- Dette emne har 9 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af holm. This post has been viewed 42 times
-
Indlæg
-
simen1- Planet
Jeg har en Celestron Nextar 4SE med 4″ åpning, maksutov cassegrain, 1325mm brennvidde og f/13. Jeg er fornøyd med trackingen. Optisk kvalitet ser bra ut til planeter, men jeg synes kontrasten er litt lav når jeg ser på månen. Jeg har en T-mount K-mount adapter og har prøvd den med en Pentax K-5 både på natt og dagtid. Teleskopet er ikke brukbart som telefotoobjektiv på dagtid fordi kontrasten er ekstremt dårlig. Det tror jeg henger sammen med ingen solblender (lens hood). Videre får områdene som er ute av fokus (f.eks bakgrunn når jeg fotograferer en fugl) stygge ringer.
Nå går jeg med tanker om å kjøpe et skikkelig teleobjektiv til foto som for eksempel Sigma 150-600mm f/5-6,3 C eller Tamron 150-600mm f/5-6,3. Vil disse gjøre en så god jobb på observasjon av månen og planeter at det er overflødig beholde Celestron-tuben? Jeg tenker å beholde det motoriserte stativet og montere kameraet på det. Hvor mye er en slik tube verdt på bruktmarkedet?
Hvordan gode er generelt astronomiske APO refraktorer sammenlignet med foto teleobjektiver som de jeg nevner? Jeg vet de har en del begrensninger på dagtid som kontrast og ikke variabel blender eller autofokus, så jeg tenker rent optisk mot månen og planeter om natta. En APO med ca 600mm f/6,3 koster mindre enn billigere enn teleobjektivene.
En ting til: Pentax K-5 (og andre kamera med samme sensor) fikk ros for lav termisk støy, dark current, når det var nytt for 4 år siden. Er nyere APS-C kameraer vesentlig bedre på det punktet eller har det ikke gått noe særlig fremover? Jeg så Canon 7D mark II fikk mye ros for noen dager siden og lurer på hvor stor forskjell det er mellom det og Pentax K-5. I artikkelen sammenligner de bare mot noen få tidligere Canon-kameraer.
Simen1 2014-12-12 14:23:11
jonas.c- Super Giant
Simen,Du har inte nämnt om du tänker använda objektivet uteslutande för astrofoto eller också vanlig fotografering. Om du tänker dig att använda det för både och, är nog inte Sigmaobjektivet ett dåligt val. Dock lider det lite av vinjettering och låg kontrast vid längre brännvidd men inte värre än man kan “leva med det”. Enligt denna test: http://www.cyberphoto.se/info.php?article=si150600sportsca ska du kanske inte satsa på Tamronobjektivet som enligt testen har sämre optiska egenskaper – men i gengäld är ca. 50% billigare. Man får vad man betalar för.Om du uteslutande ska använda ditt objektiv till astrofoto, tycker jag du ska titta lite extra på en liten astrograf jag själv köpte i somras, en WO Star 71: http://www.williamoptics.com/telescopes/2014-WO-Star71-Five-elements_features.php
Det är en enastående skarp och kontrastrik APO av absolut högsta kvalitet med ett pris mellan Tamron och Sigmaobjektivet du nämner i artikeln.
Nackdelen med denna tub skulle i så fall vara att den, som alla andra astronomiska tuber, inte har autofokus eller bländare men autofokus använder man inte i astro och astrografen är skarp och kontrastrik på full öppning. Om man vill använda den visuellt, måste man köpa en specialutformad stjärndiagonal av WO.Tuben har ju kort brännvidd (350 mm) så den lämpar sig inte för planetfoto men observationer av planeter är den helt OK till. Möjligen kan man okularprojicera men det har jag inte testat.Monteringen till din Celestron kan naturligtvis användas för foto men bara korta exponeringar. För långtidsexponeringar behöver du en ekvatoriell montering eller, exempelvis en Astrotrac./Jonas
simen1- Planet
Jeg vil helst benytte objektivet til begge deler.
“Sports”-versjonen som Cyberphoto har testet er uaktuell på grunn av pris. Det er bare lillebroren med samme brennvidde og blender men “Contemporary” på slutten av navnet som er aktuell. Den har ikke fått offisiell pris ennå, men forventes å koste omtrent det samme som Tamron sin og yte omtrent likt.
350mm blir litt lite. Jeg vil helst ha 500-600mm som lengste brennvidde. 1325mm som jeg har nå er bra til planeter, men blir for trangt for foto (fugler etc).
Simen1 2014-12-12 18:38:18
kennethk- Nova
Canon 70-200mm f4 L objektiv skal være meget bra også til astrofoto widefield. Koster ikke så mye heller, fra ca 3000kr brukt – ser du syns det blir litt kort brennvidde nå 🙂
KennethK 2014-12-12 19:15:27
simen1- Planet
Canon-objektivet passer ikke godt på Pentax. Jeg har en Sigma 70-200 f/2,8 fra før, men da blir selv månen bare en liten “mynt” på bildene. Lengre tele som 5-600mm kan gi siluetter av horisonten med månen bak. Med 1325mm får jeg nesten bare månen og lite luft rundt motivet.
edbbob- Super Nova
Jeg har selv gået lidt med nogle af de her tanker. En af de uomtvistelige grundregler er jo at “aperture rules”.
