- Dette emne har 11 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 8 Är, 2 mÄneder siden af astrojensen. This post has been viewed 250 times
-
IndlĂŠg
-
peterm- Asteroid
Hej,
En absolut nybegynder her med sin fĂžrste post:
FÞr jeg bekymrer mig om udstyr vil jeg lige spÞrge om gode betingelser for at se nattehimlen med det blotte Þje fÞrst. SÄ vidt jeg kan lÊse mig til sÄ handler det om at finde en klar, tÞr nat uden mÄne, og sÄ et observationssted med sÄ lidt lysforurening som muligt (se nedenfor).
NÄr man ser billeder af en storslÄet nattehimmel er den ofte taget i Þde fjerne egne hvor mÊlkevejen ser sÄ nÊr ud at man nÊsten kan rÊkke ud og gribe den. Er det mest lang eksponeringstid i et kamera eller gÞr det virkeligt en stor forskel at tage til f.eks. Peru hvis man ser med det blotte Þje?
Sammelignet f.eks. med at tage til et relativt mĂžrkt sted som f.eks. Vestjylland eller lidt op I Sverige eller endog Tisvildeleje (se lysforureningskort nedenfor).
En google sĂžgning pĂ„ âideal star gazingâ https://www.google.com/search?q=ideal+star+gazing viser mange hits med netop rejser til fjerne egne. Hvor meget betyder det geografiske sted nĂ„r vi snakker oplevelsen med det blotte Ăžje ud over lysforureningen og en klar nat?
Med venlig hilsen,
Peter
Detaljer:
Klar, tĂžr nat uden mĂ„ne: Her har jeg fundet Astronomical seeing AllerĂžd – meteoblue via Astro-Forum – Bedste vejrinfo?
SĂ„ lidt lysforurening som muligt: Det kan vĂŠre svĂŠrt at finde nĂ„r man bor i storkĂžbenhavn. Jeg har fundet et kort over lysforurening. Her ser Tisvildeleje âmĂžrktâ ud, hvilket stemmer fint overens med MĂžrke observationssteder | Lysforurening i Danmark .
SĂ„ en klar nat uden mĂ„ne i Tisvildeleje er vel sĂ„ godt som det bliver âi nĂŠrhedenâ nĂ„r man bor i AllerĂžd.
jakob1234- Nova
Lad mig svare pÄ et af dine spÞrgsmÄl:
Da jeg rejste med den transsibiriske jernbane fra skt. petersborg til kina, gjorde jeg et stop i mongoliets stĂžrste nationalpark – De nĂŠtter glemmer jeg aldrig
og det var uden kamera om natten.Ud over hÞjde, har luftfugtighed ogsÄ rigtigt meget at sige. For tiden her nede pÄ falster er der meget dis i luften (eller ogsÄ kommer der senere pÄ natten), og det er ikke optimalt. Men der har ogsÄ vÊret nÊtter hernede, som var sÄ gode at jeg sad ude til kl. 06:00 om morgenen.
NÄr det sÄ er sagt, har kameraet og photobehandlingsprogrammer jo ogsÄ en evne til at forstÊrke alt det som Þjet ikke fanger i fÞrste Þjeblik, eller slet ikke fanger.
clauskaf- Nova
Hej Peter
Her er et link til et godt lysforureningskort:Link:
LĂŠg isĂŠr mĂŠrke til ĂžstMĂžn
Hilsen Claus
clauskaf- Nova
Man kan ogsĂ„ finde et “layer” til google earth der kommer helt ned pĂ„ gade niveau
allan_dystrup- Nova
Hej Peter,
Det er rigtigt, at der er stor forskel pÄ, hvad man kan se under optimale betingelser (mht. skyglow, seeing, transparens) i forhold til gennemsnitlige stjerneklare nÊtter.
NĂ„r det er sagt, sĂ„ kan man – og da isĂŠr som nybegynder – gĂ„ pĂ„ opdagelse i rigtig meget astronomi, selv fra en forstad som AllerĂžd. Med det blotte Ăžje og en god, lille hĂ„ndkikkert (som en 8×30) kan du ofte pĂ„ en almindelig dansk stjerneklar nat se ligesĂ„ “dybt” som med det blotte Ăžje alene pĂ„ en super klar nat fra et ultra mĂžrkt observationssted.
