- Dette emne har 123 svar og 24 stemmer, og blev senest opdateret for 13 Är, 7 mÄneder siden af johnni. This post has been viewed 4238 timesgade. This post has been viewed 4238 times
-
IndlĂŠg
-
astrojensen- Neutron star
Jeg kan vitterligt ikke se noget galt i at spise et dyr. Der er utallige former for rovdyr i naturen, rovdyr der sÞrger for at holde planteÊdernes antal under kontrol. Hvorfor skulle vi sÄ ikke ogsÄ have lov til at spise dyr?
Det jeg ikke bryder mig om er industrialiseringen i vores opdrÊt af dyr. jeg er uddannet landmand og jeg bryder mig virkelig ikke om de enorme, industrialiserede landbrug som er sÄ moderne i dag og Þnsker faktisk ikke lÊngere at have noget med det at gÞre.
NĂ„, det var et lille sidespring i denne fascinerende diskussion.
Thomas, Bornholm
heman- Moon
Larry King havde debat omkring Hawkings udtalelser, hvor Michio Kaku, David Brin, Dan Akryod og Seth Shostak deltog.
Som sĂŠdvanlig synes jeg Michio Kaku og David Brin gĂžr det fantastisk. Dog bryder jeg mig ikke om Seth Shostak. Af en eller anden grund bryder jeg mig ikke om den mand.Hvad Dan Akryod laver i interviewet fatter jeg ikke, men han er da meget sjov
ctj- Planet
Astrojensen wrote:
Det jeg ikke bryder mig om er industrialiseringen i vores opdrÊt af dyr. jeg er uddannet landmand og jeg bryder mig virkelig ikke om de enorme, industrialiserede landbrug som er sÄ moderne i dag og Þnsker faktisk ikke lÊngere at have noget med det at gÞre.Thomas
Enig..
mhansen- Nova
Menneskets stÞrste bedrift som race er uden tvivl beherskelsen af vÊrktÞj. Og dette er ikke et enkeltstÄende fÊnomen. Rigtig mange dyr mestrer det at benytte vÊrktÞjer og man kan kun spekulere pÄ hvor lÊnge der gÄr fÞr de er pÄ hÞjde med det tidlige menneske.
Jeg er ogsÄ godt og grundigt trÊt af den fortolkning af Darwins sÊtning. Han mente nemlig bestemt ikke at det er den person som er fysisk stÊrkest eller besidder vÊrktÞjet til at overrumple sin fjende. Han mente at den race eller del af racen, som er bedst til at tilpasse sig sine omgivelser og overkomme sine udfordringer, er den som ganske enkelt kan overleve til at formere sig. Dermed er det den bedst tilpassede der overlever.
Mennesket er ogsÄ helt specielt pÄ det omrÄde, at det ikke kun er i stand til at se sig egen eksistens, men at se ud over sin egen eksistens. Vi mennesker fanger ikke bÞfler, for at spise, sÄ vi kan overleve. Eller har sex for at vi kan formere os. Vi kan indgÄ i komplicerede sociale strukturer pÄ tvÊrs af disse instinker. Eksempel kan jeg sagtens snakke med en pige uden at overtale hende til at vi skal parre os. Ligeledes har mennesket Þnsker om sin tilvÊrelse. Vi kan skue fremad og se konsekvensen af vores handlinger og handle i overenstemmelse. Samtidig kan vi skue tilbage og se konsekvensen af vores handlinger og pÄ denne mÄde ogsÄ afstemme vores kommende handlinger.
mhansen- Nova
CTJ wrote:
Det jeg ikke bryder mig om er industrialiseringen i vores opdrÊt af dyr. jeg er uddannet landmand og jeg bryder mig virkelig ikke om de enorme, industrialiserede landbrug som er sÄ moderne i dag og Þnsker faktisk ikke lÊngere at have noget med det at gÞre.
Thomas
Enig..
