- Dette emne har 12 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 7 Är, 3 mÄneder siden af Frank Larsen. This post has been viewed 1063 times
-
IndlĂŠg
-
jan.jakobsen- Planet
Jeg kunne godt tĂŠnke mig at vide mere om det, og hvorfor det Ă„benbart fanger en del af forummets medlemmer.
Hvad er grunden til i har kastet jer over det, og kan i bruge de tal til noget i fÄr til noget. Ny videnskab eller opdagelser?
FortÊl lidt om hvad der gÞr det spÊndende at hente en masse tal ned i div spektre. Det er for mig og sikkert ogsÄ andre et omrÄde af astronomien som jeg er ukendt med. Men som jeg meget gerne vil vide mere om.
jesper.husted- Giant
Hej Jan
Super godt spÞrgsmÄl, og et som jeg selv har overvejet at stille.
Finn- Neutron star
Hej Jan og Jesper
Lige nu tror jeg dem der har vidne omkring dette KĂŠmper om hvem der har den klareste himmel til Fotometri đ
Og jo Jan dit spÞrgsmÄl er meget relevant, mÄske et spÞrgsmÄl der ikke er eller har vÊret stillet fÞr sÄ direkte.
Men et rigtigt godt spÞrgsmÄl.
mvh Finn
jan.jakobsen- Planet
Hej Finn
Ja har godt set de er ude i aften og samle data. SpÞrger her i hÄb om at de vil se det og komme med noget info om det. Det virker jo nÊrmest lidt loge agtigt sÄ lidt informationer der er om det.
mhansen- Nova
Hej Jan,
Nu du skriver fotometri og spektre i samme indlÊg, kunne jeg godt tÊnke mig at vide om du tÊnker pÄ fotometri eller spektroskopi?
nightsky- Neutron star
Jeg har set det.
Kort:
Fordi der er nogle spÊndende objekter som det er sjovt at mÄle pÄ fordi man kan.
Der dukker nogle gode spĂŠndende projekter op, som man kan deltage i.
Man bliver fascineret af at f.eks. et sort hul kan ĂŠndre lysstyrke i lĂžbet at kort tid.
Ind i mellem kan man faktisk lave forskning sammen med andre.
Det sociale i at man deler sine observationer og erfaringer med andre.
Som alle andre hobby, hvor langt kan man presse den.
Fordi det er svĂŠrt.
Spektroskopi er sjovere fordi man kan fÄ langt mere information end ved fotometri.
Vildt fascinerende, nÄr asteroide folkene bestemmer rotationshastigheden, eller nÄr
perioden for en variable stjerne fastlĂŠgges.
BekrĂŠfte en exo-planetNightsky 2016-12-03 00:02:58
Frank Larsen- Super Nova
Godt spĂžrgsmĂ„l – jeg har valgt at reflekterer lidt over det da jeg er en “af dem” der finder fascinationen i talene og det vi kan mĂ„le.
Fotometri – at mĂ„le lys
Fotometri er sammen med den beslÊgtede Spektrometri astronomens vigtigste redskab til at registrerer og forstÄ hvad der sker ude i himmelrummet.
Fotometri gĂ„r helt enkelt ud pĂ„ at mĂ„le hvor meget lys vi modtager fra et objekt igennem bestemte filtre. Og sĂŠrligt – om det varierer og i sĂ„ fald hvor meget og om variationen er konstant over tid.
Fotometri er vigtig fordi det er et simpelt vÊrktÞj som kan fortÊlle os en masse om de asteroider, planeter, stjerner og galakser vi kigger pÄ.
Afstanden til Andromeda galaksen foreksempel… Den kendes ret nĂžjagtigt balndt andet gennem observation af en bestemt type stjerner der kaldes Cephider. Det er stjerner vis lys pulserer helt regelmĂŠssigt og med en periode der der direkte udtryk for deres absolutte lysstyrke.
Da lys bliver svagere nÄr det udbreder sig gennem rummet pÄ en entydig mÄde, kan vi ved at mÄle dels styrken af det lys vi modtager og perioden i dets variation (og dermed den oprindelige lysstyrke), bestemme afstanden til Cephiden og dermed afstanden til galaksen den befinder sig i.
VĂŠrktĂžjet her til er Fotometri.NĂ„r vi observerer formĂžrkelsesvariable (to eller flere stjerner der kredser om og passerer ind foran hinanden) sĂ„ observerer vi dels formen pĂ„ variationen i lyset – det giver os et fingerpeg om deres relative stĂžrrelser) og dels ser vi pĂ„ perioden – med de to ting i hĂ„nden kan vi sige noget om baneradius og stĂžrrelsesforhold.
