- Dette emne har 96 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 9 måneder siden af jesper. This post has been viewed 2805 times
-
Indlæg
-
jesper- Neutron star
Hej Morten,
Tak for analysen af filerne. Jeg er enig i at de større stjerner man ser med L hænger mere sammen med mætning end en egentlig forskel i FWHM. Måler man på stjerner med max under 65k i M64 billedet ligger de på 2″ eller lidt under, præcis som i M27 billedet. Jeg vil dog sige at M64 billedet ikke nødvendigvis repræsenterer mine generelle erfaringer med L versus NB. Og jeg tror stadig seeingen kan være bedre i Ha end i L som planeterfaringerne viser. Hvis objektet står lavt vil disperssion sikkert også spille ind.Det er en spændende øvelse du har lavet med Airy disken. Sådan har jeg ikke tænkt på det før, men det giver god mening. Hvis jeg skulle komme med en indvending er det at seeingen ikke fytter rundt på en fin lille disk (som du også selv skriver) men fragmenterer disken til et tilfældigt mønster af lys. Jeg ved ikke om det har nogen indflydelse på din tese, sikkert ikke.
morten- Super Nova
Tak for kommentar. Jeg er klar over forsimplingen, men havde heller ikke tænkt det så firkantet.
Jeg er som bekendt øjenlæge og ikke fysiker, men jeg tænker Airy discen som en slags “sandsynlighedsfordeling” (tæthedsfunktion) som beskriver den enkelte fotons sandsynlighed for at ramme i et givet punkt (når der er mange fotoner, så bliver Airy discen noget vi kan måle og fotografere). På samme måde kan seeingen vel opfattes eeingen en tæthedsfunktion, som beskriver sandsynligheden for, hvor fotonen rammer. Seeingen er ikke konstant over tid, men las os alligevel antage at vi kan beskrive den sandsynlighedsmæssigt.Fotonspredningen via seeing er uafhængig af fotonspredningen via optik. Derfor vil usikkerheden på hvor en foton rammer (SD) være kvatroden af summen af varianserne af seeing og optik. D.v.s. den FWHM vi måler er proportional med kvrod(seeing^2 + optik^2).Dette giver for seeing = A*kvrod(FWHM^2-optik^2), hvor A er en konstant, lad os for nemhed sætte den til 1.Hvis vi nu siger din superrefraktor har en perfekt optik, d.v.s. en Airy disc på 1″, og du måler en FWHM på 2″, så er seeingen altså helt nede på 1.7″.Det har den betydning, at man får mere ud af god optik end man skulle tro.Valgte du en kina-refraktor med en Airy disc på 1.5″ (stadig godt), så ville du under de samme forhold få en FWHM på kvrod(1.5″ + 1.4″) = 2.3, d.v.s. 15% dårligere.
jesper- Neutron star
Jeg tror du har fuldstændig ret Morten (og jeg er hverken øjenlæge eller fysiker, men selvlært klamphugger
). Det er interessant at forskelle spotsize kan betyde noget selvom de er mindre end seeingen. Det var ikke faldet mig ind. Vil du mene at en betydeligt større reflektor, med perfekt kølet spejl, vil kunne opløse mere i samme seeing?En anden ting er at de fleste frames ikke er så gode som de to, men viser større elongering af stjernerne på grund af mangelfuld tracking. Så hvis jeg skal forbedre mine billeder skal jeg have en bedre montering. Kommer forhåbentlig til nytår.
morten- Super Nova
Jeg var også overrasket da det gik op for mig. Specielt over, at den seeing vi rent operationelt definerer som FWHM også indeholder en komponent af optik, ret højt op i værdierne.
Jeg har lavet to plots (de sidste i denne omgang), som viser dels den resulterende FWHM som funktion af diameteren af et perfekt teleskop. Der er en serie af kurver med en seeing som ovenfor defineret, d.v.s. alene atmosfære betinget. Enheden er buesekunder, opløsningens er baseret på Ernst Abbes formel (Zeiss virksomhedens optiske geni – en fascinerende biografi BTW).
Den nederste graf viser den resulterende FWHM ved de forskellige seeinger som funktion af spotstørrelsen i buesekunder.Det ses, at man får noget ud af at reducere spotstørrelsen (øge aperturen) indtil ca 150mm, hvilket ideelt svarer til ca 1″. (SNR er en anden sag)morten 2012-05-19 18:11:25
jesper- Neutron star
Det er jo et fantastisk stykke arbejde som virkelig giver noget ny indsigt. Det styrker mig også i troen på at en højkvalitets APO sammen med den nye chip er en god vej. Man skal bare være villig til at bruge mere tid (men på grund af chippens kvalitet ikke uforholdsmæssigt meget mere). Men refraktoren skal altså være lidt større end jeg gættede på for at få maksimal opløsning i god seeing.
morten- Super Nova
Tak, Jesper – jeg lærte også noget selv. Der er ingen tvivl om, at højkvalitetsapo er en god vej at gå. Chippen passer perfekt til brændvidden og er følsom, det vil dog kræve noget af den tålmodighed, som du jo har.
Du er i en unik position til at teste ovenstående analyse, fordi du har taget billeder med to superrefraktorer med hhv 140 og 127mm åbning. Der skulle være en forskel på 5-10%, spørgsmålet er om du kan se den, eller det bare er teoretisk pjat.Min prioritet var (og er) at få nogle fotoner i kassen på begrænset tid, og derfor har jeg satset på åbning. Jeg er bare overrasket over så stor en pris man betaler i FWHM. Der er lidt arbejde i at prøve at optimere det spejlsystem.morten 2012-05-19 21:39:43
jesper- Neutron star
Hej Morten,
Hvis man skulle sammenligne 127mm og 140mm vil jeg tro man må gøre det samme nat for at få et troværdigt resultat. Den aktuelle seeing er jo en stor faktor som dine grafer viser. Jeg har lagt mærke til at man på de gode nætter relativt let kan fokusere sig frem til de små stjerner, mens det andre nætter ikke er muligt. Jeg tror det begrænsede materiale jeg har med de to teleskoper er for udefineret til at drage konklusioner.Det burde jo være muligt at lave mindst lige så små stjerner med dit spejlsystem, det er bare lettere med en refraktor. Prøv at lave noget smalbånd her i de lyse, varme nætter hvor seeingen er god, så skal du bare se.
- Emnet 'Full frame mono – hvad skal man gå efter' er lukket for nye svar.