Ofte er forholdene herhjemme jo sÄledes, at det efter en dag med bygevejr klarer op ud pÄ aftenen, mÄske en times hul i skydÊkket, fÞr den nÊste front trÊkker ind over. Eller det har vÊret en dag med hÞj sol og blÄ himmel, og der sÄ lige er en halv til en time stjerneklart om aftenen eller over midnat, fÞr dug og tÄge lukker himlen.
I disse situationer pakker man (jeg) ikke lige bilen og kĂžrer til Tisvilde eller AvnĂž, men man kan ofte fint fĂ„ indpasset en observation af fx. et stjernebillede, de klareste stjerner, en planet, mĂ„nen eller et Messier “deep sky” objekt. Det vĂŠre sig med det blotte Ăžje, hĂ„ndkikkert, eller pĂ„ sigt: en astronomisk kikkert.
Jeg er selv for nylig startet pÄ en rundtur til de 110 Messier objekter med min lille 80mm refraktor, primÊrt fra min villa-baghave her i AllerÞd. Der er oplevelser nok i dette observationsprogram alene til de nÊste par Är.
Og ja, flere af disse objekter vil kunne ses bedre fra StÊngehus i Asserbo, (eller Mauna Kea pÄ Hawaii), men nÄr jeg stikker hovedet ud af bagdÞren kl. 01:30 om natten og ser, at der er stjerneklart, sÄ tager det mig kun et kvarter at sÊtte min lille refraktor op i baghaven, sÄ er jeg allerede 34 tusind lysÄr ude i universet og 12 milliarder Är tilbage i tiden, sammen den store kugleformede stjernehob i Pegasus (M15)
Allan
astrojensen- Neutron star
Allan kommer ind pÄ nogle MEGET vigtige aspekter for en dansk amatÞrastronom: Vore forhold er vejrmÊssigt ikke synderligt gunstige, men gode observationer er mulige, hvis man kan reagere hurtigt pÄ en opklaring. Dette betyder, at det er af altafgÞrende vigtighed, at teleskopet er let og hurtigt at sÊtte op og tage ned igen. Det sidste er ikke mindst vigtigt: Man kan nemlig lige sÄ hurtigt blive overrasket af en regnbyge, der har sneget sig ind pÄ én i mÞrket!
DernÊst mÄ man, hvis man bor i byen, justere sine forventninger derefter, men der er stadig meget at se pÄ og ofte skal man ikke sÊrlig langt udenfor bymÊssig bebyggelse, fÞrend forholdene er stÊrkt forbedret. Tricket ligger i at finde et observationssted, der er let tilgÊngeligt og (i reglen) offentligt, sÄ man har adgang til alle tider, samt tilgÊngeligt med bil. Bor man i en lille by og mÄske kun skal nogle hundrede meter bort, for at komme vÊk fra generende gadelygter, kan en cykelanhÊnger mÄske vÊre tilstrÊkkelig. En dobsonian med hjul pÄ, sÄ man kan kÞre den som en trillebÞr, og okularer og stjernekort i en rygsÊk, kan ogsÄ vÊre en lÞsning.
Allan nĂŠvner ogsĂ„ prismekikkerten som et vigtigt observationsredskab, bĂ„de til at lĂŠre stjernebillederne at kende under mindre gunstige forhold, samt som instrument i sig selv. Jeg kan pĂ„ det varmeste anbefale, at man som fĂžrste instrument anskaffer sig en god 40 – 50mm prismekikkert, med 7 eller 10 ganges forstĂžrrelse. Den kan vise lidt detaljer pĂ„ MĂ„nen, jupiters mĂ„ner og en masse stjernehobe og en del tĂ„ger og galakser (de sidste nok kun, nĂ„r man opnĂ„r en del Ăžvelse). Man kan ikke slide den op, hvis man ellers behandler den med omhu, sĂ„ den kan holde resten af livet og vil altid vĂŠre en stor hjĂŠlp ved teleskopet, nĂ„r man skal gĂžre sig bekendt med et nyt stjernefelt, inden man skal opsĂžge et nyt objekt for fĂžrste gang.
Thomas, Bornholm
jan.jakobsen- Planet
Jeg er selv nybegynder og bruger udelukket prisme kikkert, eller bare min Þjne. Samt et godt stjerne atlas evt. til mÄnen ogsÄ.