Med meget prĂŠcis fotometri kan vi enda mĂ„le det uanseeligt svage dyk i lyset der kommer nĂ„r en planet passerer ind foran sin moderstjerne – det vi kalder en exo-planet transit.
Ved at analysere formen nĂžje kan man sige dels noget om stjernen – men ogsĂ„ noget om planeten sĂ„ som stĂžrrelse og i sjĂŠldne tilfĂŠlde om der er mĂ„ner.
Ved at fĂžlge et sĂ„dan system gennem lĂŠngere tid kan man opdagede evt. uregelmĂŠssigheder i omlĂžbstider – sĂ„danne uregelmĂŠssigheder kan kun betyde at der er andre objekter i systemet som pĂ„virker omlĂžbstiden.MĂ„ler vi gennem bestemte filtre som UV (U), BlĂ„ (B), GrĂžn/Orange (V), RĂžd (R) og Ir (I), sĂ„ kan vi med rimelig sikkerhed klassificere stjernetypen.
OpstÄr der en Nova eller en supernova, kan vi med fotometrien meget prÊcist fÞlge opblusningen og dets tilbagefald og ud fra dette sige en masse om forholdene i eventet.
NÄr vi mÄler pÄ asteroider, sÄ mÄler vi hvor hurtigt de roterer, men ogsÄ hvordan deres lysstyrke varierer i forhold til dens position i forhold til solen.
Spektrografi – mĂ„ling af lysets sammensĂŠtning
er en sĂŠrlig afart af fotometrien hvor vi gĂ„r ned i den mindste detalje og mĂ„ler lysstyrken ved alle mulige farver (bĂžlgelĂŠngder) – det giver viden om hvilke grundstoffer vi ser pĂ„ og hvilke grundstoffer der er i gasskyerne mellem os og objektet.
Men nĂ„r vi kigger pĂ„ spektret kan vi ogsĂ„ se om signaturen af de forskellige grundstoffer ligger pĂ„ de bĂžlgelĂŠngder vi forventer – hvis ikke de gĂžr det, sĂ„ er er der tale om rĂžd eller blĂ„forskydning hvilket i de fleste tilfĂŠlde er udtryk for bevĂŠgelse hhv. vĂŠk eller imod os.Eksempelvis er lyset fra andromeda en smule blĂ„forskudt – dermed ved vi at Andromeda kommer tĂŠttere pĂ„ os og hvor hurtigt.
Spektrene kan ogsĂ„ give os viden om temperatur, og tryk pĂ„ overfladen af stjerner – og dermed et mĂ„l for gravitationen pĂ„ overfladen – og dermed stĂžrrelsen. – vi kan simpelthen veje en stjerne ved bare at se pĂ„ detaljerne i lyset der kommer fra dem.
Og nu begynder vi at komme frem mod et svar pĂ„ dine spĂžrgsmĂ„l – en ting er at de profesionelle bruger disse vĂŠrktĂžjer – men kan du og jeg bruge tallene vi selv mĂ„le til noget??
– bĂ„de nej og ja – personligt, kan jeg ikke lave dyb ny videnskab med det – men jeg kan derimod bidrage med data til at andre klogere hoveder kan komme med nye teorier eller underbygger gamle.
Jeg kan ogsĂ„ vĂŠre med til at lave opdagelser – fornylig (i forĂ„ret) var vi en flok her fra forum der sammen med et udenlandsk team pĂ„viste at en bestemt asteriode ikke bestod at eet legeme men to eller flere.
For en del Ă„r siden var jeg og Jens herinde fra med til at fĂžlge en asteroide der passerede meget tĂŠt forbi jorden hvor vi lavede tidsserie fotometri i rigtig mange timer hver nat i en hel uge. Sammen med nogle fĂ„ andre fordelt rundt pĂ„ hele jorden bidrog vi med data til at bestemme dens rotation og lysstyrke variation – data som flere forsker teams der arbejde med radar mĂ„linger skulle bruge til at tjekke at DERES mĂ„linger var rigtige og meningsfulde. Begge dele er publiceret i artikler.NĂ„r vi observerer gemmer vi ikke bare tallene pĂ„ vores harddisk og sigger juhu – nej, vi indberetter dem til forskellige databaser som foreksempel hos AAVSO – American Association of Variable Star Observers i USA eller BRNO i Tjekkiet eller andre steder.