På min refraktor synes jeg at den fanger mere lys, når jeg reducerer brændviden, med en flattener/reducer, men jeg tror det snyder lidt.
Jeg har også en Samyang 85mm optik som med helt åben blænde kører f/1.4. Det lyder jo umiddelbart som om den kan fange alt det lys hjertet kan begære, men…
Det signal vi gerne vil tage et billede af (f.eks. en galakse) består af fotoner. De kan enten ramme kikkerten, eller ramme ved siden af. Det er der udtrykket “light bucket” er opstået. Fotonerne svarer til regndråber. Hvis man vil opsamle mere regn, skal man bruge en spand med en større diameter.
Hvis man kigger på min Samyang optik med åben irisblænde, og omregner data til den måde man normalt opgiver specifikationer på et teleskop får man:
f-tal = brændvide / aperture
eller
aperture = 85mm / 1.4
eller
aperture = 60mm
En 60mm refraktor er jo i den lille ende af skalaen, og optikken fanger tydeligvis meget lys, men…
Alle de fotoner som en større refraktor ville have fanget ryger lige forbi aperturen. I stedet sker der noget andet. Der hvor CCD/Cmos chippen sidder, bliver billedet af galaksen som optikken laver mindre. Dvs. at fotonerne bliver samlet mere indenfor et mindre område. To fotoner som tidligere var havnet på hver sin pixel på chippen, vil nu havne på én og samme pixel. Brønden for en given pixel vil fyldes hurtigere, men man mister samtidig opløsning.
Her kan man så bruge en chip med små pixels, f.eks. et DSLR kamera. Så får man opløsningen tilbage, fordi fotonerne nu igen vil have flere forskellige pixels at lande på, men det ændrer ikke på det faktum, at en lille aperture vil resultere i at nogle af fotonerne ryger forbi.
Hvis man samtidig begynder at måle og regne lidt på SNR, går det hurtigt op for en at nogle af de ting vi skyder efter er ekseptionelt lyssvage. Ser man på en enkelt pixel kan der gå adskillige sekunder mellem at den rammes af bare én foton som reelt stammer fra galaksen, og ikke fra naboens havelampe mm.
Idag er chippene blevet ekstremt støjsvage, men der er simpelthen fysiske faktorer som gør, at man aldrig kan komme op på et meget højere SNR end der hvor vi er ved at være idag. Og SNR er nøglen til al astrofoto!
Derfor begynder jeg mere og mere at indse at dem som snakker om “aperture rules” mens de klapper deres 14″ teleskop med et bredt smil, desværre nok har ret. Det er ikke helt tosset at starte med at regne ud, hvor meget aperture man har råd til, og så designe resten af ens system ud fra det.
Lad os f.eks. sige at ens pengepung og ens ryg strækker sig til et 8″ teleskop. Det skal for det første have en montering som kan holde det stabilt, og den skal med i de økonomiske overvejelser, hvis man ikke allerede har en montering som kan bære belastningen.
Dernæst bør man realistisk forholde sig til de atmosfæriske forhold i Skandinavien. De fleste vil få størst glæde af et system med en pixelopløsning på ca. 1 gradsekund pr. pixel. Større opløsning drukner i dårlig seeing, og lavere opløsning medfører bare at man senere får trang til at købe nye dimser for at komme op på den opløsning man ved er mulig.
En nem måde at eksperimentere med forskellige mulige setups af teleskop og kamera findes her:
12 Dimensional String FOV Calculator
Vh
Morten
(som selvom han prøvede at fatte sig i korthed fik skrevet endnu en roman…)
bwinkler- Nova
Hej
Jeg har et problem med at få fov-calculatoren til at vise himmelobjekter i korrekt størrelse(ja det synes jeg)
Jeg har et canon eos 700D + en zoomlinse 100-400mm/4.0-5.6 og synes ikke at dataene er rigtige??(jeg benytter 550D i programmet og en 400mm camera linse.
det giver f4.0 men linsen er 5.6. Jeg regner om og det giver aperture på 71.5, men zoomer jeg til 100mm er aperture 25 og billederne bliver meget små??
Hvad gør jeg forkert ?
chippen på 700D er jo ikke “fuld frame” så min 400mm svarer så til 640mm.
edbbob- Super Nova
Hej Bjarne
Jeg får også regnet mig frem til at din aperture er 71,42 mm. Det med omregningsfaktoren mellem APS og full frame skal du set bort fra i calculatoren. Jeg er på vej ud af døren, men jeg skal prøve at teste det når jeg kommer hjem senere, eller evt. i morgen.
Vh
Morten
simen1- Planet
Takk for en meget god link Morten. Den var veldig informativ. Jeg ser 5-600mm kan passe meg bra til månebilder med omgivelser, siluett osv. Men til Jupiter og andre planeter bør jeg beholde MC tuben på 1325mm og f/13 eller oppgradere.
holm- Super Giant
Morten(EDBBOB) – fed forklaring omkring aperture o.l.
- Emnet 'Foto superteleobjektiv eller astronomisk refraktor' er lukket for nye svar.