Jeg er ligeledes ogsÄ helt enig. Men jeg kan ogsÄ sagtens se det ud fra det synspunkt at i en konkurrenceprÊget industri, bliver man nÞdt til at arbejde for at kunne overleve. Og hvis en polsk landmand kan sÊlge en gris for eks. 200 kr (Et belÞb grebet helt ud i luften), hvor moralen og etikken omkring brugsdyr er at jo flere, jo bedre, no matter what, sÄ kan en dansk landmand ikke overleve ved at opdrÊtte dyr til en salgspris af 600 kr grisen. SÄ mÄ han jo spare et eller andet sted og det letteste er jo nok dyrenes velfÊrd og slagteprisen. SÄ i sidste ende stor landmandens valg jo nok imellem at behandle dyrene skidt eller dreje nÞglen om. Ikke at alle gÞr det pÄ denne mÄde, bestemt ikke.
MÄske er dette bare en mÄde at fortÊlle at Danmarks tid som landbrugs nation er ved at vÊre ovre. I dont know..
BjÞrn SandÄker- Neutron star
Jo, men hvis griseopdrÊtterne i Polen vinder og fÄr markedet, sÄ skrur de antagelig op prisen efter hvert, slik at danske landmÊnd igen kan blive konkurrancedygtige. SÄ til syvende og sidst handler dette om at polakker og dansker er pÄ omtrent samme nivÄ i levestandard, lÞnninger og kostnader. Jeg er ikke i tvivl om at EUs indre marked bliver mer homogent jo lÊngre tid der gÄr, men de nye EU-medlÊmmer mÄ fÄ tid at tilpadse sig Europas Þkonomi.
Mvh,
BjĂžrn
rune.cb.- Super Nova
Her ser det ut som diskusjonen er iferd med Ă„ bevege seg ut pĂ„ fullstendig ville veier! Jordbruket i Polen har da ingenting med denne trĂ„den Ă„ gjĂžre …..
Vedr. uttalelsen til Hawking:Jeg er enig med ham at det i utgangspunktet bĂžr advares og ropes et varsku, mot “kontakt” med slike vesener da vi ikke vet hvilke hensikter de evt. mĂ„tte ha, fĂžr man med sikkerhet vet at de ikke er ondsindige, men kun har positive og vennlige hensikter.Det er imidl. svĂŠrt fristende Ă„ trekke en analogi/parallell til et annet fenomen hva angĂ„r “kontakt” med menneskeheten. Dette er ikke noen interplanetarisk kontakt som Hawking sikter til, men et slags kontrollsystem for den menneskelige bevissthet, her pĂ„ vĂ„r egen planet. Iflg. den franske vitenskapsmannen Jaques VallĂ©e (medlem av Det Usynlige Kollegium), finnes det et kontrollsystem i vĂ„r egen hjerne som representerer en psykisk realitet eller Ă„penbaring iform av fremmede vesener (sĂ„kalte “stemmer”) vi egentlig ikke vet hva er.Denne psykiske Ă„penbaringen fremtrer som en slags sjette sans for svĂŠrt mange mennesker og er ikke et fenomen man Ăžnsker skal vĂŠre tilstedet. Jeg er selv berĂžrt av dette fenomenet og kan ikke akkurat si at disse impulsene er ensidig godartet eller vennligsinnet. De representerer bĂ„de positive og destruktive sider (kanskje spes. det siste). De kan bĂ„de skade og drepe folk!Det finnes mange teorier pĂ„ hva dette egentlig kan vĂŠre (bĂ„de parapsykologiske og medisinske), men ingen vitenskapen vet pr. dags dato hva dette egentlig er.Det bĂžr kanskje nevnes at 2 % av verdens befolkning (dvs. ca. 12 millioner mennesker) har denne lidelsen helt eller delvis iform av slike impulser. Det blir stadig flere!Dette kontrollsystemet ligner svĂŠrt mye pĂ„ et diktatursystem, der “kilden” eller tilstedevĂŠrelsen av fenomenet, Ăžnsker Ă„ overvĂ„ke og kontrollere individet (noe i likhet med KGB i det gamle Sovjetunionen). Dette er ikke spes. hyggelig og er vel heller en krenkelse av menneske som individ og art.Hawking advarer nok med rette med sine uttalelser, men man behĂžver ikke Ă„ gĂ„ lenger enn til vĂ„r egen bevissthet, for Ă„ finne “vesener” som det ogsĂ„ bĂžr advares mot! De kan vĂŠre bĂ„de farlige og skadelige.Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
BjÞrn SandÄker- Neutron star
Har du stemmer i hodet, Rune? Hvordan arter det seg, og hva sier de?