PĂ den mĂ„de kommer vores observationer andre til gode.Men kunne de de profesionelle ikke bare selv lave observationer — jo, det gĂžr de ogsĂ„ – men kun pĂ„ meget fĂ„ stjerner og objekter.
Hobbyastronomen koster ikke penge og har meget meget mere tid – vi kan godt som gruppe tillade os at fĂžlge en asteriode over endog meget lang tid for at karaterisere dens parametre prĂŠcist – eller observere en stjerne med en exoplanet uafbrudt i lang tid for at se om der skulle vĂŠre andre dyk i lyset end dem der er fundet – noget der faktisk sker fra tid til anden.
Det er ogsĂ„ i nogen udstrĂŠkning amatĂžrer der er med til at bekrĂŠfte data pĂ„ formodede langperiode exoplaneter fra Keppler satelitten.Nogen gange sĂ„ opdager en hobbyastronom noget nyt – Rudi faldt jo helt tilfĂŠldigt over een variabel stjerne her sidste Ă„r og stĂ„r nu som ham der opdagede den.
Og der har du endnu et af svarende – fascinationen af at kunne mĂ„le at der bag de uendeligt smĂ„ prikker deroppe sker en masse ting som vi faktisk kan mĂ„le.
Exoplaneter kan mĂ„les med et simpelt DSLR pĂ„ et fast stativ – der skal faktisk ikke mere til.
Variable stjerner kan mĂ„les ved bare at kigge i et okular – det er ikke svĂŠrt – men personligt meget tilfredsstillende at kunne bidrage med noget.Selvom om man ikke indberetter, sĂ„ kan det bare at lave mĂ„linger selv og se pĂ„ data vĂŠre meget indsigtsfuldt for ens egen forstĂ„else af hvad der sker derude – og nogle gange fĂžler man sig enormt ydmyg nĂ„r man lige siddet og kigget pĂ„ en stjerne i 5-7 timer mens den lys faldt en brĂžkdel af en magnitude og sĂ„ kom pĂ„ plads igen – NĂ„ ja – det ser vi fĂžrst i efterbehandlingen – men det at vide der derude mange lysĂ„r vĂŠk er bevĂŠgelse og en planet lige trillede forbi giver lidt ĂŠrefrygt – mĂ„ske er der liv i det system – mĂ„ske ikke.
Andre gange overvĂŠldes man nĂ„r man over fĂ„ timer har set en stjerne ĂŠndre sin lystyrke med op mod en hel magnitude (mere end en halvering af lyset) igen og igen – voldsomme processer i stjernen der mĂ„ske er stĂžrrer end vores…
Eller hvad med at observere neutronstjernen i Krabbe tĂ„gen – se sĂ„ begynder vi at tale om at stille sig en udfordring – lyset fra den blinker 30.2 gange i SEKUNDET !!! men er ganske svagt – med lidt snilde kan man vise at den er der og rent faktisk blinker med den frekvens.
Jeg vil ikke sige et ondt ord om de der bruger deres tid pĂ„ at samle enorme mĂŠngder data for “bare” at tvĂŠre alt tidslig information sammen og danne et ofte umĂ„delig flot billede – men som ligner de andre til forveksling – jeg har al respekt for deres kunnen – det er et hĂ„ndvĂŠrk og for nogle en kunstart der skal vĂŠre plads til og jeg nyder hvert eneste billeder der kommer ud…
Personligt finder JEG bare mere tilfredsstillelse i at finde det der IKKE ER der – den lille asteriode der hastede sig gennem feltet, men ikke kom med pĂ„ billedet da den blev midlet bort – kometen i baggrunden som blev masket bort som stĂžj da den ikke
var pĂ„ de andres billede – stjernerne der blinkede lystigt i de 45 timer der blev samlet lys – stjernerne der ĂŠndrede farve undervejs.Det hjĂŠlper mĂ„ske pĂ„ fascinationen at jeg er akademiker – jeg drives af en naturlig nysgerrighed efter at vide hvordan sammenhĂŠnge er – da jeg var lille skilte jeg mine legetĂžjsbiler ad – nu skiller jeg lyset ad – det er den samme nysgerrighed der driver vĂŠrket.
