Forslag til den kommende generalforsamling

Fora ASTRO-FORUM ASTROTRÆF OG KLUBSNAK Forslag til den kommende generalforsamling

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 4 år, 1 måned siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 1098 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #322752

    Torben Taustrup
    Admin
      • Neutron star

      Hej folkens

      Hermed en fortsættelse af sagen med Instrumentpuljen og den manglende styring af foreningens instrumenter.:

      Hej bestyrelse

      For god ordens skyld gensender jeg det forslag, som jeg allerede efter generalforsamlingen i 2019 sendte.

      1. Det foreslås, at foreningen skiller sig af med den del af Instrumentpuljens instrumenter der ikke anvendes af foreningen eller udlånes til medlemmer.

      Det foreslås endvidere, at de udvalgte, brugbare instrumenter enten udbydes til salg til foreningens medlemmer, eller gives til foreninger eller undervisningsinstitutioner, som kan få glæde af disse instrumenter.

      Andre ukomplette instrumenter eller tilbehør udbydes også til salg til foreningens medlemmer.
      Instrumenter som ikke kan genfindes, må foreningen naturligvis afskrive.

      Der nedsættes et udvalg, som i samarbejde med bestyrelsen bestemmer, hvilke instrumenter foreningen skal beholde.

      2. I forbindelse med ovenstående forslag, opfordres bestyrelsen til at fremkomme med en opdatering af Instrumentpuljens status.

      3. Generalforsamlingen skal, afhængig af de beslutninger der træffes, tage stilling til, om Instrumentpuljen skal nedlægges, eller om der skal ske en omlægning som sikrer, at der kommer mere styr på foreningens instrumenter.

      Forslaget tager udgangspunkt i, at prisen på astronomiske instrumenter i de seneste mange år er faldet drastisk. Derfor vil det i dag være forholdsvis billigt at anskaffe sig et instrument, og foreningen bør derfor ikke have instrumenter til udlån.
      Praksis viser, at man nu ikke kan redegøre for, hvor nogle af disse instrumenter befinder sig. Et af instrumenterne har man fx ikke set siden 2003, så også tidligere bestyrelser har ikke været i stand til at styre udlånet.
      Som det blev oplyst på den seneste generalforsamling, så har der ikke været udlånt nogle instrumenter på det seneste, og dette retfærdiggør også forslaget om, at skille sig af med disse instrumenter.

      For et par år siden, var foreningens solkikkert, Lunt LS152THa med til ATM-træf. Her konstaterede man, at instrumentet ikke var i stand til at vise protuberanser. Man konstaterede ved den lejlighed, at et filter i instrumentet var defekt.
      Der blev efterfølgende ikke gjort noget for at udbedre fejlen på instrumentet, og det er først efter at en person gjorde opmærksom på problemet sidste år, at bestyrelsen to initiativ til at få undersøgt instrumentet.

      Mvh
      Torben Taustrup

      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.