Natte syn er meget vigtigt dvs. Þjnene fÄr tid til at vende sig til mÞrke. Det er vigtigt til de svage ting man kan se, med eller uden prisme kikkert, det tager tid for Þjnene at vende sig til mÞrke. For mig ca 20 min. Der for er en rÞd pande lampe en god ting at have, den ÞdelÊgger ikke dit natte syn nÄr du skal kikke pÄ dit stjerne kort.
Jan Jakobsen 2015-12-15 13:00:22
tom.a- Super Giant
Hej Peter
Herligt at hÞre fra en som starter stille og roligt uden at ville det hele pÄ en gang
IsĂŠr det med det blotte Ăžje klinger skĂžnt.
Helt konkret til dit spĂžrgsmĂ„l om det er muligt og hvis ja, hvor man kan opleve en storslĂ„et nattehimmel, sĂ„ er du pĂ„ rette vej ved at foreslĂ„ Tisvildleje. I hvert fald set i forhold til AllerĂžd. Der dog stadig et stykke til en kvalitet der nĂ„r op pĂ„ de kvalitetshĂžjder som du beskriver med orderne â hvor mĂŠlkevejen ser sĂ„ nĂŠr ud at man nĂŠsten kan rĂŠkke ud og gribe den.â
Jeg bor selv pĂ„ MĂžn. Her har vi minimal lysforurening og en gang imellem nĂ„r vejret og airglowet (lysende luft i 90 km hĂžjde) er perfekt, sĂ„ oplever jeg den stjernehimmel som du efterspĂžrger, hvor man fĂžler, at man kan rĂŠkke ud og nĂŠsten rĂžre stjernerne, de er âkunâ lige udenfor ens fingerspidser. Oplevelsen krĂŠver meget klart vejr, typisk luft som har vĂŠret en tur henover de norske fjelde og er blevet tĂžrret ud. SĂ„ det er et typisk efterĂ„r og forĂ„rsfĂŠnomen. NĂ„r sĂ„dan en nat viser sig glemmer jeg bruge teleskopet, fordi stjernehimlen er sjĂŠlerystende smuk med det blotte Ăžje.
For opleve foranstÄende oplevelse, er det min erfaring, at summen af menneskeskabt og naturlig lysforurening, skal vÊre 21,70 eller bedre. Det svarer til farvekoderne fra lyseblÄ til sort pÄ
Light Pollution Atlas 2006. I Danmark er det pÄ de danske smÄÞer, Thy og Vestjylland at du finder denne himmel. VÊrdien pÄ 21,70 er ikke et gÊt, men baseret pÄ observationer og samtidige mÄlinger fra MÞn.
SÄ for at vende tilbage til dit spÞrgsmÄl. Ja, du kan se en stjernehimle og MÊlkevejen fra Danmark i en klarhed og skÞnhed, sÄ du stÄr og rÊkker ud efter stjernerne. Men vi har vores danske vejr at slÄs med, hvilket giver en meget svingende himmelkvalitet.
Mit forslag vil vĂŠre at du anskaffer en prismekikkert relativ hurtigt, som de andre ogsĂ„ har foreslĂ„et. Bruger din baghave eller et andet sted i nĂŠrheden til at lĂŠre at finde rundt og se pĂ„ de klareste ting og sager. Og sĂ„ en gang i mellem tag et sted hen, Tisvildeleje eller ĂstmĂžn, for at blive slĂ„et i forblĂžffelse over stjernehimlens skĂžnhed. Turen til Peru, Chile eller Namibia kan du altid reservere til den ultimative stjerneoplevelse.
AvnĂž Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemĂžrket mĂždes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
peterm- Asteroid
Tusind tak for alle jeres besvarelser!
Vi venter lidt med at tage til Peru….
Jeg mĂ„ i gang herude hvor jeg bor! đ
astrojensen- Neutron star
Ja det er bare at se at komme i gang!!
KĂžb en god prismekikkert som det fĂžrste. Thomas, Bornholm
clauskaf- Nova
Her er det “layer” til google earth jeg skrev om: Layer
Hilsen Claus
astrojensen- Neutron star
“Sodium” laget er sĂ„ langt det mest illustrative, efter min mening.
Thomas, Bornholm
- Emnet 'Gode observastionssteder?' er lukket for nye svar.