h-alpha og Bayer

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR h-alpha og Bayer

  • Dette emne har 6 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 6 måneder siden af mstauning. This post has been viewed 133 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #20522

    morten
    Deltager
      • Super Nova

      Jeg overvejer at købe et h-alpha filter for at kunne forstærke h-alpha emissionskilder i billederne. Jeg er slet ikke på nuværende tidspunkt klar til at udskifte mit orion star shoot pro one shoot farvekamera, men ville bare gerne få noget mere h-alpha med. Tanken var at tage et farvebillede, montere filteret og så eksponere noget h-alpha i den røde kanal. Herefter får man et farvebillede i fuld opløsning og et monokromt billede med en fjerdedel af pixlerne (dog stadig 1,5 MP). Maxim kan danne et monokromt billede af kun de røde pixels, så man slipper for støjen fra de andre ueksponerede pixels, men det er selvfølgeligt kun kvart størrelse.

      Billedbehandlingsmæssigt ville jeg resample h-alpha billedet til fuld størrelse, registrere de to og derefter splitte farvebilledet i RGB. Til R kanalen ville jeg lægge h-alpha farvebilledet (pixelmath) og samle dem igen. Hvordan redder man hvidbalancen?

      Spørgsmål1: Kan dette lade sig gøre ? (som jeg har forstået jespers bog er det muligt, men kræver tålmodighed). Skal man danne et lum-billede ud fra farvebilledet for at undgå opløsningstab fra h-alphabilledet, der er kvart størrelse.

      Spørgsmål 2: Hvordan redder man hvidbalancen?

      Spørgsmål 3: Hvilket h-alpha filter skal man vælge. Skal man gå ultra-narrow-band med 5-7 nm, eller er der en fordel ved f.eks. Baaders 35 nm filter fordi det er nemmere at fokusere?

      #20544

      jesper
      Deltager
        • Neutron star

        Hej Morten,

        Mit sidste billede http://www.astrofoto.dk/Deepsky/Cygnus_HaRGB.jpg er netop lavet på den måde du beskriver. Dog er h-alpha delen lavet med monokromt kamera. RGB er lavet med umodificeret DSLR. Jeg havde 7 timers monokromt Ha, og kun 2 timers RGB, hvilket skabte en voldsom ubalance i den første version af billedet. Jeg var derfor nødt til at blanede det oprindelige røde lag og Ha laget i 70%/30% for at få et nogenlunde afbalanceret billede. Jeg skal helt sikkert have meget mere RGB før billedet er færdigt, for at få en naturlig balance mellem Ha og OIII etc, som det umodificerede DSLR registrerer godt.

        Det er også et problem at bevare stjernernes naturlige farver hvis man skifter det røde lag ud med et Ha lag. Jeg går ud fra at det er det du mener med at redde hvidbalancen. Her kunne det muligvis være en fordel at vælge et Ha filter som ikke er for smalt (mit er 7nm). Mine stjerner kunne foreløbig kun reddes ved at blande Ha laget med det oprindelige røde lag. Der vil også være meget færre og mindre stjerner at se med 5-7nm end i de grønne og blå lag. Et 35nm filter vil komme tættere på, og det er muligt du ikke rigtig kan udnytte fordelen ved et smalt filter alligevel når du bruger oneshot-color.

        Det burde ikke være det store problem at resample h-alpha billedet til fuld størrelse, da der jo alligevel sker noget lignende i debayer rutinen på RGB billedet. Fordelen ved at slippe af med G og B lagene, som kun indeholder støj, er stor.
        #20548

        mstauning
        Deltager
          • Black Hole

          Husk at du kan udskille R, uden at få støjen med fra GGB…

          #20552

          morten
          Deltager
            • Super Nova

            Tak for info. Det er netop det, at den nye version af Maxim kan fjerne GGB fra matricen, som gav mig lyst til at prøve.

            Hvis jeg forstår dig rigtigt Jesper, så gælder det om, at stjernernes størrelse i Ha kommer til at ligne størrelsen i de andre kanaler, for at kunne danne en stjerne uden rødt centrum og blågrøn periferi??

            Jeg vil bestille et 35 nm filter og se hvad der sker.

            Ved I iøvrigt om Maxim selv kan finde ud af at skalere, eller skal man selv skalere 1/4 størrelse Ha billedet til det rigtige pixelantal?

            M

            morten2009-08-25 17:26:12

            #20554

            jesper
            Deltager
              • Neutron star

              Hej Morten,

              Jeg har ikke selv set at Maxim nu kan gøre det, det er jo glædeligt for DSLR ejere der gerne vil prøve smaldbånd. Det må vel ske på de rå, ikke-farvekonverterede filer?

              Ja med h-alpha filter er der meget færre stjerner, afhængigt af filtrets bredde, og de der er, er mindre. De har heller ikke nødvendigvis det samme intensitetsforhold som med almindeligt rødt filter. Det vil sige at skifter man det røde lag ud med h-alpha mister stjernerne deres fine farvenuancer. Det er i hvert fald den erfaring jeg har gjort. Der kan også være problemer med uskønne rande på stjernerne, fordi stjernerne i G,B har større diameter end i h-alpha, som du nævner. Det kan man til dels styre ved at behandle lagene forskelligt i Photoshop, men det er ikke let.

              I øvrigt har jeg ikke arbejdet på de rå filer, men stacket de farvekonverterede DSLR filer og først derefter skilt billedet i RGB. Men da mit h-alpha lag kommer fra et monokromt kamera har jeg jo heller ikke problemer med unødvendig støj fra G,B.
              #20555

              morten
              Deltager
                • Super Nova

                Det kom med version 5.05 i color menuer, EXTRACT BAYER PLANE. Man er åbenabrt nødt til at lave et 1/4 str Ha billede for hver sub og så stacke disse nu monokrome subs.

                #20563

                mstauning
                Deltager
                  • Black Hole

                  Jeps den kan selv. Bare husk at master framen ikke skal være den du vil have skaleret op!

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
                • Emnet 'h-alpha og Bayer' er lukket for nye svar.