› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TILBEHØR › H-alpha solkiggeri
- Dette emne har 17 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 8 måneder siden af outlook. This post has been viewed 92 times
-
ForfatterIndlæg
-
12. juni 2013 kl. 20:04 #104193
outlookDeltager- Super Nova
Hejsa
Nu da jeg har fået mig et nyt SolarMax 40 filter med et 10mm blokfilter,var det egentlig meningen at doublestacke (DS) mit SolarMax 4o teleskop, altså udruste det med et ekstra filter, så kontrasten bliver større. Men det nye filter viste sig at være så godt, at jeg lod det være alene på teleskopet. Det andet kunne gøre god fyldest som ekstra filter på min PST. Og jeg kan sige til de som allerede har en PST, at det godt kan betale sig at opgradere med et ekstra filter til PST’en. Det giver den et ekstra “boost”:Den lader sig umiddelbart skrue i med tilt mekanismen “Tmax” uden nogen form for adapter. Skal derimod en SolarMax 40 doublestackes (DS), så kræver det en adapterplade. Den ligger jeg da også inde med, men igen, det viste sig ikke at være nødvendigt med det nye filter. Den fine uniformitet uden et egentligt “sweetspot” afgjorde sagen.Men lad os dvæle lidt ved DS PST’en. Hvor Solens overflade kun kan ses som en slags “appelsin hud” eller en granulering i en alm. PST, så træder kromosfæren rigtig frem i DS udgaven. Filamenter ses ikke bare som svage aftegninger, men derimod nærmest sorte. Men skal de ses rigtig tydeligt må det kromosfæriske netværk vige. Er det derimod denne man vil se tydeligt, skal man tilte filteret med Tmax’en.Så viger filamenterne (og til dels også protuberanserne), men de “svampede” brint skyer eller kromosfæren træder ordentlig frem. Men man kan godt finde en balance mellem filamenter, protuberanser og selve den underliggende kromosfære med en omhyggelig tuning. Jeg havde ingen problemer med “ghosting”, altså reflekser fra det andet filter. Med en DS SolarMax var der derimod et generende ghost billede, der dog kunne tiltes væk med det andet filter.PST’en er god til lige at finde ud af om der sker noget interessant deroppe, men kommer altså til kort overfor SolarMax’en. Et velvalgt navn, for Solen ser vitterlig max ud i dette lille teleskop med en binoviewer og 15-20mm okularer. Med det nye filter er det bare fjong, synet af en kæmpeskive med en ensartet kromosfære og sprudlende protuberanser er altså stærkt vanedannende. For at give et indtryk af hvor stor skiven er i en binoviewer med 2x barlow og 15mm 66 gr okularer har jeg afbildet herunder:Nu er det svært at gengive nøjagtig hvad der ses i okularet og vil altid være subjektivt; skiven ser fx ikke ha rød ud og skyldes bla. øjets adaptation til lyset, men ellers ligner det nogenlunde hvad jeg ser i SolarMax’en med den skalering.Med binoviewer og barlow (mest for at kunne nå fokus) er skaleringen helt formidabel og selv en kun 40mm åbning bliver overvældende. Man kan naturligvis udruste en PST med en bino, men det vil ikke tilnærmelsesvis give samme resultat. Ellers var der vel ingen mening med at lave en SolarMax med samme åbning, her med en Crayford fokuser:Med filteret fulgte et 10mm blokfilter. Det skal bruges i forbindelse med astrofotos af Solen med en større refraktor, så vignettering også kan undgås. Et 5mm blokfilter bruger jeg i SolarMax’en og det er tilstrækkeligt, da det kun har 400mm brændvidde. Og giver i øvrigt heller ikke problemer med en barlow’et binoviewer og 66 gr vidvinkel okularer.Noget helt andet er en PST modifikation, hvor filteret sidder bagest ligesom med Daystar filtre, men uden de krævede f/30. PST kræver med linserne i filteret en f/10, men også disse kan udskiftes med andre og således tilpasses næsten ethver refraktor. Det har jeg gjort med Televue’en, men den passer også en moderne f/7,5 ED som Skywatcher.Med TeleVue’en er det sådan, at den har et 77mm gevind i dughætten nærmest objektivet. Så er det heldigt og helt tilfældigt, at jeg ligger inde med et 77mm Lumicon “cool” ERF fra den gang Lumicon også lavede Ha filter til at vise protuberanser:Lumicon Ha ERF