For mig er det “rigtig” astronomi (puha nu bliver jeg lynchet
) – at forsĂžge at forstĂ„ det fremfor bare at vise det frem.Min interresse for fotometri og spektrografi startede for alvor efter et besĂžg pĂ„ pĂ„ NOT i 2006 hvor dette grimme billede blev taget – men i det ene billede er der vĂŠsentlig information om universet og vores opfattelse af det:
Det er et spektrum taget pÄ tvÊrs af denne lille svend:
Dels viser spektret en masse lodrette linier – det er lys udsendt fra atmosfĂŠren her pĂ„ jorden – Airglow. Midt i og vandret er der en lysende linie – det er det kombinerede lys fra milioner af stjerner i galaksens midte. SĂ„ er der nogle skrĂ„ linier – det er emmisionslinier fra stjerner, gas og stĂžv tĂŠt galaksen centrum – i bulken. Og sĂ„ ude til hĂžjre er der to knudrede linier som forskydes voldsomt nĂ„ de passerer henover midten. Det er Halfa linien (Lys fra Brint) og N[II] linien (lys fra Nitrogen).
Vi havde sat os for at vise at stjerner i galakser bevĂŠger sig rundt om dens centrum – det viser spektret meget tydeligt – den ene side er blĂ„forskudt og den anden er rĂždforskudt.
Det der for alvor triggede mig var at linierne er snorlige hvis man ser bort fra fortegnsskiftet inde ved midten.
Hvis massen i galaksen var fordelt pĂ„ samme mĂ„de som lyset fra den, sĂ„ ville linierne gĂ„r assymptotisk mod den samme neutrale vĂŠrdi pĂ„ begge sider af midten idet at den stabile bane hastighed er bestemt af den masse der omkredses. MEN HER ER LINIERNE LIGE – og konklusionen er at der er noget masse vi IKKE kan se – DARK MATTER. Beviset pĂ„ at der er mere masse i universet end vi kan se.
Derudover kan det ogsĂ„ ses at skyerne af gasser i galaksen fĂ„r visses vedkomne roterer voldsomt (Ha linien er lige frem dobbelt et sted)Der fik jeg Ăžjnene op for hvor stĂŠrke (og utroligt simple) vĂŠrktĂžjer astronomerne arbejder med og besluttede at det vil jeg lĂŠre at gĂžre hjemme i baghaven – det er nu ti Ă„r siden og jeg lĂŠrer stadigvĂŠk nyt og forundres over universets FORANDERLIGHED – det er ikke i en konstant tilstand men er dynamisk.
FrankLarsen 2016-12-03 00:20:34
jesper.husted- Giant
Hej Frank
Det vil jeg glĂŠde mig til at lĂŠse i morgen!
Mvh Jesper
Frank Larsen- Super Nova
Hvis I synes det er Loge agtigt – sĂ„ mĂ„ vi til at skrive lidt mere om hvad der sker.
Vi bruger forum som samtale kanal indbyrdes – men vi bruger ikke hemmelige koder selvom det nok lyder sĂ„dan nogle gangeBare det at du spĂžrger Jan er tegn pĂ„ at vores reklame for den mere videnskabelige side af hobbyen virker, inden lĂŠnge har vi assimileret dig i vores Borgcube…
mhansen- Nova
FrankLarsen wrote:
MÄler vi gennem bestemte filtre som UV (U), BlÄ (B), GrÞn/Orange (V), RÞd (R) og Ir (I), sÄ kan vi med rimelig sikkerhed klassificere stjernetypen.
Mere generelt kan man sige at fotometrien mÄles igennem en rÊkke standardiserede filtre. De du nÊvner her hÞrer vist under Johnson UVB skalaen, men der findes ogsÄ andre. Hubble Rumteleskopet har sin egen serie af FxxxW filtre, hvor xxx er bÞlgelÊngden og W stÄr for Wide. SDSS har ogsÄ sit eget ugriz system.
Man kan ogsÄ lave en beregning af rÞdforskydningen via fotometri, men den er meget usikker. Selv i CLASH programmet hvor man regnede med at fÄ god oplÞsning af den fotometriske rÞdforskydning ved at optage i 16 filtre, var der stadig ret sÄ store usikkerheder.
Fordelen ved den fotometriske metode er at den er hurtigere, krĂŠver mindre observationstid og kan dĂŠkke over hele feltet med Ă©n observation. Med traditionel spaltespektroscopi skal man jo sĂŠtte en spalte over hvert objekt. Dog er dette problem lĂžst med det nye MUSE instrument som benytter integreret spektroskopi.FrankLarsen wrote:
Men nĂ„r vi kigger pĂ„ spektret kan vi ogsĂ„ se om signaturen af de forskellige grundstoffer ligger pĂ„ de bĂžlgelĂŠngder vi forventer – hvis ikke de gĂžr det, sĂ„ er er der tale om rĂžd eller blĂ„forskydning hvilket i de fleste tilfĂŠlde er udtryk for bevĂŠgelse hhv. vĂŠk eller imod os.Eksempelvis er lyset fra andromeda en smule blĂ„forskudt – dermed ved vi at Andromeda kommer tĂŠttere pĂ„ os og hvor hurtigt.
