Kære allesammen!
Dette er mit første forum indlæg (nærmest nogensinde!).
Jeg skriver for at høre om ikke alle I kære eksperter kunne hjælpe med nogle forslag til hvor man kan købe (godt) brugt udstyr? Efter at have brugt ca 3 dage med min iPad (til stor irritation for min hustru), er jeg egentlig bare blevet forvirret på et højere niveau, og lidt ærgerlig over at de fleste brugtmarkeder tilsyneladende er i USA eller i England?
Min nyfundne interesse for astronomi udspringer af et sommerhuskøb i et område der er fantastisk dejlig mørkt! Her er derfor et par “ønsker” til hvad jeg kunne tænke mig:
1) en god nogenlunde all-round kikkert som har god nok optik til også at se stjernetåger
2) monteringen behøver ikke være ret transportabel, da jeg næppe vil flytt den fra sommerhuset (har overvejet at støbe et rør ned i beton)
3) en montage som kan bruges til fotografering (det lader til at være ækvatorialt ophæng som er bedst egnet) – tænker så også at motorstyring af en slags er nødvendig?
4) gerne ikke et alt for stort skrummel så min hustru også kan acceptere pladsforbruget….
Og 10 millioner kroners spørgsmålet er så: kan man ikke få det brugt til rimelige penge?
På forhånd mange tak!