Bruger jeg det, er den fokuserede lyskegle kun lunken på håndfladen og det er jo perfekt. Billedet herunder viser arrangementet med PST filteret bagest sammen med blokfilteret:Denne opstilling giver også et tilsvarende billede som med SolarMaxen dog med knap så god skalering, men en god opløsning og overraskende nok med en båndbredde omkring de 0,7Å. Ganske godt for et PST filter!Så jeg har altså flere muligheder med de viste filtre. Men favoritten er SolarMax’en, så TeleVue/PST moddet og endelig DS PST’en. Nej, vent lidt. Den er jo DS, er det ikke at foretrække? Ikke nødvendigvis, er mit svar. Apertur og skalering (forstørrelse) har mere at sige end man skulle tro. Og tro mig, en bino er et MUST her. I øvrigt tror jeg ikke, Coronado vidste, hvad de satte i gang, da de lancerede PST’en og slet ikke, hvad kreative personer fandt på med at lave modifikationer af den.outlook 2013-06-14 23:04:16
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting13. juni 2013 kl. 07:59 #104201
leif.hugoDeltager- Nova
Hej Leif
Godt indlæg – det giver et fint indblik i H-alpha verdnens muligheder14. juni 2013 kl. 23:22 #104273
outlookDeltager- Super Nova
Ja, og hvorfor det blev Coronado er vel egentlig fordi, de var først på banen efter Daystar. Lunt kom jo først til senere. Og så var det nok der, jeg ville starte i dag. Men det ændrer dog ikke ved, at PST’en satte gang i en revolution, ikke mindst fordi, man med et relativt beskedent budget og lidt fingersnilde kan lave et stort H-alpha teleskop ved at modificere det. Desuden afviger Coronado meget i design og materialevalg fra andre teleskoper. Det medvirker også til at gøre dem til helt unikke og dedikerede instrumenter.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting18. juni 2013 kl. 23:09 #104410
outlookDeltager- Super Nova
Ja,ja, så blev det da lige til et par skud med den doublestackede PST. Hvor det er let nok at tune visuelt ind med PST’en er det faktisk ulige sværere at tune PST’en fotografisk uden afslørende detaljer om uhomogeniteten i billedet. Jeg eksperimenterer stadig med den bedste indstilling og hvad der synes lige til visuelt er det altså bestemt ikke med et kamera.
Men her et vertikalt panorama billede over hvordan et filament bliver dannet over en lille times tid. Læg mærke til den lysende hvide plet nederst på den midterste sol og det nye filament dèr på det nederste billede:Det er tydeligt at se doublestackingen med de mørke filamenter og de lyse faculae områder i de aktive regioner.Trods høje skyer skød jeg lige en næsten 100.000 km lang spydformet snoet protuberans med TeleVue’en dagen før, og et spektakulært syn i kikkerten:Der har været lidt at kigge på deroppe, især godt med protuberanser i alle størrelser. Men sigtbarheden har desværre ikke været for god hernede i det sønderjydske.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting19. juni 2013 kl. 07:22 #104415
Anonym- Nova
Det er imponerende billeder!
Hvad ville din anbefaling være til et h-alpha teleskop på et stramt budget?
19. juni 2013 kl. 07:55 #104416
mogensDeltager- Super Nova
Hej Leif
Flotte billeder-Jeg var også ude med 150eren, Erf-filter, BF10 igår formiddag, så her et lidt nærmere billede, men seeingen var ikke i top her heller..