Mvh,
BjĂžrn
rune.cb.- Super Nova
Ja BjĂžrn, jeg har stemmer i hodet! Hvordan det arter seg, vil jeg ikke kommentere her pĂ„ forumet. Det egner seg ikke “public” …..
La meg imidl. si det slik:Det omtalte Usynlige Kollegiet over, bestĂ„r av fremtredende vitenskapsfolk fra hele verden. Disse folkene forsker pĂ„ om det kan vĂŠre en sammenheng mellom Ufo-fenomenet og vĂ„r menneskelige hjerne (bevissthet). De mener det kan vĂŠre en sammenheng her!Det er jo ikke bevist at disse “flyvende blikkboksene” eksisterer rent offisielt, men det antydes at denne “fremmede bevisstheten” (jfr. det jeg skrev over) kan eksistere i en annen eller hĂžyere dimensjon (en slags paralellverden til vĂ„r egen virkelighet). Disse vesnene kan da ha en bemerkelsesverdig evne til Ă„ intervenere/pĂ„virke den menneskelige hjernen pĂ„ forskjellige mĂ„ter.Edit: Ok, jeg kan si noe. SvĂŠrt mye av det disse stemmene sier, gĂ„r i hovedsak ut pĂ„ Ă„ “plante ord” i bevisstheten som ikke har noe med virkeligheten Ă„ gjĂžre. De bruker ekstreme ord/ytterpunkter for Ă„ fjerne tankene fra den man egentlig er som person. De Ăžnsker pĂ„ denne mĂ„ten Ă„ lage en psykotisk virkelighet iform av vrangforestillinger, som ikke har noe med virkeligheten Ă„ gjĂžre.Rune CB. 2010-05-04 12:39:30 Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
hjertensfryd- Planet
RumvÊsner der allerede kan nÄ os er ikke ondsindet, for da ville de for lÊngst have vist deres ondskab.
Er det rumvÊsner der ikke kan nÄ os, men stadigvÊk er pÄ et teknologisk niveau som vort, vedrÞrende rejser i rummet, sÄ taler vi om helt andre forhold, for vi mÄ formode, at de kan have samme gode/dÄrlige hensigter som vi mennesker tilsyneladende fremviser. Vi vil jo udnytte rummet til profit, fuldstÊndig hÊmningslÞst. Vi opfÞrer os, som om vi kan tage alt med os, nÄr vi dÞr og helst gerne have alt sÄ lÊnge vi lever.
Det kunne vÊre spÊndende at lÊse svar pÄ nedenstÄende:
Hvad vil vi med Jorden og resten af solsystemets planeter?
Hvad vil vi egentlig med det liv vi lever?
Hvad vil vi med andres liv?Har vi individuelt tÊnkt pÄ, hvad vi egentlig vil med vort eget liv og om vi er tilfredse med den mÄde vi fÞlger med resten af den gruppe vi reelt tilhÞrer?
Er det den rigtige mĂ„de vi i fĂŠllesskab – som menneskehed – fĂžrer os frem pĂ„?
Har vi individuelt tĂŠnkt pĂ„ at ĂŠndre pĂ„ tingene, ikke politisk – men med dine muligheder for selv at Ăžve indflydelse gennem dine egne personlige handlinger?
Vi er – som sagt tidligere – selv pĂ„ rejse i rummet, pĂ„ et rumfartĂžj vi ikke selv kan styre, men hvordan kunne du tĂŠnke dig, at vi skal behandle dette rumfartĂžj?
Hvordan tror du, at andre rumvĂŠsner behandler deres rumfartĂžj?
Mange spÞrgsmÄl, men vel egentlig ret relevante, nÄr vi taler om rumvÊsner. For vigtigst er det vel, hvordan vi selv ser pÄ os selv. Er vi rumrejsende eller er vi blot nogle vÊsner der fÞlger trop og lader stÄ til og lade de magthungrende styre vort fÊlles rumfartÞj.
Jeg synes selv, at styringen af vort rumfartĂžj – Jorden – ikke er styret godt nok og har for Ăžvrigt svĂŠrt ved at acceptere den styreform der er tilvejebragt, bĂ„de internationalt (FN – menneskerettighederne) og nationalt (dansk demokrati – som jeg mener kan gĂžres bedre).
