› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Fotometri på supernova i M95
- Dette emne har 2 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 10 måneder siden af jens. This post has been viewed 36 timesjacobsen. This post has been viewed 36 times
-
ForfatterIndlæg
-
19. april 2012 kl. 23:30 #82476
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Allesammen.
Den 15/4 benyttede jeg lejligheden til at optage en serie 4 minutters optagelser af M95 med supernova 2012aw igennem Johnson V og B filtre. Ud fra magnitudeforskellen B-V kan man bestemme temperaturen af stjernen, eller i dette tilfælde supernovaen.
Jeg lavede dette søgekort, ud fra en gængs 4 minutters optagelse i V, hvor jeg har udvalgt tre stjerner, som ikke er i mætning i optagelserne. V er noget bedre belyst på fire minutter end B.
Disse stjerner skulle jeg så have fat i en B og V magnitude på, og det viste sig ikke at være trivielt. Men det er der råd for.
På Aladin sky atlas http://aladin.u-strasbg.fr/, findes data fra SDSS(Sloan Digital Sky Survey), og SDSS har magnitudeopgivelser som kan regnes om i UVBRI systemet.
Her er formler til omregning: http://www.sdss.org/dr7/algorithms/sdssUBVRITransform.htmlUd fra disse formler kunne jeg bestemme V og B på de tre stjerner, og derudfra kunne jeg i AIP4WIN bestemme magnituden på supernovaen i de to farver. Jeg havde lavet 10 optagelser i V og 6 optagelser i B, med tilhørende flats og darks.
Ud fra den differentielle fotometri, kunne jeg finde den midlede magnitude den 15/4 til at være 13.405 i V og 14.032 i B. Usikkerheden er omkring 0.014 i B og 0.008 i V, ifølge AIP. Dette er tæt på residualværdierne i omregningsformlerne fra SDSS, så slutfejlen kan velsagtens anslås til at være noget mindre end 0,1 mag, uden at stramme skruen.
En simpel subtraktion giver en B-V på 0.627 mag. Sammenholdt med en opdagelse den 16/3, og en forventet alder på supernovaen på 30 dage + måske en dag eller to før den blev opdaget, var det spændende at se om det passede med de professionelles værdier. Jeg søgte lidt på nettet og fandt denne artikel:
http://www.aanda.org/index.php?option=com_article&access=standard&Itemid=129&url=/articles/aa/full_html/2009/37/aa12364-09/aa12364-09.htmlI figur fire er en “B-V Color evolution” graf over fire forskellige supernovaer. Værdierne ligger lige over, omkring 1 for de fleste supernovaer på dette tidspunkt. Så muligvis er supernovaen et par dage længere fremme, eller også er den en lidt anden type, end den i grafen viste. Et mere detaljeret B-V evolutionskort kunne være interessant.
Iøvrigt svarer en B-V farve på 0,627 mag, ret nøje til ca 6000 K, som solen. Så for at lyse så kraftigt, må den glødende gas-skal som vi ser, være enormt stor på nuværende tidspunkt.
mvh
Jens20. april 2012 kl. 09:46 #82487
mhansenDeltager- Nova
No offence til alle andre der poster billeder, men det er sådanne indlæg der kan give en fagnørd som mig, våde øjne.
Kanon godt initiativ. Set i lyset af at en supernova kommer fra en kæmpestjerne, formodentlig i den blå del af spektret og at denne så senere er svulmet op til endnu større størrelsen (jep!!), så giver det faktisk rimelig mening at temperaturen er 6000K. Under alle omstændigheder kan det jo (ikke af os, men anyways) testes ved at observere i andre bølgelængder. Udsender supernovaen jo eksempelvis massive røngten og gammastråler, må man antage at gassen er noget varmere.20. april 2012 kl. 21:03 #82511
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Michael.
Tak for respons.
Jeg sidder også og laver lidt beregninger på bagsiden af en konvolut. Jeg har nemlig også absolutte målinger på supernovaen. Hvis man har en absolut V magnitude på supernovaen, må man, sammenholdt med afstanden til M95, kunne regne ud hvor stor luminositeten er. Og hvis man også har supernovaens ekspansion (ligger typisk mellem 13000 og 30000 km/s) kan man krydstjekke de to værdier, da man ud fra gasskyens størrelse og B-V (= temperaturen) også kan beregne luminositeten . De burde falde i samme område….mvh
Jens -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Fotometri på supernova i M95' er lukket for nye svar.