Her kan vi ogsÄ inddele i bÄde Doppler forskydning og kosmologisk forskydning (selvom Kosmologisk blÄforskydning mig bekendt ikke findes).
Doppler rÞd/blÄ forskydningen har Frank ganske fint beskrevet, den siger nemlig noget om objektets egen-bevÊgelse eller pekuliÊre hastighed.
Den Kosmologiske rĂždforskydning er derimod et udtryk for Universets udvidelse. Lyset bliver her ikke rĂždforskydt fordi et objekt bevĂŠger sig, men fordi bĂžlgen populĂŠrt sagt bliver strukket i takt med at rum-tiden udvider sig.FrankLarsen wrote:
Spektrene kan ogsĂ„ give os viden om temperatur, og tryk pĂ„ overfladen af stjerner – og dermed et mĂ„l for gravitationen pĂ„ overfladen – og dermed stĂžrrelsen. – vi kan simpelthen veje en stjerne ved bare at se pĂ„ detaljerne i lyset der kommer fra dem.Man kan ogsĂ„ finde rotationshastigheden af gassen omkring en stjerne ved at beregne pĂ„ bredden (broadening) af en given emissionslinje. Vi har arbejdet med hĂžjoplĂžst spektra af Wolf-Rayet stjerner taget med FIES pĂ„ NOT, hvor man netop kunne beregne rotationshastigheden af gassen omkring stjernen.
BÄde fotometri og spektroskopi er metoder til at fÄ fysisk viden om de objekter man observerer. Jeg vil gÄ sÄ langt som at sige at spektroskopi er standardmetoden indenfor astronomi, mens fotometrien gradvist bliver mere og mere forÊldet. Dog er fotometrimetoden hurtigere, lettere tilgÊngeligt og kan bruges pÄ relativt svagere objekter end spektroskopien.
For amatÞrer er det klart at da man ikke har adgang til de store teleskoper med deres avancerede udstyr, er det begrÊnset hvor dybt man kan gÄ. For mange amatÞrer er det eks. svÊrt blot at fÄ en brugbart billede af lysstÊrke gravitationelle buer og derfra til at skulle fÄ et spektrum for at kunne bestemme rÞdforskydningen, er praktisk talt umuligt.
Men f.eks. i forbindelse med gamma glimt har amatÞrer langt bedre mulighed for at slÊbe teleskopet ud, kalibrere og tage fotometriske/spektroskopiske mÄlinger indenfor kort tid efter eventet er meldt ud, sammenlignet med de professionelle. Det selvom en del profesionelle teleskoper har indbygget sÄkaldte ToO (Target of Opportunity) rutiner som automatisk overtaget teleskopet og udfÞrer en prÊdefineret rutine.
Som snart indehaver af en MSc i astrofysik er jeg naturligvis rigtig meget interesseret i tallene. Fordi det i mine Ăžjne er langt sjovere at kunne sige noget kvantitativt om det man observerer, frem for blot kvalitativt.
Frank, er det med eller uden spalte? Umiddelbart kunne det godt ligne spalte-spektroskopi.
MHansen 2016-12-03 12:03:58
jesper.husted- Giant
Hej Frank og Michael
SpÊndende lÊsning, og man fÄr lyst til at prÞve krÊfter med det. Men lige nu, der er jeg ved at lÊre at bruge et teleskop og kamera, hvor det er de smukke og vidunderlige objekter, universet bestÄr af, der driver det. NÄr jeg mestre dette, sÄ vil jeg bestemt ikke udelukke, at det skal nyt til, for at holde interessen
Mvh Jesper
mhansen- Nova
Jesper Husted wrote: Hej Frank og Michael
SpÊndende lÊsning, og man fÄr lyst til at prÞve krÊfter med det. Men lige nu, der er jeg ved at lÊre at bruge et teleskop og kamera, hvor det er de smukke og vidunderlige objekter, universet bestÄr af, der driver det. NÄr jeg mestre dette, sÄ vil jeg bestemt ikke udelukke, at det skal nyt til, for at holde interessen
Mvh Jesper
Hej Jesper,
Som udgangspunkt lyder det ogsÄ som en god strategi. Der er dog nogle ting jeg vil foreslÄ dig allerede nu.
