Fotometri med DSLR

  • Dette emne har 10 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 5 måneder siden af jens. This post has been viewed 568 timesjacobsen. This post has been viewed 568 times
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #163622

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Foranlediget af vores vellykkede møde i sektionen for variable stjerner den 9/9 benyttede jeg muligheden for at lave nogle forsøg med DSLR og telelinser.

      På BAV’s hjemmeside er der en vejledning i hvordan man bruger programmet Fitswork til at måle på den grønne kanal af et raw DSLR billede i meget få enkle trin.

      Vejledningen kan findes her:
      http://www.bav-astro.eu/index.php/veraenderliche/bedeckungsveraenderliche/vv-cep-kampagne

      Jeg forsøgte mig så med en 300 mm Pentacon telelinse (M42 gevind) på mit Canon 550. Det er et helt almindeligt DSLR, umoddet. Jeg valgte at blænde linsen ned til f/5 fra den fulde f/4 åbning.
      Kamera på ISO 200 og gem som Raw. Så optog jeg eksponeringer af VV Cep på 15, 30 og 60 sekunder.

      Det viste sig at stjernen er så klar at den overeksponerer allerede på 30 sekunder, men 15 og sikkert også 20 sekunder kan bruges.

      Jeg havde så en 15 sekunders optagelse som kunne bruges.

      En opmåling med Fitswork (tager kun et par minutter) gav en Tri-color grøn magnitude på 5.31. Den meldte jeg ind og den passer meget fint ind i den eksisterende lyskurve.

      Bemærk ingen flats eller darks!

      Da jeg alligevel var igang, og kunne “pege” på stort set hele himpen med den benyttede EQ6 opstilling, fandt jeg også lige SS Cyg og to et par optagelser der. Den viste sig at være klar, den måltes til 8,87 mag.

      Så prøvede jeg lige R CrB, to hurtige optagelser, gav en måling på 7,24 mag

      Så sluttede jeg lige med lidt feltoptagelser her M13 og Dobbelthoben

      På billedet af M13 viste der sig at være en “gevinst” nemlig den variable stjerne UU Her. Den lavede jeg lige en måling på, den målte 9,11 mag.

      Alle målingerne er indmeldt til AAVSO.

      mvh
      Jens

      #163623

      lindhard
      Deltager
        • Super Nova

        Jens.Jacobsen wrote: Alle målingerne er indmeldt til AAVSO.

        Sender du billederne ind, eller får de kun resultatet af målingen?


        mvh
        Lars

        #163624

        Rudi
        Deltager
          • Neutron star

          Interessant. Er linket korrekt eller er mine tyskkundskaber bare utilstrækkelige?rudibr2017-09-10 22:04:59

          /Rudi B. Rasmussen

          #163626

          jens.jacobsen
          Deltager
            • Neutron star

            Lindhard wrote:

            Alle målingerne er indmeldt til AAVSO.

            Sender du billederne ind, eller får de kun resultatet af målingen?

            Kun målingerne. De meldes ind via webobs.

            mvh
            Jens

            #163627

            jens.jacobsen
            Deltager
              • Neutron star

              rudibr wrote: Interessant. Er linket korrekt eller er mine tyskkundskaber bare utilstrækkelige?

              Hej Rudi.

              Hvis du læser lidt nede, så er der et link til en “Anleitung” med Fitsworks…

              mvh
              Jens

              #163628

              Rudi
              Deltager
                • Neutron star

                Tak Jens. Det overså jeg. Linket til vejledningen er så her

                /Rudi B. Rasmussen

                #163629

                lindhard
                Deltager
                  • Super Nova
                  #163630

                  jens.jacobsen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Fitswork er ganske smart, det læser tilsyneladende raw-filer fra Canon uden problemer.

                    Når man har mestret at måle på billederne, så kan man gå skridtet videre med darks og flats.

                    Men som nævnt på mødet, hvis man blænder lidt ned, og sørger for at bruge sammenligningsstjerner tæt på den variable, så går det ikke helt galt!

                    #163651

                    jens.jacobsen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Utroligt, man kan finde variable overalt! På billedet af dobbelthoben bemærkede jeg den flotte røde stjerne til højre i billedet. Den hedder også KK Per, og er en M-type langperiodisk variabel.

                      En hurtilg måling med Fitswork gav en v magnitude på 7.97, og den er nu indmeldt.

                      Så fem variable stjerner er nu indmeldt på baggrund af de få billeder jeg tog lørdag aften! Man kan meget hurtigt afsøge en lang serie af langperiodiske på sådan en aften…

                      mvh
                      Jens

                      #163726

                      astoft
                      Deltager
                        • Planet

                        Kære Jens.

                        Da jeg er nybegynder i fotometriens ædle kunst, så vil jeg spørge, hvordan man på forhånd vurderer eksponeringstiden, så billederne ikke overeksponeres (satureres)?

                        Jeg har netop en Canon 550D med en Tamron 70-300mm linse. Det ville være rart hvis man kunne undgå overbelyste billeder.

                        Venligst

                        Søren Toft

                        Søren Toft - Virum
                        EOS 200D, 1620mm f/9 Astro Physics eller 200mm f/5.6 Skywatcher AZ-GTI

                        #163738

                        jens.jacobsen
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Hej Søren.

                          Godt spørgsmål!

                          Jeg prøvede forskellige eksponeringer på VV Cep med min 300 mm Pentacon linse. Linsen havde jeg blændet ned fra f/4 til f/5. Den var i rimeligt fokus, så tæt på man kan komme med live-view.

                          Jeg fandt med kameraet indstillet på iso 200 at et 60 sekunders billede gav et overbelyst billede af VV Cep. VV Cep var på pågældende tidspunkt tæt på mag 5.3 i grøn.

                          30 sekunder var ligeledes overbelyst, men 15 var fint brugbart. Jeg vil mene at 20 sekunder var optimalt med mag 5.3.

                          Hvis jeg skal opstille en kort liste:
                          20 sekunder ved mag 5

                          40-60 sekunder ved mag 6-7

                          60-120 sekunder ved mag 7-8

                          120-240 sekunder ved mag 9-10

                          Meget groft sagt og også afhængigt af skarpheden af linsen, tracking etc.

                          Men husk at tage nogle optagelser lidt kortere… Der er ikke noget værre end at en af stjernerne er i mætning.

                          mvh
                          Jens

                        Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
                        • Emnet 'Fotometri med DSLR' er lukket for nye svar.