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mhansen- Nova
hjertensfryd wrote:
Vi er pĂ„ en rejse i rummet i vores rumskib, som vi bare ikke kan styre. Interessant tanke.. I sĂ„ fald er det da en kedelig rumrejse. For givetvis har vi en fart. Vi bevĂŠger os i en cirkulĂŠr bevĂŠgelse omkring solen, sĂ„ vi har endda ogsĂ„ en acceleration og oplever en centripetalkraft. Men eftersom vi hele tiden havner tilbage i det samme udgangspunkt (NĂ„r vi benytter solen som referencepunkt), sĂ„ er det ikke en sĂŠrlig fed rejse eftersom bevĂŠgelseslovene siger os at vi har rejst med en hastighed pĂ„….. 0…
(Med hensyn til at benytte MÊlkevejen som referencepunkt, sÄ er det rigtigt at vi hele tiden flytter os. Men med tiden vil vi havne tilbage i det samme punkt, sÄ et eller andet sted vil hastigheden her ogsÄ vÊre 0.)
hjertensfryd- Planet
MHansen wrote:
Vi er pĂ„ en rejse i rummet i vores rumskib, som vi bare ikke kan styre. Interessant tanke.. I sĂ„ fald er det da en kedelig rumrejse. For givetvis har vi en fart. Vi bevĂŠger os i en cirkulĂŠr bevĂŠgelse omkring solen, sĂ„ vi har endda ogsĂ„ en acceleration og oplever en centripetalkraft. Men eftersom vi hele tiden havner tilbage i det samme udgangspunkt (NĂ„r vi benytter solen som referencepunkt), sĂ„ er det ikke en sĂŠrlig fed rejse eftersom bevĂŠgelseslovene siger os at vi har rejst med en hastighed pĂ„….. 0…
(Med hensyn til at benytte MÊlkevejen som referencepunkt, sÄ er det rigtigt at vi hele tiden flytter os. Men med tiden vil vi havne tilbage i det samme punkt, sÄ et eller andet sted vil hastigheden her ogsÄ vÊre 0.)
Dersom du ser en rumrejse som vÊrende kedelig, selv om vi ikke kan styre rumfartÞjet, sÄ er du jo slet ikke forberedt til rumrejser, for rumrejser foregÄr ikke pÄ splitsekunder, men i Ärtier eller Ärhundreder.
Du synes at vores rejse rundt om Solen er kedelig, men sÄ glemmer du jo at vi ogsÄ rejser i MÊlkevejen og MÊlkevejen bevÊger sig i resten af universet.
Vi rejser faktisk i rummet med utrolig stor fart og tro endelig ikke at rumrejser du kan styre bliver mere interessante end den rejse vi foretager os i vort rumfartĂžj Jorden, for hvor vil du rejse hen? Til MĂ„nen eller til Mars?
Hvad med en anden stjerne eller en anden galakse? Den slags rejser tager Ärtusinder eller mere og sÄ vil du nÊppe vÊre den der kommer frem til den nÊrmeste stjerne eller galakse.
En rumrejse er faktisk som en rejse pÄ jorden, blot langsommere, men ikke mindre interessant, for det der er vigtigt ved en rumrejse er ikke rejsens mÄl, men derimod det der kan opleves og observeres undervejs. PrÊcis som nÄr du rejser her pÄ Jorden. Selve rejsemÄlet er ikke det interessante ved rejsen, men derimod hvad du foretager dig under rejsen.
SÄ synes du vor rejse med Jorden er kedelig, sÄ kan det da kun vÊre fordi dit eget liv er kedeligt, for det er jo dit eget liv du skal opleve under rejsen, om sÄ den foregÄr her pÄ Jorden eller i rummet, pÄ eller uden for Jorden.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
BjÞrn SandÄker- Neutron star
hjertensfryd wrote: SĂ„ synes du vor rejse med Jorden er kedelig, sĂ„ kan det da kun vĂŠre fordi dit eget liv er kedeligt […]
I lys af den seneste tid debat her om opfĂžrsel pĂ„ forumet, Ăžnsker jeg at fĂ„ moderatorernes reaktion pĂ„ hvordan et slikt udsagn opfattes. Dersom vi skal trykke pĂ„ “Rapporter”-linken oftere, mĂ„ vi vide hvor grĂŠnsen sĂŠttes. Jeg gider i hvertfald ikke rapportere hvis det ikke bliver gjort noget med det bagefter.