Hvis du har planer om at ville lade fotometri/spektroskopi, sÄ vil jeg anbefale dig at spare op til et dedikeret astrocam (SBIG, Starlight Xpress etc.) gerne med en relativt stor chip (2048 x 2048 pixel) og uden farvefilter (altsÄ mono cam).
Hvis du kun har tĂŠnkt dig at lave fotometri/spektroskopi kan det ogsĂ„ vĂŠre en god ide at kigge efter et NABG* kamera, men det er kun hvis du ikke har tĂŠnkt dig at lave “pretty pictures”.Min oplevelse er at fotometri er let at tage (tage billederne) men ofte lidt mere kryptisk at reducere. Det er mest af alt fordi jeg fandt udregningen af zero-point magnituden (zmag) noget besvĂŠrlig. Her skal medtages airmass, transmission igennem filteret, rĂždfarvning (reddening) og lign. parametre i beregningen.
Kort fortalt er min fremgangsmÄde (som jeg har lÊrt) at man fÞrst beregninger magnituden med en arbitrÊr zmag. Herefter finder man den korrekte zmag vha. en optagelse af standard stjerner (stjerner med kendt magnitude) og trÊkker sÄ denne fra de fÞrste beregningen magnituder.(Spalte)Spektroskopi er langt hen af vejen noget mere besvÊrligt at optage, fordi man skal have positioneret spalten med Grism (Grating + Prism) korrekt over det objekt man Þnsker at optage, samt finde korrekt fokus. PÄ et teleskop som NOT har man et lille spejl man kan vippe, sÄledes at man slÄr spalte+grating til og fra. SÄ kan man sikre sig at objektet er korrekt placeret i forhold til spalten. Samtidig sidder spektrografen pÄ en felt-derotator, som samtidig bevirker at man kan rotere spalten korrekt. Selvom der findes gode amatÞr spektrografer (eks. Alpy), sÄ har de ikke helt samme muligheder som de professionelle.
Fordelen ved spektroskopi er at reduceringen af spektra ikke (efter min mening, ihvertfald) er sÄ kryptisk og man kan hente forelÞbige data ud af det rÄ spektrum. Det kan du se pÄ det spektrum Frank har vist. Man kan allerede se kraftige emissionslinjer uden at have gjort noget ved det.Reduktionen af spektra er dog noget anderledes. Her optager man ikke flats pÄ samme mÄde som med filtre.
Man tager som regel et flat af en uniform lampe som udsender lys i alle bÞlgelÊnger (Eks. en Halogen pÊre). Derudover tager man ogsÄ ofte en optagelse igennem grismet af en pÊre som udsender diskrete emissionslinjer ved kendte bÞlgelÊngder (feks. Helium og Neon) for at kunne fastlÊgge bÞlgelÊngder pÄ x-aksen. Slutteligt optager man ogsÄ et spektrum af en standard stjerne hvis man gerne vil reducere ift. flux, sÄledes at y-aksen ikke er i counts, men i en rigtig flux enhed. Det kan ogsÄ vÊre Magnitude AB.
Frank Larsen- Super Nova
Hej Michael
Gode udvidelser til min tekst.
Frank, er det med eller uden spalte? Umiddelbart kunne det godt ligne spalte-spektroskopi
Ja, 1000s med Grism #7 og en 1″ spalte sĂ„ vidt jeg husker.
Jeg synes i Ăžvrigt at du gĂžr fotometri og spektrografi unĂždigt kompliceret. Kode ordet er omhu.
Det er rigtigt at det er svĂŠrt nĂ„r det skal vĂŠre virkeligt prĂŠcist og godt – men vil man igang med fotometri sĂ„ er DSLR ganske brugbart – man skal bare kende begrĂŠnsningerne. Vi har faktisk rigtig mange der fĂžlger Langperiodiske variable uden elektronisk udstyr ganske enkelt vedxat sammenligne lystrer pĂ„ stjerner i et okular.
Spektrografi – der kan man jo starte med et filtermonteret gitter som en Star analyser – det vil udmĂŠrket vise grundstoffer i planetarisk tĂ„ger og arbsorptions- og emmisionslinier i stjernelys. SĂŠrdeles velegnet til svage supernovaer
Og en spalte spektrografi uden mulighed for at placere stjernen pĂ„ spalten er ubrugelig – derfor har alle amatĂžr spektrografer denne mulighed – evt som option.
- Emnet 'Fotometri?' er lukket for nye svar.