19. juni 2013 kl. 08:52 #104419
Anonym- Nova
Mogens: Kører du med et modded PST?
19. juni 2013 kl. 12:44 #104420
mogensDeltager- Super Nova
Ja, glemte at skrive det er PST-Mod
19. juni 2013 kl. 14:17 #104421
mikael_joeDeltager- Super Nova
madsen wrote: Det er imponerende billeder!
Hvad ville din anbefaling være til et h-alpha teleskop på et stramt budget?
Find et brugt. H-alpha teleskop og et stramt budget hænger ikke sammen.
Vær dog sikker på at kigge igennem den inden du bestemmer for at købe brugt.
19. juni 2013 kl. 16:47 #104426
FinnDeltager- Neutron star
Intresant setup Leif, super billeder der er nu noget dramitisk ved at se hele skivet på en gang.
Har lige som jer Mogens og Leif været ude og tage nogle billeder af solen, men syntes også der har været for en meget turbulent i atmosfære på det sidste, så ikke noget at prale af.
Taget med Mobbet Coronado og min afkortede Antaris 127.
Finn 2013-06-19 17:05:43 20. juni 2013 kl. 10:05 #104442
Anonym- Nova
Mikael_Joe wrote:
Find et brugt. H-alpha teleskop og et stramt budget hænger ikke sammen.
Vær dog sikker på at kigge igennem den inden du bestemmer for at købe brugt.
Selvom det ikke er “billigt” er der dog stadig en prisforskel på et 100 mm PST mod og et 100 mm Lunt Ha (45.000 kr). Så vidt jeg kan regne ud, koster førstnævnte mindre end et Lunt 60mm til (12.000 kr). Alternativt kunne et umodded PST eller Lunt 35 være brugbart eller er de for små til at se noget spændende? Jeg ved det ikke, det er derfor jeg spørger, der er jo en kæmpe forskel på ca. 6000 kr for PST/Lunt35 og 45.000kr ++ for et større færdigbygget teleskop. Og hvis man kunne finde et brugt PST ville det jo give prisen yderliget et hak nedad, men de kommer desværre ikke så tit til salg…
madsen 2013-06-20 10:05:37 20. juni 2013 kl. 11:33 #104445
mikael_joeDeltager- Super Nova
I mine øjne er et stramt budget til et teleskop under 3000kr.
20. juni 2013 kl. 14:34 #104451
Anonym- Nova
Mikael_Joe wrote: I mine øjne er et stramt budget til et teleskop under 3000kr.
Ja, det ville være super hvis det lod sig gøre. Men så er et brugt PST vel eneste mulighed. Spørgsmål er så om det er “godt nok”? Ellers er 3000 kr jo pludselig mange penge for noget som ikke kan bruges
20. juni 2013 kl. 14:56 #104452
leif.hugoDeltager- Nova
Hej
En PST er alletiders instrument – jeg har haft min i 3år nu og benytter den både visuelt og fotografisk.
En god barlow og et planetkamera så er man igang fotografisk også:
Her med Coronado 2x barlow og DMK21-618 kamera.Man behøvs’ ikk en modd-PST fra start af – det behov kommer først senere20. juni 2013 kl. 15:20 #104453
mikael_joeDeltager- Super Nova
madsen wrote:
I mine øjne er et stramt budget til et teleskop under 3000kr.
Ja, det ville være super hvis det lod sig gøre. Men så er et brugt PST vel eneste mulighed. Spørgsmål er så om det er “godt nok”? Ellers er 3000 kr jo pludselig mange penge for noget som ikke kan bruges
Enig, derfor foreslog jeg at man skulle kigge i den inden man købte. Nogle bliver bidt lige med det samme andre kan godt undvære den luksus.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'H-alpha solkiggeri' er lukket for nye svar.