AltsĂ„, her er en case. Timo, Torben – er dette et personagreb pĂ„ Michael H eller ikke?
Mvh,
BjĂžrn
jay- Main Sequence
Det kan du jo lade ham selv afgĂžre, og sĂ„ kan han selv trykke pĂ„ “rapporter”, hvis han tager det som et personligt angreb. Der er ingen grund til at piske en stemning op over aboslut ingenting.
Jeg ser det ikke som et angreb. Det skal bare lÊses i den sammenhÊng det stÄr i, og ikke klippes sÄdan ud.
jay 2010-05-10 21:37:06
jay- Main Sequence
hjertensfryd wrote:
Vi rejser faktisk i rummet med utrolig stor fart og tro endelig ikke at rumrejser du kan styre bliver mere interessante end den rejse vi foretager os i vort rumfartĂžj Jorden, for hvor vil du rejse hen? Til MĂ„nen eller til Mars?Hvad med en anden stjerne eller en anden galakse? Den slags rejser tager
Ärtusinder eller mere og sÄ vil du nÊppe vÊre den der kommer frem til
den nÊrmeste stjerne eller galakse.Vi rejser i cirkler, og de andre stjerne, solsystemer og galakser bevÊger sig rundt i de samme cirkler, og vi komme altsÄ ikke tÊttere pÄ dem.
Om det sÄ skulle tage tusinder af Är med et rumskib, sÄ er det stadig en del hurtigere end de milliarder af milliarder af Är det vil tage fÞr vi bliver fÞrt hen til noget nyt, blot ved at blive pÄ jorden, hvorefter den i Þvrigt vil vÊre opslugt af solen for lÊngst.
En rumrejse er faktisk som en rejse pÄ jorden, blot langsommere, men ikke mindre interessant, for det der er vigtigt ved en rumrejse er ikke rejsens mÄl, men derimod det der kan opleves og observeres undervejs. PrÊcis som nÄr du rejser her pÄ Jorden. Selve rejsemÄlet er ikke det interessante ved rejsen, men derimod hvad du foretager dig under rejsen.
For mange mennesker er mÄlet yderst interessant og ofte er det faktisk mere interessant hvad der sker nÄr man er fremme, end hvad der sker undervejs. Faktsik er selve rejsen ofte kedelig.
SÄ synes du vor rejse med Jorden er kedelig, sÄ kan det da kun vÊre fordi dit eget liv er kedeligt, for det er jo dit eget liv du skal opleve under rejsen, om sÄ den foregÄr her pÄ Jorden eller i rummet, pÄ eller uden for Jorden.
Ja uanset hvor man er, sÄ er det ens eget liv man skal opleve. At komme et nyt sted hen giver dog noget nyt og interessant i ens liv, ligsom selve rejsen ogsÄ kan.
At vi befinder os pÄ jorden i solsystemet som bevÊger sig gennem universet giver os ikke spÊndning, da det ingen mÊrkbar Êndring giver i nÊsten uendeligt mange livstider. Begiver vi os aktivt pÄ en rejse med et rumskib ud i rummet, fÄr vi derimod en oplevelse som er anderledes end det normale. En sÄdan rejse bliver dog nÊsten med garanti meget meget kedelig i forhold til vores liv her pÄ jorden, da det vil vÊre i et mere begrÊnset rum, med et begrÊnset antal mennesker og begrÊnsede muligheder for udfoldelse. En sÄdan rejse vil nok bestÄ af det samme, dag efter dag, i mange mange Är. Det vil vÊre spÊndende til at starte med, men vil hurtigt blive hverdag.
Og ja, sÄ bliver det de samme ting der gÞr hverdagen interessant, som det er her pÄ jorden. Socialt samvÊrd, arbejde, forskning, hobby, osv.
jay 2010-05-10 21:39:58
- Emnet 'Hawking advarer' er lukket for nye svar.