som vi ikke praktisk talt kan benytte endnu. Eksempelvis har Miguel Alcubierre jo lavet ganske fine beregninger omkring muligheden for at warpe rummet, sÄledes at et rumskib vil kunne aflÊgge meget store afstande, uden selv at bevÊge sig v>c.
- Emnet 'Hawking advarer' er lukket for nye svar.