› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Formørkelsen 2009 i Kina
- Dette emne har 3 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 7 måneder siden af johnni. This post has been viewed 660 timesgade. This post has been viewed 660 times
-
ForfatterIndlæg
-
29. juli 2009 kl. 07:25 #18906
outlookDeltager- Super Nova
I dette Astronomiens år 2009 bestemte jeg mig for at ville se en total solformørkelse. Faktisk bør enhver seriøs amatørastronom tage på pilgrimsfærd og se i hvertfald en enkelt total formørkelse i deres liv. Men pas på! Man bliver let afhængig og formørkelsen et mål i sig selv eller som del af den årlige tur til et sted på kloden.
Formørkelsen faldt denne gang i et 160 km bredt bælte fra Indien i vest over Kina til ud i Stillehavet. Jeg valgte Kina som mange andre, men hvor i Kina måtte blive et spørgsmål som ikke umiddelbart lod sig besvare, da Kina er stor og formørkelsen så som så i regntiden. Ud over ferien i Kina som var en fantastisk oplevelse som ikke skal skildres her, var formørkelsen et af højdepunkterne for et hold af amatører som jeg valgte at tage med til Wuhan, Kina’s gruekedel af varme og damp og ikke Shanghai, der jo ligger ud til kysten. Og en lignende varme har jeg sjældent, hvis nogensinde oplevet. Den skal opleves.Vi tog tidligt af sted den morgen d. 22/07 for at undgå den kolossale tætte trafik i Wuhan og sikkert i alle Kina’s større byer. Formørkelsen ville lokalt finde sted omkring kl. 09 23 og vi indfandt os lidt nord for Wuhan omtrent i centerlinien for formørkelsen på et hoteltag som den lokale guide havde arrangeret og som kun kunne lade sig gøre, fordi han selv var vokset op i området og talte den lokale dialekt. Og så her betyder netværk alt!Men høje skyer truede en overgang med at formørke hændelsen gang på gang og entusiasme og skepsis skiftedes til at dominere stemningen:Men i nærheden af totaliteten og under denne falder temperaturen og skyggerne bliver skarpe og så kan det hænde at skyerne klapper mere eller mindre sammen, således også her, hvor der blev længere og længere imellem dem:Og som det ses glider Solen ind i en lille åbning i skyerne og det var som at kigge ind i et kæmpemæssigt “øje” på himlen med pupil og det hele. Den totale oplevelse var en kendsgerning og totaliteten viste sig i hele dens varighed som her oplystes til 5 min 45 sek og 2 millisekunder som en lille begavet pige fra København sagde til mig:Billederne er fra mit eget lille lommekamera med 3x zoom, men både K-korona og den ydre og tyndere F-korona ses da. Helt fænomenalt blev det lige før totalitetens ophør, da en lille del af randen fik en rød stribe som skulle være kromosfæren efterfulgt af et “blink” som lyset der reflekteres i en brilliant og den såkaldte “diamant” var en kendsgerning der er en følge af lysets spil i et månebjerg umiddelbart efter. Her en lille frise af formørkelses-forløbet fra den lokale avis dagen efter:Frisen skal ses fra højre og egentlig vendt på højkant fordi Månen gled ind fra toppen af Solen og ikke fra siden som det ses her. Hele forløbet varede ca. 2 timer 31 min og 6 sek. fik jeg oplyst af “nørderne”. Den partielle del kunne ikke ses hele tiden, da skyer som nævnt formørkede Solen ind i mellem, men heldigvis fik vi hele totaliteten inklusive “diamanten” og så kan man vist ikke forlange mere.Og så er jeg glad for at jeg ikke valgte Shanghai som destination, da det vist var regnvejr dér på formørkelsesdagen. Men Wuhan er kendt som Kina’s heksekedel og varmen var til tider ubegribelig og jeg var glad for, at vi kun skulle være dér et par dage og resten af ferien i hovedstaden Beijing. Men her nogle avisklip fra Kina dagen efter og kineserne var også grebet af “festen”:Jo, også kineserne ville være med, men hvad en sådan formørkelse betyder for de overtroiske kinesere ved jeg ikke. Hvis ikke man lige ved hvor den næste ferie skal gå hen næste år, kunne en tur til det sydlige Argentina og Chile måske friste eller endda Påskeøen være interessant da en lign. formørkelse i et 160 km bredt bælte strækkende fra nævnte områder til langt ind i Polynesien:Nr. 4 er Påskeøerne og nr. 7 i midten af trekanten er Tahiti, hvor formørkelsen også skal kunne ses. Så måske skulle man prøve at være gast på en båd og opleve det eksotiske Polynesien i forbindelse med den totale formørkelse den 11. juli 2010, der skal have en varighed på 5 min og 20 sek som max et sted i bæltet. Men det er godt nok langt væk!
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting2. august 2009 kl. 22:00 #19139
Bjørn SandåkerDeltager- Neutron star
Her er noen bilder fra NASA som viser solformørkelsen sett fra verdensrommet:
http://lpb.fieldofscience.com/2009/07/solar-eclipses-viewed-from-space.html
Mvh,
Bjørn3. august 2009 kl. 14:06 #19148
outlookDeltager- Super Nova
Yeps, vi vendte ryggen til Solen for at få øje på skyggen, der drøner af sted med et par tusinde km/t. Der var mange skyer i den retning og skyggen vil lettest kunne ses på skyerne, og med et var de sorte som en kæmpe tordensky i horisonten og formørkelsen blev total.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting8. august 2009 kl. 01:04 #19387
johnni.gade- Giant
Sikke en historie. Må være en oplevelse 🙂
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Formørkelsen 2009 i Kina' er lukket for nye svar.